Små virksomheder og service

[Paul 26]

Er det bare mig eller har I også haft "alternative" oplevelser med små svenske virksomheder?

Vi har boet i eget hus i snart tre år og har haft brug for håndværkere flere gange. Herude på landet er det enten små virksomheder, hvor der er en enkelt mester og måske et par ansatte, eller også er det en mellemstor virksomhed med en hær af ansatte.

I Danmark var jeg vant til at en selvstændig erhvervsdrivende har forståelse for at "kunden er konge", det sidder dybt i dem og de er gode til at sælge varen, så kunden har opfattelsen af at det er kunden som i sidste ende bestemmer. Den oplevelse er ikke en selvfølge i Sverige, i hvert tilfælde ikke når jeg sammenligner mine oplevelser med små virksomheder i Sverige og i Danmark. Jeg skal lige skrive, at jeg også har haft rigtig gode oplevelser med svenske selvstændige, men der er langt mellem snapsene.

Den første dårlige oplevelse var den lokale VVS-mand som vores  naboer anbefalede. Første gang ringede jeg og anden gang opsøgte jeg ham. Begge gange sagde han at han havde travlt, men at han ville ringe når han fik tid - hvilket han endnu ikke har gjort (efter mere end to år). Mellem linjerne kunne jeg forstå, at han ikke har den store fidus til danskere (der er en del danskere heroppe med ødegårde), da de "altid synes det er for dyrt" - eller med andre ord, danskere tillader sig at prutte om prisen. Og den kasse havnede jeg åbenbart i.

Det er også udbredt at næsten ingenting foregår på papir (udover fakturaen), f.eks. detaljerede tilbud eller oversigt over garantier o.lign. De fleste har en attitude som lønmodtagere og opfatter det der foregår i deres hoveder som det eneste rigtige, selvom jeg ikke kan læse deres tanker. Så nogle gange foregår jobbet på lykke og fromme og man krydser fingre for at de ikke er født i går, og de har forstået hvad det er jeg som kunde ønsker af dem. Med andre ord, så er det svært at bede om noget som vanliga Svensson aldrig efterspørger.

Det værste er næsten når man, af ren nysgerrighed, spørger om noget de ikke umiddelbart kender svaret på. Man kan næsten se på ansigtet, hvor såret den faglige stolthed bliver, og nogle begynder at strikke en eller anden form for svar sammen, selvom de jo bare kunne sige, at det vil de da undersøge for mig og komme tilbage til. Og så er der dem der falder i grøften, og begynder at opfatte mig som "bossen", og det har rigtig mange svenskere det svært med, for det dur ikke i et konsensus-samfund, hvor chefen er en latterlig person som skal lytte til alt og alle inden beslutninger træffes. Det foresvæver dem slet ikke, at jeg kunne trække mig fordi jeg har fundet en anden (bedre og måske billigere) løsning.

Hos et autoriseret bilværksted har jeg oplevet, at ledelsen ville udvide malerværkstedet, og det gjorde de med ansatte fra Polen. Det kunne tydelig mærkes, at det var nogle af de svenske ansatte utilfredse med. Men, i stedet for at gå til fagforeningen og evt. nedlægge arbejdet, så skulle det gå ud over kunderne, og servicen gik fra at være i top - til absolut ligegyldighed. Der sætter jeg så ikke mine ben længere. I mine øjne en vildt dårlig indstilling til service fra de ansattes side. Efterfølgende blev næsten hele serviceteamet hos værkstedet udskiftet.