Vælg bunden rente - hvilken tid?

[Ann 10]

Nordea har "tilbudt" mig at vælge ny periode for bunden rente, men hvad er bedst? Mindste er 3 måneders bunden rente og max er 8 års bunden rente. Er det bedst at vælge den lange periode og håbe at renten nu er den laveste, eller kun 3 måneder og se om den flytter sig igen? Jeg er helt blank på hvad der er den bedste ende for mig her, og jeg stoler ikke på at spørge banken til råds - de vil naturligvis deres eget bedste

[Paul 26]

Det kommer helt an på, hvad der får dig til at sove bedst om natten. I det lange løb har Nordea og andre pengeinstitutter allerede indregnet risikoen for eventuelle fremtidige stigninger/fald i renten, så det kommer mest an på, om din økonomi kan holde til at renten f.eks. stiger til det dobbelte ved den korteste bindingsperiode på de tre måneder, eller om du har det bedst med på forhånd at vide hvor meget du skal betale hver måned i en bestemt periode.

[Menace 10]

Kommer vel også an på om man tænker at man evt. skal flytte/indfri lån før de 8 år. Hvis du indfrier et lån der er bundet ,kommer du, alt efter kriterier, nok til at betale renterne i de år du har bundet lånet. dvs. det er dyrere at komme ud af et løn med lang bindingstid ift. et med kort.

[sunemannen 10]

Bunden ränta skall du helst bara använda om du helt säkert inte kommer flytta innan bindningstiden går ut, annars får du betala ränteskillnadsersättning. Det måste inte vara antingen eller, du kan dela upp lånet i olika delar där en del har bindningstid och en annan del har rörlig ränta.

[sup3rior 22]

Generelt set er bunden rente en "forsikring" mod noget uforudset, for banken har allerede indregnet hvordan de forventer renten ser ud henover perioden i hvad de tager... Personligt kører jeg ikke med bunden rente på mit huslån og ville kun anbefale dig såfremt din økonomi ikke kan tåle en stigning samt at du forventer ikke at flytte i den givne bindingsperiode - for ränteskillnadsersättning kan blive en grum en at betale hvis der er mange år tilbage og renten er markant anderledes end din...

[bananas 14]

Er på ferie og har derfor ikke tid til at skrive et længere svar. Vælg 3 måneder eller maks 1 år. BIND IKKE PÅ 8 ÅR Og LAD VÆRE med at dele lånet op i flere bindingsperioder, så mister du bare bargaining power, når første bindingstid løber ud, og du har givet banken "license to buttfuck" med hensyn til renterabat, for du kan ikke flytte et lån delvist - i hver fald ikke i for en bostadsrätt. Jeg har skrevet en lang forklaring i en tidligere tråd - søg.....

[larscph 18]

Jeg har boet i Sverige i 10 år og har altid haft flydende rente - og nu 3 måneder efter det er det korteste bankerne tilbyder. Indtil nu har der ikke været nogen anledning til at have valgt anderledes.

[Kvalm 13]

Nej jeg fandt også først ud af bagefter, at med et lån med fast rente der er lånet ikke til at sige op sådan lige uden væsentlig udgift. Dette kan man med variabel rente...

[Igelkottar 11]

Vi er ved at lave et bolån til hus, og vi venter på staaaaadig gaaab på svar, men har i mellen tiden fået af vide at man skal kunne klare en rente stigning på op til 8 % ?. Er det altid sådan eller frygter man det værste ?

[sunemannen 10]

3 månaders bunden ränta är det vi i Sverige brukar kalla rörlig ränta. Jag tycker definitivt du ska välja rörlig ränta, du riskerar som sagt dyra avgifter om du vill gå ur ett bundet lån och det är inte mycket som talar för att den rörliga räntan kommer gå upp den närmaste tiden. Skulle den senare gå upp kan man binda lånet i ett senare läge.

[HillSurfer 14]

Vi er ved at lave et bolån til hus, og vi venter på staaaaadig gaaab på svar, men har i mellen tiden fået af vide at man skal kunne klare en rente stigning på op til 8 % ��. Er det altid sådan eller frygter man det værste ?

8%. Det var ikke så lidt. På en bolig til 2 mio. er det. kr. 13.300,- Puha!

[larscph 18]

Ja - Nordea brugte også 8% som "test" på hvad der kunne lade sig gøre, da vi talte med dem for en måneds tid siden. Det er helt normalt tror jeg.

[bananas 14]

Ja - Nordea brugte også 8% som "test" på hvad der kunne lade sig gøre, da vi talte med dem for en måneds tid siden. Det er helt normalt tror jeg.

Jeg skal ikke kunne sige hvordan de forskellige banker har udformet deres "risk-kalkyler". Men jeg tør dog godt sige, at jeg ikke kan forestille mig eet eneste scenarie, inden for de næste 10 år, hvor Riksbanken ender med at sætte en rente på 7-8%. Svenskerne har nu så store boliglån og størstedelen er variabelt forrentet, så hvis Riksbanken skulle sætte renten mærkbart op, vil det meget hurtigt kunne mærkes i forbrugernes pengepung, så økonomien stopper op med det samme fordi forbruget stagnerer, og så er Riksbanken nødt til at sænke renten igen. Jeg kan dog godt forestille mig et scenarie hvor bankernes boligudlånerenter i en kortere periode kan blive ekstremt høje. Det er "run on the swedish banks" scenariet: Hvis den Stockholmske boligboble punkterer for hurtigt, kan bankerne begynde at få alvorlige tab på disse boligudlån - det får bankernes finansieringsrenter til at stige, fordi investorerne kræver ekstra kredit/risikopræmie - disse kredittillæg væltes ovenpå bankernes boligudlånsrenter - dette får endnu flere bolånere til at gå i dørken - dette fører til endnu mere spekulation omkring bankernes mulige fallit, hvilket giver endnu højere renter, hvilket sætter endnu flere bolånere i problemer osv.osv. Basalt set kan der startes en negativ dødsspiral, som kun kan stoppes ved at regeringen griber ind og rekapitaliserer bankerne - ligesom de gjorde i start 90'erne (ja, de har skam prøvet det før, uden at blive klogere - Zzame procedure as last year miss Sophie!) Det scenarie ender med regeringsindgriben - enten fordi at bankerne bliver truet på livet, eller også fordi der kommer så mange tudehistorier omkring boligejere, der går fallit, at politikerne synes at man bør gribe ind. I det scenarie handler det om at man som privatperson har haft tilstrækkeligt med reserver stående til at man bare ikke er en af de første idioter til at gå fallit - vi når aldrig frem til de sidste i rækken.