BS 4 Anmeld indhold Skrevet June 21, 2007 http://politiken.dk/tjek/bolig/goerdetselv/article325648.ece Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
splint 10 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 Her er det svenske link http://www.dagensnyheter.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?a=661330 Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
splint 10 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 Her er så linket til de nye regler udstedt af Byggkeramikrådet. http://www.bkr.se/branschregler/branschregler2007.pdf Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
kennet86 10 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 når de siger at man kun bruger en fugtspærre i DK. hvad mener de med det?.. betyder det at man kun anvender en gipsplade og at i sverige bruger man to eller hvordan og hvor ledes? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Mohlin 11 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 Jag fattar heller inte vad de menar. Vi har fått nya badrum detta året (i Danmark) och de satte upp 2 lager gipsplattor, och typ spacklade på ett membran, som såg ut som nån sorts gummimassa, där vi skulle ha kakel. Hur fukten ska komma igenom det fattar jag inte. Har inte svenskarna sådana fuktspärrar? Kakel direkt på gipsen kan ju inte fungera, en liten otäthet i en fog, så är det kört. Det upptäckte vi när vi rev ner de gamla badrummen... (På 70-talet fanns inga krav om fuktmembran). Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Miss W 10 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 Har inte svenskarna sådana fuktspärrar? Jo, vi fik da fugtspærre på vore 2 baderum. Jeg fatter heller ikke helt dette. Men bliver da noget urolig eftersom vi har fået det hele ordnet for adskillige kroner sidste sommer... Vi har naturligvis garanti på byggeriet - men hvis der nu viser sig at være problemer på et senere tidspunkt kan man så søge erstatning? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 når de siger at man kun bruger en fugtspærre i DK. hvad mener de med det?.. betyder det at man kun anvender en gipsplade og at i sverige bruger man to eller hvordan og hvor ledes? Selvfölgelig er der også krav på fuktsikring i svenske badrum, de er trods alt ikke dummere end os;) Det er jo bare udförelsen der som regel er et problem. Problemet med gipsplader (med pap) er lige så stort i DK, journalisterne har vel bare ikke set det som en nyhed, hvilket det heller ikke er -jo, at svenskerne gör noget ved det måske. Skanska har dog ikke brugt gipsskiver med pap et godt stykke tid efterhånden (det er pappet der er problemet). Deres forskningschef indså, at når det ikke fungerede med papgipsskiver selvom konstruktion var blevet udfört efter foreskrifterne (mere eller mindre) måtte de ändre på materialet. Og det ser ud til at fungere indtil videre... Men det er ingen nyhed! Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Mohlin 11 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 Du verkar ju veta, Sanne. Vad är skillnaden med den danska och svenska modellen? Detdär med en eller två fuktspärrar? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 Du verkar ju veta, Sanne. Vad är skillnaden med den danska och svenska modellen? Detdär med en eller två fuktspärrar?Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med 1 eller 2 fugtspärrer? Og jeg kender egentlig heller ikke så meget til de deciderede regler, og ved egentlig heller ikke om der er forskel vedr. dette i SE og DK, men i princippet skal alle vådrumsvägge have en form for fuktsikring afhängig af det yderste materiale på väggen. Ofte er det en plastdispersionslim eller akrylat, men det er der sikkert nogle tömrer eller bygningsingeniörer som ved mere om.... Jeg har mest set på fölgevirkningerne af anvendelsen af gipsskiver med. pap:sick: Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Mohlin 11 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 Sanne, det står i artikeln »I Danmark har vi et krav om, at der skal være en og kun en fugtspærre på pladerne. Men i Sverige har man i mange år bygget badeværelser med to fugtspærrer,« fortæller Erik Brandt. Det är nog det som är lite förvirrande för många. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret June 22, 2007 Danske anvisninger i brug af gips i vådrum fra Danogips. http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/mounting/m_wetrooms/mwe_wetroom_boards/index.html http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/mounting/m_wetrooms/mwe_ap_indoor/index.html Jeg forstår ikke systemet med to dampspærrere, som ifølge politiken bruges i Sverige... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
GULVmanden 10 Anmeld indhold Besvaret July 31, 2007 Vådrums gips 12mm / 2 lag. Lip membran(+ flit v/gulv, hjørner, afløb) / påføring 2 gange. der efter montering af fliser eller anden topbelægning... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest michaelbo Anmeld indhold Besvaret August 1, 2007 Problematik forklaret Problemet er at man i Sverige i utallige år har slået på tromme for at man monterer en dampspærre når man bygger. Dette har altid været MEGET vigtigt da mange svenske huse er udført med trästomme altså et bærende skelet af træ, hvorpå man så beklædte indvendigt og udvendigt som man nu syntes man ville. Med et træskelet er det af yderste vigtighed at man holder fugt ude da men ellers giver grobund for skimmelsvamp , som når det gælder områder hvor temperaturen ikke kommer over 37 grader C , hurtigt kan udvikle sig til GUL TØMMERSVAMP (GYS) hvad der ,hvis man bor i træhus , hurtigt kan udvikle sig til en nedrivning. :( I Danmark har man også slået på tromme for dampspærre , men her er helmurede huse langt mere almindelige og i dobbeltmurede huse er det som bekendt ikke nødvendigt med dampspærre grundet materialevalget. Ind kommer bygningsreglementerne i 80'erne og siger at det er nødvendigt med en ekstra membran i vådrum, fordi der er for mange skader fra badeværelser der er anlagt i gammelt etagebyggeri (træskelet) i specielt KBH. Badeværelsernes primære tætning ( fliser og fuge) blev utæt efter nogle år, pga sætninger mm. så underboen fik bad i stuen. Så indførte men med succes vådrumsmembranen der med stor succes stoppede alle de utilsigtede utætheder og kun i ganske få tilfælde opleved man at have problemer med dobbelt membran, fordi vi byggede som vi nu gjorde. Svenskerne som jo ikke har opfundet den dybe tallerken, men Volvo kiggede på vores nye reglement , anno 1982 (så vidt jeg husker) og tænkte : Jävlebra nu behøver vi ikke skrive alt det lort selv , vi hugger deres og oversætter det, det er også billigere! Men de glemte at de byggede anderledes og derfor endte de op med "dobbelt membran " der hvor de installerede badeværelser. sur røv Lad det være sagt: Vådrumsgips er fint ! Vådrumsmembran er fint ! Dampspærre er fint! Men kombiner med omtanke. Der må ALDRIG forekomme dampspærre og vådrumsmembran på samme væg. det er forsimplet sæl'føli' Vådrumsmembranen hindrer vand i at trænge ud i de omkringliggende bygningsdele, dampspærren hindrer fugt i at kondenssere i isoleringen er uden på isoleringen. Håber det skabte klarhed Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Mohlin 11 Anmeld indhold Besvaret August 2, 2007 Överhuvudtaget inte alls.... Vi har duschen mot skiljeväggar, alltså innerväggar. När de renoverade satte de fuktspärr och 2 lager gips i hela badrummet, + membran och fliser där vi har duschen. Är det det som menas med 2 fuktspärrar? Skulle man inte ha fuktspärr där man har mambran? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret August 2, 2007 I Danmark har man også slået på tromme for dampspærre' date=' men her er helmurede huse langt mere almindelige og i dobbeltmurede huse er det som bekendt ikke nødvendigt med dampspærre grundet materialevalget.[/quote'] Nej, ikke i gamle dage, men i dag jo. Fint nok med en luftspalte imellem ydervägskonstruktionen, det er svenskerne også ved at indse i deres konstruktionssystemer. Derved kommer der ikke fugt ind i konstruktionen udefra, men det forhindrer stadig ikke fugt fra indeluften i at tränge ud gennem konstruktionen. Grundlæggende kan fukt transporteres rundt i en bygning på 3 måder: -konvektion (vanddamp transporteres i luftstrøm) -diffusion (trykforskelle) -kapillærsugning (vandoptagelse i porøse materialer) Normalt har indeluften i en bygning et højere fugtindehold end udeluften, og fugten tilstræber derfor at diffundere ud gennem bygningen, hvis det samtidigt så bliver koldere ind i gennem konstruktionen kan fugten kondensere på de kolde byggematerialer. Det gælder uanset hvilke materialer konstruktionen er lavet af. Derfor skal man have et fugttæt lag på konstruktionens varme side for at forhindre eller nedsætte diffusionen. Ofte anvender man en plastfolie på insiden af ydervæggene for at forhinde luftbevægelser som samtidig kan lede til fugtkonvektion, og denne plastfolie fungerer samtidig som diffusionsspærre. Kapillærsugning i et porøst material sker når der er så meget vand i porerne at de danner et sammenhængende system. Ofte sker kapillærsugning og diffusion samtidigt. I gamle dage anvendte man sine boliger på en helt anden måde end i dag, hvor vi opholder os over 90% af vores tid indendørs. Nutidens krav til tætte og dermed energivenlige bygninger gør, at vi skal have tætte og isolerede konstruktioner og derfor en en plastfolie eller lign. fugtspærre på den varme side af konstruktionen en nødvendighed. På badeværelser har man altså en plastfolie på indersiden af isoleringen i ydervæggen og tätskiktet bag ”fästmassan” og fliserne (dobbelt fugtspærre), og man har derved den fugtfølsomme skive (våtrumsgips/gips) imellem disse fugtspærrer. Da plastoflien har en langt højere ”ångdiffusionsmotstånd” end tätskiktet og man har en meget høj fugtbelastning i et badeværelse er der stor risiko for at materialet mellem fuktspärrerne bliver våde. Dette pga. at fugt trænger ind igennem fästmassan (kapillærsugning fra fugemassen mellem fliserne) bagved fliserne når man bader. Fugten diffunderer derefter igennem tätskiktet (lavt ångdiffusionsmotstånd) og akkumuleres i det fugtfølsomme lag (gipspladen) uden mulighed for at tørre ud. Hvis man fjerne plastofolien længere ude i konstruktionen er der ikke længere et lag med højere ångdiffusionsmotstånd i bygningen og fugten skulle derfor ikke kunne kondensere på gipsskiverne, men fugten diffunderer derved bare længere ud i bygningen og akkumuleres (under vinterhalvåret) på det yderste materiale. Måske er det dette som ikke gør så meget, hvis der ikke er træ i nærheden (og man derfor i DK kun har 1 dampspærre?). Gips er et fantastisk materiale både af brandteksniske hensyn, det er let at arbejde med og har god lydisolering, men! problemet er det pap, som sidder på begge sider af gipspladen. Der findes alternativer (som jo findes på markedet og Skanska bla. anvender), så drop brugen af gips med pap. Det er fint nok, så länge det ikke bliver vådt, men i badevärelser, hvor risikoen for fugttilförsel er så stor, er det bedre at välge alternativer. Uheldigvis er det den "farligste" skimmelsvamp, som er rigtig glad for dette pap. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Mohlin 11 Anmeld indhold Besvaret August 2, 2007 Tack Sanne, det där begrep jag. Men kan fukten verkligen komma igenom membranet? Det var ju nån sort gummimassa som spacklades upp på väggen. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret August 2, 2007 Tack Sanne' date=' det där begrep jag. Men kan fukten verkligen komma igenom membranet? Det var ju nån sort gummimassa som spacklades upp på väggen.[/quote']Ja, tyvärr. Dels eftersom de membraner man hittills har använts av har lågt ånggenomgångsmotstånd (jämfört med plastfolien) och dels om inte membran och tätskiktsmassa har applicerats i rätt mängd. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Mohlin 11 Anmeld indhold Besvaret August 2, 2007 Ja' date=' tyvärr. Dels eftersom de membraner man hittills har använts av har lågt ånggenomgångsmotstånd (jämfört med plastfolien) och dels om inte membran och tätskiktsmassa har applicerats i rätt mängd.[/quote'] Øv.... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret August 2, 2007 Øv.... Men har I nogle ydervägge ved badevärelset? Ellers er problemet meget mindre, da der sandsynligvis ikke er de samme trykforskelle mellem rummene indendörs:) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Mohlin 11 Anmeld indhold Besvaret August 2, 2007 Jo vi har ytterväggar, men inte vid dusch-hörnan. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Raptor 10 Anmeld indhold Besvaret October 18, 2007 Hej nogle som også ved om det med gipsplader også gælder loftede eller er det kun væge og gulve? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret October 19, 2007 Hej nogle som også ved om det med gipsplader også gælder loftede eller er det kun væge og gulve?Er ikke helt sikker på hvad du eksakt mener, men hvis du mener badevärelser, så har du forhåbentlig da ikke tänkt dig at anvende gips i hverken loft eller gulv:confused: I andre rum er der da generelt ikke noget galt med at anvende gips... Men gips som gulv??? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret October 19, 2007 Men gips som gulv??? Er set før. Gipsgulve er ikke følsome over for termiske påvirkninger og knirker ikke. Mærker såsom Gyproc og Danogips har løsningsdetaljer på deres sites. Enda i klasse BS60... Mht. til gips i vådrum, kan det godt lade sig gøre i DK, men den skal gemmes bag en vådrumsmembran. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret October 22, 2007 Er set før. Gipsgulve er ikke følsome over for termiske påvirkninger og knirker ikke.jo jo, der findes jo gulvgips;) -og de har god lydsioleringsevne... Det er vel godt i mellembjälklag. Mht. til gips i vådrum' date=' kan det godt lade sig gøre i DK, men den skal gemmes bag en vådrumsmembran..[/quote']Det skal den da også i SE? Har vådrumsmembranerne (så fik jeg endelig det danske ord tak:th2:) bedre "ånggenomgångsmotstånd" i DK? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Raptor 10 Anmeld indhold Besvaret October 22, 2007 jo planen var du at lave loftede af gips. det virkker fint her i dk. med loft og væge af gips og gulv af beton. men hvad med i sverig har de lavet totalt forbud mod gips. eller må man godt bruge gips nogle steder og på nogle måder. syntes det er lidt svært at blive helt klog på. det jeg helst vil er at lave væge og loft i 2x vådrums gips og lave det med en vådrumsmembran lige som man plejer at gøre i .dk det vikker jo fint. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites