Renteprognosen 2014-2015 (+1% på reprorenten)

[Martin_M 10]

Hej alle, Jeg sad og kiggede lidt på bankernes renteprognoser, og de ser noget dystre ud. Her er Nordeas - http://newsroom.nordea.com/sv/files/2014/01/Nordea-boranteprognos-140127.pdf Der forventes seriøse stigninger over en ret kort periode, og det ser ud til at det er nu man skal binde renten... Evt i 5 år. Yderligere har stigende renter formentlig (det har vi i hvert fald set tidligere) en sideeffekt med at SEK'en bliver billigere. Nogen der har input til renteprognoserne - og om det kan være en god ide at binde lån, samt renternes indvirkning på SEK kursen?

[bananas 14]

Bankerne har altid noget "research" som viser at det er "bedst" at binde renten - helst så langt som muligt. Et historisk check med et part årtiers data tilbage i tiden af hvordan renterne rent faktisk udviklede sig vil vise at det nok kun er omkring 10-20% af tilfældene hvor det rent faktisk var en god idé. Prøv at kigge lidt på følgende grafer inde på SBAB, som kan give en indikation: https://www.sbab.se/2/privat/vara_rantor.html For banken er det altid helt sikkert godt at du binder renten - det tjener de mest på. Endnu bedre er det hvis du er dum nok til at tro på deres rådgivning, som siger at du kan "risikosprede" renteudsvingene på dine lån ved at dele det ud på flere løbetider. Det eneste du så er sikker på, er at du ikke kan genforhandle rabat på de lånerenter som løber ud først. For på grund af de vanvittige regler om, hvordan "ränteskillnadsersättning" beregnes i forhold til statskurven, kan du reelt ikke bytte bank før end den længste bindingstid løber ud, og når du ikke kan bytte bank mister du din forhandlingsposition og banken kan frit udnytte dig og nøjes med at give dig listerenterne uden rabat. Lidt renteteori: Din rente på en bestemt løbetid består i virkeligheden af følgende komponenter: Den risikofrie rente(t) + Bankens markedskreditlånetillæg(t) + bankens profittillæg + et individuelt tillæg/fradrag, der afhænger af din kreditscore, mængderabat, forhandlingsevne, rådgiverens humør på dagen m.v.. (t) står for løbetiden. Empirisk har den risikofrie rentekurve i de fleste valutaer været stigende i mindst 2/3 af tiden. Man taler om at der findes en risikopræmie på de længere løbetider. Derudover skal man gøre sig klart at hvis markedet forventer stigende renter så ligger det allerede inde i rentekurven og HAR allerede resulteret i at renterne på lange løbetider er høje. "Bankens markedskreditlånetillæg" som jeg kalder det er det som på engelsk kaldes for en "credit spread curve". Det er hvor meget banken skal betale ekstra udover den risikofrie rentekurve ude på lånemarkederne for at låne penge - den kan tildels afkodes ved at kigge på priserne på credit default swaps for forskellige løbetider. Denne tillægskurve er stort set altid stigende - det skyldes at det er sværere at forudse en banks evne til at betale tilbage jo længere tid der går - jo længere tid, jo flere begivenheder kan der nå at ske. Bankens profittillæg og det individuelle tillæg/fradrag er det svært at sige noget generelt om (udover det jeg skrev foroven med at man ikke skal afgive sin forhandlingsposition). Øgede fremtidige kapitaldækningskrav kan dog få bankernes krævede marginal til at stige (lidt) - det advarer de i hvert fald om hele tiden. Basalt set summerer dette op til følgende generelle råd: - Hold dig næsten altid til korte bindingstider -3 mdr. eller 1år - forudsat at du kan styre dit eget forbrug, og sætte en likviditetsreserve til side (uden at brænde den af) Bemærk at følgende udsagn er logisk FORKERT: "Jeg tror at "renterne" vil stige så derfor binder jeg renten". Hvis alle/markedet forventer at den korte rente vil stige så ligger det allerede inde i de lange renter man binder på, så det eneste man formår at gøre, er at sikre sig at man kommer til at betale mere (pga. risikopræmierne), hvis det går som alle forventer! De eneste rationelle grunde jeg kan finde til at binde på længere løbetider er følgende:

• Man mener at være klogere end markedet og man har forudset at den korte rente vil stige (hurtigt) op over hvad de nuværende lange renter er (i.e.= markedsforventningen plus øget kredittillæg). Her skal man altså være ret klog for man skal være så god til timingen at man indhenter hele 2 risikopræmier.
• Man ved at man er så dårlig til at styre sin økonomi og lægge "likviditetsreserver" tilside mens renten er lav at man ikke kan holde til at renten stiger. Det er faktisk en irrationel styring man så har gang i , men ikke desto mindre er det hvad som sker for mange mennesker. Det kræver en del disciplin at se nogen penge stå på en konto uden at brænde dem af på alle de "gode idéer" man pludseligt fik. Derfor kan det være en idé for dem at holde sig til faste renter, hvor man betaler et fast beløb pr måned (selvom det er dyrere).
• På grund af kapitaldækningsregler eller andre mystiske regler bag kulisserne er banken parat til at give en kæmpe rabat på renten på de lange løbetider men ikke på de korte. Det har jeg ikke oplevet endnu, men vil ikke afvise at det kan komme.

Selvom de lange renter er svære at forudsige skal man huske at den korte rente er styret af centralbankerne. Og så længe vi læner os op af deflation vil der ikke komme store rentestigninger. Derudover skal man aldrig binde renten i længere tid end man forventer at bo i huset/lejligheden pga. de skøre regler omkring "ränteskillnadsersättning" ved førtidsindfrielse. P.S: Hvis den svenske korte rente sættes op (set relativt til EUR-land) vil det ikke få SEK til at falde - det vil få SEK til at stige.

[Martin_M 10]

Hej Bananas, Mange tak for det uddybende svar. Sidder pt. med et fastforrentet lån, og vurderer mulighederne. Må sige at en 3-måneders forrentet lån pt ser godt ud. Min omlægning skal først ske mod slutningen af året, men det kan være værd at gøre det før da ränteskillnadsersättning ikke er så stor længere

[bananas 14]

Min omlægning skal først ske mod slutningen af året, men det kan være værd at gøre det før da ränteskillnadsersättning ikke er så stor længere

Har du prøvet at spørge din bank om hvad ränteskillnadsersättningen rent faktisk vil være helt konkret? Mange gange kan man blive overrasket. Denne her netdims kan vist regne det ud: http://bankforsakring.konsumenternas.se/Lana--Betala/Bolan/Berakna-ranteskillnadsersattning/