Jump to content
cbpwr

Chokstigning på svensk elpris

Recommended Posts

http://www.fyens.dk/article/1388028 Chokstigning på svensk elpris 17. december 2009 20:31 Af RITZAU En stigning på 3000 procent på elprisen i nogle få timer får svenskerne til at spærre øjnene op. 14,50 kroner per kilowattime mod 54 ører 24 timer tidligere. Kulde og stop på atomkraftværker har sendt elpriserne opad i Sverige. Men torsdag fik de fleste sig et chok, da prisen på en kilowattime på få timer steg med 3000 procent til hele 14,50 kroner. Prisen lå så højt i flere timer på den nordiske elbørs Nordpool. Onsdag var prisen 54 øre. Prisen på Nordpool gik dog hurtigt ned igen til et mere normalt niveau. I gennemsnit lå prisen på en kilowattime på 2,61 kroner på Nordpool torsdag, og det er tårnhøjt selv efter svenske forhold. En talsmand for det store elselskab Eon, Patrik Mardell, siger, at korte, store udsving i elpriserne som torsdag ikke får den store betydning for kunderne. De fleste har faste elpriser, men for de kunder, der har flydende priser, kan det blive dyrere. Der hersker stor usikkerhed om elpriserne i Sverige i øjeblikket. En afgørende årsag er, at halvdelen af Sveriges 10 atomreaktorer står stille enten på grund reparationer eller modernisering. Det medfører, at Sverige ikke er selvforsynende i øjeblikket og må købe el i Norge og Danmark. Svenske elselskaber opfordrer forbrugerne til at skruende for forbruget og slukke alle ikke nødvendige maskiner og apparater, der drives af el......

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Desværre er markedet sat ud af spillet på grund af nogle meget store aktører, der har fået det som de vil. Vattenfall, som ejes af den svenske stat, har bestemmende indflydelse over både Ringhals og Forsmark, og kan dermed styre, hvornår reaktorerne tages ud af drift, så at der mangler 10 midt i højforbrugmåneden december, bør ikke undre nogen. En ny el-prisrekord i denne måned på den variable pris skal bruges til at sælge fastprisaftaler, hvilket man også tager forskud på i de artikler, der er indrykket i aviserne. Som markedet fungerer har alle producenter sammenfaldende interesse i at holde forsyningen nede på kvælningsgrænsen og dermed presse priserne i vejret. Staten vil ikke gribe ind, for Vattenfall smider to milliarder i statskassen hver måned i rent overskud, plus hvad højere elpriser indbringer i skat. Desuden er det EU-område, det vil sige, at lovene er skrevet af de store selskaber selv. Seneste nyt er, at markedet skal deles ind i fire prisområder, hvilket vil give højere forbrugerpriser og yderligere styrke de store aktører på de mindres bekostning. Derfor har den statslige myndighed Energimarkedinspektionen (tror jeg, den hedder) også netop sagt god for det. Alle elkunder i hele EU har netop betalt for at få elmålere sat op, der kan måle og rapportere forbruget i realtid, men selskaberne har naturligvis omhyggeligt sørget for, at man ikke som forbruger kan påvirke prisen gennem sit forbrug selv om teknikken er som skabt til det. En dynamik, hvor højere priser giver lavere efterspørgsel og omvendt, er der jo ingen elproducent, der kan være interesseret i, så det har man fravalgt via EU-reglerne.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...