Jump to content
briped

Han, Hun eller Hen?

Recommended Posts

Det er nu ikke noget nyt fænomen på svensk, men det har fået mere gehør og medvind de seneste år, måske også i den politiske korrektheds navn. Jeg synes ikke, det er spor forvirrende, snarere er det mere enkelt og forsimplet, og så undgår man at skulle lægge en masse værdiladede ting i folks køn, og der findes i øvrigt flere store sprog, hvor man ikke skelner mellem han og hun, fx indonesisk/malaysisk "dia", som betyder både han, hun og den eller det. Derimod er det jo noget af en udfordring at ændre på sine sprogvaner, men det er vel ikke så meget anderledes end dengang, hvor man gik fra at være Des til at være dus. Undrer mig i øvrigt stadig over, at man på fx TV2 Nyhederne er Des med seerne. Det virker meget gammeldags og distancerende på mig.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

På listen over sprog, hvor man ikke laver forskel mellem "han" og "hun" kan tilføjes sprog i Sveriges nabolande: Finsk og Estisk - tjek selv med google translate. Jeg forstår ikke at folk kan lave sådan postyr over nogen små ord. For mig viser det mere, at krisen aldrig for alvor er nået til Sverige, når folk vil spilde deres tid på at diskutere sådan noget pjat.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Et par tænkte (forvirrende, og usandsynlige) scenarier: Jeg sidder på en bar, ved siden af en anden fyr. Den anden fyr puffer til mig og siger "Har du lige set hvor god en røv hen har?" og jeg vender mig, med forventnings glæde over at se en velformet kvindebag, og ser en fyrs røv i jeans. Sidder og snakker med en ven. Vi har begge en ven (fyr) som hedder Conny, og en veninde (pige, duh) som også hedder Conny. Min ven siger; "Har du hørt at Conny hen er blevet gift?" Og så kan jeg så spekulere på om min ven mon mener ham eller hende. At ændre alle til fælleskøn er, i min verden, et forskruet forsøg på ikke at træde nogen over tæerne. Men en kvinde er sgu altid "hun" og en mand er sgu altid "han". Vil de bruge det i lovstof, for ikke at favorisere det ene eller andet køn, fair nok, men hold det til sådan noget, og ikke bland kvinde- og mandebetegnelser ind i det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg sidder på en bar, ved siden af en anden fyr. Den anden fyr puffer til mig og siger "Har du lige set hvor god en røv hen har?" og jeg vender mig, med forventnings glæde over at se en velformet kvindebag, og ser en fyrs røv i jeans.
Hvis du sidder på en bøssebar, eller bare er lidt homofobisk og ikke kan anerkende, hvis en fyr ser flot ud, eller at din nabo åbenbart synes, at han har en flot røv, så er det vel dit problem og ikke et generelt sprogligt problem. Vi lever trods alt i 2012.
Sidder og snakker med en ven. Vi har begge en ven (fyr) som hedder Conny, og en veninde (pige, duh) som også hedder Conny. Min ven siger; "Har du hørt at Conny hen er blevet gift?" Og så kan jeg så spekulere på om min ven mon mener ham eller hende.
Ja, hvis det ikke fremgår af sammehængen, og du ikke kender de respektive Connyers kæresters navne, så må du jo spørge ind til det. Det er vel ikke spor anderledes, end hvis du kender to Brianer, og du får fortalt, at Brian skal giftes, men ikke hvilken af dem. I øvrigt er der jo også mange måder, man kan være neutral på på dansk, hvor vi fx ikke har pöjkvän og flickvän, men det kønsneutrale ord kæreste. Ligesom man kan snakke om en ægtefælle eller en forælder, uden at kønnet fremgår. Som sagt findes den lille sproglige forskel ikke på flere andre sprog i verden, og det er hverken esterne, finnerne, malaysierne eller indoneserne vel blevet mere kønsforvirret af? Man kan som regel udlede af detaljerne, hvilket køn det handler om, hvis man bare er opmærksom. Det er næppe heller et udtryk for nymodens politisk korrekthed, at de ikke skelner på den måde i de pågældende kulturer. Men sprog er jo som en levende organisme, som hele tiden udvikler sig, og der føres også konstant sprogkampe, for at få folk til at anvende et ord eller et begreb frem for et andet. Se bare på så værdiladede ord som betalingsring/trængselsafgift/bompenge/miljøafgift.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det er selvfølgelig på grænsen til det idiotiske at indføre et kønsneutralt stedord af de grunde, der nævnes i det oprindelige indlæg. Der er dog faktisk andre situationer, hvor det kunne være praktisk - som en erstatning af det meget tunge "vedkommende" eller det meget grimme "personen": "Går man hen til en tilfældig svensker, ved man aldrig, hvad hen kan finde på."

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...