testeren 10 Anmeld indhold Skrevet May 10, 2012 EU gør det lettere at være grænsependler Nye EU-regler hjælper virksomheder med grænsependlere fra at skulle betale afgift til den ansattes hjemland. Det bliver nu lidt lettere for danske virksomheder at beskæftige folk, der har bopæl i Sverige. Det står klart, efter at en ny EU-forordning er blevet vedtaget i EU-rådet. Den beskytter virksomhederne mod at skulle betale afgift, hvis medarbejderen har bijob i sit eget land. Hidtil har virksomheden risikeret at skulle betale 28 procent af lønnen til Sverige, hvis den ansatte havde bijob derhjemme. - Vi har længe arbejdet på at få ændret reglerne. Det afgørende bør være, hvor medarbejderen primært udfører sin beskæftigelse og ikke de få timer om ugen, man arbejder i bopælslandet, siger chefkonsulent Marianne Andersen fra Dansk Erhverv. Fra EU’s side forsøgte man allerede i maj 2010 at afhjælpe problemet ved at tillade arbejde i hjemlandet i op til 25 procent af arbejdstiden. Imidlertid gjaldt ordningen kun for en og samme arbejdsgiver, og den havde dermed kun effekt ved hjemmearbejdspladser. De danske virksomheder var derfor nødt til at fastholde et forbud mod bijob. - Rådet har i dag endeligt vedtaget en ændring til forordningen, således at arbejde for anden arbejdsgiver end den danske er tilladt, uden at det får konsekvenser for den sociale sikring. - Det er dog fortsat afgørende, at arbejdet i bopælslandet ikke overstiger 25 procent, siger Marianne Andersen Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Lollikken 10 Anmeld indhold Besvaret May 10, 2012 Dette lyder storslået!! Har du nogle links eller andre kilder så man kan følge op på det? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
testeren 10 Anmeld indhold Besvaret May 10, 2012 Desværre ingen links endnu, fik det lidt bagom systemet, inden det er røget i medierne tror jeg. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret May 14, 2012 Dette lyder storslået!! Har du nogle links eller andre kilder så man kan følge op på det? Her er dit link Lolikken - tyvärr endast på svenska! http://svt.se/2.33782/1.2799246/lattare_anstalla_svenskar?lid=puff_2799246&lpos=rubrik Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
bananas 14 Anmeld indhold Besvaret May 15, 2012 Det er jo en fantastisk nyhed. Bør næsten gøres Sticky. Her er et link til nyheden på dansk: http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2774018.ece Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
anton 0 Anmeld indhold Besvaret May 15, 2012 PWCs nyhedsbrev for en uge eller to siden: Nye socialforsikringsregler for medarbejdere, der arbejder i flere lande EU parlamentet har vedtaget et forslag fra EU-kommissionen om ændring af reglerne om arbejde i flere lande, som blev indført fra 1. maj 2010. Ændringsforslaget forventes at træde i kraft juni 2012. Hvis din virksomheds medarbejdere arbejder i flere lande for mere end én arbejdsgiver, er det i dag sådan, at medarbejderen er socialt forsikret, og du skal betale sociale bidrag i medarbejderens bopælsland. Denne regel er efter kommissionens opfattelse ikke i tråd med den oprindelige hensigt. Kommissionen ønsker derfor, at væsentlighedskravet, som i dag gælder, hvis der er tale om arbejde i flere lande for én arbejdsgiver, også skal gælde for personer, der har mere end én arbejdsgiver. Det vil betyde, at hvis medarbejderen ikke arbejder i sit bopælsland i et væsentligt omfang, vil medarbejderen være socialt forsikret og skal betale sociale bidrag i det andet arbejdsland, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted. Kun hvis det ikke er muligt at udpege dette land, fordi der f.eks. er tale om flere arbejdsgivere, som har hjemsted i flere lande udenfor bopælslandet, vil medarbejderen være socialt forsikret, og der skal betales sociale bidrag i medarbejderens bopælsland. Indtil nu har reglerne betydet, at danske virksomheder, som beskæftiger svenske medarbejdere, har skullet betale høje svenske sociale bidrag, hvis medarbejderen fik et bijob i Sverige. Med de nye regler vil medarbejderne kunne have et bijob i Sverige, uden at det får betydning for den danske virksomhed. Regelændringen betyder også, at koncerner vil kunne ”dele” medarbejdere. For eksempel kan en medarbejder være ansat hos flere af virksomhedens datterselskaber samtidigt, uden at det behøver at udløse en ekstraregning til sociale bidrag. Hvis din virksomhed har medarbejdere, som i dag har flere arbejdsgivere, bør du overveje om ændringen kan få konsekvenser for din betaling af sociale bidrag og medarbejdernes sociale forsikring. Udsendt april 2012 Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
bananas 14 Anmeld indhold Besvaret June 24, 2012 Jeg tror at det er lykkedes mig at finde et link til den rigtige EU forordning: http://eur-lex.europa.eu/Notice.do?val=679840:cs〈=da&list=679840:cs,561913:cs,559867:cs,554406:cs,554178:cs,503209:cs,503204:cs,488336:cs,473675:cs,464099:cs,&pos=1&page=1&nbl=89&pgs=10&hwords= Jeg giver dog ingen garantier. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites