Svenskerens politiske arv.....Olof Palme.

[Rikke Rost 11]

Glimrende artikel om dobbeltmoralen i det samfund her....

I dag er det 25 år siden, Olof Palme blev skudt. Efter mordet har Sverige udviklet sig i en helt anden - og på flere måder bedre - retning. Af Ann-sofie Dahl, Svensk docent i statskundskab 26. februar 2011, 22:30 Meningerne om Olof Palme er delte. Men én sag er i alt fald sikker: der hersker ingen som helst tvivl om, at han er Sveriges gennem tiderne mest kontroversielle politiker og statsminister. Lige så beundret og elsket som Olof Palme er hos Socialdemokraterne og på den yderste venstrefløj, lige så intensivt afskyet var og er han blandt sine modstandere i det borgerlige Sverige. I dag, 28. februar, på 25-årsdagen for mordet på ham, er Sverige stadig splittet i spørgsmålet om, hvordan hans statsministertid skal fortolkes (og morderen er stadig ikke fundet - men det er en helt anden historie). Det er svært at forestille sig svensk nutidshistorie uden Olof Palme. Igennem to årtier dominerede han svensk politik, inden han en fredag aften efter et biografbesøg på Sveavägen i det centrale Stockholm i 1986 blev skudt og dræbt. I to omgange var han landets statsminister, først i perioden 1969 til 1976. Derpå, efter en temmelig mislykket borgerlig regeringsperiode - eller i hvert fald ikke særlig borgerlig - igen fra 1982 til 1986, hvor Palme blev efterfulgt af den føjelige partikollega Ingvar Carlsson. I de år skete der meget, men set i bagspejlet falder én sag særligt i øjnene: at det gik ned ad bakke for Sverige. Fra 1970erne og fremad pegede pilene i svensk økonomi kun i en eneste retning, nemlig nedad. Statistik fra bl.a. OECD giver et deprimerende billede af Sveriges udvikling i disse år, fra en topplacering i verdensøkonomien i begyndelsen af 1970erne til gradvis at havne længere og længere nede på listen på en 15.-16. plads. Det er først i de seneste år, at Sverige igen er kommet til kræfter, og pilene har skiftet retning. I dag ligger landet i de samme målinger på en niendeplads og har netop passeret Danmark. Alt er selvfølgelig ikke udelukkende Palmes fejl - men det var i hans statsministertid, at nedgangen begyndte. Det var, da velfærdsstaten ekspanderede, socialiseringen tog til og skatten blev skyhøj - frem for alt marginalskatten - samtidig med at de socialdemokratiske regeringer under Palmes ledelse kastede sig over diverse socialistiske eksperimenter som f.eks. de nærmest planøkonomiske »lønmodtagerfonde«. Det skete ikke uden modstand, de borgerlige partier kæmpede, så godt de kunne, mod Palmes venstredagsorden og det socialdemokratiske hegemoni. Det var i allerhøjeste grad Partiet med stort P i svensk politik. Med Palme som statsminister indledtes en polarisering af svensk politik. Konflikten mellem de to blokke blev skarpere og skarpere - og debattten endnu mere rå og hård, det sidste først og fremmest Palmes egen fortjeneste. Det danske stereotype billede af svenskere som debatskræmte og som et konfliktvrangvilligt folk passer bestemt ikke på Olof Palme. Palme lod til at nyde at excellere i sin egen retoriske begavelse, og den var givet betydelig. Men den var ikke altid stueren. Tag f.eks. de antisemitiske antydninger i debatter med den daværende moderate partileder Ulf Adelsohn i Riksdagen 1985 (men så havde Palme jo også et par år tidligere hilst sin gode ven Yasser Arafat velkommen til Stockholm). Helt negative var Palmes verbale angreb imidlertid ikke for de borgerlige modstandere: Adelsohns efterfølger, en ung politiker ved navn Carl Bildt, fik sit politiske gennembrud under de hårde debatter med Palme. I forbindelse med ubådsaffæren i 1980erne, hvor en sovjetiske ubåd som bekendt på en eller anden mærkelig vis var landet på en ø i Blekinges skærgård, anklagede statsministeren den moderate Bildt for at have alt for gode kontakter i det amerikanske forsvarsministerium. Den slags gik ikke, mente Palme, statsminister i det officielt neutrale Sverige. Men så specielt neutral var Sverige jo i virkeligheden ikke: for samtidig med at Palme udmalede landet som en »moralsk stormagt«, der forholdt sig strengt neutralt mellem de to supermagter, foregik der i al hemmelighed et meget tæt militært samarbejde med NATO. For Palmes år var også de dobbelte doktriners gyldne tid. Et hemmeligt svensk forsvarssamarbejde med NATO og USA fandt nemlig sted parallelt med en aktivistisk og antiamerikansk udenrigspolitik i Den Tredje Verden, hvor Palme drev omgang med Fidel Castro og sandinisterne i Nicaragua. Hjemme i Sverige gik han gerne i spidsen for demonstrationer mod USAs krig i Vietnam. Det var i sandhed en politik, som gjorde Sverige, og ikke mindst Palme selv, kendt i den store vide verden - men også ukendt, ikke mindst netop i USA. Det billede er det omsider lykkedes Sverige at ryste af sig. Og nu rykker Sverige igen opad i den internationale velstandsliga under ledelse af en moderat statsminister, som blev født blot nogle år før Palme første gang blev statsminister, og hvis parti i dag er landets største. Det er et helt andet og bedre Sverige end på Olof Palmes tid.

[Gio 23]

Husk kildeangivelse, Brian!! --> http://www.b.dk/kommentarer/sveriges-store-og-kontroversielle-statsmand

[Rikke Rost 11]

Og du synes ikke dette er nok???

Af Ann-sofie Dahl, Svensk docent i statskundskab

???

[Gio 23]

Og du synes ikke dette er nok??? ???

Nej. Det viser jo ikke hvor artiklen oprindeligt er publiceret, og hvem der har rettigheden til den.

[Rikke Rost 11]

Altså Jesper.....Det er hende der har skrevet den. Ergo må det være hende der har rettigheden. Berlingeren er jo ikke en kilde, men en formidler. Hun er med i CEPOS.

[sup3rior 22]

Chancen er nok ikke så stor når man kigger på publiceringstidspunktet på artiklen på Berlingeren sammenholdt med dit klipperi ;)

Af Ann-sofie Dahl, Svensk docent i statskundskab 26. februar 2011, 22:30

[Lollikken 10]

Uanset hvor meget docent hun er i svenske statskundskaber, så må hendes udtalelser siges at være lettere farvede. Mon ikke sandheden omkring Palme ligger et sted mellem denne version (hvor han var hjernen bag castro, ghaddafi, arafat og andre terrorister med AK'ere), og det faktum at han var en socialdemokratisk leder af et neutralt land som ikke var med i Nato? Hvis man skal sætte det hele på en spids så er svensk industri jo også våbenhandlere, og en regeringsleder Rød som Blå må hytte sin nations interesser.

[bananas 14]

Hvis man skal sætte det hele på en spids så er svensk industri jo også våbenhandlere, og en regeringsleder Rød som Blå må hytte sin nations interesser.

Sverige har jo en lang tradition for dobbeltmoral, og har formået at få den accepteret verden over. Mest fremtrædende eksempel er Nobelprisen og Nobels fredspris, som uddeles hvert år. Af hele verden er den betragtet som den mest prestige-fulde pris overhovedet. Men hvor var det nu Alfred Nobels penge kom fra??? Det var Nobel, som opfandt dynamitten og alle datidens militære styrker havde behov for denne opfindelse til at skabe mere effektive sprængstoffer og geværpatroner. Det var det Nobels formue blev skabt på. Om Oluf Palme kørte et dobbeltspil i udenrigspolitiken skal jeg ikke kunne sige. Med hensyn til den økonomiske politik er statistikken dog ret klar. Han kørte stort set Sverige i sænk. Der var engang før Oluf Plame, hvor den svenske krone stod nogenlunde omkring 1 til 1 i forhold til den Schweiziske Franc. Nu hedder den noget i retning af 1 til 7!!!. Det var under Palme at Ingvar Kamprad og flere andre svenske rigmænd blev så skræmt over Sverige og udsigten til noget nær ekspropriation af deres virksomheder i forbindelse med et generationsskifte at de valgte at udvandre fra Sverige.