Skolestart 2008

[Dreier 10]

Rigtigt mange tak Hej Petina! Rigtigt mange tak for dit tilbud, det kan være jeg tager dit tilbud til mig. Det er mit indtryk at vores datter er det eneste danske barn i klassen, men det er vel ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg er dog noget forbeholden overfor skolen, og det er jeg selvfølgeligt bange for at min datter skal opdage. Det viste sig på et informationsmøde at der var alverdens udfordringer med den løsning kommunen har valgt. Der er åbentbart rigtigt mange flere børn som gerne vil begynde i Skurups skoler end man lige havde regnet med. Utroligt nok for de ved da hvor mange der er i forskolerne. Derfor er jeg faktisk ikke helt sikker på at jeg er tryg og glad for hendes skolestart. Jeg håber, at jeg kan finde en løsning som gør at hun kan gå i skole her i nærheden, og som jeg er tryg ved.

[EBL 11]

Der er åbentbart rigtigt mange flere børn som gerne vil begynde i Skurups skoler end man lige havde regnet med. Utroligt nok for de ved da hvor mange der er i forskolerne.

Ja det ved de naturligvis, men der er cirka 1000 tilflyttere til Skurup om året og 800 fraflyttere, og det er naturligvis vanskeligt at forudse hvor mange børn der vi være imellem og i hvilken alder disse vil være.

[psa 10]

Montessori sporet eller? Her er en lille artikel om Maria Montessori. Jeg mener ikke at det er helt gak- Det kan sammenlignes med Susuki metoden indenfor musikskolerne. Læst af 10.189 Montessori, Maria Tip en ven ... Se også Børn Fascisme Frihed Indien Italien Metode Nederlandene (Holland) Pædagogik Spanien Sprog Storbritannien Teori Maria Montessori Montessori (1870-1952), italiensk pædagog som har haft stor betydning for udviklingen af moderne vestlige børnehaver. I en række lande drives specielle Montessoribørnehaver og uddannelsessteder for Montessoripædagoger. Maria Montessori var den første kvinde i Italien, som uddannede sig til læge. Hun begyndte at arbejde indenfor psykiatrisk pleje og behandling, specialiserede sig efterhånden i åndssvage børn og blev siden leder for den italienske stats åndssvageskole. Der lagde hun grunden til de pædagogiske ideer, hun er kendt for i dag. Børnene viste stor fremgang i intellektuelle evner, og flere af dem blev overført til normal skole. De klarede sig så overraskende godt, at hun begyndte at undre sig over, hvad der egentlig foregik i den normale skole. Hun opsøgte en del skoler, og fandt at børnene blev underkuet. Det eneste menneske der var i aktivitet, var den der underviste. Et af Montessoris hovedprincipper var at opdrage børn til frihed. Men rammen for valgfrihed var skarpt trukket op. Hun gav ikke rum til skabende formningsaktiviteter. «Børnene tørster efter viden og arbejde, ikke denne tåbelige leg», udtalte hun. Hun udviklede materialer til børnene, som skulle træne sanseoplevelserne og udvikle deres intellektuelle evner. For at kunne afprøve hendes ideer og materialer på normale børn, måtte hun igangsætte sin egen uddannelsesinstitution. I 1906 fik hun tilbud om lokaler i et arbejderkvarter i Rom, som hun gjorde til opholdssted for børnene. Stedet fik navnet Casa dei Bambini - Børnenes hus. Montessoris liv var i mange år præget af flugten fra fascismen. Hun måtte rejse fra Italien til Spanien, da Mussolini kom til magten og derfra til Holland, hvor hun i flere år arbejdede. Ved besættelsen af Holland gik turen til England og derfra til Indien. I alle de lande hvor hun opholdt sig, oprettede hun institutioner for børn, og specielt i Holland fik hun stor betydning. Analfabetisme og børnearbejde prægede det kvarter, hvor Montessori påbegyndte sit arbejde, og hun forstod at hendes børnehus blev det eneste sted, hvor børnene kom til at få undervisning. Måske derfor kom hun til at lægge så stor vægt på de intellektuelle aktiviteter. Grundlaget for al intellektuel virksomhed er vort sanseapparat. Montessori udformede og rendyrkede materialer, der har til formål at optræne hver enkelt sans. Forskellige klodser skal udvikle synet, bevægelser og kombinationsevne. Barnet skal udvikle sin berøringssans ved at føle på stoffer og brikker med forskellige overflader og kvaliteter - bløde, grove, hårde, bløde, tørre, våde, varme, kolde, tunge og lette. Klodser med strengt geometriske former skal optræne sansen for form og matematik. I stilhed og med bind for øjnene skal børnene smage og lugte på indholdet af forskellige kasser. Den enkelte sans skal isoleres for at rendyrke forståelsen. Klokker og instrumenter skal udvikle hørelse og musikalitet. Dans og bevægelse er det eneste der skal optrænes i fællesskab. Ellers sker alt individuelt. Barnet skal arbejde med virkeligheden - ikke lege. Det skal arbejde i hus og have, lave håndarbejde og gymnastik. Sprog og skrift hører til tidligt i undervisningen. Ordene skal udtales klart og rigtigt. Efter almindelig træning med form og farve får børnene udleveret bogstaver og senere også materialer til at opøve regnefærdighed. Børnene skal vælge frit mellem materialerne. Montessori mente, at de intuitivt ville vælge det der passede til deres udviklingstrin. Hun holdt strengt fast ved, at materialerne skulle anvendes som de var ment - ikke til fri fabulerende udfoldelse. Vore dages pædagogik har optaget mange af Montessoris teorier og metoder. Hun gjorde oprør mod sin tids traditioner, og hun fastholdt altid en stærk tro på barnets iboende kræfter. Hvis du kender til baby einstein produkter, så bygger de på disse teorier opdateret til 2008 normer. Men det lyder nu somom det er det alm. spor hun skal gå på. Nu ved jeg jo ikke hvilke problemer, der er tale om, men jeg har indtryk af at det svenske skolesystem (før gymnasiet) er temmelig godt og er det omkring kammerater etc. så skal hun med garanti nok falde til. mht. dansk undervisning er hun mere end velkommen! Petina:th2:

[psa 10]

suzuki staves vist sådan her

[Futz 12]

Vi har valgt følgende dagis og skole. (som selvfølgelig er lidt I udkanten af Storbyen Skurup) - Omend planerne nu jo ændres da vi skal til Indien. I Ur och Skur Storkboet http://www.storkboet.com/ Bokens Friskola http://www.blentarp.nu/friskola/

[Christine H. 10]

Jeg har en der også skal starte efter i skole efter sommerferien + en der skal starte i anden klasse. Skolen er forpligtet til at tilbyde modersmålsundervisning, men det er som regel småt med det i Skurups kommune. Jeg ville ikke bekymre mig og integrationen, der er ungerne som regel hurtigere end vi voksne. Integtation er en varm kartoffel i Danmark, det er bestemt ikke tilfælder her (= Skurup, ved ikke hvordan det er nærmere broen hvor koncentrationen af danskere er større) og da slet ikke mellem danske og svenske børn.

[EBL 11]

... men det er som regel småt med det i Skurups kommune.

Hvordan mener du med 'småt til', min søn har hele sidste år fået modersmålsundervisning i Skurup, og han har iøvrigt været rigtig glad for læreren. Men måske det ikke tilbydes på alle skoler, det ved jeg ikke

[Christine H. 10]

Hvordan mener du med 'småt til'' date=' min søn har hele sidste år fået modersmålsundervisning i Skurup, og han har iøvrigt været rigtig glad for læreren. Men måske det ikke tilbydes på alle skoler, det ved jeg ikke[/quote'] Det kom til at lyde som brok og det var bestemt ikke meningen! Det har ikke været så let at finde en dansklærer til vores skole, som ikke ligger i Skurup city, så danskundervisningen har ikke været konstant. Den undervisning der HAR været har dog været fin nok; de får leget det danske ind og lærer også lidt historie og H.C. Andersen. Dette var jo ikke sket i Danmark, så med andre ord får vi mere end vi kan forlange. Hvis jeg ville brokke mig kunne jeg jeg jo bare flytte tilbage til Danmark...

[EBL 11]

Hvis jeg ville brokke mig kunne jeg jeg jo bare flytte tilbage til Danmark...

Både og, bare fordi vi er indvandrere i Sverige må vi vel godt have en kritisk indstilling til tingene, det betyder jo ikke at vi ikke er taknemelige over gæstfriheden. Svenskere og tyrkere i Danmark må for min skyld også godt brokke sig lidt, sålænge der er tale om konstruktiv kritik, og ikke blot en 'nu-brokker-vi-os-indtil-altid-bliver-som-det-var-i-vores-hjemland-engang-fordi-det-er det-eneste-der-duer' -holdning.