Jump to content
Lars.Hougaard

Beregningsmodel sendt til Øresundsbro Konsortiet

Recommended Posts

Nedenfor er e-mail sendt 12. juni 2008 til markedsdirektør Jakob Vestergaard, Øresundsbro Konsortiet. - - - Kære Jakob Vestergaard, Et team i Foreningen Öresundsborger har kigget nærmere på Øresundsbrons afbetalingsprognose. Vi har taget udgangspunkt i Øresundsbro Konsortiets egne forudsætninger (typisk middel scenarier). Foreningen Öresundsborger vil gerne bede Øresundsbro Konsortiet tage stilling til de gennemførte beregninger http://www.oresundsborger.dk/dok/prisberegninger.xls), herunder bekræfte om beregningernes og deres konklusioner er korrekte. Såfremt Øresundsbro Konsortiet er uenig i konklusionerne bedes der venligst blive redegjort for dette. Foreningen Öresundsborger forventer, at denne e-mail inkl. beregningsmodel præsenteres for Øresundsbro Konsortiets bestyrelse. Vores beregningsteam deltager naturligvis gerne i møde hos Øresundsbro Konsortiet, hvor vi kan uddybe analyserne. Vi kan nu konkludere, at Øresundsbron kan indføre en ny og integrationsvenlig prispolitik UDEN det går ud over de politiske rammevilkår: I de oprindelige politiske retningslinjer for Øresundsforbindelsen, dvs. regeringsaftalen fra 1991 med tillægsprotokol mellem den danske og svenske regering, stilles følgende krav: - broen skal skabe integration mellem Københavns-området og Malmø-området. Foreningen Öresundsborger: Øresundsbron er i dag en alt for dyr arbejdspendlerforbindelse, og langt fra den kulturbro, som de politiske skåltaler skabte forventning om, og som borgere med en hverdag på begge sider af Øresund hungrer efter. Det skal være lige så let at tage turen fra København til Roskilde som fra København til Lund. En returpris på 520 danske kroner en en kæmpe hindring for den spontane tur over Øresund. - broen skal betales af brugerne inden for en rimelig tid, Foreningen Öresundsborger: Vi har i vores simulerede model for tilbagebetaling af Øresundsbron klart vist, at med en integrationsvenlig prispolitik kan Øresundsbron endda tilbagebetales på kortere tid (i 2029) end Øresundsbron officielt forventer med nuværende integrationsfjendske prispolitik (i 2032) - taksterne på broen skal være så tilpas høje, at færgerne mellem Helsingør og Helsingborg ikke bliver udkonkurreret, Foreningen Öresundsborger: Priserne for færgepassage mellem Helsingør og Helsingborg er i international sammenligning markant dyrere pr. færgekilometer end andre tilsvarende færgeforbindelser. Samtidig står det klart, at færgetrafikken IKKE er blevet reduceret siden 2001 - snarere tværtimod (se side 7 i Øresundsbron årsrapport 2007: http://osb.oeresundsbron.dk/library/?obj=6147&menu=746). Endelig bør seneste års stigninger i brændstofpriser med op til 40% også indgå i vurderingen af anvendelse af færge contra bro ud fra en TCO-betragtning for den enkelte øresundsrejsende. - Øresundsbroen skal fremme jernbanetrafikken, og Foreningen Öresundsborger: Vi har i modellen forudsat, at omkostningen fra jernbaneoperatører til Øresundsbro Konsortiet pr. togpassager holdes konstant. Derfor har vores forslag ingen negative konsekvenser for fremme af jernbanetrafikken - der skal tages hensyn til miljøet. Foreningen Öresundsborger: Vi ønsker en mere fleksibel prispolitik med fast pris pr. passage på 50 DKK. Dette gør op med det forhadte U-pris princip. Dette sikrer langt bedre mulighed for, at den enkelte pendler kan mixe mellem bil og togpassage over Øresund. I dag er man som bilist "tvunget" til at tage alle passager i bil, hvis man først har påbegyndt passager til den dyre pris på 135 DKK pr. passage. Dette for at reducere den gennemsnitlige bropassagepris. Indenfor de nuværende politiske rammevilkår kan det lade sig gøre at skabe en kulturbro for alle, og ikke kun en dyr arbejdspendlerbro: Over Øresund for en halvtredser! Beregningsteam - alle er medlemmer af Foreningen Öresundsborger: Klaus Just Jeppesen, M.Sc. i Matematik og Finansiering Esben Sørensen, Ingeniør Peter Nielsen, Selvstændig Trine Hansen, M.Sc. i Matematik og Finansiering Lars Hougaard, Cand.scient. pol. På vegne af bestyrelsen i Foreningen Öresundsborger Lars Hougaard Formand

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

godt arbejde! men tror dog ikke Vestergaard gør andet end at læse og smide ud. Hvis han skulle svare, bliver det noget i retningen med at han kan jo ikke gøre noget ved at færgepriserne er høje, og derfor kan han ikke sætte prisen ned

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad er Öresunds egen prognose for stigningen i traffiken ? Det virker lidt urealistisk at lave en beregninger der viser at der er små 7mill. passager i 2007, men 47 mill. passager ved modellens slutberegning. Er det ikke liiiige ambitiøst nok ? Så er der godt nok mange der skal pendle over og så skal broen vist udbygges. Men, er dette også konsortiets egen model eller hvordan er man kommet frem til dette ?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Hvad er Öresunds egen prognose for stigningen i traffiken ? Det virker lidt urealistisk at lave en beregninger der viser at der er små 7mill. passager i 2007, men 47 mill. passager ved modellens slutberegning. Er det ikke liiiige ambitiøst nok ? Så er der godt nok mange der skal pendle over og så skal broen vist udbygges. Men, er dette også konsortiets egen model eller hvordan er man kommet frem til dette ?
I Broens årsregnskaber og i følgende dokukment kan man læse om deres vækstprognoser: http://www.oresundsbron.com/library/?obj=6095 De opererer med 3 scenarier - et vækstscenarier, et middel-scenarie og et stagnations-scenarie. De omtaler selv deres middelscenarier som det mest sandsynlige. Det er dette scenarie, vi har anvendt til at beregne trafikudvilingen - kan ses i nogen af de sheets som ligger i regnearket. Det eneste vi har tilføjet til deres scenarie er en ekstra engangsvækst på 10% i 2009 som følge af at prisen bliver nedsat drastisk. Man kan lave mange operationer på arket. Det som er hovedkonklusionen er, at når man tillader priserne at stige med inflationen (og KUN inflationen) skal broen nok blive betalt tilbage før eller siden fordi deres gæld ikke stiger med infaltionen - det eneste som kræves er blot, at man ikke laver alt for store underskud i starten, da man ellers kan kommer ud over et punkt, hvor den voksende gæld ikke kan indhentes igen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Arbejdsløsheden i Skåne er drivkraften....Ligeså snart der kommer jobs tilbage herovre, så er det goodbye dk! Og det kan du gange med 7.....:(
Det er vel lige så meget vekselkursen. Jeg mindes noget om at lønnen ikke er 20 % højere i Sverige. Jeg er da i hvert fald rendt på en del højt uddannet i DK og jeg antager at det i mange tilfælde er løn relateret. Lidt på samme måde som mange danskere har en økonomisk gevinst ved at bo i SE og arbejde i DK, på trods af længere på jobbet.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det er mindre vigtigt..... Ligeså snart at den svenske netto løn + udgifter til pendling rammer den danske netto løn, så er folk skredet..... Jeg har arbejdet i PostDk og der var svenskerne ikke ret meget mere end 3 mdr....Så fandt de ud af at det var billigere at finde arbejde i SE.....

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Svar fra Broen vedr. beregningerne for passage for en 50'er.... http://www.oresundsbron.com/pressroom/pressroom.php?obj=6492&menu=45

Foreningen Öresundsborger laver fejlskøn på 54 milliarder DKK Dato: 18/06 2008 Foreningen Öresundsborger har fremsat et forslag om at reducere prisen for at passere Øresundsbron for personbiler til 50 DKK. Foreningen hævder, at Øre-sundsbron og dens landanlæg med dette forslag vil kunne blive gældfri 41 år efter indvielsen. Øresundsbron har regnet på Öresundsborgers forslag – men ud fra realistiske forudsætninger, det vil sige ud fra de rammebetingelser og økonomiske forud-sætninger, som Øresundsbron normalt anvender i sine rentabilitetsberegninger. Disse rentabilitetsberegninger anvendes i Øresundsbrons langsigtede frem-skrivninger af udviklingen på broen og vurderes løbende af såvel danske og svenske finansielle institutioner som af internationale kreditvurderingsvirk-somheder. Gennemregnes Öresundsborgers forslag ud fra disse kriterier, vil forslaget ind-ledningsvist indebære, at Øresundsbrons indtægter reduceres med over en halv milliard kroner per år. Efter 41 år vil broens og landanlæggenes gæld således være 54 milliarder DKK, og det vil ikke længere være muligt at tilbagebetale forbindelsen via brugerbetaling. Den danske og svenske befolkning må derfor via skatterne sikre Øresundsbrons økonomi. Nedenfor gennemgås de væsentligste forskelle i de to sæt beregninger. Den pris, som Foreningen Öresundsborger foreslår på 50 DKK, inklusive moms, er cirka 1/3 af den gennemsnitspris, som Øresundsbron i 2008 får for en personbil. En pris på 50 DKK har selvsagt nogle alvorlige økonomiske konse-kvenser og vil reducere broens indtægter med 540 millioner DKK det første år. Öresundsborger forventer ganske vist, at denne prisreduktion på 66 procent vil medføre en trafikvækst på 10 procent – hvilket reducerer broens tab til ”kun” 510 millioner DKK. For at kompensere for denne kraftige indtægtsnedgang har Öresundsborger regnet med stigende indtægter på en række områder. Efter Øresundsbrons op-fattelse har foreningen imidlertid lavet fejl på syv afgørende punkter, som gør, at foreningens beregninger giver et helt urealistisk resultat: 1. Öresundsborger regner med markant højere priser på lastbiler, busser, va-revogne og campingvogne end dagens priser. Det højere prisniveau ville ødelægge markedet for Øresundsbron og reducere indtægterne drastisk i stedet for - som Öresundsborger regner med – at bidrage væsentligt til ind-tægterne. 2. Öresundsborger regner med højere indtægter fra jernbanen end det, der er aftalt i regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige. 3. Öresundsborger medtager ingen reinvesteringer i anlæg, jernbane og vej i deres beregninger. 4. Öresundsborger regner med en realrente (rente minus inflation) på 3 pro-cent - Øresundsbron anvender 3,5 procent i sine forudsætninger. 5. Öresundsborger ser bort fra, at broen har et kapacitetsloft, og indregner stigende indtægter i den periode, hvor kapacitetsgrænsen er overskredet. 6. Öresundsborger har ikke indregnet, at broens moderselskaber i Danmark og Sverige er skattepligtige, hvilket forlænger tilbagebetalingstiden. 7. Endelig har Öresundsborger på lang sigt regnet med betydeligt højere driftsudgifter end Øresundsbron – et forhold der forlænger tilbagebeta-lingstiden. Samlet set vil Öresundsborgers foreslåede prissætning ikke kunne generere tilstrækkelige indtægter til at betale renter, afdrag, drift og reinvesteringer. Øresundsbro Konsortiet og moderselskaberne vil havne i en gældsfælde, hvor dagens gæld på cirka 32 milliarder DKK vil være øget til omkring 54 milliarder DKK i 2041, og rente- og driftsomkostningerne vil sidenhen være større end indtægterne. Da den danske og svenske stat har garanteret for lånene, vil det betyde, at underskuddet skal betales af skatteborgerne i de to lande. - Det er kun naturligt, at en forening, der gerne vil repræsentere brugerne af Øresundsbron, har et ønske om at demonstrere muligheden for at opnå lavere priser, siger Øresundsbrons administrerende direktør Caroline Ulmann-Hammer. – Det er jo imidlertid vores opgave at drive en fast forbindelse og tilrettelægge vores økonomi, så forudsætningerne om brugerbetaling kan opfyldes på lang sigt. Derfor vil vi gerne føre dialogen med vores kunder ud fra et realistisk grundlag – og har følt os nødsaget til at tilbagevise Foreningen Öresundsbor-gers påstande som urealistiske. Med venlig hilsen Øresundsbro Konsortiet
Notat er her: http://www.oresundsbron.com/library/?obj=6491

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Er det mig, eller er det et temmelig arrogant svar, som de kommer med. Jeg ser frem til at se foreningens svar, håber at de kan tilbagevise nogle af tingene hos Øresundsbron. Det her som Øresundsbron skriver: "Den pris, som Foreningen Öresundsborger foreslår på 50 DKK, inklusive moms, er cirka 1/3 af den gennemsnitspris, som Øresundsbron i 2008 får for en personbil. En pris på 50 DKK har selvsagt nogle alvorlige økonomiske konse-kvenser og vil reducere broens indtægter med 540 millioner DKK det første år. Öresundsborger forventer ganske vist, at denne prisreduktion på 66 procent vil medføre en trafikvækst på 10 procent – hvilket reducerer broens tab til ”kun” 510 millioner DKK." kunne jeg godt tænke mig at få svar på. En enkeltbillet koster 260 kroner, med bropas koster det 135 kroner og for os pendlere bliver gennemsnitsprisen jo omkring 70 kroner set over en måned. Hvis 50 kroner er 1/3 af gennemsnitsprisen, så må gennemsnitsprisen i dag være på 150 kroner pr. passage. Det ville jeg gerne have udpenslet, for det tror jeg er for højt set i lyset af det store antal pendlere, som trods alt trækker gennemsnitsprisen ned. På Øresundsbroens hjemmeside kan man se, at der i gennemsnit pr. dag kører 16.046 biler over dagligt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Flere spørgsmål: "3. Öresundsborger medtager ingen reinvesteringer i anlæg, jernbane og vej i deres beregninger." Det synes jeg heller ikke, jeg kan se i deres årsrapport. Der burde være hensættelser til større reinvesteringer, som man ved kommer! "4. Öresundsborger regner med en realrente (rente minus inflation) på 3 pro-cent - Øresundsbron anvender 3,5 procent i sine forudsætninger." Hvad er baggrunden for, at lige netop Øresundsbron's 3,5 procent er korrekt og stod det nogle steder?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Med hensyn til Øresundsbroens svar. Det ville nok have været meget naivt at tro at Broen bare havde sagt "Nå, kan man det, ja så sætter vi da prisen ned!". Men hvis de er så skråsikre på deres resultater, hvorfor har de så ikke lagt alle mellem- og del-beregninger offentligt tilgængeligt ligesom vi har gjort? I økonomiske modeller er der altid forudsætninger som kan diskuteres. Så når man lægger en model frem i detaljer er der naturligvis mange ting der kan angribes - jeg foretrækker selv at kalde det for oplæg til en diskussion. Jeg havde dog ikke forventet at der ville være åbenlyse faktuelle fejl i deres kritik. Punkt 7 er jo direkte noget vrøvl.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Lad os nu for helvede få det frem i offentligheden og få en debat!!! Få nu fat i de levende medier og få gang i noget......Det er den eneste måde vi kan få dem frem i lyset..... Vi skal ha' politikerne på den svenske side af sundet til at skrige "prisnedsættelse"!!!

Der ligger nu et svar på forsiden af Forening Öresundsborgers hjemmeside . http://www.oresundsborger.dk/

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg holder med Brian her. Få det ud til medierne, DR havde det jo fx. på sin hjemmeside i går og det blev også nævnt i de lokale nyheder på P4. Jeg siger dog ikke, at det skal være nu inden i har haft tid til at gennemgå hele svadaen fra Øresundsbroen, men det var måske en idé at holde vandet i gryden varmt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest Trine

Syns godt nok tonen er skærpet noget fra Hr. Vestergaards diciple. Tænk det var de samme folk der var 'usikre på hvad jeg mente med standardafgivelse' i sin tid.......:scared: Venter spændt på at blive opsagt som kunde grundet fædrelandsfjendtlig virksomhed...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg forstår ikke følgende: Tilbagebetalingstid med 50-kroners scenariet: Foreningen Öresundsborgers model: 41 år Hvorfor er tilbagebetalingstiden nu 41 år... Troede beregningsmodellen viste, at man med 50 krs ture kunne betale broen på samme tid som nu. Er der noget jeg har misforstået :confused:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...