bananas 14 Anmeld indhold Besvaret November 24, 2011 Jeg har netop "vundet" 100 mill. kr, så hvad vil det kloge investeringsvalg være just nu? Få en uafhængig professionel investeringsrådgiver/formueforvaltningsselskab, som kan se på hele din samlede situation - især skat. Find ud af, præcist hvordan rådgiveren tjener penge på dig, og at de ikke har noget økonomisk incitament til at anbefale nogen investeringer frem for andre. (største sikkerhed for formuen (ingen risiko) og max afkast) Der er p.t. stort set ingenting som er risikofrit - og de ting, som er mindst risikable giver stort set ingenting i afkast. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Kvalm 13 Anmeld indhold Besvaret November 24, 2011 Få en uafhængig professionel investeringsrådgiver/formueforvaltningsselskab, som kan se på hele din samlede situation - især skat. Find ud af, præcist hvordan rådgiveren tjener penge på dig, og at de ikke har noget økonomisk incitament til at anbefale nogen investeringer frem for andre. Der er p.t. stort set ingenting som er risikofrit - og de ting, som er mindst risikable giver stort set ingenting i afkast. Jeg har ingen gæld af betydning - hvem ka man overhovedet ha tillid til i disse dage? (Schumis formueforvaltning måske...) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Hvalen 10 Anmeld indhold Besvaret November 24, 2011 Kombinationen ingen risiko og max afkast eksisterer vel ikke. Men hvis det var mine penge og de ikke skulle bruges på velgørenhed eller forbrug ville jeg i dag gøre følgende: Først sikre mig. Lige nu er der ikke noget, der virker særlig sikkert, så jeg ville nok ty til nogle lidt gammeldags investeringer til at starte med for at sikre mig, at jeg ikke endte som en fattig kirkerotte lige pludselig i et worst case scenario: 1) Investere for 1 af sine 100 millioner i fysisk guld i en bankboks. (Det er muligt at guldprisen falder og at man mister en del af sine penge, men omvendt har man en sikring, hvis alt andet vælter. Der er ingen der kan forudsige, hvordan det går lige nu). 2) Købe jord med skov på i Sverige for 15 millioner (lade skoven stå til en rainy day). Dernæst ville jeg investere penge med et lidt mere optimistisk perspektiv: 3) Sætte 25 millioner i aktier med global spredning, men med en overvægt af virksomheder i BRIC-landene, da jeg tror at både europa og usa kommer til at gå en længere tids lavvækst i møde. 4) Investere 10 millioner i aktier i produktionsvirksomheder, der i dag virker tvivlsomme, men som hvis de kommer til at klare den virkelig har potentiale til at stige, f.eks. Nokia og måske SAAB. 5) Investere mellem 5 og 20 millioner i et lille foretagende, som jeg selv ville starte op eller starte op med venner. Enten en lille niche-produktionsvirksomhed eller noget billigt import af varer fra kina man kan sælge over nettet. Det skulle være noget som man vidste noget om i forvejen. 6) Resten tror jeg lige pt. at jeg ville skyde i Norske et-årige statsobligationer med lav forrentning og se tiden an, indtil jeg bedre kunne overskue, hvad der kommer til at ske i Europa. Måske nogle af forslagende lyder åndssvage, men det er godt nok heller ikke helt nemt at investere penge i disse dage:) Hvalen Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Kvalm 13 Anmeld indhold Besvaret November 24, 2011 Kombinationen ingen risiko og max afkast eksisterer vel ikke Det var blot et udtryk for investeringslysten / risken... Måske nogle af forslagende lyder åndssvage' date=' men det er godt nok heller ikke helt nemt at investere penge i disse dage[/quote'] Det var et bud - nu må vi se, hva de finder ud af / kommer op med... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
credde 0 Anmeld indhold Besvaret November 24, 2011 Tillykke med de 102 millioner Svensk skov er generelt en god investering, men det er set tidligere, at når der er kriser på børserne, så er der mange, som investerer i skov (altså køber fysisk skov), hvorfor priserne i krisetider stiger. Ellers er det at købe aktier i nogle af de større firmaer med skov (Holmen AB, Sveaskog, SCA etc.) Bemærk også, at køber man skov af en hvis størrelse som privat, så skal man oprette et firma til brug for salg af træ. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Paul 26 Anmeld indhold Besvaret November 24, 2011 Jeg har netop "vundet" 100 mill. kr, så hvad vil det kloge investeringsvalg være just nu? (største sikkerhed for formuen (ingen risiko) og max afkast) Med 100 mill. kr. - uanset om det er danske eller svenske - så behøver man ikke at gå på arbejde længere for at klare regningerne. Dernæst, så invester i fast ejendom i Sverige for omkring 20 millioner. Først vente til priserne er i bund, og så hugge til. Resten af pengene skal stå til dels i banken, til dels i svenske præmieobligationer og statsobligationer. Og så skal jeg have mindst to boliger i Sverige - én i Skåne til om vinteren, og én i det nordlige Sverige (Dalarne eller Jämtland) til om sommeren - eller omvendt... og så et par praktiske køretøjer at vælge imellem... gerne en 4x4 til bjergene, en hardtop cabriolet til sommeren og en kedelig Volvo for anonymitetet. :) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
bananas 14 Anmeld indhold Besvaret November 25, 2011 Jeg har ingen gæld af betydning - hvem ka man overhovedet ha tillid til i disse dage? (Schumis formueforvaltning måske...) Jeg kender ikke de svenske formueforvaltningsselskaber. På den danske side ved jeg at Nykredit porteføljeforvaltning er relativt uafhængig af egen interesser og længere oppe i hierarkiet har de i hvert fald nogen dygtige folk. Om de kan finde ud af svenske obligationer (som er en naturlig defensiv del af porteføljen, hvis man bor i Sverige) og svenske skatteregler skal jeg dog ikke kunne sige. Der skal nok findes masser er ærlige folk/selskaber, som kan forvalte en portefølje. Det er med hensyn til selve investeringerne at det er svært at finde noget, som er fuldstændig sikkert nu om dage. Du kan jo få en masse gratis indledende rådgivning ved at du kigger lidt efter hvad de professionelle institutionelle investorer investerer i. Fx har industriens pension gjort det rigtig godt gennem mange år. http://www.industrienspension.dk/forside/om_industriens_pension/o_investeringer.htm De institutionelle investorer investerer i mange forskellige aktivklasser og har en meget stor spredning på deres samlede portefølje. Dette gør at afkastet bliver kedeligt med knapt så store udsving - med de giver stadig samlet set et fornuftigt afkast over tid. Og det er hvad det handler om, når investeringerne er ens hovedindtægt. "don't bet the farm!". Og undlad under alle omstændigheder at anvende gearing ligesom fæhovederne Finn Nørbygaard og Erik Damgaard gjorde og tabte over 100% af deres formue. Som privat person skal du måske have en lidt større defensiv del af porteføljen - og denne defensive del kunne fx. bestå af svenske, norske og danske statsobligationer. Pengemarkedsindskud i banker, som anses for "too big to fail" og dermed har implicit statsgaranti, er måske heller ikke så tosset som defensiv del. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Kvalm 13 Anmeld indhold Besvaret November 25, 2011 Jeg kender ikke de svenske formueforvaltningsselskaber. På den danske side ved jeg at Nykredit porteføljeforvaltning er relativt uafhængig af egen interesser og længere oppe i hierarkiet har de i hvert fald nogen dygtige folk. Om de kan finde ud af svenske obligationer (som er en naturlig defensiv del af porteføljen, hvis man bor i Sverige) og svenske skatteregler skal jeg dog ikke kunne sige. Der skal nok findes masser er ærlige folk/selskaber, som kan forvalte en portefølje. Det er med hensyn til selve investeringerne at det er svært at finde noget, som er fuldstændig sikkert nu om dage. Du kan jo få en masse gratis indledende rådgivning ved at du kigger lidt efter hvad de professionelle institutionelle investorer investerer i. Fx har industriens pension gjort det rigtig godt gennem mange år. http://www.industrienspension.dk/forside/om_industriens_pension/o_investeringer.htm De institutionelle investorer investerer i mange forskellige aktivklasser og har en meget stor spredning på deres samlede portefølje. Dette gør at afkastet bliver kedeligt med knapt så store udsving - med de giver stadig samlet set et fornuftigt afkast over tid. Og det er hvad det handler om, når investeringerne er ens hovedindtægt. "don't bet the farm!". Og undlad under alle omstændigheder at anvende gearing ligesom fæhovederne Finn Nørbygaard og Erik Damgaard gjorde og tabte over 100% af deres formue. Som privat person skal du måske have en lidt større defensiv del af porteføljen - og denne defensive del kunne fx. bestå af svenske, norske og danske statsobligationer. Pengemarkedsindskud i banker, som anses for "too big to fail" og dermed har implicit statsgaranti, er måske heller ikke så tosset som defensiv del. Thanx :) (svært at sikre formuens værdi i nutidskroner ka jeg se - altså at følge med inflationen...) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Rikke Rost 11 Anmeld indhold Besvaret November 25, 2011 Hvad med statsobligationer? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Kvalm 13 Anmeld indhold Besvaret November 25, 2011 Hvad med statsobligationer? DK gav 2,9 % forrentning i 2010, hvor Grækenland lå på 9,1% - sidstnævnte er så en rigtig dårlig investering just nu :thumbdown Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Hvalen 10 Anmeld indhold Besvaret November 26, 2011 Jeg forstår ikke, hvorfor alle tror at DKK ville blive styrket, hvis euroen bryder sammen. Danskernes tiltro til vores egen økonomi virker ærlig talt lidt misforstået, når man tænker på de udfordringer, som vores økonomi står overfor lige nu: 1) Meget svag konkurrenceevne, bl.a. netop pga. vores alt for stærke krone ift. lønniveauet i Sverige, Tyskland, resten af verden. 2) Kæmpe underskud på de offentlige finanser og en rød regering, der først kan presses til virkelig at skære i det offentlige når der er ingen anden udvej for os. Med al den nervøsitet og fokus der er på europa lige nu, skal der ikke meget til at Danmark går fra at være sikker havn til at være i fuldt stormvejr. http://epn.dk/tema/gaeldskrise/article2619251.ece " Skulle euroen bryde helt sammen, vil ferierejser til Grækenland og andre sydeuropæiske lande bliver langt billigere end de er nu. Desuden vil kronen sandsynligvis blive styrket. Det vil gøre importerede varer billigere og øge danskernes købekraft og realløn. " Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Paul 26 Anmeld indhold Besvaret November 26, 2011 "...Desuden vil kronen sandsynligvis blive styrket. Det vil gøre importerede varer billigere og øge danskernes købekraft og realløn. " Yeah! Så kommer vi hen mod denne tråds overskrift... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
biz 2 Anmeld indhold Besvaret November 29, 2011 Ingves @ it again: http://www.svd.se/naringsliv/riksbanken-storbanker-val-rustade_6671292.svd Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Rikke Rost 11 Anmeld indhold Besvaret December 8, 2011 Moody's anser at der er 20% chance for at Euro kollapser....Irland er gået igang med at undersøge om de har seddelpresser nok...... Det tegner godt for Euro'en. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Lollikken 10 Anmeld indhold Besvaret December 8, 2011 Moody's anser at der er 20% chance for at Euro kollapser....Irland er gået igang med at undersøge om de har seddelpresser nok...... Det tegner godt for Euro'en. Er der nogen der har set 'Inside job' (blev vist på SVT1 i tirsdags), hvor der blev spekuleret i at bankerne og vurderingsvirksomhederne havde manipuleret systemet med misvisende kreditvurderinger ... Kan være de prøver igen, denne gang med Europa ;-) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
bananas 14 Anmeld indhold Besvaret December 9, 2011 Er der nogen der har set 'Inside job' (blev vist på SVT1 i tirsdags)' date=' hvor der blev spekuleret i at bankerne og vurderingsvirksomhederne havde manipuleret systemet med misvisende kreditvurderinger ... Kan være de prøver igen, denne gang med Europa ;-)[/quote'] Har naturligvis set den - sup-prime sammenfaldet de kulminerede i 2008 var i høj grad baseret på at den reelle risiko var skjult - bl.a via elendige halv-korrupte kreditvurderinger fra rating-institutterne. Men de største skurke var nok de afdelinger i investeringsbankerne, som flikkede alle disse CDO'er, CLO'er, CSO'er og lign. sammen. Det var disse superkomplekse pakker, som skjulte, at der reelt ikke var givet lån til en pulje af normale låntagere, men puljen bestod i høj grad af jordbærplukkere, daglejere, arbejdsløse og andre elendige betalere, der aldrig før var blevet tilbudt at låne penge. Gældskrisen i Euroland er der dog ikke noget fordækt ved og der er heller ikke tale om misvisende kreditvurderinger. Her er udelukkende tale om at en flok inkompetente politikere, der ikke kan fatte, at selvom man er statsmagt, så kan man stadigvæk ikke blive ved med at bruge flere penge end der kommer ind. Der er en masse politisk og mediemæssig støj på linjen; men ser man igennem denne tåge, så er der ikke tale om meget mere avanceret idioti end de fjolser man ser i afsnittene af "Luksusfælden". Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
fdhin 10 Anmeld indhold Besvaret December 9, 2011 men ser man igennem denne tåge' date=' så er der ikke tale om meget mere avanceret idioti end de fjolser man ser i afsnittene af "Luksusfælden".[/quote'] Kunne være vi skulle sende Gustav Juul og Louise Frost ned til den næste EU summit med deres lille tavle så de kan visualisere staternes "månedlige overforbrug" for alle lederne. :-) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret December 9, 2011 Men de største skurke var nok de afdelinger i investeringsbankerne, som flikkede alle disse CDO'er, CLO'er, CSO'er og lign. sammen. Det var disse superkomplekse pakker, som skjulte, at der reelt ikke var givet lån til en pulje af normale låntagere Hvis man så endelig granskede indeholdet af CDO'erne, var det ikke sikkert man var blevet klogere - Countrywide anklages i følgende to 60 minuttes indslag for massiv tilsidesættelse af egne kontrolforanstaltninger. http://www.cbsnews.com/video/watch/?id=7390540n http://www.cbsnews.com/video/watch/?id=7390542n Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
sup3rior 22 Anmeld indhold Besvaret December 9, 2011 Har naturligvis set den - sup-prime sammenfaldet de kulminerede i 2008 var i høj grad baseret på at den reelle risiko var skjult - bl.a via elendige halv-korrupte kreditvurderinger fra rating-institutterne. Men de største skurke var nok de afdelinger i investeringsbankerne, som flikkede alle disse CDO'er, CLO'er, CSO'er og lign. sammen. Det var disse superkomplekse pakker, som skjulte, at der reelt ikke var givet lån til en pulje af normale låntagere, men puljen bestod i høj grad af jordbærplukkere, daglejere, arbejdsløse og andre elendige betalere, der aldrig før var blevet tilbudt at låne penge. Man skal så lige have i mente at grunden til subprime lån overhovedet fik så meget fat i USA var at staten gennem Fannie Mae og Freddie Mac garanterede for lånene... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Kvalm 13 Anmeld indhold Besvaret December 12, 2011 Hvor ringe står det egentlig til med Danske Bank, når det kommer til stykket ?? http://politiken.dk/erhverv/ECE1476606/investorer-spekulerer-i-dansk-nedtur "Hvis Danske Bank krakker, har Danmark ikke penge til at redde den..." Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
fdhin 10 Anmeld indhold Besvaret December 12, 2011 De var så vidt jeg ved tæt på at gå nedenom i sidste bankkrise, hvor aktiekursen blandt andet var helt nede og ramme 33. Hvis en stor dansk bank skal krakke, så ser jeg nærmest kun en fordel i at det bliver Danske Bank. Så må kreditorerne tage tabet, præcist som det skete i Island. Der er de interessante forskelle ligenu mellem to modeller: Island lod bankerne dø, og kreditorerne tage faldet, uden at smide hjælpepakker i. De fik selvfølgelig trusler om at INGEN VIL NOGENSINDE LÅNE JER PENGE IGEN osv, men nu her 3-4 år senere går det faktisk ganske godt. Den islandske befolkning får ikke lov at betale for deres finanssektors fest. Irland nationaliserede deres banker og overtog gældsforpligtelser. Det betyder at en hel generation får lov at betale for bankernes kamikaze risikotagen, og byggeboomet over flere årtier, hvor de så præmieres med væsentlige velfærdsforringelser, samt lav vækst og jobskabelse i laaaaang tid. Hvis Danske Bank går ned så havner vi groft sagt i det islandske scenarie. Mens alle andre store banker vil placere os i det irske scenarie. Vore politikere er skødehunde for finanssektoren, og æder råt deres løgne om hvor ilde det vil gå hvis overskuddet i sektoren ikke privatiseres, mens underskuddet nationaliseres. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
sup3rior 22 Anmeld indhold Besvaret December 12, 2011 De var så vidt jeg ved tæt på at gå nedenom i sidste bankkrise, hvor aktiekursen blandt andet var helt nede og ramme 33. Hvis en stor dansk bank skal krakke, så ser jeg nærmest kun en fordel i at det bliver Danske Bank. Så må kreditorerne tage tabet, præcist som det skete i Island. Der er de interessante forskelle ligenu mellem to modeller: Island lod bankerne dø, og kreditorerne tage faldet, uden at smide hjælpepakker i. De fik selvfølgelig trusler om at INGEN VIL NOGENSINDE LÅNE JER PENGE IGEN osv, men nu her 3-4 år senere går det faktisk ganske godt. Den islandske befolkning får ikke lov at betale for deres finanssektors fest. Irland nationaliserede deres banker og overtog gældsforpligtelser. Det betyder at en hel generation får lov at betale for bankernes kamikaze risikotagen, og byggeboomet over flere årtier, hvor de så præmieres med væsentlige velfærdsforringelser, samt lav vækst og jobskabelse i laaaaang tid. Hvis Danske Bank går ned så havner vi groft sagt i det islandske scenarie. Mens alle andre store banker vil placere os i det irske scenarie. Vore politikere er skødehunde for finanssektoren, og æder råt deres løgne om hvor ilde det vil gå hvis overskuddet i sektoren ikke privatiseres, mens underskuddet nationaliseres. Lad falde hvad der ikke kan stå... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
kapa0012 10 Anmeld indhold Besvaret December 12, 2011 Den islandske befolkning får ikke lov at betale for deres finanssektors fest. Det er simpelhen så dumt at jeg ved ikke hvad jeg kan sige. Den helt almindelige Islænding har tabt sin formue og mistet 30% av sin købekraft. Prøv at forestille dig noget. Året er 2007 og du køber et hus som koster dig 50 m/isk og lægger halvdelen ut kontant. I dag kan du sælge huset før 35 m/isk men din gæld er 38,5 m/isk. Hvordan kan nogen få det ud at det her har ikke kostet noget? Centralbanken på Island tabte mer en 400 milliarder isk når bankerne gik konkurs, hvem betaler den regning? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
bananas 14 Anmeld indhold Besvaret December 12, 2011 Jeg tror nu ikke at det er helt så slemt for Danske Bank, og jeg nægter at tro på at den danske stat ikke kan redde Danske Bank, hvis det kommer så vidt. Den svenske model fra de tidlige 90'ere ville nok være smartest, hvis det blev nødvendigt. Dvs. at staten skyder penge i krisebanker via ny-emitterede aktier og får dermed størstedelen af ejerskabet - når krisen engang flere år efter har raset ud kan disse aktier sælges igen for penge og skatteyderne kan (forhåbentlig) få de fleste af deres penge igen eller måske endda mere til. Godt nok har man i Danmark verdensrekord i privat gæld i forhold til BNP, men det som den hedge fund totalt har glemt i den analyse, er hele den kæmpe private opsparing som findes i Danmark - bl.a. i pensionskasserne og investeringsforeningerne. Det danske system består jo af at man tager lån i sit hus via realkreditobligationer og samtidigt sparer op til pension i en pensionkasse, der ofte er køber af selvsamme realkreditobligationer. Det blæser jo balancerne kunstigt op. Samlet set har Danmark negativ netto-udlandsgæld - det vil sige at Danmark samlet set har flere penge til gode i udlandet end Danmark skylder. Det er en meget stor forskel i forhold til Island, Irland og Grækenland. Formue og gæld kan være noget skævt fordelt internt i Danmark (bemærk at formue og indkomst IKKE er det samme), men samlet set er der penge nok, hvorfor at hvis fanden virkelig skulle være løs i Laksegade på et eller andet tidspunkt, så er det noget som kan løses fra politisk hold i Danmark alene. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
EBL 11 Anmeld indhold Besvaret December 12, 2011 ...hvis fanden virkelig skulle være løs i Laksegade...... Ja det ville sørme ikke være godt eftersom bagdøren til Danske Banks hovedkvarter netop er i Laksegade :-) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites