Journalistisk portræt af danskere i Sverige

[ulmus 0]

De fleste fordomme, jeg har været udsat for, er fra danskere, som tror, vi ikke betaler skat, og derfor nasser på det danske sygehusvæsen. Danskere, der betragter en som landsforrædder, som selv er skyld i, at vi f.eks. har mistet vores borgerret til at stemme til Folketing/Riksdagen, selvom andre borgere europæiske lande beholder deres stemmeret i det land, de er statsborgere i. Jeg har aldrig i de 6½ år oplevet noget negativt i Sverige, men kun i Danmark.

[Sune 10]

OT ang legimation Et dansk pas er, i henhold til det svenske postvæsen, gyldig legitimation ved brev- og pakkeudlevering.

[Journaliststuderende 10]

Mange tak for jeres mange og gode svar. Det er rart at se, at humoren i hvert fald har overlevet turen over broen. Jeg ved nu ikke, om min underviser på Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense er gammel socialist, men han vil sikkert finde flere af idéforslagene yderst interessante :) Ghetto-begrebet er selvfølgelig tyvstjålet fra de helt anderledes socialt belastede forstadsbebyggelser med høj invandrerprocent. Og jeg bruger også kun ordet i betydningen 'en bebyggelse med et mindretal, der har flere fælles referencer'. Og jeg kan da også godt forstå, at flere opfatter det som en provokation (især hvis man konstant må lægge ører til det i medierne). Men provokationen har i hvert fald virket; jeg har fået en masse spændende at arbejde videre på. Især problematikken med stemmeret og ID-kort lyder interessant. Men som jeg også tidligere har fortalt, vil jeg ligeså gerne fortælle hverdags-historien om livet som dansker i Sverige.

[patbateman 10]

Når du, journalisten, så virker nogenlunde seriøs, kan jeg også bidrage med nogle erfaringer fra min side, som ikke er dansker men lever og omgås både svensker og dansker på svensk jord: 1) dansker opleves som hyggelige og højlydte (eller udadvendte som Niels vælger at kalde det). De aller fleste skåninger kan generelt godt lide dansker som underholdning, men de har noget svært at tage dem alvorligt. Dvs. man vælger ikke en dansk nabo at betro sig til om man har problemer med noget, men man kan godt invitere en dansk nabo til fæst. I skal også tænke på at det har været 3 væsentlige faser i den danske immigration til Sverige de senere år: Fase 1: startet for ca 10 år siden og bestod af dansker der virkelig ønsket at integreres i det svenske samfund Fase 2: startet for ca 4 år siden og bestod af dansker der hovedsagelig flyttet af økonomiske årsager (economic cowboys med hurtige bile). Bor temporært i Sverige. Fase 3: startet for ca 2 år siden og består af danske familier som ønsker at etablere sig i Sverige 2) I forretningslivet opleves dansker som ukonventionelle og noget upålitelige. Svensker kan ofte undre sig over hvordan en dansker kan afvige fra en indgået aftale, samtidig som danskeren måske aldrig opfattet det som en en aftale. Jeg har svenske venner som har egne selskaber, og deres løsning er: aldrig indgå aftale med en dansker uden at du får referancer og en skriftlig aftale fra første stund. 3) Stadig flere svenske banker oplever nogle danske privatkunder som risikable. Årsagen er nem og meget dokumenterbar: a) fordi de ikke er svenske statsborgere, ikke har familiemæssig tilknytning til Sverige, ikke har anden formue i Sverige end belånet bil og bolig og ikke har indtægt i Sverige, så er risikoen for "runaways" større. b) dansker er vant til et andet lånesystem for bolig, og udtrykker ofte forvirring over det danske system. Effekten kan være en øget ansvarsfraskrivelse, med argumentet at "det kendte vi ikke til". Den samlede effekt er at flere banker rapporterer om øget tab på udlån til dansker. Ikke på grund af manglende evne til at betale, men manglende vilje. En svensk "betalningsanmärkning" (dvs. typ en svartelisting over dårlige betalere i Sverige) forsvinder nemlig ved flyt til Danmark. På samme måde er oversigt over dårlige betalere i Danmark ikke tilgængelig for svenske banker, hvilket øger risikoen for råtne æbler i den svenske banks låneportefølie. 4) Nogle hyresrättsforeninger godtager ikke længer dansker som lejetagere, på grund af dårlige erfaringer knyttet til både støj og manglende betaling. Dette er ikke nye udtalelser fra mig, og jeg får sandsynligvis igen kritik. Jeg er imidlertid rimelig tryg på mine erfaringer, og kan begrunde de med: * har danske venner der bor i Skåne (fra alle 3 faser) * har svensk familie der bor i Skåne (og altid har boet her) * har venner der driver egne forretninger med danske kontakter (byggefirma, IT-firma og konsulent-firma) * kender meget godt til de fleste svenske banker gennem egne kontakter og gennem familie OG FOR AT IMØDEGÅ DEN KRITIK DER KOMMER: DER FINDES SELVFØLGELIG DANSKER DER BÅDE BETALE SINE REGNINGER, HAR ET NORMALT STØJNIVEAU OG ER ANSVARLIGE PÅ ANDRE MÅDER. DETTE ER EN GENERALISERING, MED ALLE DE FEJL DET INDEBÆRER PÅ INDIVIDNIVEAU.

[Persson 10]

Et dansk pas er' date=' i henhold til det svenske postvæsen, gyldig legitimation ved brev- og pakkeudlevering.[/quote'] Dvs lige undtagen dengang hvor vi ikke kunne anvende vores pas som gyldig legitimation, da Danmark jo (iflg den 'venlige' postdame) ikke var/er medlem af EU .....

[Markowitch 12]

a) fordi de ikke er svenske statsborgere, ikke har familiemæssig tilknytning til Sverige, ikke har anden formue i Sverige end belånet bil og bolig og ikke har indtægt i Sverige, så er risikoen for "runaways" større.

Patbateman, for fanden, hvor vover du at afsløre min "exit-strategi" :D. Jeg havde ellers længe planlagt at skride fra det hele. Dog først efter at have solgt alle aktiver som bil og herregård - naturligvis :D Jeg tror også du må have talt med min bank. De krævede under alle omstændigheder, at jeg gav dem lov til at konsultere med RKI, før de kunne bevilge mig den nødvendige finansiering af en af mine fantastisk risikable danskerplaner - at købe noget at bo i. :D

[Lynge 10]

:lol:Hahaha det var sku underholdene, kan du beskrive andre folkeslag, prøv med en nordmand:rolleye:

Når du, journalisten, så virker nogenlunde seriøs, kan jeg også bidrage med nogle erfaringer fra min side, som ikke er dansker men lever og omgås både svensker og dansker på svensk jord: 1) dansker opleves som hyggelige og højlydte (eller udadvendte som Niels vælger at kalde det). De aller fleste skåninger kan generelt godt lide dansker som underholdning, men de har noget svært at tage dem alvorligt. Dvs. man vælger ikke en dansk nabo at betro sig til om man har problemer med noget, men man kan godt invitere en dansk nabo til fæst. I skal også tænke på at det har været 3 væsentlige faser i den danske immigration til Sverige de senere år: Fase 1: startet for ca 10 år siden og bestod af dansker der virkelig ønsket at integreres i det svenske samfund Fase 2: startet for ca 4 år siden og bestod af dansker der hovedsagelig flyttet af økonomiske årsager (economic cowboys med hurtige bile). Bor temporært i Sverige. Fase 3: startet for ca 2 år siden og består af danske familier som ønsker at etablere sig i Sverige 2) I forretningslivet opleves dansker som ukonventionelle og noget upålitelige. Svensker kan ofte undre sig over hvordan en dansker kan afvige fra en indgået aftale, samtidig som danskeren måske aldrig opfattet det som en en aftale. Jeg har svenske venner som har egne selskaber, og deres løsning er: aldrig indgå aftale med en dansker uden at du får referancer og en skriftlig aftale fra første stund. 3) Stadig flere svenske banker oplever nogle danske privatkunder som risikable. Årsagen er nem og meget dokumenterbar: a) fordi de ikke er svenske statsborgere, ikke har familiemæssig tilknytning til Sverige, ikke har anden formue i Sverige end belånet bil og bolig og ikke har indtægt i Sverige, så er risikoen for "runaways" større. b) dansker er vant til et andet lånesystem for bolig, og udtrykker ofte forvirring over det danske system. Effekten kan være en øget ansvarsfraskrivelse, med argumentet at "det kendte vi ikke til". Den samlede effekt er at flere banker rapporterer om øget tab på udlån til dansker. Ikke på grund af manglende evne til at betale, men manglende vilje. En svensk "betalningsanmärkning" (dvs. typ en svartelisting over dårlige betalere i Sverige) forsvinder nemlig ved flyt til Danmark. På samme måde er oversigt over dårlige betalere i Danmark ikke tilgængelig for svenske banker, hvilket øger risikoen for råtne æbler i den svenske banks låneportefølie. 4) Nogle hyresrättsforeninger godtager ikke længer dansker som lejetagere, på grund af dårlige erfaringer knyttet til både støj og manglende betaling. Dette er ikke nye udtalelser fra mig, og jeg får sandsynligvis igen kritik. Jeg er imidlertid rimelig tryg på mine erfaringer, og kan begrunde de med: * har danske venner der bor i Skåne (fra alle 3 faser) * har svensk familie der bor i Skåne (og altid har boet her) * har venner der driver egne forretninger med danske kontakter (byggefirma, IT-firma og konsulent-firma) * kender meget godt til de fleste svenske banker gennem egne kontakter og gennem familie OG FOR AT IMØDEGÅ DEN KRITIK DER KOMMER: DER FINDES SELVFØLGELIG DANSKER DER BÅDE BETALE SINE REGNINGER, HAR ET NORMALT STØJNIVEAU OG ER ANSVARLIGE PÅ ANDRE MÅDER. DETTE ER EN GENERALISERING, MED ALLE DE FEJL DET INDEBÆRER PÅ INDIVIDNIVEAU.

[patbateman 10]

:lol:Hahaha det var sku underholdene' date=' kan du beskrive andre folkeslag, prøv med en nordmand:rolleye:[/quote'] Nordmænd er navlebeskuende, selvforherligende, indesluttede og afstandsansvarlige. Selvironi er dejlig - forsøg selv...

[skallstorp 11]

Kommentarer Jeg får nok også huk, men det har jeg prövet för. Vi tilhörer fase 1. Vi har boet her siden 1996, men har för der väret her meget da min mand var udstationeret herovre. Vi flyttede herover med 3 börn der dengang var 4-12-15 år. Året efter fik vi en sön. Vi kom fra en by hvor vi kendte "alle" Vi flyttede til Svedala hvor der på det tidspunkt ikke vrimlede med Danskere.Det var ikke let at läre folk at kende. Vi köbte et hus i en lille by som der var flere der gerne ville have, men de havde ikke råd. Det vidste vi jo ikke på det tidspunkt. Vi hilste på naboerne og det var det. Min datter legede med naboens datter, så da jeg en sorterede töj sendte jeg töjet med hende til naboen som havde mindre piger. Alt var ok troede jeg. Vi var vant til at vi närmest havde åbent hus da vi boede i Dragör. Pludselig kom der bare min mands kollegaer, meget underligt. Jeg startede efter et par år på Komvux. Der gik naboen også. Vi var stadig bare på hils, men havde lärt nogen andre at kende längere ned af vejen, så mennesker så vi jo (udover alle dem der invaderede os fra DK når der var skole ferie) Der skulle så väre fest på skolen. Jeg blev inviteret hjem til en för festen. Hun var bekendt med vores nabo som også kom. Der blev snak om festen, hvor vi skulle starte med bål ! först ?? Bål i skolegården ?? Jeg vidste at vi skulle have helstegt gris, men alligevel:scared: Da jeg så spurgte närmere ind til det viste det sig at det var bowle, velkomstdrink. Så var isen brudt. Eftersom aftenen gik töede naboen mere og mere op. Da hun havde fået rigeligt at drikke spurgte hun hvordan vi havde råd til at bo i huset ? Öh... Jamen i arbejder jo ikke og så kommer i bare og köber det hus hun gerne ville bo i. Jamen min mand arbejder jo. Gör han ?? Ja, men han arbejder om aftenen og om natten. 3 dage og en uge fri. Hun troede ganske enkelt ikke at han arbejdede. At vi var nogen rige lyssky Danskere der närmest havde gemt sig i Sverige. Vi havde en BMW (meget gammel, men det var der ingen der så) arbejdede ikke, gav töj gratis väk o.s.v. Da vi så fortalte at vi (eller min mand )arbejdede i Sverige, at vi havde valgt at bo her fordi vi kunne lide Sverige var hun et stort spörgsmåls tegn. Jamen Danmark er jo fantastisk, der er da ingen der välger at flytte frivilligt. Först der forstod jeg hvorfor folk opförte sig så märkeligt overfor os. De anså DK som et forjättede land hvor alle var lykkelige, ingen stressede som i Sverige. Alle havde det gemytteligt med deres naboer o.s.v. Vi lärte senere alle de andre naboer at kende og snart var der åbent hus igen. Vi er senere flyttet väk fra Svedala. Rama skrig fra naboerne, og det var jo rart. Vi ser dem stadigväk, det er blevet venner fra livet. Jeg begyndte senere at arbejde i Sverige. Jeg stod helt uforstående overfor at Danskere blev kaldt "Nordens arabere" Men jeg blev klogere da jeg mödte de repräsentanter der dukkede op. Sikken en forskel i väremåde. Svenskerene var höflige og forstod et nej. Men Danskerne, de satte foden i dören, de overhörte totalt alt hvad der blev sagt og var ikke til at smide ud. Hvor har jeg ofte väre flov over at tilhöre DK når jeg oplevede dette. Jeg kan komme med bunker af eksempler på hvordan det er anderledes at bo herovre. De fleste bare positive. Vi har jo valgt at bo her og acceptere at sådan er de/det. Dog vender jeg mig ALDRIG til at Svenskere er så ustabile med aftaler. De kommer når de kommer, hvis de kommer. I skolen siger de ikke meget til foräldre möderne. De accepterer tingenes tilstand på en anden måde end i DK. Men de er bedre til mange andre ting. De har en större respekt i deres forhold. De er bedre til at lade hinanden beholde deres fritids interesser f.esk. Der kan vi väre meget. De er mere trygge mennesker. Måske fordi de ofte har et godt forhold til deres familie og beholder deres barndoms / ungdoms venner. De tager sig også mere tid til deres börn. Eller har mere tid. De bruger ikke så meget tid til at lave aftensmad, da de jo har fået varm mad til frokost. Det frigör en masse tid. Man skal så bare lige vänne sig til at de kommer dumpende ved 18 tiden for at drikke kaffe. Også foräldremöder er tidligere end vi er vant til. Men et möde i Sverige er effektivt. Det starter til tiden og der er ingen udenomssnak. Stor forskel. Men ikke lige så socialt som i DK. Min ene voksne sön er blevet boende i Sverige selvom han nu arbejder i DK. Jeg tror aldrig at han vil flytte til DK. Hans netvärk er jo "gammelt" da det er skolekammaraterne han ser stadigväk. For ham er Sverige hjemme som det er for os andre også- Jeg kan stadig undrer mig over at folk kan spörge om jeg ofte tager hjem ? Hjem, det gör jeg da hver dag. Hjemme er her i Sverige. Derfor kan jeg nu også undre mig over at Danskere i Sverige, skal hjem i weekenden. Nå, siger jeg: jeg troede at hjemme var Sverige... Der er kommet mange Danskere herover de sidste år. Ganske hyggeligt kunne de have väre hvis det ikke var for at man skulle bruge så meget tid til at forsvare dem. For det gör man jo automatisk. Men de er nogen gange svärt når man ser Danskere behandle personalet i supermarked dårligt. Eller når folk fortäller hvordan deres nye Danske nabo siger: Dagis, skole i Sverige. Nej da, vores börn er Danskere, de skal da gå i DK. Der er masser af eksempler på lignede historier. Det gläder mig når folk de siger til os: Vi troede at alle Danskere var som jer, men det er de jo slet ikke... Ikke mindst i den lokale bank hörer man om Danskere. Folk der råber af bankpersonalet fordi de ikke kan få lån da de står de RKI eller ikke kan få en kassekredit her og nu. Sådan fungerer det ikke herovre. Så lär det dog. Vi er indvandrere, vi skal opföre os derefter. Det forlanger vi af indvandrerne der "hjemme"

Når du, journalisten, så virker nogenlunde seriøs, kan jeg også bidrage med nogle erfaringer fra min side, som ikke er dansker men lever og omgås både svensker og dansker på svensk jord: 1) dansker opleves som hyggelige og højlydte (eller udadvendte som Niels vælger at kalde det). De aller fleste skåninger kan generelt godt lide dansker som underholdning, men de har noget svært at tage dem alvorligt. Dvs. man vælger ikke en dansk nabo at betro sig til om man har problemer med noget, men man kan godt invitere en dansk nabo til fæst. I skal også tænke på at det har været 3 væsentlige faser i den danske immigration til Sverige de senere år: Fase 1: startet for ca 10 år siden og bestod af dansker der virkelig ønsket at integreres i det svenske samfund Fase 2: startet for ca 4 år siden og bestod af dansker der hovedsagelig flyttet af økonomiske årsager (economic cowboys med hurtige bile). Bor temporært i Sverige. Fase 3: startet for ca 2 år siden og består af danske familier som ønsker at etablere sig i Sverige 2) I forretningslivet opleves dansker som ukonventionelle og noget upålitelige. Svensker kan ofte undre sig over hvordan en dansker kan afvige fra en indgået aftale, samtidig som danskeren måske aldrig opfattet det som en en aftale. Jeg har svenske venner som har egne selskaber, og deres løsning er: aldrig indgå aftale med en dansker uden at du får referancer og en skriftlig aftale fra første stund. 3) Stadig flere svenske banker oplever nogle danske privatkunder som risikable. Årsagen er nem og meget dokumenterbar: a) fordi de ikke er svenske statsborgere, ikke har familiemæssig tilknytning til Sverige, ikke har anden formue i Sverige end belånet bil og bolig og ikke har indtægt i Sverige, så er risikoen for "runaways" større. b) dansker er vant til et andet lånesystem for bolig, og udtrykker ofte forvirring over det danske system. Effekten kan være en øget ansvarsfraskrivelse, med argumentet at "det kendte vi ikke til". Den samlede effekt er at flere banker rapporterer om øget tab på udlån til dansker. Ikke på grund af manglende evne til at betale, men manglende vilje. En svensk "betalningsanmärkning" (dvs. typ en svartelisting over dårlige betalere i Sverige) forsvinder nemlig ved flyt til Danmark. På samme måde er oversigt over dårlige betalere i Danmark ikke tilgængelig for svenske banker, hvilket øger risikoen for råtne æbler i den svenske banks låneportefølie. 4) Nogle hyresrättsforeninger godtager ikke længer dansker som lejetagere, på grund af dårlige erfaringer knyttet til både støj og manglende betaling. Dette er ikke nye udtalelser fra mig, og jeg får sandsynligvis igen kritik. Jeg er imidlertid rimelig tryg på mine erfaringer, og kan begrunde de med: * har danske venner der bor i Skåne (fra alle 3 faser) * har svensk familie der bor i Skåne (og altid har boet her) * har venner der driver egne forretninger med danske kontakter (byggefirma, IT-firma og konsulent-firma) * kender meget godt til de fleste svenske banker gennem egne kontakter og gennem familie OG FOR AT IMØDEGÅ DEN KRITIK DER KOMMER: DER FINDES SELVFØLGELIG DANSKER DER BÅDE BETALE SINE REGNINGER, HAR ET NORMALT STØJNIVEAU OG ER ANSVARLIGE PÅ ANDRE MÅDER. DETTE ER EN GENERALISERING, MED ALLE DE FEJL DET INDEBÆRER PÅ INDIVIDNIVEAU.

[Lynge 10]

Du er sku underholdene:lol: Jeg har masser af selvironi, men har du?, jeg har læst mange indlæg fra dig om hvor dårlige mennesker vi danskere er, men jeg har aldrig set noget selvironi fra din side:rolleyes:

Nordmænd er navlebeskuende, selvforherligende, indesluttede og afstandsansvarlige. Selvironi er dejlig - forsøg selv...

[Journaliststuderende 10]

#29 Absolut interessant at høre sagen fra en svensk side også. Mange tak for dit svar. #34 Det virker som om du har oplevet flere ting, der kunne være interessant også at tage med i en artikelrække om danskernes flytteeventyr til Sverige. Tak for svaret! /Martin

[patbateman 10]

Du er sku underholdene:lol: Jeg har masser af selvironi, men har du?, jeg har læst mange indlæg fra dig om hvor dårlige mennesker vi danskere er, men jeg har aldrig set noget selvironi fra din side:rolleyes:

Tak for det, Lynge. Hvis du har indtryk af jeg karakteriserer alle dansker som dårlige mennesker så enten jeg fejlet i mine indlæg eller du i din forståelse. Tvært imod - jeg tror det er er lige mange gode dansker som det er gode svensker (relativt set), nordmænd eller måske til og med tyrkere.:) Mine indlæg har dog været et forsøg på at dæmpe svensk-danskernes indtryk af sig selv som Skånes redningsmænd. I er simpelthen ikke alle så fantastisk ressourcestærke som i selv har fornemmelse af. Jeres "besøg" i Sverige er ikke udelukkende positivt for svenskerne. I optræder i endel situationer noget forskellig fra svensker, hvilker kan skabe konflikter. osv osv. Jeg er lige dele dansker- og svenskervenn, og omgås både privat og jobmæssig med personer fra begge lande. Til og med nordmænd. Er det forresten så ille at få høre at andre har ander erfaringer end dig? I så fald er det vel monolog du er ude efter og ikke dialog?

[Mohlin 11]

"Jeg kan stadig undrer mig over at folk kan spörge om jeg ofte tager hjem ? Hjem, det gör jeg da hver dag. Hjemme er her i Sverige. Derfor kan jeg nu også undre mig over at Danskere i Sverige, skal hjem i weekenden. Nå, siger jeg: jeg troede at hjemme var Sverige... " Som jag ser det så åker jag 'hem' när jag ska till Malmö, och sen åker jag 'hem' när jag ska till Sengeløse igen. Tycker att det är bra...det är hem på alla håll!

[Lynge 10]

Jeg har som intet mod dialog, men det jeg ser komme fra dig er bare ganske ensidigt, i starten syntes jeg mange af dine indlæg var ganske skarpsindige og ofte ramte plet endda med en go snert af humør, men det er som om det er blevet mere med spræde hagl og alle over en kam, og der står jeg af, sorry:thumbdown Jeg har som dig oplevet idioter af både dansk, svensk ,norsk og for den sags skyld tyrkisk oprindelse, men jeg har da heldigvis oplevet langt flere flinke og rare mennesker fra disse lande, hvilket når man læser mange af dine indlæg ikke lyder som om du har med danskere. Men at du også har mødt flinke og ordentlige danskere er jeg da glad for at høre, håber da også at langt største delen af dem du har mødt falder i den sidste katogori her, ellers skulle du ihvertfald tage og dukke op her til foråret når vi mødes til en lille øl på Lilla Torg:th2: Til om vi Danskere intergrere os i det Svenske, tja jeg kan jo kun tale for mig selv, jeg gør ikke noget aktivt for specielt at møde svenskere, men jeg har da stadig langt mere kontakt til folk i området end jeg havde da jeg første gang flyttede til Frederiksberg fra Kalundborg. Jeg siger da også når jeg har fri fra arbejde at nu vil jeg køre hjem, her hvor jeg bor nu er da mit hjem. Men når jeg skal besøge mine forældre jamen så skal jeg da også hjem, det ene udelukker da ikke det andet. I øvrigt er jeg meget glad for at bo i Malmø og kunne aldrig forestille mig at flytte tilbage til København. Som skrevet er jeg fra Kalundborg kanten(bonderøv(selvironi)) og det at Malmø er meget mindre end København og på mange måder er en provins by, ja det passer meget bedre til mig. Men dermed ikke sagt at en provins by i Danmark ikke ville passe mig lige så godt, eller endda at komme ud på landet. For mig er det ikke vigtigt om der står Sverige eller Danmark på landekortet, men hvor jeg føler mig tilrette, og lige PT er det Malmø, Sverige.

Tak for det, Lynge. Hvis du har indtryk af jeg karakteriserer alle dansker som dårlige mennesker så enten jeg fejlet i mine indlæg eller du i din forståelse. Tvært imod - jeg tror det er er lige mange gode dansker som det er gode svensker (relativt set), nordmænd eller måske til og med tyrkere.:) Mine indlæg har dog været et forsøg på at dæmpe svensk-danskernes indtryk af sig selv som Skånes redningsmænd. I er simpelthen ikke alle så fantastisk ressourcestærke som i selv har fornemmelse af. Jeres "besøg" i Sverige er ikke udelukkende positivt for svenskerne. I optræder i endel situationer noget forskellig fra svensker, hvilker kan skabe konflikter. osv osv. Jeg er lige dele dansker- og svenskervenn, og omgås både privat og jobmæssig med personer fra begge lande. Til og med nordmænd. Er det forresten så ille at få høre at andre har ander erfaringer end dig? I så fald er det vel monolog du er ude efter og ikke dialog?

[Markowitch 12]

Som jag ser det så åker jag 'hem' när jag ska till Malmö, och sen åker jag 'hem' när jag ska till Sengeløse igen. Tycker att det är bra...det är hem på alla håll!

Min underbo spurgte fornylig til hvor jeg havde tilbragt julen. "Jamen, jeg har skam været hjemme i Danmark", svarede jeg kækt. Den deraf følgende eftertænksome stilhed der spredte sig i hissen, fik mig hurtigt til at supplere: "Naturligvis bor jeg her og dette er også et hjem for mig". "Naturligvis" svarede hun - dog uden at det bragte mig den forløsning jeg håbede på. Nuvel, engang imellem er dette hjem-begreb en kilde til forvirring... :D. Men, ellers må jeg erkende at der hersker en langmodighed herovre. Man tager sig tid til at gøre tingene ordentligt, hvad ordenlig så end betyder. Også selvom banken er propfyldt med ventende kunder, bliver kassen betjent med samme nidkærhed, som var banken gabende tom, blot for at nævne et eksempel. Fornylig havde jeg fornøjelsen af at få et par nye møbler bragt op i residensen med et bud der hang ud ved den lokale IKEA. Da han ankom, fløj jeg ud og begyndte straks at hjælpe med at slæbe møblerne ind. "Du har godt nok travlt" sagde det sydlandsk udseende bud. "Sådan er svenskerne slet ikke - de tager sig god tid". Jeg svarede at traumatiske oplevelser med 3x34's taxameter i København havde fået mig til at betragte hurtighed som en selvfølge - dog ikke uden at føle mig lidt fjollet, da vi havde aftalt en fast pris for leverancen. :D

[Toft 0]

Jeg kunne aldrig drømme om at sige "hjem til Danmark". "Hjem" for mig er hvor jeg bor! Ja, jeg har kun ét "hjem", og det er der hvor jeg bor, byen og nærmeste omegn. Danmark er et sted jeg arbejder. Og Danmark er et sted jeg besøger venner og familie, ligesom jeg besøger venner i resten af Skåne, uden at hele Skåne dermed er mit "Hjem"... :)

[Markowitch 12]

Jeg kunne aldrig drømme om at sige "hjem til Danmark".

Skal dette tolkes sådan, at du forarget over at nogen kan finde på det, i et øjebliks ubetænksomhed? :D

[credde 0]

I skal også tænke på at det har været 3 væsentlige faser i den danske immigration til Sverige de senere år: Fase 1: startet for ca 10 år siden og bestod af dansker der virkelig ønsket at integreres i det svenske samfund Fase 2: startet for ca 4 år siden og bestod af dansker der hovedsagelig flyttet af økonomiske årsager (economic cowboys med hurtige bile). Bor temporært i Sverige. Fase 3: startet for ca 2 år siden og består af danske familier som ønsker at etablere sig i Sverige

Jeg er ikke helt enig her. Der vil altid være "økonomiske cowboys", det er ikke en fase, som er startet for ca. 4 år siden og de findes stadig. I mine øjne er fænomenet noget, som er kommet til, da Øresundsbroen blev indviget, hvor folk pludeselig så mulighederne. I starten var der en del, som snød systemet ved kun at have en postkasse i Sverige for at få den store bil. Hvem husker ikke historier med et stort antal personer med samme adresse i en 2 værelses lejlighed i Malmö. Det er blevet rettet ind nu, systemerne på begge sider af Sundet er nu heldigvis indrettet, så snyderi undgås. Jeg flyttede selv for 4. år siden og jeg vil da vurdere, at jeg er blevet ret godt integreret i Sverige, har fået en del svenske kammerater specielt i betragtning af, jeg spiller i en svensk fodboldklub.

2) I forretningslivet opleves dansker som ukonventionelle og noget upålitelige. Svensker kan ofte undre sig over hvordan en dansker kan afvige fra en indgået aftale, samtidig som danskeren måske aldrig opfattet det som en en aftale. Jeg har svenske venner som har egne selskaber, og deres løsning er: aldrig indgå aftale med en dansker uden at du får referancer og en skriftlig aftale fra første stund.

Her er jeg til dels enig. Jeg har selv arbejdet et år udstationeret i Sverige og efterfølgende haft mange opgaver i Sverige. Det firma, jeg arbejder i har afdelinger i de andre nordiske lande. Vil ikke sige, danskere i forretningslivet opfattes som upålidelige, men snare derimod som hurtige - der skal ske noget, ikke al den venten. Svenskere er i forretningslivet går derimod med livrem og seler, forhandlinger kan godt tage lang tid, ligesom aftaler ikke altid er noget, der bliver holdt. Man har på fornemmelsen af, at forretningsgangen går lidt langsommere i Sverige end i Danmark, effektiviteten virker lavere. Det er hvad, jeg har oplevet igennem mit arbejde i og med Sverige. Det er ikke ment som noget ondt om det svenske forretningsliv, de har jo enorme virksomheder med stor omsætning og overskud, det er bare en anden forretningskultur. Det skyldes jo helt sikkert også det danske skattetryk, vi er simpelthen nødt til at være hamrende effektive for at kunne klare os internationalt.

3) Stadig flere svenske banker oplever nogle danske privatkunder som risikable. Årsagen er nem og meget dokumenterbar: a) fordi de ikke er svenske statsborgere, ikke har familiemæssig tilknytning til Sverige, ikke har anden formue i Sverige end belånet bil og bolig og ikke har indtægt i Sverige, så er risikoen for "runaways" større. b) dansker er vant til et andet lånesystem for bolig, og udtrykker ofte forvirring over det danske system. Effekten kan være en øget ansvarsfraskrivelse, med argumentet at "det kendte vi ikke til". Den samlede effekt er at flere banker rapporterer om øget tab på udlån til dansker. Ikke på grund af manglende evne til at betale, men manglende vilje. En svensk "betalningsanmärkning" (dvs. typ en svartelisting over dårlige betalere i Sverige) forsvinder nemlig ved flyt til Danmark. På samme måde er oversigt over dårlige betalere i Danmark ikke tilgængelig for svenske banker, hvilket øger risikoen for råtne æbler i den svenske banks låneportefølie.

Jeg vil gerne se et link på rapporter om øget tab på udlån til danskere. Mig bekendt tror jeg ikke, at der er manglende vilje til at betale sine regninger, da ikke i større grad end i Danmark. Jeg synes det er en påstand, som kræver lidt dokumentation. Risikoen for "runaways" vil jeg bestemt ikke mene er større, løber man fra sine regninger og flytter tilbage til Danmark, så vil der komme inkasso firmaer efter én. Når det fungerer den anden vej med fx. parkeringsbøder, så er jeg helt sikker på, at den omvendte vej også vil fungere. Specielt, hvis det drejer sig om store beløb. Faktisk har de svenske banker mulighed for at kontakte RKI, da de fleste svenske banker har danske samarbejdspartnere.

4) Nogle hyresrättsforeninger godtager ikke længer dansker som lejetagere, på grund af dårlige erfaringer knyttet til både støj og manglende betaling.

Hvilke??? Dokumentation for den påstand. Man kan ikke bare slynge masser af påstande ud, som den ovenfor uden ligesom at sende links til dokumentation. Jeg siger bestemt ikke, at danskere er bedre end alle andre, der findes "sorte får" på begge sider af Sundet, men jeg følte blot, at dit indlæg ikke kunne stå tilbage uden en kommentar og et modspil.

[patbateman 10]

For at "linke til dokumentaion" som du skriver, så kræves offentlig information. Du forstår nog selv at man i Sverige aldrig kan offentliggøre information der viser at nogle folkegruppe eller nationaliteter giver bankerne højere tab end andre. Det vil være stærkt diskriminerende. Du får simpelthen selv vælge om du tror på mit ord eller ej. Jeg kan fortælle at en i min familie er bankdirektør på et kontor, og af de 4 udlån som gav hans kontor tab i 4. kvartal var dansker involveret i 2. 1 af disse hadde ganske enkelt forsvundet, med tæt på100% finansieret bolig og bil. Manden havde god indtægt og fik derfor låne penge. 2 år efter låneoptagelsen var manden forsvundet, og efterlod sig en bolig der måtte sælges på tvangsauktion til 75% af købsprisen. Banken forventer at tab på 300.000 SEK. Det er selvfølgelig inget godt statistisk grundlag i sig, men en af vore bekendte arbejder så i det svenske Finansinspektionen og hans kommentar var at de observerer et øgende antal udlån hvor bankerne nedskriver lån på grund af låntagers "runaway". Og at det nye i dette var at det nu også var dansker der var "runaways", og ikke kun ikke-europeiske låntagere. Forventer du at jeg skal sende links til hyresrättsforeninger som skriver at de ikke længer ønsker dansker som lejetagere? Det er altid hyggelig at diskutere, men det er ikke altid særlig elegant og realistisk at kræve at alle andres udtalelser skal dokumenteres. Rygter, inside information og erfaringer mangler ofte dokumentation - per definition. Og skal Øresundsdebatten kun baseres på dokumenterbare fakta, kan vi vel lukke ned 99% af de åbne diskutioner? Igen - tro hvad du vil og sig hvad du vil. Men indtil du selv kan dokumentere det modsatte med links, så forbeholder jeg mig retten til at fastholde mine udokumenterede udtalelser.

[Lasse 10]

En stor del af dem der flytter over sundet køber bostadsret eller hus, de skal jo have nogle midler for at kunne gøre dette, så det virker usandsynligt at danskerne i Malmö skulle være specielt dårlige betalere. Der kan da være "sorte får" ind imellem, men jeg vil også gerne se dokumentation for påstanden, for hvis "det sorte får" allerede har problemer i dk, hvor skulle det så finde ressourcer til at flytte til et nyt land? Jeg mener at det virker usandsynligt at der skulle være mange dårlige betalere fra danmark i Malmö, men lad os se dokumentationen?

[Lasse 10]

Rygter er altid svære at dokumentere.

[Sune 10]

Jeg kan fortælle at en i min familie er bankdirektør på et kontor' date=' og af de 4 udlån som gav hans kontor tab i 4. kvartal var dansker involveret i 2. 1 af disse hadde ganske enkelt forsvundet, med tæt på100% finansieret bolig og bil. Manden havde god indtægt og fik derfor låne penge. 2 år efter låneoptagelsen var manden forsvundet, og efterlod sig en bolig der måtte sælges på tvangsauktion til 75% af købsprisen. Banken forventer at tab på 300.000 SEK.[/quote'] Hvor klogt er det at at lade en kunde belåne sine aktiver så hårdt.....

[Pede 10]

Kunne det evt tænkes at de danskere der her er tale om ku være nogen af dem der er flyttet til Sverige pga 24-års reglen? Nogen af dem har en lidt anden kulturel baggrund end så mange andre af os og det kan jo gøre at man ikke helt er inde i at husleje og billån skal betales tilbage. Inden vi besluttede os for vores hus så vi på en bostadsrätt i Oxie hvor familien var forsvundet i nattens mulm og mørke med alle deres ejendele. Det var en arabisk dansker-familie ifølge mægleren. Pede

[Lasse 10]

Ja, det er helt sikkert det er dem med arabisk afstamning eller andre som er mørke i huden! Hold nu op, det her er lige pludselig blevet en diskussion om oprindelse, rygter og folk der løber fra regningen. Bankerne løber en risiko når de låner ud og det er bankens ansvar at leve op til den risiko hvis en ikke betaler. Lige som at banken tjener penge på alle de kunder som betaler. Så kan man ikke bagefter sige: "han betalte ikke, og det er fordi han er en dum dansker med en arabisk fætter"! De kunne da bare lade være med at udlåne til ham i første omgang. Lad nu være med at blande finansielle aftaler og folks oprindelse sammen.

[credde 0]

Rygter, inside information og erfaringer mangler ofte dokumentation - per definition. Og skal Øresundsdebatten kun baseres på dokumenterbare fakta, kan vi vel lukke ned 99% af de åbne diskutioner? Igen - tro hvad du vil og sig hvad du vil. Men indtil du selv kan dokumentere det modsatte med links, så forbeholder jeg mig retten til at fastholde mine udokumenterede udtalelser.

Ja det er rigtigt, at rygter mm. mangler ofte dokumentation. Men, nu var det dig, som fremkom med påstandende, derfor er det da også rimeligt, at vi forespørger efter dokumentation på dem. Specielt vil jeg mene, det er vigtigt her, når det er til en journalist, som du selv skriver.