Simpelt nybegynder aktie-spoergsmaal fra en nysgerrig

[Peterjo 10]

Hej alle! Mit spoergsmall er forbundet med foelgende diagram (se nedenstaaende link). Link til gif-billede. Hvordan skal dette diagram forstaaes? Kan det virkelig passe at aktien udelukkende oenskes koebt indenfor prisen 163,75 - 164,75 kr, og at den udelukkende saelges mellem 165,25 - 166,25 kr? Der maa da vaere nogle der saelger eller koeber til en pris udenfor disse pris-grupper. Og sikkert ogsaa mange mennesker. Eller hvad? Et andet mindre spoergsmaal er, hvordan kan man se hvor mange aktier der saa er koebt til fx 166,00 kr? Diagramet viser jo kun hvor mange der ikke er blevet solgt endnu, men oenskes solgt. Eller hvad? Nu stopper jeg med spoergsmaalene, men det er en lille ting jeg har taenkt over. :) Mvh. Peterjo

[patbateman 10]

De fleste internet-løsninger for børshandel viser kun en den del af ordre-billede der ligger nærmeste seneste gennemførte handel i pris. Dette skyldes ofte begrænsninger i den information børsene offentliggør. Dvs. at svaret på dit spørgsmål er at der findes mange der vil sælge til højere priser og mange der vil købe til lavere priser. Men de vises ikke før prisen nærmer sig den pris de vil handle til. Muligheden til at se hvor mange der allerede har handlet til en bestemt kurs (ex. 166) er noget sværere at finde. Mange internet-meglere viser de seneste 50 handler eller viser en graf hvor prisudviklingen gennem dagen vises. Det er dog ikke mange (om nogle) som viser gennemførte handler pr pris. Jeg er lidt usikker på hvorfor dette skal være interessant også.. Spørg du bare på - det findes altid nogle der kan svare og vi skal alle lære noget for at bringe verden videre.

[Nils 10]

Som du vist har forstået, så viser diagrammet de bud, henholdsvis købere og sælgere p.t. har lagt. Man kan altså se, hvad nogle vil købe aktien til og hvad nogle vil sælge den til. Men du forestiller dig måske, at du kun ser toppen af isbjerget, og at der er vild gang i den under havoverfladen? Der skal da nok også ligge nogle bud uden for det synlige spekter, som bliver sorteret fra af programmet, men hvorfor skulle nogen ville købe til en højere pris, end de kan få, eller sælge til en lavere? Så der finder ingen "usynlige" handler sted. Man vil da helst sælge til/købe af dem, der ligger i kassen lige overfor på toppen af bjerget. Via en børsliste på nettet kan du gå ind og se, hvilke handler, der har fundet sted i den enkelte aktie i de foregående minutter. Så kan du se, at handlerne sker inden for det spænd, der også fremgår af ordredybsdiagrammet.

[Peterjo 10]

Tak for svarene og opklaringen. Men jeg kan ikke slippe jer så let ;) Jeg har nemlig undret mig over noget andet. På dette link (scroll ned til bunden af siden), der vil man kunne se de kurssprings-regler der er fastlagt. Men på det linket/diagrammet fra mit første indlæg for Vestas aktier i 2006 (genvej til diagram) der kan man se at kursspringet ikke overholder de regler, da der sker spring med 0,25 kr, og ikke 0,50 kr som er regelsat ifølge skemaet. Hvad er årsagen til dette? Har reglerne ændret sig? En anden ting, eksempel: Jeg ønsker at handle Vestas aktien (som fra diagrammet), og jeg fryser tiden, så der ikke sker nogle ændringer af kurs og kursspring. Samtidigt antager vi, at jeg har en krystalkugle der siger at aktien kun vil stige fra dette tidspunkt :) Er det så kke mest fordelagtige for mig, at købe aktien ved en "børshandel" (istedet for fx strakshandel) på 165,25 kr. (det laveste udbud iflg. diagrammet)? Grunden til at jeg spørger, er at spørgsmålet skal kædes sammen med at jeg ikke rigtig forstår hvad fordelen i en strakshandel kan være, udover at man er sikker på at handlen sker på sekundet. Men når aktierne i C20 handles i så store mænger (ud fra diagrammet kan man fx se at der er 7600 Vestas aktier til salg til den laveste kurs 166,25 kr), så betyder at den almindelige borger der fx køber 100 - 400 aktier i Vestas, altid bør bruge børshandel som handelsmetode, da han på denne måde er sikret den billigste pris, og han er da også sikret at handlet går igennem på sekundet, da der jo som sagt er 7600 aktier til rådighed til denne pris. Hvad vil resultat have været hvis jeg havde benyttet mig af en strakshandel? Det vil da altid være en dyrere løsning, hvis man altså stadig har forudsætningen for at vide at aktien kun vil stige efter købet. Eller hvad? Har jeg misforstået noget?

[Nils 10]

Hvad kursspringene angår, så skal man nok bare gå ud fra, at det er dem, der er henne i virkeligheden, der gælder. :) Du skal da handle direkte på børsen og ikke købe aktier af en bank til en af banken valgt kurs. Måske skal du undersøge nogle andre muligheder end Nykredit Bank f.eks. Nordnet, hvor du - formentlig - får meget bedre overblik end Nykredits "når handlen er gennemført får du en meddelelse via "post fra banken"". Hvis du bor i Sverige skal du betale skat til Sverige, og det er en anden god grund til at vælge en svensk netmægler, for så kan du få et program til den svenske skat, så skatten bare er et klik med musen - eller hvis du vælger en "kapitalförsäkring" er stærkt forenklet og desuden billig for de nogenlunde heldige og op. Men så er man begrænset til kedelige svenske aktier desværre.

[Pingo 10]

Nordnet findes vel på begge sider eller hvad? Hvilken mægler bruger i andre når i handler aktier?

[Peterjo 10]

Tak for tipsene ;) Lige et sidste spoergsmaal. Kan du med korte eller lange ord forklare mig hvad alt det her med saenkning af renten fra Nationalbanken og EU (eller lignende) betyder? Hvilke renter taler vi om: indlaansrenter som bankkunder faar nytte af, eller udlaansrenter som banken tjener paa? Paa forhaand tak for svarene og hjaelpen...

[Scion 10]

Tak for tipsene ;) Lige et sidste spoergsmaal. Kan du med korte eller lange ord forklare mig hvad alt det her med saenkning af renten fra Nationalbanken og EU (eller lignende) betyder? Hvilke renter taler vi om: indlaansrenter som bankkunder faar nytte af, eller udlaansrenter som banken tjener paa? Paa forhaand tak for svarene og hjaelpen...

Uden at være ekspert så mener jeg det er både ind og udlån, det handler om udlånsrenten fra nationalbanken. Dvs der hvor bankerne kan låne penge, stiger eller falder prisen. Så det påvirker ganske enkelt prisen på penge, og vil derfor påvirke både ind og udlånsrenten hos bankerne. Typisk udlånsrenten med det samme, og måske lidt senere indlånsrenten (det er jo mere et kommercielt spørgsmål om hvorvidt banken behøver at tiltrække likviditet eller ej). Grunden til at indlånsrenten vil blive påvirket, er at indlånere jo "låner" banken penge...det er derfor de får rente af dem. Derfor er der en sammenhæng mellem nationalbankens udlånsrente (som er én måde at skaffe likviditet) og bankens indlånsrente (som er en anden måde at skaffe likviditet). Så man kan sige at banker vælger mellem at låne enten af nationalbanken, andre banker, eller sine kunder i form af indlån.

[patbateman 10]

I praksis kan man godt opleve at renteændringer hos nationalbankene ikke påvirker bankkundernes renteforhold overhodet. Og endnu værre - som vi nu oplever så sænkes nationalbankernes renter samtidigt som bankkundernes renter hæves. Dette skyldes at de renter bankkunderne ser er baseret på 4 forhold: 1) nationalbankens rente 2) inter-bank renterne (Cibor) 3) bankens kreditpåslag (proxy for risikoen for at banken ikke kan betale sin gæld som aftalt) 4) de enkelte kunders kreditpåslag (proxy for risikoen for at kunden ikke kan betale sin gæld som aftalt) I øjeblikket falder 1) ovenfor, mens 2), 3) og 4) har steget relativt meget. For eksempel kan man se at bankerne nå vurderer at de som har mere end 80% belåning på sin bolig (lån ift værdi) er risikokunder. Situationen bare 1 år tilbage var en helt anden - alle banker lånede med glæde ud op til 90% af boligens værdi. Et konkret eksempel fra Bunkeflostrand - et par købte for ca. 2 år siden en villa og kunne uden problem låne 90% af købsbeløbet. Nu har så manden mistet sin job (flyver i Sterling), boligen er ca. lige meget værdt som ved købstidspunktet (og faldende) og banken er ivrige på at høre hvad planerne er. Bankens risiko på dette udlån er øget, og renten paret betaler øger derfor.

[Peterjo 10]

Naar man saa hoere om at Nationalbanken saenker renten (som fx er tilfaeldet i dag, hvor man hoere at den saettes ned imorgen), kan man saa forvente, med stor sandsynlighed, at bankaktierne lyser groent(eller roedt?) paa aktiemarkedet i dag og imorgen? Et andet spoergsmaal, i tilfaelde af at Nationalbanken saetter renten op, hvorfor kommer det til at betyde noget for bankerne, naar de jo tilsvarende saetter deres rente op, og derved faar pengene fra kunderne?

[Nils 10]

Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem centralbankens/nationalbankernes renteniveau og bankernes muligheder for at klare eventuelle tvivlsomme udlån og tjene penge, så bankaktierne går ikke i grønt - eller hvad farve det nu er - af den grund. Men en rentesænkning kan påvirke hele markedet positivt og dermed også bankaktierne, da den giver billigere finansiering og styrker modet til at håbe på forandring. På den anden side er en kraftig rentesænkning et signal om, at centralbanken vurderer, at den er helt gal, så... I hvert fald kan man ikke tjene penge på aktier ved at forudse noget, som alle andre også har forudset.

[Peterjo 10]

Ved du forresten om der betales et afkast til aktionærene af danske aktier som fx Carlsberg B? Hvordan finder man ud af hvornår der betales afkast? Jeg har ikke rigtig fundet noget info ang. dette nogen steder på nettet... Jeg tænkte også på noget andet; hvis jeg ønsker at investere i et firma som fx "Dalmose Trævare-industri A/S", hvordan kan jeg komme til det? Jeg kan ikke finde papiret på nogen børs. Da "A/S" betegner et aktieselskab, hvor er det så muligt at handle med disse værdipapirer? Jeg har læst noget med, at man også kan handle ikke-børsnoterede aktier, men aner ikke hvordan og hvor. Håber I har en idé?

[Nils 10]

Alle aktieselskaber holder ordinær generalforsamling en gang om året, og der bliver det besluttet, om og hvor meget, der skal betales i udbytte, og så kommer pengene til aktieejerne. Det er ikke sikkert, du kan købe aktier i "Dalmose Trævare-industri A/S", for de behøver jo ikke at være ude i fri handel. Men ellers findes der jo andre handelspladser end børserne for de mere obskure aktier - via Nordnet kan jeg f.eks. se Aktietorget og Nordic Growth. Jeg ville selv aldrig røre den slags aktier med en ildtang. Fordi omsætningen er lav, er prissætningen meget usikker, og man ved aldrig, om man kan komme af med aktierne igen. Jeg vil mene, det er for specialister.

[Guest Trine]

Ved du forresten om der betales et afkast til aktionærene af danske aktier som fx Carlsberg B? Hvordan finder man ud af hvornår der betales afkast? Jeg har ikke rigtig fundet noget info ang. dette nogen steder på nettet...

Pas på med at forveksle afkast med ubytte. Afkast består af kursgevinst plus evt udbytte. Udbytte er bare det nogle selskaber vælger at udbetale som Nils beskriver. Du kan sagtens have et højere afkast på en aktie der slet ikke betaler udbytte end en der betaler 100 kr. Måske Dansk Aktionærforening var noget for dig. De afholder investeringskurser for private.

[Peterjo 10]

Ja, jeg fik ikke lige skaelnet mellem afkast og udbytte. Nu har jeg den paa plads :) Jeg er i udlandet p.t., men det kunne da taenkes jeg skulle tage nogle kurser og laese noget mere... Jeg taenkte paa, hvordan kan man finde ud af hvornaar et specifikt selskab (fx Novozymes el. Carlsberg) betaler deres aarlige udbytte? Jeg kan simpelthen ikke finde noget i deres kvartalsregnskab fra oktober 2008. Hvor skal man lede efter denne information? Mange tak for de gode svar indtil nu!

[Nils 10]

Hvis du ved, hvornår generalforsamlingen holdes, så ved du, hvornår der bliver udbetalt udbytte, for det sker lige efter. Det vil fremgå af vedtægterne. Hvis regnskabsåret følger kalenderåret, så bliver generalforsamlingen holdt marts-april-agtigt. I passende tid forud for GF er årsrapporten/årsberetningen blevet præsenteret, og af den fremgår det, hvad bestyrelsen foreslår, der skal udbetales i udbytte.

[Peterjo 10]

Tak for det præcise svar!