Markowitch 12 Anmeld indhold Skrevet July 11, 2009 At boligboblens hærgen ikke har ramt det svenske boligmarked, i samme grad som Danmark, er kun alt for synligt set fra luften! Lad os starte denne totalt overfladiske og usagelige sammenligning, ved at kigge på villaer til salg i tre små hyggelige danske byer: (OBS! Alle billeder i samme målestok) Her har vi feriebyen Skagen - her vil mange gerne sælge Vi rykker straks videre til Haslev - lidt syd for København. Mange vil gerne flytte. Tilsidst, en by rigtig tæt på Malmø - nemlig hyggelige Dragør. Men, der skal mere end hygge til at holde folk fra at sælge. Blot for sammenligningens skyld, skal Malmø også nævnes - udsyn over villaerne i Limhamn med et til-salg skilt plantet i indkørelsen. Billederne viser kun alt for tydeligt, at der er gået dansk nationalsport i at sætte sin bolig til salg. Her kan svenskerne åbenbart ikke være med i samme grad. 1-0 til Danmark. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret July 11, 2009 Men billederne viser også at der er noget ruskende galt med det danske boligmarked. Priselasticiteten - villigheden til at ændre sin pris - var stor, da priserne blot steg og steg. Nu, da det går i modsat retning er man mere end modvillig til at sætte priserne ned i et tilsvarende tempo. Intuitivt og komplet uvidenskabeligt, vil jeg hævde at det svenske boligmarked er mere likvid end det danske og derfor har en bedre prisdannelse, hvorimod man i Danmark, næsten ikke sælger noget - og når man endelig gør, så er det ikke til noget der ligner udbudsprisen. Normalt fremhæver man her på forummet, hvor billig huse og lejligheder er i Sverige og at leveomkostningerne også er en anelse mindre. Men markedets prisdannelse har vi aldrig fremhævet og det mener jeg at man bør. Selvfølgelig day-trader man ikke sin bolig, men som sagerne står i Danmark lige pt. så er det rimeligt svært at finde den "rimelige pris" på boligen, når der skal købes. Sådan er det ikke i Sverige -bilder jeg mig ind. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Fagerborn 10 Anmeld indhold Besvaret July 13, 2009 ligefrem daytrader gør man måske ikke, men når man er rimelig sikker på at kunne sælge sin bolig hurtigt fordi markedet tilpasser sig, både som køber og sælger, så er ihvertfald min personlige erfaring (efter 18 år og 5 bolighandler i Sverige), at det ikke er lige så "stor" en ting i folks liv at købe bolig som det er i Danmark. at der er færre prikker med boliger til salg i Limhamn betyder ikke, at der i løbet af et år sælges færre boliger i Limhamn. måske har mæglersalærernes andel af prisen også noget med tilbøjeligheden at skifte bolig oftere og smidigere i Sverige? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret July 14, 2009 at der er færre prikker med boliger til salg i Limhamn betyder ikke, at der i løbet af et år sælges færre boliger i Limhamn. Præcist! Boligerne i Limhamn bliver bare solgt hurtigere, i modsætning til villaerne i Skagen/Haslev/Dragør, som nærmest hober sig op i absurd grad. Situationen i Danmark gør det samtidigt svært at snakke om en fair pris for en dansk bolig, når der er så få handler og så meget til salg. Skal man barbere 10% af udbudsprisen eller 40%? Det er så her jeg vil hævde at det er nemmere at finde den "rigtige" pris i Sverige. Uanset hvor meget mæglersnak, der så end kunne kastes efter den nuværende situation i Danmark, har jeg mere end svært ved at se, at der lige pludselig skulle være købere til alle boligerne. Derudover er der også snart en stor efterkrigstidsgeneration der går på pension. Hvem skal købe deres villa? Dem i 30'erne er jo en af de mindste generationer. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Fagerborn 10 Anmeld indhold Besvaret July 14, 2009 Der er nok flere faktorer, der spiller ind. Skats vurderinger er med til at få folk til at tro, at deres bolig mange gange er mere værd, end folk er parat til at give. Når mægleren så underbygger Skats vurdering og klasker yderligere 100-200.000 kr. oveni udbudsprisen, så skubber folk deres udbudte bolig yderligere højt op på glasbjerget. De fleste opfatter det som et nederlag, når de er "nødt til" at slå af prisen, men det viser egentlig blot at markedet fungerer. Så er der det med de svenske budrunder. Det føles uvant og kræmmeragtigt første gang, man giver sig ud i det, men når man så skal købe og sælge igen begynder man at se fordelene. Det giver en hel kontant, krystalklar og usentimental prissætning af boligen i forhold til lignende objekter på markedet. Det er selvfølgelig ikke lige så ukompliceret som prissætter de ganske få steder og til specialobjekter, hvor der er meget få købere, men steder som Skagen og Dragør, og sikkert også Haslev, burde markedet selv kunne regulere prisen, hvis bare budkotymen sad i blodet hos folk. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Fagerborn 10 Anmeld indhold Besvaret July 14, 2009 ps. jeg tror egentlig ikke, at der er et overskud af boliger i Danmark. Der er selvfølgelig bygget rigtig meget nyt de seneste år. Men alting plejer at finde sin køber, når bare prisen er rigtig. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret July 15, 2009 ps. jeg tror egentlig ikke' date=' at der er et overskud af boliger i Danmark. Der er selvfølgelig bygget rigtig meget nyt de seneste år. Men alting plejer at finde sin køber, når bare prisen er rigtig.[/quote'] Lad os håbe det. Men det er i grunden et absurd teater, at en en lille provinsby som Skagen lige nu har flere villaer til salg end Malmø - sveriges tredie største by(!?). Det, er sgu lidt uhyggeligt Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites