Markowitch 12 Anmeld indhold Skrevet February 23, 2014 Produktivitetskommissionen færdiggjorde i januar sin femte rapport, der denne gang kigger på infrastruktur. http://produktivitetskommissionen.dk/media/160574/Rapport%205%20-%20Infrastruktur.pdf Anbefalingen er at Øresundsbroen sætter sine priser ned i perioder uden trængsel, for at infrastrukturen kan udnyttes bedre. Dette er en anbefaling der vækker til eftertanke, især set i lyset af at der aldrig er trængsel på Øresundsbroen. Rapporten forsætter med at skrive at en eventuel prisnedsættelse skal ske med hensyn til færgerne. Det mener jeg nu er noget sludder. Den største revolution i Øresundsregionen ville være hvis man i Malmø og København blev fri for at skulle tage hensyn til færgerne ved Helsingør/Helsingborg og at staten direkte gav de færger statsstøtte i stedet. Det ville være mere gennemsigtigt og ærligt, men sikkert også i strid med EU, så derfor er skyggespillet en politisk nødvendighed, som øresundspendlerne så må betale for. Produktivitetskommissionen anbefaler derfor, at priserne sænkes for brug af Storebælts- og Øresundsforbindelsen i perioder uden trængsel for at udnytte dem bedre. Takstnedsættelserne bør ske under hensyn til konsekvenserne for de konkurrerende færgeruter og under hensyn til, at der også opstår forvridningseffekter ved at opkræve pengene via skattesystemet. Et andet vigtigt citat er hvad man skal bruge indkomsten fra broerne til. Her anbefaler kommissionen at kun direkte udgifter skal afholdes. Ikke noget med at føre penge videre til andre puljer, til at dække andre investeringer i infrastruktur. I praksis er man gået den modsatte vej. Med indgåelsen af den politiske aftale om en grøn transportpolitik i 2009 blev det besluttet at tilføre den statslige Infrastrukturfond ni mia. kr. frem til regnskabsåret 2022 fra A/S Storebælt. Konsekvensen er en forlængelse af tilbage- betalingstiden med 5-6 år. Dermed kommer brugerbetalingen for Storebæltsforbindelsen til at finansiere nye infrastrukturinvesteringer. Det er ikke hensigtsmæssigt, da det mindsker brugen og dermed samfundets afkast af infrastrukturen. Og lige en ting til sidst. På grund af Scandlines klage, mener EU kommissionen nu at Øresundsbroen får ulovlig statsstøtte, når den har fået statsgaranteret lån. Måske vil et passende modtræk være at lægge normal moms på Scandlines færgebilletter, ligesom der er på brobilletter? http://ing.dk/artikel/eu-truer-med-fjerne-fundamentet-under-femerntunnelen-164827 Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
HillSurfer 14 Anmeld indhold Besvaret February 24, 2014 Prisen skal bare ned og det kan kun gå for langsomt. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret February 24, 2014 Helt enig Dadane, men jeg er mest tilbøjelig til at tro at politikerne vil plukke i produktivitetskommissionens anbefalinger. De vil f.eks. næppe stoppe pengestrømmen fra Storebæltspendlerne til infrastrukturfonden, ligesom de nok heller ikke vil sætte priserne ned på Øresundsbroen. Broen er jo et privat foretagende, på trods af at det er reguleret i hoved og r*v. Jeg er i det hele taget ikke glad for den finansielle konstruktion omkring broerne over Storebælt og Øresund, eller Københavns metro for den sags skyld, fordi det har vist sig særdeles svært at fordele byrderne retfærdigt. F.eks. skal køberne af nye projektejendomme i Nordhavn være klar over at betingelsen er at de betaler 6.500 inflationsjusterede kroner om året fra 2020 og 60 år frem. Hvad skal de andre Københavnere, der bor omkring de nye metrostationer, betale - udover at have overlevet støjen? Når man skruer selskabskonstruktioner sammen på den måde, gør man det samtidigt umuligt for samfundet at løfte byrderne retfærdigt. I stedet bliver det en skjult skat for visse dele af befolkningen, som eksempelvis situationen i Nordhavn. Hvorfor lige den del af befolkningen skal kræves en særlig betaling virker ikke samfundsmæssigt fornuftigt, når vi alle får meget ud af en metro. Samme argument kan gøres med broerne. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites