Kronik fra dagens JP

[Mulde 10]

Lettere tragi-komisk analyse af den borgerlige regering i Sverige. http://jp.dk/meninger/kronik/article1308304.ece

[Nils 10]

Det er så et af problemerne ved den svenske offentlighed, at en "kronik" med en "analyse" af en "professor" ofte minder om en førstemajtale af Preben Møller Hansen. Mona Sahlin er bedst tjent med at sidde musestille og overlade det til pressen at være politisk opposition for det er den meget bedre til. Svenske medier er ligeså gennemsølede af partipolitik som danske aviser var i firebladstiden, men desværre er der ikke fire politiske farver, men kun en. Et af denne professors små numre er uden videre at gå ud fra, at regeringens dårlige meningsmålingstal skyldes, at vælgerne ønsker sig en sosseregering, men jeg tror da, det er ligeså nærliggende at antage, at manges utilfredshed skyldes, at de ønsker sig en borgerlig regering. En af virkningerne af, at regeringsmagten skiftede, var, at loven om, at en hest ikke må gå alene på en mark, men altid skal have selvskab af en hestekammerat, ikke blev vedtaget. Til gengæld er der nu en ny lov på vej om, at man skal klappe sin kat to gange om dagen. Så, hvad skal det nytte at stemme borgerligt?

[Markowitch 12]

Advarsel: Lidt off topic Jeg læste i sidste uge om at den svenske regering ønskede at behovsbestemme børnechecken, således at kun børn af fattige forældre får adgang til bidraget. Børn af middelklassen og opefter skal derimod ikke være berettiget til dette velfærdsgode. I Danmark er det min opfattelse at behovsbestemmelse af velfærden allerede er en de facto etableret politik på tværs af partifarver. Så sent som fornylig, fremlagde socialdemokraterne et forslag om behovsbestemt pension. Men tilbage til børnechecken i Sverige. Reaktionen fra Kvällsposten var en meget skarp fordømmelse af forslaget. Fremført blev bl.a. argumentet, at alle skal have adgang til velfærd, rig som fattig. Det overraskede mig lidt, men som jeg læste videre, forstod jeg deres anskuelser. Ved at behovsbestemme bidraget, tager man et velfærdsgode fra middelklassen. Derved ændrer bidraget karakter fra noget alment, til at være en almisse. Middelklassen vil med tiden også spørge sig selv, hvorfor de betaler så høj en skat, når de ikke har del i velfærden. Kort sagt, middelklassens incitament til at støtte op om velfærdstaten minskes. Det behovsbestemte bidrag kan også blive et stigma for børnene som får bidrag, når dette ikke længere er noget der gælder for alle børn uanset deres forældres indkomst. "Hvorfor gøre forskel på børn?" som Kvällsposten skrev... Derudover er der noget mindre administration når velfærden er almendækkende for alle. Der behøves ingen særlig granskning af folks formueforhold, så der er lidt mindre administration og som vi siger på dansk: dyneløfteri. Tilsidst, kunne det også tænkes at den enlige mor/far måske ikke får råd til at få lønforhøjelse eller skifte job, fordi børnechecken kan bortfalde ved for høj indkomst. Med general velfærd, fjerner man den form for kassetænkning. Spændende debat, som fik mig til at tænke på Danmark og Anders Fogh's skattestop. Middelklassen og andre har godt nok et skattestop, men middelklassen har også mistet velfærd. Så totalt set betaler middelklassen måske mere til fælleskassen end den gjorde før? I mine øjne burde velfærden være almen, da jeg ikke tror på at Mette Fredriksen's socialdemokratiske tese "Det er din pligt at støtte velfærdsstaten" vinder gehør uden man også får noget ud af det.