CoolAIR 10 Anmeld indhold Skrevet June 13, 2007 Apropos – Hvad er Dansk ? Er der noget så dansk som en kartoffel? Kartoflen stammer fra Sydamerika. Er der noget så dansk som selve Dannebrog? Det faldt fra himlen ned engang i Estland og minder om det schweiziske flag. Klinger noget mere ægte dansk end musikken til syngestykket Elverhøj? Komponeret af en tysker med flittig brug af svenske folkemelodier. Pas på nu bliver det svært: Findes der nogen mere danske end danskerne? Efterkommere af Danerne en folkestamme i Sverige invaderede vort land en gang i 300-tallet mens de oprindelige danskere Herulerne de ædle og tapre men talmæssigt underlegne Heruler blev fordrevet af de grumme svenske Daner måtte flakke hjemløse om i datidens Europa i flere hundrede år til det omsider lykkedes nogle få tusinde af disse urdanskere at nå op til Sverige og bosætte sig der under den tvivlsomme betegnelse svenskere I får spørgsmålet endnu en gang og tænk jer grundigt om før I svarer: Findes der nogen mere danske end danskerne? Det korrekte svar er: Ja! Svenskerne! De er de autentiske og egentlige danskere Som jøderne i ørkenen drages de bestandig mod det forjættede land der flyder med øl og bacon men i syttenhundrede år har været okkuperet Af hvem ? Af svenskere! Af os! Ikke så sært at Skåne kræver Danmark tilbage ikke så sært at mange af os kryptosvenskere har svært ved at tale ordentlig dansk snupper endelser af sluger konsonanter kløjs i syntaksen så det hele lyder som rødgrød med fløde ikke så sært at vi knap forstår hinanden ikke så sært at den hyppigste glose er »Hva'?« Det er jo slet ikke vores sprog Vi er jo slet ikke os Vi er en hoben skide svenske fremmedarbejdere som har kørt dette yndige land i sænk vi sku' ta og skrubbe hjem hvor vi kommer fra hjem til Sverige Din sol, din himmel, dina ängder gröna hvor vi endelig kunne vedgå vor sande identitet bekende kulør Vi er gule Vi er blå Hvor vi endelig kunne banke os selv i fodbold få os selv ned med nakken i Melodi Grand Prix Åh hvor har vi dog trængt til og længtes efter dette omsider at kunne synge Belmans viser på originalsproget vort retmæssige sprog eller språk som det egentlig hedder endelig får vi eneret på at være de eneste i verden som fejlfrit kan sige Sjutusensjuhundrasjutisju uden at tabe gebisset endelig blir vi befriet fra vores dræbende nationale mindreværdskompleks og får lov til at folde os ud og svinge os mod sky som Nordens frieste svaner endelig kan vi slippe for evigt og altid at høre for den dødssyge jantelov som en skrupskør norsk forfatter har påduttet os Endelig os selv endelig fri - Du gamla du fria endelig hjemme hvor vi hører til endelig har vi en chance for at gøre Halvan til Helan og skåle grandiost med os selv når vi får indført humane tilstande hvad angår alkohol drikkeviserne forefindes allerede nu gælder det bare om at udfylde dem gøre dem troværdige Store tider forestår og If we can make it here we'll make it ev'rywhere Og endelig er der jo betydeligt mere plads i Sverige Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
BS 4 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 Sejt digt!!! Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
repeat 0 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 Hehe ja super godt digt:th2: Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
LotteB 10 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 Skabssvenskere! Underfundig, selvironisk og en del andre adjektiver kan man hæfte på den altid læseværdige Benny Andersen :th2: Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 Hvor er gio:confused: Så han kan linke til denne tråd: http://debat.sunddebat.com/showthread.php?t=3523&highlight=benny+andersen (det bliver digtet selvfölgelig ikke ringere af...) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Lynge 10 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 Hvor er gio:confused: Så han kan linke til denne tråd: http://debat.sunddebat.com/showthread.php?t=3523&highlight=benny+andersen (det bliver digtet selvfölgelig ikke ringere af...) Syntes sku nok jeg havde læst det før, tak Sanne:th2: Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
CoolAIR 10 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 Hvor er gio:confused: Så han kan linke til denne tråd: http://debat.sunddebat.com/showthread.php?t=3523&highlight=benny+andersen (det bliver digtet selvfölgelig ikke ringere af...) Pinligt... :o Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Jette 10 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 Pinligt... :o Hellere opdage Benny Andersen (for) sent end slet ikke opdage ham. I mine øjne er han intet mindre end verdensklasse Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
ulmus 0 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 Pinligt... :o Overhovedet ikke - det kan sagtens læses flere gange.:th2: Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Carsten Olsen 10 Anmeld indhold Besvaret June 13, 2007 I mine øjne er han intet mindre end verdensklasse Hmm. Smag og behag er heldigvis forskelligt. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Gio 23 Anmeld indhold Besvaret June 16, 2007 Hvor er gio:confused: Jeg har været Holland´s-ramt siden onsdag. Er netop hjemvendt. *damn* i har haft travlt herinde :th2: Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Kapello 10 Anmeld indhold Besvaret July 13, 2007 ...apropos om man så er dansk eller svensk Godt digt - han er god Benny Andersen... men har jo også sin erfaring til tekster fra Abba... Argh.. det var nok for sort tænkt. God weekend Kapello Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites