Hjælp vi går fra hinanden med barn

[Kubert 10]

Hey, jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal henvende mig i min situation, men jeg vil forsøge her.. Jeg er en dansk gut på 27 som har boet de sidste 7 år af mit liv i sverige, med svensk kæreste. For 1½ år siden fik vi verdens dejligeste datter. Vi har desværre gået rigtigt meget igennem siden vi fik hende, jeg vil mene det er pga depressioner fordi vi havde en uheldig fødsel som gik ret dårligt. Men min kæreste mener at der er for mange andre ting der er gået galt galt, og derfor skal vi nu gå fra hinanden. Jeg er helt ødelagt fordi jeg stadig elsker hende, men hun har taget en beslutning og vi må gå fra hinanden.. Nu kommer den tricky del så: Jeg har altid arbejdet i danmark og har alle mine venner samt familie i danmark, Jeg har altid ønsket at arbejde i danmark fordi jeg føler mig bedst hjemme der.. Men hvad skal jeg stille op med min datter nu? Jeg elsker min datter højere end noget andet, og dette valg min kæreste har foretaget sig nu, betyder at jeg føler hun tager min datter fra mig. Hvis jeg kunne bo i sverige så kunne vi have vores datter 1 uge af gangen, men jeg ser det som udelukket, da min kæreste og hendes familie er min eneste grund til jeg er i sverige.. Nu mener min kæreste at jeg skal blive i sverige pga min datter og alt andet kun ville være for min skyld. Men jeg føler bare ikke at jeg vil komme mig over alt det her og fortsætte med at bo i sverige. Er jeg egoistisk? Men flytter jeg til danmark så kan jeg kun have min datter hver anden weekend, jeg føler bare at jeg slet ikke kan overskue tanken om det. Jeg vil være med til hele min datters liv, men det kommer jeg ikke til. Jeg ved virkeligt ikke hvordan jeg skal løse det her, jeg arbejder i køge men overvejer at finde en lejlighed på Amager eller et sted så jeg er tættere på min datter. Er der nogle af jer der har nogle erfaringer? Og nu er det første gang jeg bliver "dumpet" så det er ekstra svært, samt vi har et barn inblandet..

[Rikke Rost 11]

Find du bare en lejlighed i det svenske. Arbejder du i Køge er det kun 15 min ekstra hver vej hvis du har bil. Så tør øjnene og vær der for din datter! Du kan ikke ændre på moderens beslutning og hvis du vil ha indflydelse, kender du modellen. Så ja, jeg mener du er egoist og er en smule snævertsynet. Held og lykke med projektet!

[Kubert 10]

hvis jeg har bil vil det koste mig alt for meget at køre, jeg har ikke råd til at smide 10.000 kr på transport om måneden, brobizz 4k, benzin 2-3k og bil, forsikring, service osv.. 2-3k om måneden, derudover skal jeg have en lejlighed og et normalt liv, det kommer bare ikke til at fungere..

[Kvalm 13]

hvis jeg har bil vil det koste mig alt for meget at køre' date=' jeg har ikke råd til at smide 10.000 kr på transport om måneden, brobizz 4k, benzin 2-3k og bil, forsikring, service osv.. 2-3k om måneden, derudover skal jeg have en lejlighed og et normalt liv, det kommer bare ikke til at fungere..[/quote'] Har du fixed arbejdstid, kunne du måske finde een at køre med. Alternativt offentlig transport, der vil koste dig et par tusind, men kræver, at din arbejdsplads ligger i rimelig afstand fra stationen (rejsetid 1:19 til 1:28 alt efter afgang)

[newport 10]

flyt til Danmark og lev dit liv - men fis over broen når din datter kan være sammen med dig eller har brug for dig. Og spil situationen efter gehør. Mist ikke dig selv for så mister din datter sin far. Held og lykke, den er svær (been there done that)

[skallstorp 11]

Vi er enige!!

Find du bare en lejlighed i det svenske. Arbejder du i Køge er det kun 15 min ekstra hver vej hvis du har bil. Så tør øjnene og vær der for din datter! Du kan ikke ændre på moderens beslutning og hvis du vil ha indflydelse, kender du modellen. Så ja, jeg mener du er egoist og er en smule snævertsynet. Held og lykke med projektet!

Jeg troede aldrig at vi skule blive enige om noget. Men det er vi virkelig denne gang!! Trådstarter, du vil både bläse og have mel i munden, godt gammelt ordsprog! Det kan man ikke altid som voksen, det er bare at indse.

[bonne 16]

Hej Kubert - er rigtig ked af at læse dit indlæg, for jeg føler rigtigt med dig (og din datter og hendes mor). Hvor er det bare ærgeligt at far og mor nogle gange ikke kan finde ud af det sammen. Med jer lyder det jo som om at begyndelsen var fin (det er den jo for det meste), og så sker der noget dejligt - I får et barn sammen, men der "opstår problemer", så bliver hverdagen drastisk anderledes og så kommer der alvorligt fnidder i hjørnerne. Man ser altid problemet med forskellige øjne. Især med kvinder sker der nogle store omvæltninger både fysisk og psykisk, når de får deres første barn. De kan blive ret besværlige at være sammen med, jeg vil direkte påstå, at de kan blive en virkelig pain in the ass, og vi som mænd kan have svært ved at takle det "korrekt". Så udvikler tingene sig i den forkerte retning. Man støtter ikke hinanden, man føler ikke at den anden "er der", man mister tilliden og troen på hinanden og ser ret sort på tingene. Så flyder bæret over på et tidspunkt, og den ene vil skilles, fordi man nu tror, at det er løsningen )-: I tilgift opstår der en masse praktiske problemer, når man pludselig har et barn, som man vil gøre det bedste for. Livet er til tider ret svært - men alligevel dejligt, og uanset, hvad der sker, så prøv at se fremad og lyst på det! Jorden går IKKE under. Der er en dag i morgen, det bliver sommer igen. Egentlig vil jeg mene, at eftersom du formodentlig er dansk statsborger, så er din datter også dansk statsborger, og hun har på den front lige så meget ret til at bo i DK med dig som i SE med sin mor. Men... nu er hun formodentlig født og opvokset her i Sverige, og for hendes skyld, er det vel bedst at hun forbliver her. Jeg kender jo ikke nok til sagen til at kunne vurdere det. Kan I ikke forsøge at blive sammen? Har I prøvet parterapi? Vi mænd er nok meget afstandstagende overfor sådan noget "sæt os ned i rundkreds og tag sokkerne af"-noget... men der kan måske komme noget godt ud af det - til det bedste for alle tre? Måske skal du forsøge at forstå din datters mor på en anden måde - og hun skal forstå dig på en anden måde. Måske kan I koncentrere jer om jeres dejlige datter i stedet for det negative, der på det sidste har været i mellem jer på det sidste? Der findes ingen lykkelige skilsmisser. Prøv dog for pokker at få det til at fungere. Og hvis det ikke kan, så bliv da boende i SE og arbejd i Køge. Det kan og skal kunne lade sig gøre. Jeg har også arbejde og familie og venner i Danmark - og det fungerer fint at bo i SE... Du er IKKE egoistisk, men naturligvis ked af det, og måske tænker du ikke helt klart lige nu... Hvad gik der galt med fødslen? Vh, Lars.

[BS 4]

Har hørt flere steder fra at når barnet er født i Sverige så vil den part der fraflytter Sverige nærmest miste retten til sit barn. Har heldigvis ikke haft behov for at sætte mig ind i de regler så ved det ikke helt sikkert. Men ellers vil jeg også bakke op om indlægget fra "Rikke" få det til at fungere på den ene eller anden måde her i Sverige.

[bonne 16]

Har hørt flere steder fra at når barnet er født i Sverige så vil den part der fraflytter Sverige nærmest miste retten til sit barn. .

Det er jo ikke entydigt. Bl.a. er der sagen om Oliver, der efter to bortførsler, først af moderen, så af faderen, munder ud i modsættende retsudfald fra begge sider.

Men ellers vil jeg også bakke op om indlægget fra "Rikke" få det til at fungere på den ene eller anden måde her i Sverige.

Det vil være det bedste, som jeg også skriver... Tingene er altså bare ikke altid sort/hvide, og det kan være svært at vurdere alle aspekter i sådan et indlæg Og så synes jeg, at hvis man vil svare på sådan et følsomt område, så skal man gøre det på en ordentlig måde. Vh, Lars.

[BS 4]

Og så synes jeg, at hvis man vil svare på sådan et følsomt område, så skal man gøre det på en ordentlig måde. Vh, Lars.

Og det har jeg ikke gjort??

[jpc 10]

Og det har jeg ikke gjort??

Da jeg læste hvad du skrev blev JEG lidt stødt: Det er i netop en følsom situation nok ikke tilrådeligt at skrive at man nok mister retten til sit barn hvis man fraflytter Sverige. Man har i den situation behov for kvalificerede råd og ikke for gisninger!

[dannemare 21]

Da jeg læste hvad du skrev blev JEG lidt stødt: Det er i netop en følsom situation nok ikke tilrådeligt at skrive at man nok mister retten til sit barn hvis man fraflytter Sverige. Man har i den situation behov for kvalificerede råd og ikke for gisninger!

Årh, hold da op mand! Så skulle trådstarter måske overveje at undlade overhovedet at poste herinde og i stedet opsøge professionel rådgivning. BS har ikke sagt noget som helst stødende!

[jpc 10]

Årh' date=' hold da op mand! Så skulle trådstarter måske overveje at undlade overhovedet at poste herinde og i stedet opsøge professionel rådgivning. BS har ikke sagt noget som helst stødende![/quote'] Du har ret! Dette forum kan ikke anbefales til følsomme spørgsmål ;)

[Gio 23]

Du har ret! Dette forum kan ikke anbefales til følsomme spørgsmål ;)

Snarere offentlige fora kan ikke anbefales til følsomme spørgsmål :o - hvis ikke man er indstillet på at der kan komme nogle kantede meninger og svar. Situationen er svær, hvis man forventer De Vise Sten eller at blive båret igennem forløbet - og at ende op uden hakker i tuden på den anden side. Prioritering er nøgleordet, mener jeg. Også selvom det betyder mindre frihed, økonomisk som menneskeligt. Og hér er det barnet der skal tages hensyn til, og ikke én selv - hvis man altså sigter efter at deltage i opdragelse og opvækst så meget som trådstarter gerne vil. Retssager om forældremyndighed og yderlligere splid i hele sagen tager kun ét gidsel: barnet! :thumbdown

[jpc 10]

Snarere offentlige fora kan ikke anbefales til følsomme spørgsmål :o - hvis ikke man er indstillet på at der kan komme nogle kantede meninger og svar. Situationen er svær, hvis man forventer De Vise Sten eller at blive båret igennem forløbet - og at ende op uden hakker i tuden på den anden side. Prioritering er nøgleordet, mener jeg. Også selvom det betyder mindre frihed, økonomisk som menneskeligt. Og hér er det barnet der skal tages hensyn til, og ikke én selv - hvis man altså sigter efter at deltage i opdragelse og opvækst så meget som trådstarter gerne vil. Retssager om forældremyndighed og yderlligere splid i hele sagen tager kun ét gidsel: barnet! :thumbdown

+1

[BS 4]

Mit næste svar har Dannemare og Gio så rigeligt udtrykt. Held og lykke til trådstarter.

[Kubert 10]

Tak for alle de fine svar, Selvom der er et par stødende svar, så ved jeg inderst inde godt hvad jeg skal tro og ikke tro :) Desværre er vores situation sådan at min kæreste / ex desværre har gået for længe og følt sig spærret inde. Vi havde en svær fødsel hvor vi var ved at miste min kæreste, Jeg blev skræmt fra vid og sans og har ligesiden haft et problem med at give slip på hende fordi jeg har været for bange for at miste hende, og det er helt igennem min egen skyld. Derimod har min kæreste været bange for at miste vores datter og givet hende al kærligheden og glemt mig. Vi har nu gået alt for længe med problemerne som resultere i at min kæreste ikke kan klare mere. Desværre så vi ikke en løsning på alt det her i tide og min kæreste vil ikke give det en chance til fordi hun ikke er forelsket i mig mere og har følt sig for indespærret for længe.. Så nu er vores sidste håb bare om at få det bedste ud af det. Det er svært for mig fordi jeg udemærket ved at jeg har haft et problem og jeg er villig til at gøre noget ved det, men det er for sent. Hvem der skal have forældre myndighed osv. Er ingen problem, vi er fælles om men, men det er op til mig hvor ofte eg skal se min datter. Problemet er bare om jeg kan starte et liv alene i Sverige? Jeg har altid været en lidt usikker person og har derfor ikke lært sproget flydende. Jeg forstår alt og kan sige de fleste ord, har bare svært ved det sammenhængende. Jeg er lidt i den situation nu at jeg måske er klar til at give Sverige en chance, problemet er bare om jeg skal finde et nyt arbejde i Sverige eller om jeg har råd til at beholde mit danske i Køge. Jeg har en månedsløn på 24,500.- DKK før skat Mit liv starter på en frisk uden lån eller opsparing, men hvad vil jeg få råd til hvis jeg bor i Sverige. Hvordan skal jeg skaffe relationer og venner i Sverige når jeg ingen har og skal klare det alene? Jeg håber i kan give mig lidt inspiration, Jeg håber jeg kan vælge Sverige frem for Danmark så jeg kan se min datter hver anden uge istedet for hver ad'en weekend ved at bo i Danmark. Jeg ved heller ikke rigtigt med job muligheder i Sverige, Jeg er uddannet kok og arbejder i en personale restaurant, (7-15 tider) Som kok i Sverige på en ala carte restaurant vil ikke kunne lade sig gøre pga de sene arbejdstider, det kan man jo ikke som alene far.. Har i nogle kommentarer og evt ideer så må i meget gerne dele dem. (Beklager stavefejl men det er skrevet på iPhone)

[Kubert 10]

Jeg kan forresten også lige tilføje at jeg altid har haft en drøm om en it uddannelse, mest Fordi jeg altid har rodet med computere, men også fordi lønnen bare er væsentligt bedre end kok, med tanke på hvor hårdt det til tider er. Jeg er en MEGET pligtopfyldende gut og jeg kan jeg lide at arbejde. Jeg ser lidt som en ny uddannelse som udelukket nu fordi det ville være endnu være økonomisk Men tror i at det kunne betale sig for mig lønmæssigt at få et "slave" arbejde, eventuelt i IKEA eller noget, Kontra mit danske arbejde med transport og alt. Problemet er med transport til Danmark at jeg er afhængig af en bil fordi ellers skal jeg afsted kl 05.15 og så kan jeg jo ikke aflevere datteren..

[bonne 16]

Problemet er bare om jeg kan starte et liv alene i Sverige?

Selvfølgelig kan du starte et liv alene i Sverige.

Jeg har altid været en lidt usikker person og har derfor ikke lært sproget flydende. Jeg forstår alt og kan sige de fleste ord, har bare svært ved det sammenhængende.

Så har du det sgu ligesom svenskerne selv.

Jeg er lidt i den situation nu at jeg måske er klar til at give Sverige en chance, problemet er bare om jeg skal finde et nyt arbejde i Sverige eller om jeg har råd til at beholde mit danske i Køge. Jeg har en månedsløn på 24,500.- DKK før skat Mit liv starter på en frisk uden lån eller opsparing, men hvad vil jeg få råd til hvis jeg bor i Sverige. Hvordan skal jeg skaffe relationer og venner i Sverige når jeg ingen har og skal klare det alene?

Det første er at du og jeg går ud og får en øl her i Malmø en af dagene (der findes faktisk øl her i Sverige). Tjek din PM her om et øjeblik.

Jeg håber i kan give mig lidt inspiration, Jeg håber jeg kan vælge Sverige frem for Danmark så jeg kan se min datter hver anden uge istedet for hver ad'en weekend ved at bo i Danmark. Jeg ved heller ikke rigtigt med job muligheder i Sverige, Jeg er uddannet kok og arbejder i en personale restaurant, (7-15 tider) Som kok i Sverige på en ala carte restaurant vil ikke kunne lade sig gøre pga de sene arbejdstider, det kan man jo ikke som alene far..

Tror du skal holde fast i dit danske job indtil videre - lav en beregning på din økonomi. Husk på, at der er skattefordele ved at køre over broen - dine beregninger omkring hvor dyrt det bliver, så altså ret så pessimistiske ud. Vh, Lars.

[bonne 16]

Men tror i at det kunne betale sig for mig lønmæssigt at få et "slave" arbejde, eventuelt i IKEA eller noget, Kontra mit danske arbejde med transport og alt.

Nahaj... det tror jeg sgu ikke...

[Kvalm 13]

Jeg kan forresten også lige tilføje at jeg altid har haft en drøm om en it uddannelse' date=' mest fordi jeg altid har rodet med computere, men også fordi lønnen bare er væsentligt bedre end kok, med tanke på hvor hårdt det til tider er. Jeg er en MEGET pligtopfyldende gut og jeg kan jeg lide at arbejde.[/quote'] Om du ska ha held med (job i IT-branchen), afhænger af alder og specifik erfaring. Det kan imidlertid la' sig gøre - ved jeg fra min tid som jobadvisor. Een herinde fra gjorde faktisk et markant jobskifte til et job i IT-branchen uden at ha' et langt CV med den kompetence. Jeg hjalp ham med det, og det handler om at spotte firmaets behov, "oversætte" dem til at være en del af dine kompetencer samt markedsføre dem præcist ift. jobopslaget...

[Nico_Idskov 10]

Om du ska ha held med (job i IT-branchen)' date=' afhænger af alder og specifik erfaring. Det kan imidlertid la' sig gøre - ved jeg fra min tid som jobadvisor. Een herinde fra gjorde faktisk et markant jobskifte til et job i IT-branchen uden at ha' et langt CV med den kompetence. Jeg hjalp ham med det, og det handler om at spotte firmaets behov, "oversætte" dem til at være en del af dine kompetencer samt markedsføre dem præcist ift. jobopslaget...[/quote'] Helt enig med Kvalm. IT-branchen er ikke nødvendigvis så svær at komme ind i uden uddannelse. Selv er jeg i branchen på 5.år nu på en HF og sidder i dag med 12 mand i direkte reference og en mellemleder stilling. Jeg havde en kammerat i branchen som anbefalede mig til en servicedesk stilling og snakkede godt for mig selv til samtalen. Startlønnen var ca det du har i dag og jeg slog til. Det kræver naturligvis at du har evnerne og viden om IT og kan formidle det, men det er ikke nødvendigvis en IT-uddannelse der giver dig det. Spørgsmålet er dog om det er det rigtige tidspunkt for dig at kaste dig ud i så drastiske ændringer. Det tror jeg ikke personligt jeg ville gøre oveni de øvrige ændringer i dit liv. Men skulle du nu skifte retning alligevel så er en tur på skolebænken heller ikke det værste rent økonomisk. Din SU vil være skattefri og dit fradrag kan bruges på fritidsjob. Du vil få højere SU grundet din datter. Min kæreste er i gang med en uddannelse og har ca 12k udbetalt hver måned på SU og fritidsjob, og kun 500kr i transport til DK. Sidst men ikke mindst til fremtiden for den lille familie. Det er set mange gange før at når man begynder at give hinanden plads og lever hver for sig så kan chancen for at redde det genopstå. Så slaget er måske ikke helt tabt endnu. Hold dig i Sverige, men giv din ex plads til at finde sig selv.

[Gio 23]

Det første er at du og jeg går ud og får en øl her i Malmø en af dagene (der findes faktisk øl her i Sverige). Tjek din PM her om et øjeblik.

:th2::th2: Det kalder jeg overskud! Stort, bonne!

[sup3rior 22]

Det første er at du og jeg går ud og får en øl her i Malmø en af dagene (der findes faktisk øl her i Sverige). Tjek din PM her om et øjeblik.

I kan også hægte jer på næste Øresundslan hvis det skulle have interesse (Bonne har været med tidligere som jeg husker det, men Kubert har vi vidst ikke set).

[bonne 16]

Om du ska ha held med (job i IT-branchen)' date=' afhænger af alder og specifik erfaring. Det kan imidlertid la' sig gøre - ved jeg fra min tid som jobadvisor. Een herinde fra gjorde faktisk et markant jobskifte til et job i IT-branchen uden at ha' et langt CV med den kompetence. Jeg hjalp ham med det, og det handler om at spotte firmaets behov, "oversætte" dem til at være en del af dine kompetencer samt markedsføre dem præcist ift. jobopslaget...[/quote'] Men IT-branchen er altså ikke så glorificeret i dag, som den har været tidligere. IT-branchen er MEGET presset - outsourcing, skyen, krise, firmaer lukker, firmaer skærer ned, Nokia, CSC... Vh, Lars.