Jeg skal da ellers lige love for, at der er en ophedet debat disse dage :)

[dannemare 21]

https://www.facebook.com/margrethevestager/posts/10150999867546592

[Rikke Rost 11]

HAhahh fandt lige en gammel kammerat udfra det link der!! :D Nice!

[bananas 14]

Det er selvfølgelig surt for dem, som ender med at måtte sælge villaen før de kan få kontanthjælp. Men er man en af de arbejdende, som betaler de andres "indtægt" over skatten, virker det måske ikke så urimeligt at man nu kun skal betale "indtægt" i 2 år til dem som ikke har fundet et arbejde i stedet for 4 år. Der er jo typisk også en opsigelsesperiode for dem som mister jobbet, som kommer oveni. Måske nogen uheldigt uddannede akademikere kan blive nødt til at tage et ufaglært job på et gartneri eller lign., hvor man skal stå tidligt op. Jeg har selv prøvet i 2008 at stå helt uden indtægt pga. forskellige grænsehindringer - det gjorde mig lynhurtigt mindre kræsen med hensyn til hvilke jobs man ville acceptere. Godt nok var det for mig nemt at finde et andet job, men jeg måtte acceptere at gå omkring 1/3 ned i løn i forhold til det forrige mistede job. Det var dog væsentligt bedre end 0 kroner om måneden.

[briped 10]

Sad og skimmede små 2000 kommentarer igennem i går aftes/nat da jeg kedede mig. Det første der slog mig, var hvor fuldstændig tilsvinende mange kommentatorerne er. Det er åbenbart for meget forlangt at have en sober tone overfor andre mennesker (ja, jeg går ud fra Margrethe Vesterager er et menneske). Det næste der slog mig, er hvor mange der kommer med bemærkningen (paraphrased) "... pludselig fjerne vores eksistensgrundlag...". Hvordan kan det på nogen måde være "pludseligt"? Reformen blev vedtaget i 2010, altså 2 år siden. Altså har folk vidst i 2 år at de ville stå uden dagpenge. Faktisk endda 2,5 år pga. udskydelsen. Hvis man ikke kan finde en alternativ indtægtskilde (læs; uddannelse eller arbejde) så er man enten ikke ihærdig nok eller man er for kræsen (fagområde eller lokation). Jeg har da hygget mig på dagpenge i 2 år (2002-2004). Da jeg ikke gad det mere (for ja, det var sgu ikke andet end dovenskab), og da jeg ikke kunne finde arbejde indenfor IT i mit område, ja så flyttede jeg da til Sverige og fik arbejde der. Og da jeg havde arbejdet mig op gennem graderne, fik jeg det næste, bedre job, og derefter det næste og bedre job osv. Jeg er klar over, at personer med hus og børn osv. ikke så nemt kan trække teltpløkkerne op og flytte. Men 2 år er sgu rigelig tid til at finde ud af om man kan få arbejde indenfor sit fag, eller om man skal pendle længere, overnatte i byen på hverdage (i en periode indtil en evt. flytning). Der er altså ikke mange valide undskyldninger, hvis man har helbreddet i orden.

[Markowitch 12]

Enig med Briped omkring tonen. Vestager får virkelig en tur gennem vridemaskinen. Man kan bestemt ikke anklage rød blok for at føre populistisk politik lige for tiden. Et eller andet sted ville jeg være mere forstående over for en stramning af dagpengesystemet under Fogh. På dette tidspunkt var der en højkonjunktur og et større arbejdsudbud. Desværre er jeg mere skeptisk, når man gennemfører den slags stramninger i en krisetid. Logikken burde være, at når økonomien buldrer der ud af, og erhvervslivet "skriger" på arbejdskraft, så begrænser man adgangen til kontanthjælp. I krisetider, hvor der ikke er jobs nok til alle, gør man adgangen til kontanthjælp lettere tilgængelig.

[fdhin 10]

De irriterer mig til stadighed de mennesker som efter at have taget sin statssponsorerede universitetsuddannelse i semiotik med esperanto som sidefag, tuder over at de ikke efterfølgende kan komme til at sidde og fise den af i en livslang offentlig ansættelse hvor de kan tage deres 40 årlige syge/pjækkedage til at dyrke det de i virkeligheden interesserer sig for uden at nogen siger en skid. "Der er ingen jobs!" siger de. Mmhmm. Mit råd til unge mennesker som står og skal vælge uddannelse er som regel noget i stil med "Det der med at vælge med sit hjerte er noget pis! Du skal gå efter pengene." Den nuværende regering gør de ting som den blå blok burde have gjort ja. Men de valgte altså at sidde limet til taburetterne i stedet. Hvad den her bjæffende pøbel ikke kan indse er, at enhedslistens ønske om at bruge fantasillionerne (som man må antage er lånte penge) på sigt vil underminere tiltroen til Danmark på de internationale lånemarkeder, hvorefter lånevilkår strammes, hvorefter 400.000+ af den samme pøbels jobs vil forsvinde til Polen, Tyskland og Asien. S-SF-R gør nøjagtigt det der skal til ligenu, ved netop at lave reformer som er mere blå end de blå, for at sikre at der er jobs fremover til netop deres egne røde kernevælgere, og de er så dårlige til at komme ud med det budskab at det gør ondt.

[sup3rior 22]

Det her cementerer jo ganske simpelt hvorfor offentlig forsøgelse er en dårlig ting... Hvis vinden blæser den anden vej, kan du ikke gøre en skid i forhold til hvad du oprindeligt troede da det blev indført... Ganske simpelt, afskaf det dagpenge system i offentligt regi og lad folk betale for det selv gennem deres fagforening og/eller forsikringsselskab...

[bananas 14]

Et eller andet sted ville jeg være mere forstående over for en stramning af dagpengesystemet under Fogh. På dette tidspunkt var der en højkonjunktur og et større arbejdsudbud. Desværre er jeg mere skeptisk, når man gennemfører den slags stramninger i en krisetid. Logikken burde være, at når økonomien buldrer der ud af, og erhvervslivet "skriger" på arbejdskraft, så begrænser man adgangen til kontanthjælp. I krisetider, hvor der ikke er jobs nok til alle, gør man adgangen til kontanthjælp lettere tilgængelig.

Jeg er sådan set delvist enig - politikerne BURDE agere modcyklisk, men de har gang på gang bevist at de ender med gøre det modsatte. Fogh-tiden kommer mere og mere til at gå over i historien, som de økonomiske fjolleriers tid. Men Fogh var jo ikke ene om det - han havde jo på intet tidspunkt noget flertal til at kunne gennemføre fornuftige reformer. Dansk Folkeparti var ikke parat til at skære nogen steder. Oppositionen stod i alle år og skreg op om at VK var i gang med en "Massakre på velfærden", hvilket var lodret løgn - det offentlige brugte flere og flere penge i den tid (dog i mange tilfælde på unødigt bureaukrati). Nu hvor oppositionen er kommet i regering har de heldigvis ikke gjort som de lovede, men er begyndt at indføre de nødvendige reformer. De danskere der troede på deres løgne (dem som bare vil have penge uden at bekymre sig om hvor de kommer fra), er til gengæld blevet sure, nu hvor de har opdaget, at de er blevet holdt for nar!

[Lollikken 10]

Det er selvfølgelig surt for dem, som ender med at måtte sælge villaen før de kan få kontanthjælp. Men er man en af de arbejdende, som betaler de andres "indtægt" over skatten, virker det måske ikke så urimeligt at man nu kun skal betale "indtægt" i 2 år til dem som ikke har fundet et arbejde i stedet for 4 år. Der er jo typisk også en opsigelsesperiode for dem som mister jobbet, som kommer oveni. Måske nogen uheldigt uddannede akademikere kan blive nødt til at tage et ufaglært job på et gartneri eller lign., hvor man skal stå tidligt op. Jeg har selv prøvet i 2008 at stå helt uden indtægt pga. forskellige grænsehindringer - det gjorde mig lynhurtigt mindre kræsen med hensyn til hvilke jobs man ville acceptere. Godt nok var det for mig nemt at finde et andet job, men jeg måtte acceptere at gå omkring 1/3 ned i løn i forhold til det forrige mistede job. Det var dog væsentligt bedre end 0 kroner om måneden.

Det næste der slog mig' date=' er hvor mange der kommer med bemærkningen (paraphrased) "... pludselig fjerne vores eksistensgrundlag...". Hvordan kan det på nogen måde være "pludseligt"? Reformen blev vedtaget i 2010, altså 2 år siden. Altså har folk vidst i 2 år at de ville stå uden dagpenge. Faktisk endda 2,5 år pga. udskydelsen. Hvis man ikke kan finde en alternativ indtægtskilde (læs; uddannelse eller arbejde) så er man enten ikke ihærdig nok eller man er for kræsen (fagområde eller lokation).[/quote'] Jeg tror de fleste (akademikere eller fagudlærte) er villige til at lave hvad som helst end at være på dagpenge i længere tid. Min kæreste og jeg har lige haft et mindre sjovt år, hvor vi har levet for ca. 10.000 udbetalt om måneden (fra 3 forskellige job) og enkelte almisser fra familien. Det sjove er dog at lige så snart man søger uden for sin uddannelse, og man er ærlig omkring det, så er der en stor skepsis over hvorfor man har søgt stillingen. De fleste antager (ikke urimeligt) at man kun er der midlertidigt mens man prøver at få et 'bedre' job. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle lyve mig dårligere for at få et job, men denne stribe viser det meget godt =) http://trenchescomic.com/comic/post/once-more-unto-the-trench