Lasse 10 Anmeld indhold Skrevet August 29, 2008 Der er skrevet en del herinde om dagpenge og A-kasse, men mange af trådene er gamle (dog kan det være at jeg har overset en nyere?), så jeg tænkte om der er nogle som har friske informationer om A-kasse og dagpenge. Hvordan forholder det sig hvis man bliver ledig, arbejder i DK og bor i SE? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
LotteB 10 Anmeld indhold Besvaret August 29, 2008 Der er skrevet en del herinde om dagpenge og A-kasse, men mange af trådene er gamle (dog kan det være at jeg har overset en nyere?), så jeg tænkte om der er nogle som har friske informationer om A-kasse og dagpenge. Hvordan forholder det sig hvis man bliver ledig, arbejder i DK og bor i SE? Nej, du har ikke misset nogen nye informationer siden vi havde det oppe at vende for et års tid siden (det er tråden hér jeg tænker på http://www.sunddebat.com/debat/showthread.php?t=3057&highlight=miethe) Og der er, så vidt jeg er orienteret, ikke flyttet så meget som et komma i dagpenge/a-kasse reglerne for grænsearbejdere - desværre Så det er stadig den gamle traver der gælder - altså overflytning til SE a-kasse ved ledighed. Dog kan man forblive i DK a-kasse ved delvis eller midlertidig ledighed. Når/hvis der kommer noget nyt under solen, er jeg sikker på, at Nils vil rette Pendlerguiden til uden ugrundet ophold:D Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Lasse 10 Anmeld indhold Besvaret August 29, 2008 Ok, tak Lotte. Hvordan fungerer de svenske dagpenge? Bliver man i så fald sat til at søge job i Malmö? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
LotteB 10 Anmeld indhold Besvaret August 29, 2008 Hvis du bliver arbejdsløs, skal du tilmelde dig den svenske arbejdsformidling aller senest den første ledighedsdag. Det er dér du skal stå til rådighed - i bopælslandet. Dernæst skal du henvende dig i din Dk a-kasse, hvor der skal udfyldes en blanket med henblik på overførsel til SE a-kasse. Du tager din anciennitet med dig. Udbetaling af dagpenge er noget forskellig fra DK og desværre er satsen også lavere. De første 200 dg. er til 80% af lønnen, dog er der et max. beløb pr. dag, som jeg ikke lige har check på. Udover 200 dg. er det 70% af lønnen eller max. det-beløb-jeg ikke husker. Hvordan de svenske rådighedsregler er og hvilke krav der stilles til jobsøger, kan du læse mere om hér: http://www.arbetsformedlingen.se/ Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Lasse 10 Anmeld indhold Besvaret August 29, 2008 Okay, rart at vide. I tilfælde af at jeg bliver ledig om et år, planlægning er jo vigtigt :) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Jakriborg 10 Anmeld indhold Besvaret August 29, 2008 Det er vigtigt at tilføje, at det afhænger jo af din stilling og dit tilhørsforhold til arbejdsmarkedet i Danmark, da der findes dispensationsmuligheder, så man kan få lov til at få dagpenge fra Danmark også ved fuldt arbejdsløs i Sverige Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Lasse 10 Anmeld indhold Besvaret August 29, 2008 Hvilke betingelser? Jeg har en akademisk stilling på tidsbestemt kontrakt. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
DoJo 10 Anmeld indhold Besvaret August 29, 2008 Det havde jeg også du skal melde dig på den svenske a-kasse. Husk at søge om din E301 et par uger før du bliver arbejdsløs. Max dagpenge er 2500 SEK/uge efter skat. Hvilke betingelser? Jeg har en akademisk stilling på tidsbestemt kontrakt. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Jakriborg 10 Anmeld indhold Besvaret August 30, 2008 Forudsætningerne for at få dagpenge fra Danmark, når du bor i Sverige og har været grænsegænger, er bl.a., at du ikke på noget tidspunkt har arbejdet i Sverige, og at din tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark er stærkest, og at du gennem din karriere har fået særlig viden om danske forhold, så du ikke umiddelbart kan tiltræde en tilsvarende stilling i Sverige. Jeg selv er fx journalist, og da jeg hverken kan skrive eller tale svensk, er mine jobmuligheder i Sverige stærkt begrænset, mens jeg har langt større muligheder i Danmark. Derfor er jeg tidligere blevet bevilget dagpenge fra Danmark. Jeg ved, at også en dansk jurist i Sverige har fået dagpenge fra Danmark, fordi jura jo er meget forskellig mellem to lande. Kort sagt handler det om, at du skal være en i EU-sprog atypisk grænsegænger - henvis til bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, §§ 3-4. Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, artikel 71, og Miethe-dommen, EF-domstolens afgørelse af 27. februar 1986 i sag C-1/85.Miethe-dommen, EF-domstolens afgørelse af 27. februar 1986 i sag C-1/85. http://ast.dk/Page_Pic/pdf/ama_aarsberetning2004_22_11_2006_11_47.pdf. http://pendler.scanianet.dk/okonomi/ Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Nils 10 Anmeld indhold Besvaret August 30, 2008 Jeg selv er fx journalist, og da jeg hverken kan skrive eller tale svensk, er mine jobmuligheder i Sverige stærkt begrænset, mens jeg har langt større muligheder i Danmark. Derfor er jeg tidligere blevet bevilget dagpenge fra Danmark. Jeg har jo draget nogle konklusioner ud fra de afgørelser, jeg har set, men du er den første konsekvensekspert, der optræder her i debatten, så jeg er nysgerrig efter at vide, om den personlige tilknytning havde indflydelse på afgørelsen, eller om du alene brugte argumenterne om jobmulighederne? Blev dagpengene bevilget i første instans eller måtte du anke? Hvor lang tid tog sagsbehandlingen? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
dannemare 21 Anmeld indhold Besvaret August 30, 2008 Forudsætningerne for at få dagpenge fra Danmark' date=' når du bor i Sverige og har været grænsegænger, er bl.a., at du ikke på noget tidspunkt har arbejdet i Sverige, og at din tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark er stærkest, og at du gennem din karriere har fået særlig viden om danske forhold, så du ikke umiddelbart kan tiltræde en tilsvarende stilling i Sverige.[/quote'] Er ikke selv medlem af nogen A-kasse, men konen er, og inden jeg læste denne tråd, kendte jeg/vi slet ikke til denne problematik. Jeg spekulerer på, om hun mon - som folkeskolelærer med liniefagene dansk, dansk som andetsprog og samfundsfag (det danske samfund, velsagtens) - vurderes til at have en stærkere tilknytning til DK arbejdsmarkedsmæssigt...? Det må vi hellere lige få undersøgt. Den svenske maksimumsats er sgu noget kun i underkanten. På den anden side skulle jeg måske egentligt bare få hende lokket ud af det A-kasse-pjat... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
ulmus 0 Anmeld indhold Besvaret August 30, 2008 Ok, tak Lotte. Hvordan fungerer de svenske dagpenge? Bliver man i så fald sat til at søge job i Malmö? Du kan såmænd blive sat i arbejde i Nordland eller andre steder langt fra Malmö - bare lige til orientering. Det er f.eks. eet af de emner, vi har på programmet på Borgermødet med svenske og danske politikere, på onsdag d. 3. september 2008 på Luftkastellet kl. 19:00. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
LotteB 10 Anmeld indhold Besvaret August 30, 2008 Forudsætningerne for at få dagpenge fra Danmark, når du bor i Sverige og har været grænsegænger, er bl.a., at du ikke på noget tidspunkt har arbejdet i Sverige, og at din tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark er stærkest, og at du gennem din karriere har fået særlig viden om danske forhold, så du ikke umiddelbart kan tiltræde en tilsvarende stilling i Sverige. Jeg selv er fx journalist, og da jeg hverken kan skrive eller tale svensk, er mine jobmuligheder i Sverige stærkt begrænset, mens jeg har langt større muligheder i Danmark. Derfor er jeg tidligere blevet bevilget dagpenge fra Danmark. Jeg ved, at også en dansk jurist i Sverige har fået dagpenge fra Danmark, fordi jura jo er meget forskellig mellem to lande. http://ast.dk/Page_Pic/pdf/ama_aarsberetning2004_22_11_2006_11_47.pdf. http://pendler.scanianet.dk/okonomi/ Jeg er også meget nysgerrig efter at høre den historie. Det er jo ganske interessant, hvis vi kan få en beretning fra hestens egen mund. Både Nils og undertegnede er bekendt med både Miethe-dommen og de afgørelser der ligger i ankenævnet, som vi også har vendt og drejet i den tråd jeg henviser til længere oppe. Min opfattelse har været og er stadigvæk, at det er en meget omstændig proces, som man skal være klar til at gennemgå (tids- og pengekrævende). Problemet ligger nok også lidt i den manglende information fra a-kassernes side, om netop muligheden for at køre sagen videre med henvisning til bl.a. tilknytningkravet. P.S. Når nu Nils er for beskeden til selv at nævne det, vil jeg da gerne gøre opmærksom på, at store dele af Pendlerguiden, som du henviser til, er forfattet af Nils:thumbup: Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Jakriborg 10 Anmeld indhold Besvaret August 30, 2008 A-kassen for Journalistik, Sprog og Kommunikation fortalte mig, at de har haft mindst 10 tilsvarende sager igennem tidligere, så de var mægtig hjælpsomme og kunne forklare mig lige præcis, hvordan jeg skulle formulere mig, når jeg ansøgte om at blive betragtet som atypisk grænsegænger (størst arbejdsmæssig tilknytning til Danmark, personlig tilknytning til Danmark i form af besøg hos venner og familie der, samt ingen udsigt til at kunne bestride et tilsvarende job i Sverige). At a-kassen var forstående og på min side betød også, at a-kassen umiddelbart godkendte mig som berettiget til dagpenge, selv om jeg bor i Sverige. Denne midlertidige godkendelse skal så igennem direktoratet, men det betyder altså, at der ikke har været nogen forsinkelser i udbetalingerne af nogen art. Direktoratets sagsbehandlingstid er ca. 2 måneder. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Jakriborg 10 Anmeld indhold Besvaret August 30, 2008 Fik tilsendt denne vejledning fra min a-kasse: Retskilder: Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, §§ 3-4. Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, artikel 71. Miethe-dommen, EF-domstolens afgørelse af 27. februar 1986 i sag C-1/85. ... Afgørelse De kan anses for at være "anden arbejdstager end grænsearbejder". De kan derfor stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Begrundelse Det er en grundlæggende betingelse for at kunne modtage dagpenge under ledighed, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at man har bopæl og ophold i landet, jf. §§ 3 og 4 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed nr. 516 af 17. juni 2003. Der findes dog undtagelser fra hovedreglen om ophold og bopæl i Danmark, hvis man er grænsearbejder. En grænsearbejder defineres som en person, der arbejder i ét land og bor i et andet, hvortil pågældende som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen. En helt ledig grænsearbejder skal have udbetalt ydelser i bopælslandet. Det er udgangspunktet i artikel 71, stk. 1, litra a) ii), i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. En grænsearbejder, der ikke vender tilbage til sin bopæl mindst én gang om ugen er "anden arbejdstager end grænsearbejder". Sådanne har ved fuld ledighed ret til at vælge, om de vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere beskæftigelsesland eller bopælslandet, jf. artikel 71, stk. 1, litra b), i) og ii), i forordningen. Det følger af EF-domstolens dom af 27. februar 1986, sag 1/85 ("Miethe-sagen"), at en helt arbejdsløs grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet "andre arbejdstagere end grænsearbejdere", hvis personen har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til det tidligere beskæftigelsesland af en sådan art, der gør, at pågældende må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse dér. Direktoratet træffer afgørelse som 1. instans, om den fornødne tilknytning foreligger i en konkret sag. De vendte dagligt tilbage til Deres bopæl i Sverige, da De arbejdede i Danmark. De er således grænsearbejder. Dette betyder, at De som udgangspunkt skal have udbetalt ydelser i Sverige, hvis De er ledig. Direktoratet har ved vurderingen af, om De kan anses for "anden arbejdstager end grænsearbejder", lagt vægt på,- at De har boet i Sverige siden marts 2006, - at De aldrig har arbejdet i Sverige, - at De ikke taler svensk, - at Deres familie og venner alle bor i Danmark, - at De er uddannet jurist og har arbejdet som jurist, og - at De ikke har kendskab til svensk ret. På denne baggrund er det direktoratets opfattelse, at De har opretholdt en særlig stærk tilknytning - såvel faglig som personlig - til Danmark, som gør, at De må anses for væsentlig nemmere at kunne finde arbejde i Danmark end i Sverige. De kan derfor efter omstændighederne fortsat stille Dem til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Nils 10 Anmeld indhold Besvaret September 1, 2008 Tak for inputsne Jakriborg. :) Måske har direktoratet mildnet praksis lidt, det er svært at vurdere ud fra det foreliggende spinkle materiale, men jeg tror trods alt, jeg indtil videre beholder udtrykket "restriktiv" i Pendlerguiden, og fortsætter med særligt at understrege betydningen af den personlige tilknytning. Mønstersagen med juristen munder ud i et tilsagn om, at den pågældende "fortsat kan stille [sig] til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark." Enhver kan jo stille sig til rådighed for arbejdmarkedet i Danmark, men jeg går ud fra, at det betyder, at han/hun kan få dagpenge fra sin danske a-kasse. Det ædelmodige direktorat har lagt vægt på, at juristen - aldrig har arbejdet i Sverige, - ikke taler svensk, - 's familie og venner alle bor i Danmark, - er uddannet jurist og har arbejdet som jurist, og - ikke har kendskab til svensk ret. Hvilket illustrerer det latterlige ved dette regelruskomsnusk, for der mangler for 50 øre logik, men det betyder ikke noget, når en myndighed arbejder, for så vejer det altid tungere, at SÅDAN ER DET BARE. For at kunne beholde sin danske a-kasse og stå til rådighed i Danmark, skal man dels have nogle gode grunde - det kan vi godt forstå. Så langt er vi med. Det er indlysende, at en dansk jurist, en dansk uddannet journalist med dansk som hovedsprog og en nyuddannet dansklærer har bedst chancer for job i Danmark og dermed har gode grunde. Men det er direktoratet ikke tilfreds med, for det forlanger, at man desuden har en række dårlige grunde - helt irrelevante for ens jobmuligheder: Man skal således have en tante med migræne, en bums på venstre balle og stort kørekort med hænger fra Legoland. Det sidestilles dermed, at man ikke har familie - udsæt brylluppet - og at man ikke har, hvad der bureaujuridisk kan betragtes som venner bosat inden for særligt definerede geografiske områder - pas på, hvem I smiler til - desuden at man ikke taler sproget - så tag det roligt på kursusset. For at man allernådigst kan få lov til at være arbejdssøgende, der hvor man har bedst mulighed for at få job, kræver Arbejdsdirektoratet altså, at man ikke kender nogen, aldrig har rørt en finger, ikke kan gøre sig forståelig, ikke kan bruge sit fag og ikke fatter en bjælde, der hvor man bor. Tåbeligheden! Der burde naturligvis være helt ubesværet valgfrihed med hensyn til, om man vil blive i den a-kasse, som man betaler til for at være a-kasse-dækket. Indtil det er opnået, er det bare at skrive ansøgninger efter formlen: "Jeg kender ikke nogen, jeg har aldrig rørt en finger, jeg kan ikke gøre mig forståelig, jeg kan ikke bruge mit fag og jeg fatter generelt nada, der hvor jeg bor." Hvis det ikke helt passer, så snyd. Der må være grænser for galskaben. :) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
LotteB 10 Anmeld indhold Besvaret September 1, 2008 Til lykke med "sejren", Jakriborg! I denne sag bliver vi jo desværre også bekræftet i, at det kun er den stærke der overlever. For at køre en sådan sag, skal man vide helt præcist, hvordan man skal agere overfor myndighederne og bare en ubetydelig kommafejl kan betyde, at man er dømt ude af det gode selskab. Og det er lige præcis dét, der kan gøre mig så forbandet. Som Nils engang i anden sammenhæng formulerede det: "Man skal selv komme med svaret, hvis man vil ha´ et ordentligt svar". Ja, men det er altså ikke alle der besidder den evne at kunne trænge igennem et ofte finmasket net af bureaukrater. Derfor undrer det mig heller ikke, at det lige præcis er A-kassen for Journalistik, Sprog og Kommunikation, der har haft en del sager. Det er typisk medlemmer, der i forvejen er velfomulerede og klar til kamp. Jeg tror desværre, at det er et fåtal af A-kasser der har lignende sager. De vil dø allerede ved første henvendelse, sagerne altså. Så det drejer sig om, hurtigst muligt at få medlemmet overført til en svensk A-kasse. På den måde slipper den danske A-kasse af med et besværligt medlem, der har formastet sig til at flytte til Sverige:rolleye: Det hedder sig i vejledningen fra A-direktoratet til A-kasserne, at det er deres pligt at vejlede medlemmerne. I mange tilfælde virker det mere som en vildledning, bevidst eller ubevidst! Det er logik, at de fleste vil være bedst tjent med at stå til rådighed i det land, hvis modersmål man taler, hvor man altid har arbejdet og generelt har størst tilknytning. Og nej Nils, jeg er langt fra overbevist om, at der blæser mildere vinde hos A-direktoratet:cool: Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites