Nils 10 Anmeld indhold Besvaret November 27, 2007 Er der nogen her, som ved hvorfor det er muligt at ændre tronfølgeloven uden ændringer i grundloven, når stemmeret til danskere bosat uden for Danmarks grænser kræver en grundlovsændring? Hvor er forskellen imellem de to ændringer? http://www.folketinget.dk/samling/20051/lovforslag/L1/som_fremsat.htm http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20051/lovforslag/L1/som_vedtaget.htm Forskellen på de to ændringer er jo, at Grundloven henviser til tronfølgeloven af 27. marts 1953, så arvefølgereglerne er beskrevet i en lov uden for Grundloven, som regeringen mener, man kan ændre, når blot det sker efter grundlovsprocedure, altså to folketingsvedtagelser plus en folkeafstemning inden et halvt år, som man vel kan stikke ind sammen med noget EU-fjant eller et kommunevalg. Nu bliver det så underforstået i Grundloven, at når der står "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler." så er det egentlig tronfølgeloven af 27. marts 1953 med senere ændringer, der menes, og det er vel inden for rimelighedens grænser. Desværre har man dermed sat tronfølgespørgsmålet ud af kraft som motor for en regulær grundlovsændring, som der er stort behov for, men som ingen politikere ønsker, da den er en can of worms... Bopælskravet for valgdeltagelse står fedt og mægtigt i Grundloven og kan vrides og vendes men ikke afskaffes. Hvis der havde været henvisning til valglovene ligesom der er henvisning til tronfølgeloven, så var det bopælskrav fjernet forlængst. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
