Jump to content
anton

Forskudsopgørelse 2015

Recommended Posts

Fredag den 7. november 2014 (mener jeg at have hørt en SKAT-medarbejder sige) åbner SKAT for adgangen til forskudsopgørelsen for 2015. Forskudsopgørelsen for 2015 bygger på beløb fra Forskudsopgørelsen for 2014 ELLER Årsopgørelsen 2013 men det er fuldt ud muligt at fradrag, som man har selvangivet for 2013 eller oplyst for 2014 ikke er med på forskudsopgørelsen for 2015. Måske kan man, hvis man har mod på det, kigge på sin forskudsopgørelse for 2013 OG sin årsopgørelse for 2013 og forsøge at liste grunden til den overskydende skat/restskatten ud af sine hjerneviklinger. Og det er ikke umuligt at hitte ud af, selv hvis man har lavet sin forskudsopgørelse om fire gange og årsopgørelsen er ændret tre gange... Det er en god idé at forsøge at danne sig et overblik over indkomster og fradrag, så man ikke går helt i baglås over at man fx 'har fået halveret sit fradrag pr. måned'. De mest almindelige fradrag er vel Renteudgifter Befordringsfradrag (satserne for 2015 bliver offentliggjort i starten af december 2014) A-kasse Fagforening Jeg ville ikke regne med de store ændringer af befordringsfradraget, men mon ikke Øresundsbroens priser bliver 'inflationsreguleret' på trods af Riksbankens rentepilleri pga. manglende inflation? Vedr. fagforening er der forslag om at max-grænsen for fradrag skal hæves til 6.000 kr. om året, men det er ikke vedtaget, og når det bliver vedtaget, bliver det nok først fra februar 2015 man kan ændre på sin forskudsopgørelse mht. fagforening. Har man mere end 3.000 kr. i kontingent om året kan man alternativt se det som en lille opsparing isoleret set og undlade ændring. Service-/håndværkerfradraget bortfalder ved årsskiftet, så kontakt håndværkere nu og sørg for at fakturaen opfylder de særlige krav - altså hvis du er grænsegænger. Ellers kan du ikke få fradrag i Danmark (men nok i Sverige, da du jo så har minimum 25 % af din indkomst til beskatning i Sverige). Mine råd er 1) Kig på din år-til-dato-løn for oktober og gang det op til et helt år - passer det med forskudsopgørelsen for 2014? Og forventer du det samme i 2015 eller mere/mindre? 2) Få et overblik over dine renteudgifter i 2014 år-til-dato. Passer det med forskudsopgørelsen 2014 og forventer du det samme i 2015 eller mere/mindre? 3) Tag regnemaskinen frem og beregn befordringsfradraget år-til-dato. Passer det... I har nok gættet resten :-) Har man haft flere arbejdsgivere, kan man på TastSelv finde oplysnngerne fra de forskellige arbejdsgivere for 2014. Og så er det ikke forbudt at overveje at lade arbejdsgiveren trække noget mere i pension i november og december, hvis det kan skatteoptimere for dig. Og det er heller ikke forbudt at indbetale penge for 2014 inden nytår, hvis man forventer en restskat. Man skal blot huske at hvis man i forvejen får en overskydende skat for 2014, kommer der altså ikke renter på det frivillige beløb man indbetaler og senere skal have retur. Til sidst en påmindelse om at det altid er hele årets løn, renteudgifter, befordringsfradrag, A-kasse osv. man oplyser på forskudsopgørelsen. Man skal altså ikke kun oplyse 50.000 kr. i løn for december måned, hvis man får den gode idé at lave sin forskudsregistrering om i starten af december. Let the fum begin :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...