Jump to content
dannemare

Valg 2011 DK: Hvem ligger din stemme hos?

Recommended Posts

Den anden ting som det offentlige kunne gøre var at slanke kontrolsystemet SKAT... Indfør en flad skat på X antal procent, skrot alle fradrag... Så kunne der spares medarbejdere her BIG TIME da de ikke skulle sidde og holde øje med folk, ligesom det ville blive noget nær umuligt at snyde i skat... For det pålægges naturligvis arbejdsgiveren at indberette løn og indeholde skat...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Hørt!! :thumbup:
Nu husker jeg ikke om det var CEPOS eller CBRE eller hvem fanden af de der tænketanke som havde fået lavet den analyse... Men ihvertfald havde de beregnet det som omkostningsneutralt for Danmark at indføre flad skat på 32% når man indregnede alle de besparelser man kunne realisere i kontrolapparatet... Så jeg forstår ikke hvad grunden til IKKE at gøre det er...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sup3rior, jeg er fuldstændig enig i det du skriver. Også derfor at jeg ikke kan finde et eneste parti at stemme på..........hvis jeg altså kunne få lov til at stemme naturligvis.
Liberal Alliance har det som en af sine mærkesager...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Nu husker jeg ikke om det var CEPOS eller CBRE eller hvem fanden af de der tænketanke som havde fået lavet den analyse... Men ihvertfald havde de beregnet det som omkostningsneutralt for Danmark at indføre flad skat på 32% når man indregnede alle de besparelser man kunne realisere i kontrolapparatet... Så jeg forstår ikke hvad grunden til IKKE at gøre det er...
Måske frygten for eksplosiv arbejdsløshed, når stats-apparatet pludselig ikke har brug for andet end 1/10 af den nuværende styrke :rolleye:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Måske frygten for eksplosiv arbejdsløshed' date=' når stats-apparatet pludselig ikke har brug for andet end 1/10 af den nuværende styrke :rolleye:[/quote'] Dem vil der blive skabt arbejde til ude i det danske land når der kommer en masse ekstra kroner i omløb... Men reelt set er det ikke statens opgave at holde folk beskæftiget i min verden... Det er den private sektor... Enhver offentlig ansat er reelt set uproduktiv, idet de blot brænder penge af uden at tilføre samfundet noget reelt andet end at vedligeholde det selv samme statsapparat... Jeg finder det ikke morsomt at betale til en offentlig sektor i den størrelse, blot med årsagen at det skal den være fordi ellers har de ikke noget arbejde... Det er den slags tanker som styrer landet mod økonomisk ruin...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Generationsopgør på vej Meget af denne her diskution er i virkeligheden en skjult generationskamp, mellem den yngre del af befolkningen som arbejder og den ældre del af befolkningen, som skal lige til at gå på pension eller som allerede har gjort det. Sidstnævnte gruppe er meget stor, og derfor prøver politikerne at fiske stemmer herfra - desværre er det meget få vælgere i den tore gruppe, som kan gennemskue, hvor galt det kan gå når man så kortsigtet bare kræver flere og flere penge og ydelser til sig selv og giver fløjten i statens underskud. Det er desværre et generelt europæisk problem, og det medfører at størstedelen af de europæiske stater p.t. har kurs mod en statsbankerot. Grækenland og Irland er reelt i default, fordi de ikke længere kan låne penge på markedsvilkår, men Fools, Friends and Family - dvs. de andre eurolande - indvilligede i at garantere for dem. Danmark har længere snor end de andre fordi Fogh og co. trods alt fik betalt statsgælden ned til næsten ingenting, men det går meget hastigt den forkerte vej på nuværende tidspunkt fordi at Danmark har verdens højeste indkomsskatter og verdens højeste overførselsindkomster. Hver gang en dansker skifter status flytter det dermed et rekordstort beløb pr. i negativ retning på de offentlige budgetter. Hvad betyder en statsbankerot? Læs "This time is different" af Kenneth Rogoff og Carmen Reinhardt, som har indsamlet data på flere hundrede års "financial folly". En statsbankerot betyder som regel at staten ikke længere VIL betale, selvom den måske godt kunne, hvis den virkelig blev tvunget til at kræve skatterne op af befolkningen. Men på et tidspunkt er de politiske konsekvenser og uroligheder så store at det er nemmere at "defaulte" og lade udlånerne (dvs. statsobligations-ejerne) tage tabene. Der er jo ikke nogen form for "politi" eller lign., som tvinger en stat til at betale. Og så er det måske 50% som ikke betales tilbage eller mere. En "default" indebærer dog at staten ikke længere kan låne flere penge, for ingen vil selvfølgelig udlåne penge til den mere, og derfor er den pinedød nødt til at skære ned på alt for at få balance i budgettet - for den har ikke mere at betale med end, hvad den får ind i skatter, og indtægterne er også faldet dramatisk pga. statsbankerotten. Hvad består generationskampen i? Dem som holder statsobligationerne og mister deres formue og livsnødvendige velfærdsydelser er fortinsvis de gamle (i dag er det deres pensionskasser, som holder pengene for dem), og dem som ikke længere vil betale den enorme gæld i form af enorme skatter er de yngre generationer i arbejde, der til sidst laver så store uroligheder eller simpelthen stemmer med fødderne og flytter, at staten er nødt til at give op. Så sagt lidt brutalt er det ikke et spørgsmål OM, der skal spares mere på de ældre generationer - men et spørgsmål om HVORNÅR og HVORDAN. Det kommer før eller siden, og de gamle kommer til at betale på den ene eller anden måde. Vil man lave den blide og civiliserede version skærer man ned og tilpasser i tide - alternativt går man i benægtelse indtil begivenhedernes gang og matematikkens grundlove tvinger hele samfundet ud i et kæmpe sammenbrud.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Så sagt lidt brutalt er det ikke et spørgsmål OM' date=' der skal spares mere på de ældre generationer - men et spørgsmål om HVORNÅR og HVORDAN. Det kommer før eller siden, og de gamle kommer til at betale på den ene eller anden måde. Vil man lave den blide og civiliserede version skærer man ned og tilpasser i tide - alternativt går man i benægtelse indtil begivenhedernes gang og matematikkens grundlove tvinger hele samfundet ud i et kæmpe sammenbrud.[/quote'] Og det er så netop denne del jeg død og pine ikke forstår at folk ikke vil indse... Hvis vi fortsætter som nu (og som rød blok vil gøre endnu værre), så ryger vi helt på røven... Og hvem ender det med at gå ud over... Sjovt nok dem som idag ikke vil have tingene ændret fordi det ikke er til deres fordel... Vi andre kan bare pakke sydfrugterne og finde andre græsgange når tiden kommer...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det har jeg sagt til dig....;) I tidernes morgen herude i Bruksparken. Jeg har lavet det som opgave i nationaløkonomi på HA. Ikke synderligt svært at lave, men det er at stikke stængerne i en hvepserede. For hvem skal beskæftige alle de arbejdsløse offentligt ansatte?

Nu husker jeg ikke om det var CEPOS eller CBRE eller hvem fanden af de der tænketanke som havde fået lavet den analyse... Men ihvertfald havde de beregnet det som omkostningsneutralt for Danmark at indføre flad skat på 32% når man indregnede alle de besparelser man kunne realisere i kontrolapparatet... Så jeg forstår ikke hvad grunden til IKKE at gøre det er...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Det har jeg sagt til dig....;) I tidernes morgen herude i Bruksparken. Jeg har lavet det som opgave i nationaløkonomi på HA. Ikke synderligt svært at lave' date=' men det er at stikke stængerne i en hvepserede. For hvem skal beskæftige alle de arbejdsløse offentligt ansatte?[/quote'] Det ved jeg... Men der er også en af de der tænketanke som kom med en lignende rapport... jeg må lige se om jeg kan finde den...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Og det er så netop denne del jeg død og pine ikke forstår at folk ikke vil indse... Hvis vi fortsætter som nu (og som rød blok vil gøre endnu værre)' date=' så ryger vi helt på røven... Og hvem ender det med at gå ud over... Sjovt nok dem som idag ikke vil have tingene ændret fordi det ikke er til deres fordel... [u']Vi andre kan bare pakke sydfrugterne og finde andre græsgange når tiden kommer...
Præcis min tanke. Hvis det hele ender galt, foreligger denne mulighed jo heldigvis altid for mange af os. yep.gif

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Præcis min tanke. Hvis det hele ender galt' date=' foreligger denne mulighed jo heldigvis altid for mange af os. [img']http://sentinel.dk/images/smiley/yep.gif
Og det er jo præcis det der er problemet... For hvem er det der forsvinder... Det er os som ligger i den tungere ende af topskatten, og derved bidrager med den største enkeltsum i statskassen = den sum som kassen mindst kan undvære med den nuværende model... Hvad vil staten gøre når den mangler X antal milliarder for de allerhøjest lønnede er skredet... Så sætter vi skatten op, for vi har ikke penge nok... Så forsvinder der flere... Så sætter vi skatten op igen... Det er skruen uden ende...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Nu husker jeg ikke om det var CEPOS eller CBRE eller hvem fanden af de der tænketanke som havde fået lavet den analyse... Men ihvertfald havde de beregnet det som omkostningsneutralt for Danmark at indføre flad skat på 32% når man indregnede alle de besparelser man kunne realisere i kontrolapparatet... Så jeg forstår ikke hvad grunden til IKKE at gøre det er...
For at understøtte dette sad jeg lige og læste en rapport som Rambøll har udarbejdet i 2005... De 10 mest omkostningstunge skattelovgivninger koster om året knap 7 milliarder at administrere... Det er halvdelen af de penge som de ville hente ved at ændre i efterlønnen som de foreslår... Alene på at administrere en lovgivning hvis eneste nytte er lovgivningen selv...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Meget af denne her diskution er i virkeligheden en skjult generationskamp, mellem den yngre del af befolkningen som arbejder og den ældre del af befolkningen, som skal lige til at gå på pension eller som allerede har gjort det. Sidstnævnte gruppe er meget stor, og derfor prøver politikerne at fiske stemmer herfra - desværre er det meget få vælgere i den tore gruppe, som kan gennemskue, hvor galt det kan gå når man så kortsigtet bare kræver flere og flere penge og ydelser til sig selv og giver fløjten i statens underskud. Det er desværre et generelt europæisk problem, og det medfører at størstedelen af de europæiske stater p.t. har kurs mod en statsbankerot. Grækenland og Irland er reelt i default, fordi de ikke længere kan låne penge på markedsvilkår, men Fools, Friends and Family - dvs. de andre eurolande - indvilligede i at garantere for dem. Danmark har længere snor end de andre fordi Fogh og co. trods alt fik betalt statsgælden ned til næsten ingenting, men det går meget hastigt den forkerte vej på nuværende tidspunkt fordi at Danmark har verdens højeste indkomsskatter og verdens højeste overførselsindkomster. Hver gang en dansker skifter status flytter det dermed et rekordstort beløb pr. i negativ retning på de offentlige budgetter. Hvad betyder en statsbankerot? Læs "This time is different" af Kenneth Rogoff og Carmen Reinhardt, som har indsamlet data på flere hundrede års "financial folly". En statsbankerot betyder som regel at staten ikke længere VIL betale, selvom den måske godt kunne, hvis den virkelig blev tvunget til at kræve skatterne op af befolkningen. Men på et tidspunkt er de politiske konsekvenser og uroligheder så store at det er nemmere at "defaulte" og lade udlånerne (dvs. statsobligations-ejerne) tage tabene. Der er jo ikke nogen form for "politi" eller lign., som tvinger en stat til at betale. Og så er det måske 50% som ikke betales tilbage eller mere. En "default" indebærer dog at staten ikke længere kan låne flere penge, for ingen vil selvfølgelig udlåne penge til den mere, og derfor er den pinedød nødt til at skære ned på alt for at få balance i budgettet - for den har ikke mere at betale med end, hvad den får ind i skatter, og indtægterne er også faldet dramatisk pga. statsbankerotten. Hvad består generationskampen i? Dem som holder statsobligationerne og mister deres formue og livsnødvendige velfærdsydelser er fortinsvis de gamle (i dag er det deres pensionskasser, som holder pengene for dem), og dem som ikke længere vil betale den enorme gæld i form af enorme skatter er de yngre generationer i arbejde, der til sidst laver så store uroligheder eller simpelthen stemmer med fødderne og flytter, at staten er nødt til at give op. Så sagt lidt brutalt er det ikke et spørgsmål OM, der skal spares mere på de ældre generationer - men et spørgsmål om HVORNÅR og HVORDAN. Det kommer før eller siden, og de gamle kommer til at betale på den ene eller anden måde. Vil man lave den blide og civiliserede version skærer man ned og tilpasser i tide - alternativt går man i benægtelse indtil begivenhedernes gang og matematikkens grundlove tvinger hele samfundet ud i et kæmpe sammenbrud.
Well Said...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
De 10 mest omkostningstunge skattelovgivninger koster om året knap 7 milliarder at administrere... Det er halvdelen af de penge som de ville hente ved at ændre i efterlønnen som de foreslår
Det tal du nævner er fra 2006 - altså et gammelt tal. Blot for at stille tingene i perspektiv, så kostede de 10 mest omkostningstunge skattelovgivninger små 9 milliarder i 2001 og denne post faldt i 2006 til 7 milliarder. Man er kort sagt kommet et godt stykke vej i betræbelserne på at strømline SKAT. http://www.skm.dk/public/billeder/publikationer/skat/februar2008/samlet.pdf Eksemplet illustrerer blot at der er andre måder at spare på end ved at skære i det sociale engagement. Der er f.eks. en meget stor krig i Afghanistan som belaster vores budgetter og et kongehus der aldrig ytrer ordet mådehold af egen drift og så er der ministerpensioner og et lille trick med fru Aamund's strategiske tilbagetrækning fra politik til den nætte sum af 800.000 kr. Og var det ikke hendes far Asger Aamund, der efterhånden længe har belært folk og fæ om hvor vigtigt det er ikke at lægge staten til last? De velbjærgede er også gode til at kræve ind. De fattige kan i det mindste straffes med meningsløs aktivering og et kontrolregime som er en DDR-stat værdig. Magteliten slipper med en langt blidere behandling. Det er jo dejligt at en træt folketingspolitiker kan gå på pension som 60 årig! Se, det er velfærd! De fattige er dog en lang større belastning i kraft af deres numeriske overlegenhed, men jeg synes ikke at man kan skille dem ud og hævde at de er specielt amoralske i deres opførsel. Tværtimod har vi set mange stramninger og den der i dag taler om et offentligt tag-selv-bord, må være direkte afsporet og ude af trit med virkeligheden.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Det er os som ligger i den tungere ende af topskatten' date=' og derved bidrager med den største enkeltsum i statskassen = den sum som kassen mindst kan undvære med den nuværende model... [/quote'] Regeringen har med forårspakken 2010 allerede fjernet mellemskat og løftet grænsen for topskatten. Vi gik fra at 925.000 personer betalte topskat i 2009 til 670.000 i 2010. SKAT regner med at tallet falder yderlige, så der i indeværende år bliver 560.000 personer der rammes af topskatten. Kort sagt, har der været givet skattelettelser og det til de rigeste i samfundet. Ved at fjerne efterlønnen, så risikerer vi at unge bliver holdt ude for arbejdsmarkedet og det koster jo også! Arbejdsløsheden er allerede høj. Dynamiske effekter kan virke begge vegne og er ikke kun et fænomen der skal hentes frem, når man ønsker underfinansierede skattelettelser. ;-) Næ, det havde været smartere om efterlønnen kunne benyttes i dårlige tider med stor arbejdsløshed, for at give muligheder til de unge. I gode tider med lav arbejdsløshed kunne man så begrænse adgangen til ordningen! En dynamisk efterløn opfylder et klart formål og skaber plads på arbejdsmarkedet i krisetider.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Regeringen har med forårspakken 2010 allerede fjernet mellemskat og løftet grænsen for topskatten. Vi gik fra at 925.000 personer betalte topskat i 2009 til 670.000 i 2010. SKAT regner med at tallet falder yderlige, så der i indeværende år bliver 560.000 personer der rammes af topskatten. Kort sagt, har der været givet skattelettelser og det til de rigeste i samfundet. Ved at fjerne efterlønnen, så risikerer vi at unge bliver holdt ude for arbejdsmarkedet og det koster jo også! Arbejdsløsheden er allerede høj. Dynamiske effekter kan virke begge vegne og er ikke kun et fænomen der skal hentes frem, når man ønsker underfinansierede skattelettelser. ;-) Næ, det havde været smartere om efterlønnen kunne benyttes i dårlige tider med stor arbejdsløshed, for at give muligheder til de unge. I gode tider med lav arbejdsløshed kunne man så begrænse adgangen til ordningen! En dynamisk efterløn opfylder et klart formål og skaber plads på arbejdsmarkedet i krisetider.
At SKAT regner med det betyder jo ikke at det bliver sådan... Regeringen har jo for ikke så længe siden udskudt de lettelser den gav i topskatten, hvilket betyder at vi kommer til at se en stigning i antallet af topskatteydere i 2011... Så at SKAT vurderer det må være en ældre analyse... Derudover rammer topskatten (en skat som blev indført for landets rigeste) idag bredt i samfundet, hvilket jo burde stride mod de rødes filosofi om at de rigeste skal betale for de fattigste... Desuden er topskatten ikke det eneste "misfoster" der saboterer det danske system, også det at man kan få dagpenge som ikke ligger forfærdeligt mange tusinde kroner fra mindstelønnen i forskellige ufaglærte jobs... Hvad er tilskyndelsen til at finde et arbejde når den ekstra jeg tjener bliver ædt op af transportomkostninger... I forhold til efterlønnen blev den indført for at sikre at de store ungdomsårgange tilbage i tiden kunne komme ind på arbejdsmarkedet... Vi står nu overfor den situation at de små årgange fra firserne og halvfemserne så småt skal ind på markedet... Men de er jo ikke store nok til at dække vores behov i fremtiden... Derfor skal efterlønnen afskaffes, og der skal ikke sættes noget istedet for den... Dem som er nedslidte og ikke har forhåbning om at vende tilbage til arbejdsmarkedet kan få førtidspension, resten kan blive ved med at arbejde til de når pensionsalderen eller selv spare op til at trække sig tilbage... Jeg vil ihvertfald ikke betale for at nogen skal rende derhjemme og holde fri...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Eksemplet illustrerer blot at der er andre måder at spare på end ved at skære i det sociale engagement. Der er f.eks. en meget stor krig i Afghanistan som belaster vores budgetter og et kongehus der aldrig ytrer ordet mådehold af egen drift og så er der ministerpensioner og et lille trick med fru Aamund's strategiske tilbagetrækning fra politik til den nætte sum af 800.000 kr. Og var det ikke hendes far Asger Aamund, der efterhånden længe har belært folk og fæ om hvor vigtigt det er ikke at lægge staten til last? De velbjærgede er også gode til at kræve ind. De fattige kan i det mindste straffes med meningsløs aktivering og et kontrolregime som er en DDR-stat værdig. Magteliten slipper med en langt blidere behandling. Det er jo dejligt at en træt folketingspolitiker kan gå på pension som 60 årig! Se, det er velfærd! De fattige er dog en lang større belastning i kraft af deres numeriske overlegenhed, men jeg synes ikke at man kan skille dem ud og hævde at de er specielt amoralske i deres opførsel. Tværtimod har vi set mange stramninger og den der i dag taler om et offentligt tag-selv-bord, må være direkte afsporet og ude af trit med virkeligheden.
Vi er enige om krigen i Afghanistan, den skulle aldrig være startet... Men sket er sket, og nu må vi blive hængende til arbejdet er gjort færdigt... De velbjærgede kan ikke kræve ind fra det offentlige, per definition har de ikke adgang til diverse offentlige overgangsydelser da de vil have formue at tære på... Måden det foregår på her er med kreativ sammensætning af løn således de kan slippe billigere i skat, men det er nu en gang konsekvensen af at de skal betale langt over halvdelen af deres løn (og med kreativ mener jeg ikke ulovligt, men blot at bruge reglerne til deres fulde). Dette er også en af grundene til at flad skat ville være bedre... Dels meget lettere (og billigere administrativt), men der vil heller ikke være nogen smuthuller for de kreative idet alle udbetalinger uagtet om det er penge eller varer beskattes... Alle betaler X antal procent, ingen kan få fradrag for noget som helst - bum færdig...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan se det er længe siden jeg har været på =) Ang. flad skat så er der mange gode argumenter for hvorfor det er den mest fair løsning (en af dem er at den er fair for alle :D). Ulempen er at stadig at ca. 1/3 til 1/2 af befolkningne har grundudgifter udgører en stor del af deres udbetalte løn. For folk i den lavere del af ende af lønspektraet betyder det pludseligt at kriminalitet (tyveri, smuglning, etc.) pludselig er et lukrativt alternativ til 'ærligt' arbejde. Dvs. at du i stedet overfører en masse ressourcer til politi, vagtværn, forsikringer og andre former for sikring mod den stigende kriminalitet. Det er ulempen ved at skabe en for stor forskel mellem 'top' og 'bund'. * Se på USA med 'lav' skat, som er et splittet samfund der holdes sammen af glødende patriotisme (glødende patriotisme er ikke en dansk kvalitet). * England og Tyskland har tidligere haft relativt lave skatter men også et 'velfærdssystem', som har gjort landet mindre splittet og forskellen mellem rig og fattig mindre. * Til sidst har vi den skandinaviske model hvor man sagtens kan omgås hinanden på tværs af løntrin, fordi når alt kommer til alt så er størstedelen af befolkningen de samme muligheder Jeg tror på at man kan være sin egen lykkes smed, men jeg ved også at ikke alle starter med samme forudsætninger. Jeg ser gerne at min skat går til at give alle danskere samme muligheder uanset baggrund (det man vist i gamle dage kaldte for at bryde den sociale arv). For så kan de fleste ellers smede deres egen lykke i et konkurrence venlige miljø ;-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Hvor længe er det vi skal bo i DK for at få lov at stemme igen? Jeg mener, kan man flytte til dk 2 uger før et valg og stemme?
Man skal melde flytning hos CPR-registret senest 7 dage før valget hvis man flytter hjem fra udlandet. CPR skal så sende besked til tilflytningskommunen om at man skal modtage valgkort. I praksis kan jeg godt tvivle på om det kan lade sige gøre. Man kan f.eks. nok ikke nået at få sit sundhedskort som man bruger til at legitimere sig med, men det kan være pas er ok selvom det ikke har adresse på.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Man skal melde flytning hos CPR-registret senest 7 dage før valget hvis man flytter hjem fra udlandet. CPR skal så sende besked til tilflytningskommunen om at man skal modtage valgkort. I praksis kan jeg godt tvivle på om det kan lade sige gøre. Man kan f.eks. nok ikke nået at få sit sundhedskort som man bruger til at legitimere sig med' date= men det kan være pas er ok selvom det ikke har adresse på.http://www.sunddebat.com/showthread.php?t=17102&p=191202#post191202 ;)
Det er gjort før, så det burde være muligt:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...