Jump to content
Mc.Kinnell

Nogen der vil ha et nyt job??

Recommended Posts

Jobbeskrivelse: Ansættelse som Mor Mor har en central rolle i familiens ledelse. Du får ansvar for følgende områder: Organisation og ledelse Transport Indkøb Pleje og omsorg Værkstedarbejde Andre forfaldende opgaver Løn: 0 kr. Ferie: Ansættelsen kræver at man er til rådighed året rundt. Eventuelt korttidsfravær må aftales lang tid i forvejen. Eventuelt tillægsjob kan aftales, såfremt det kan forbedre familiens økonomi samt at dette job ikke konflikter med opgaverne som Mor. Afgørende krav: Hunkøn. Ønskværdigt: Selvstændigt initiativ. Kvalifikationer: 1. Kørekort. Du må kunne føre eget køretøj med defekt klimaanlæg gennem tæt trafik, medens du hører på spædbarn (eller ægtefælle) som skriger/råber fra bagsædet/passagersædet, samt de andre børn som brokker sig højlydt. Du må kunne koncentrere dig om at køre mens du synger "Hej for dig og.." og du skal vide, hvor alle offentlige toiletter findes. Du skal have erfaring med at vente udenfor steder såsom ishockey-baner, klublokaler og diskoteker i sene nattetimer. 2. Indkøbschef. Du skal foretage indkøb og planlægge menuer til enhver smag 18 år frem i tiden samt for din ægtefælle i al evighed. Der kræves produktion af egen mælk til nyfødte og det forlanges at der ofte skal laves middag til mange personer. 3. Administrator. Du bliver direkte ansvarlig for økonomisk langtidsplanlægning, budget og økonomisk opfølgning, fakturakontrol, klager og forhandlinger. Håndtering af festarrangementer og indkøb til samtlige fødselsdage (inkl. egen) og jubilæer, skovture, begravelser og lign. 4. Pleje og omsorg. Du skal kunne fungere uden søvn i op til seks døgn, medens andet arbejde skal udføres som sædvanligt. Du må udvise dygtighed i pleje af patienter fra tidlig morgen til sen aften. Færdighed i pletfjerning ses som en ekstra merit i denne sammenhæng. 5. Småbørnspædagog. Du skal kunne citere alle hændelser i Peter Plys og Smølferne samt have kendskab til alt vedrørende dinosaurer, heste og ABBA. Færdighed i at fremstille halskæder af makroner og tandtråd er et krav. 6. Skrædder. Du skal kunne designe og sy kanindragter og fantomdragter til specielle lejligheder samt naturligvis kunne sy knapper i, lægge tøj sammen, stryge og presse 7. Frisør. Du skal kunne opdage samt behandle hovedlus, fjerne tyggegummi fra hår samt klippe et lige pandehår under højlydt klagesang og protest. Kendskab til fletning, hårfarvning samt herrefrisurer er en absolut merit. 8. Cykelmekaniker. Du skal være fortrolig med alle aspekter vedrørende cykelvedligeholdelse, inklusive montage og afmontering af støttehjul. Du skal også kunne lappe cykelslanger på en campingplads. Godkendt kursus i førstehjælp er obligatorisk. 9 Veterinærsygeplerske. Du skal kunne opfostre et varieret udvalg af husdyr. Ofte forekommende opgaver er rengøring af bure, som naturligvis indgår i den daglige rengøring. Du skal være god til at håndtere dyrerelaterede konflikter og parat til at forestå begravelser. 10. Maler og indendørsarkitekt. Du skal være fortrolig med fjernelse af klæbrige substanser fra døre og tapeter. Det er en stor fordel, hvis du kan male taget medens du tilbereder en middag. 11. Telefonist. Du skal kunne holde gang i en telefonsamtale medens et barn klamrer sig til dit ben og et andet slår løs på en konservesdåse med en træske. 12. Havepleje. Du skal kunne starte græsslåmaskinen, betjene haveredskaber og holde ukrudtsvæksterne i ave. Du skal kunne telefonnummeret på giftinformationen, og du skal holde dig opdateret med de nyeste metoder indenfor kompostering, beskæring af buske, forkultivering, samt beskæring af træer. Du skal vide, hvor hver eneste død mus ligger begravet. 13. Underholdningschef. Du skal kunne koordinere diverse sportsarrangementer via telefon og ved personlig kontakt med lærere og trænere. Du skal kunne heppe på et hold samt være rede til at gå ind i heftige diskussioner med holdmodstandere. Indkøb og vedligeholdelse af sportsudstyr kræves. Desuden skal du kunne arrangere fester, bage kager og finde på lege hvor alle vinder. Du får selvfølgelig ansvar for juleforberedelserne. 14. Uudtømmelig pengetank. Ubegrænsede midler til forlystelsesparker og tøjindkøb. 15. Privatchauffør. Tilgængelig på alle tider af døgnet. Free of charge. 16. Psykolog Med speciale i at tackle teenager humørsvingninger, raserianfald, grådanfald og kærestesorger. Det er påkrævet at kunne tåle mosten, når du råt for usødet får børnenes kommentarer til din påklædning, frisure, udsagn. 17. Elskerinde Man skal til enhver lejlighed se smuk og tiltrækkende ud, og man skal være oplagt til sex også efter en hård dag på jobbet. Denne kvalifikation udføres tit udenfor normal arbejdstid, uden at du dog får nogen form for overarbejdsbetaling. Den eneste belønning er højest en højlydt snorken fra den anden del af dobbeltsengen. ...... bare et surt opstød ..... evt. til den "bedre" ½ del ..... IKK FUTTE :fight:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...