Jump to content
Kiwi

Befordringsfradrag og Grænsegængerreglen

Recommended Posts

Jeg ved, at man for at blive beskattet efter grænsegængerreglen skal ha mindst 75% af sin indtægt fra Danmark. Sådan som jeg læser Skats gennemgang af hvilke fradrag man kan benytte som grænsegænger, gælder det blandt andet befordringsfradrag/kørselsfradrag. Samtidig kan jeg ikke læse mig til at man kan benytte dette fradrag hvis man "bare" beskattes som begrænset skattepligtig til DK. Men her i vores forum er der en pendlerguide, hvor der står følgende: "Man kan godt være begrænset skattepligtig til Danmark uden at være beskattet efter grænsegængerreglen, f.eks. hvis man har et dansk bijob. Så kan man ikke trække svenske renter fra på den danske selvangivelse og ikke arbejde hjemme uden at arbejdsgiveren skal trække svensk skat og arbejdsgiverafgifter i ens løn. Man kan stadig trække de udgifter fra, der knytter sig til den danske indkomst, og man skal også være opmærksom på muligheden for at få det såkaldte ægtefællefradrag, men uden at være grænsegænger, kan man ikke beholde et dansk sygesikringsbevis." Det med at man stadig kan trække udgifter fra der knytter sig til den danske indkomst, betyder det at man alligevel kan trække befordring og bro fra til arbejde i Danmark selvom man ikke opfylder 75%-reglen? Jeg spørger fordi jeg skal starte job 1. september og får 75 km pr vej resten af året. Indtil 1.9 får jeg svenske dagpenge og umiddelbart kommer jeg lige netop ikke over 75% indtægt fra DK (ca. 70%). Det virker jo bare ikke særligt befordrende på folks lyst til at ta job og køre langt for det, hvis man ikke kan trække hverken befordring eller bro fra.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Almindelig begrænset skattepligtige
Ligningsmæssige fradrag Kørsel mellem hjem og arbejde. Beregningen baseres på 3 oplysninger:
  1. Antal arbejdsdage med fremmøde på arbejdsstedet i Danmark.
  2. Antal kilometer frem og tilbage.
  3. Hvordan passage af Øresund foretages (med bil, tog eller færge). Du skal selv oplyse fradraget ved ændring af årsopgørelsen i TastSelv. Se mere om befordringsfradraget i afsnittet Din skattepligt til Danmark.

Kontingent til dansk fagforening Hvis du er medlem af en dansk fagforening, kan du trække kontingentet fra. Dog højst 3.000 DKK pr. år. Fradraget kommer automatisk på din årsopgørelse. Bidrag til dansk A-kasse For at kunne trække bidrag til A-kasse fra, er det en betingelse, at beløbet ikke kan fratrækkes i Sverige eller andre lande. Bidrag til dansk A-kasse kommer automatisk på din årsopgørelse. Bidrag til efterløns- og flexordning kan ikke fratrækkes af almindelig begrænset skattepligtige, der ikke har valgt/kan vælge grænsegængerreglen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...