Her er de mest oversete fradrag

[J.B.S. 10]

Læs her skatteeksperten Helmo Madsens gode råd, hvis du ikke vil snyde dig selv for fradrag eller andet, der kan bringe verdens højeste personskat lidt ned. Mange danskere snyder hvert år sig selv for pæne beløb, fordi de glemmer eller overser fradrag på selvangivelsen. Fortsat er der nemlig en del småting, som kan trækkes fra i skat og banke betalingen til de offentlige kasser lidt ned. Men der er også andre ting, der er vigtige at føre på selvangivelsen, hvis man vil undgå at snyde. Det fremhæver registreret revisor og partner i firmaet »Timetax,« Helmo Madsen, der rådgiver private og virksomheder om alt med skat. Han peger eksempelvis på, at foredragsholdere kan trække udgifter til transport fra i den personlige indkomst. Derved får fradraget en skattemæssig værdi på over 60 procent, hvis man betaler topskat. Det er markant mere end de 33 procent, som ellers gælder for det almindelige befordringsfradrag mellem hjem og arbejde og øvrige ligningsmæssige fradrag, der eksempelvis omfatter kontingenter til fagforeninger og renteudgifter. »Der er rigtig mange forfattere, skuespillere, eller eksperter på andre områder, der har indkomster fra foredrag. De kan trække 1,78 kroner fra per kørt kilometer fra bopæl til arbejdsstedet. Der er tilmed ingen bundgrænse. Fradraget gælder fra første kilometer, også selv om man cykler eller taget offentlig transport,« siger Helmo Madsen. For at få fradraget, skal man på selvangivelsen reducere sin a-indkomst med fradraget størrelse. Et andet vigtigt fradrag, som en del heller ikke er opmærksom på, gælder for alle, der har privat telefon betalt af deres arbejdsgiver. De skal selvangive 3.000 kroner for dette. »Men alle udgifter til privat betalte telefoner, også private mobiltelefoner, kan trækkes fra. Man beskattes kun af én fri telefon, uanset hvor mange telefoner man har til rådighed, og har man eksempelvis fri telefon hjemme i sin helårsbolig, og 2.000 kroner i udgifter til telefon i sit sommerhus, er det kun 1.000 kroner, man skal betale skat af,« siger Helmo Madsen. En del har også enten renteindtægter eller -udgifter fra pante- og gældsbreve, som ikke er i depot. Dem kender skattevæsenet intet til, og her sker der ingen automatisk indberetning. Men der er også mange andre ting, som Helmo Madsen mener, man skal være opmærksom på. Alt er nemlig ikke med på selvangivelsen for 2006. Har man eksempelvis solgt en tom byggegrund i 2006, så skal gevinsten ved dette salg med på selvangivelsen. De senere år er priserne på byggegrunde eksploderet, og det har fået mange til at sælge grunde, men de skal altså betale skat af gevinsten. Børns indkomst Han peger også på, at børn under 18 år, der modtager underholdsbidrag fra en af deres forældre ud over normalbidraget på 1.038 koner per måned, skal føre det overskydende beløb på selvangivelsen. »Mange børn har indkomster fra fritidsjob, og kan derfor let tjene mere end frikortet tilllader. For dem er det særlig vigtigt at få eventuelle indkomster fra børnebidrag med på selvangivelsen,« siger Helmo Madsen. Eventuelle lejeindtægter fra lejligheder, værelser eller sommerhuse skal også skrives på selvangivelsen, men man skal ikke vedlægge noget regnskab. Det er først, hvis skattevæsenet beder om det, at regnskabet skal afleveres. Gaver, som ikke er givet mellem meget nærtbeslægtede, skal også på selvangivelsen, og eksempelvis søskende, fraskilte eller separeret ægtefæller er ikke nærtbeslægtede. Ugifte, der lever sammen, anses dog for nærtbeslægtede hvis samlivet har bestået i mindst to år. Gevinster fra især udenlandske ved lotterier, væddemål med videre skal også på selvangivelsen, hvis der ikke er indeholdt gevinstafgift. »Gevinster fra Danske Spil, Klasselotteriet og den slags steder har allerede betalt gevinstafgiften. Men det er ikke tilfældet for udenlandske spil,« siger Helmo Madsen. Transportfradrag Fradraget for transport mellem hjem og arbejde indeholder også en fælde, som Helmo Madsen mener en del især håndværkere skal være opmærksom på. De får nemlig automatisk påført fradraget på selvangivelse. »Men har de en varevogn eller værkstedsvogn, må de godt køre hjem i denne, uden de beskattes af firmabil. Men de får så til gengæld ikke noget transportfradrag. Så de skal rette det transportfradrag ned til nul, der automatisk er påført selvangivelsen. Gør de ikke det, risikerer de at få en bøde,« siger Helmo Madsen. Folk der pendler hen over Storebælt eller Øresund har også et særligt fradrag. Krydses Storebælt i bil, får man 90 kroner i fradrag per passage, eller 180 kroner om dagen. Bruges offentlig transport er fradraget på 30 kroner om dagen. På Øresund er satserne tilsvarende på 100 eller 16 kroner om dagen. Fradrag kan man også få for udgifter, der er nødvendige for »at erhvervs, sikre og vedligeholde« ens indkomst, men de er svære at få godkendt. Men det kan eksempelvis være faglitteratur. Det er dog kun udgifter, som overstiger 5.100 kroner i 2006, der kan trækkes fra. Aktier Alle der inden den 31.12. 2005 havde aktier under den såkaldte 100.000 kroner-regel, skal også være opmærksom på, at der for dem gælder særlige overgangsregler. Men her er ordningerne så indviklede, at Helmo madsen råder folk til at søge professionel hjælp, hvis man ikke selv vil bruge meget lang tid på at sætte sig ind i reglerne. »Hvis man har udenlandske aktier og har fået udbytte af disse, skal man også selv påføre det i rubrik 63 på selvangivelen. Det er sjældent, at Skat får oplysninger om udbytte fra udenlandske aktier. Og hvis man har tabt penge på aktier i årene 2001 - 2005, og som ikke er brugt til modregning i efterfølgende avancer, er det vigtigt at kontrollere, at beløbene er kommet med påårsopgørelsen. Der kan nemlig være tilfælde, hvor Skat ikke ligger inde med oplysningerne,« siger Helmo Madsen. http://www.business.dk/dinepenge/artikel:aid=2032464

[Juff 10]

Folk der pendler hen over Storebælt eller Øresund har også et særligt fradrag. Krydses Storebælt i bil, får man 90 kroner i fradrag per passage, eller 180 kroner om dagen. Bruges offentlig transport er fradraget på 30 kroner om dagen. På Øresund er satserne tilsvarende på 100 eller 16 kroner om dagen.

Hvorfor skal de have 90,- pr passage over storebælt , når vi andre må nøjes med 50,-...............

[thygesen 0]

Hvis du undersøgte prisen ville du se at prisen også er dyrere for pendlerne der.. dvs. den procentvise fradrag er tæt på det samme som for os.. har regnet på det i forbindelse med foreningen..

[MC Manden 10]

Folk der pendler hen over Storebælt eller Øresund har også et særligt fradrag. Krydses Storebælt i bil, får man 90 kroner i fradrag per passage, eller 180 kroner om dagen. Bruges offentlig transport er fradraget på 30 kroner om dagen. På Øresund er satserne tilsvarende på 100 eller 16 kroner om dagen.

Er Gråhundsbusserne offentlige ? Er der tilskud til dem, eller ? :o

[credde 0]

Hvis du undersøgte prisen ville du se at prisen også er dyrere for pendlerne der.. dvs. den procentvise fradrag er tæt på det samme som for os.. har regnet på det i forbindelse med foreningen..

Op til 50 ture pr. måned koster 3.380,- på Storebælt (samme ordning, som der før i tiden var på Øresund). Men man kan på Storebælt få den 12. måned gratis, hvis man i 11 måneder i træk har kørt over med pendlerordning. ( http://www.storebaelt.dk/kollage/kundeservice/PDF-blanketter/BroBizzpendler2008?ts=1206972571 ) Lad os antage, at man kører over i et år, så bliver den gennemsnitlige pris på Storebælt ~3.099,- kr. På Øresund, hvis man tilsvarende kører 50 ture pr. måned så bliver prisen: 16·135 + 34 · 27 + 230/12 = 3.098,- (De 230/12 er årsabonnementet pr. måned). Altså er Øresund en hel flot krone billigere end Storebælt. Tilgengæld får man på Storebælt 40 kr. mere i fradrag pr. tur end på Øresund. Ovenstående regnestykke er selvfølgelig taget over et helt år. Hvis det er pr. måned, så er Storebælt 282 kr. dyrere pr. måned eller ca. 9,1% mere. Fradraget er ikke 9,1% mere... Correct me if I am wrong.

[Rene Larsen 10]

Op til 50 ture pr. måned koster 3.380' date='- på Storebælt (samme ordning, som der før i tiden var på Øresund). Men man kan på Storebælt få den 12. måned gratis, hvis man i 11 måneder i træk har kørt over med pendlerordning. ( [url']http://www.storebaelt.dk/kollage/kundeservice/PDF-blanketter/BroBizzpendler2008?ts=1206972571 ) Lad os antage, at man kører over i et år, så bliver den gennemsnitlige pris på Storebælt ~3.099,- kr. På Øresund, hvis man tilsvarende kører 50 ture pr. måned så bliver prisen: 16·135 + 34 · 27 + 230/12 = 3.098,- (De 230/12 er årsabonnementet pr. måned). Altså er Øresund en hel flot krone billigere end Storebælt. Tilgengæld får man på Storebælt 40 kr. mere i fradrag pr. tur end på Øresund. Ovenstående regnestykke er selvfølgelig taget over et helt år. Hvis det er pr. måned, så er Storebælt 282 kr. dyrere pr. måned eller ca. 9,1% mere. Fradraget er ikke 9,1% mere... Correct me if I am wrong.

Jeg er helt enig i at priserne på Storebælt og Øresund ikke er langt fra hinanden. Det kan jo så godt være at pendlerne ikke er lige 'aktive' de to steder - det er jo kun arbejdsrelateret passager som man får DKK 90 henholdsvis DKK 50 for, og normalt vil det jo give samme antal passager pr måned begge steder, men åbenbart ikke i de udregninger der ligger til grund for brofradraget. Da brofradraget også var det samme da man fik 50 ture på Øresund (samme antal som stadig eksistere på Storebælt), kan undskyldningen med at det nu er blevet billigere at passere Øresund pr måned ikke forsvares - grundlaget for fradraget skal jo omregnes til virkligheden - og ikke med tal fra broen.