Jakob F 10 Anmeld indhold Skrevet September 20, 2006 Hej. I dag har vi haft besiktningsmand ude og se på det hus vi regner med at købe i Bunkeflostrand. Han tog selvfølgelig højde for alt hvad der kunne være i et hus fra 1969. Specielt anbefalede han at man kom ned i krypgrunden (som der ikke var inspektionslåge til) for at se hvordan det ser ud med kondens, fugt i beton, rørføringen, sylene etc. Derfor kunne jeg tænke mig at høre fra andre som har købt, besiktiget og flyttet ind i nogle af husene nede ved vandet med en sådan torparegrund. Hvad er jeres opfattelse af sundheden i disse kryprum og de trædele som rører direkte på betonfundamentet? Har i hørt fra andre i området omkring huskonstruktionen og nogle generelle dårligdomme. På forhånd tak Mvh - Jakob Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest Supermule Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 Jeg har kun kigget på et hus i Trelleborg med torparegrund og det var sunket i den ene side..... Synes det virker som om de bliver følsomme for sætningsskader, så vi vælger helt at se bort fra huse med den konstruktion..... Jeg vil gerne sige at det er HELT min egen holdning og der er med garanti andre der har bedre erfaringer..... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Jakob F 10 Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 hmm..! Ja sætningsskade lyder heller ikke for godt. Jeg vælger dog ikke at være al for nervøs for det. Jeg tror at det ville have vist sig nu hvis det var et problem. Det som jeg finder vigtigst er det faktum at temperaturforskelle melllem udeluften og luften nede i krypgrunden kan foresage kondens og derpå følgende fugt-, lugt- og muggener.... Vil vi jo helst ikke ha'..' Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 Hej Jakob. Er det en oprindelig torpargrund eller er det en krybgrund? og i så fald er den ventileret med indeluft, udeluft eller er den uventileret? Jeg går egentlig ud fra, at det må väre en krypgrund, da man vist ikke byggede med oprindelige torpargrundar i slutningen af 60' erne (torpargrund er vist i dag også mere et samlingsnavn for alle former af grunde med fritbärende bjälklag). Trä direkte i forbindelse med beton er rigtig skidt!!! Hvis betonen bliver fugtig vil der väre stor sandsynlighed for at den afgiver fugten til träet. Derved kan (vil) träet blive angrebet af svampe og nedbrydes. Trädele må for alt i verden ikke väre i kontakt med andre materialr som indeholder fugt! Sundhed... tja... Hvis det drejer sig om skimmelsvampe, skal du jo ikke opholde dig dernede, og derved behöver du ikke at bekymre dig om sundheden (for Jer i det mindste). Skimmelsvampe nedbryder ikke det materiale de vokser på (som sådan), men hvis du kan sige hvordan krypgrunden er ventileret, så skal jeg kunne svare lidt bedre... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Miriam 10 Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 Hej. I dag har vi haft besiktningsmand ude og se på det hus vi regner med at købe i Bunkeflostrand. Han tog selvfølgelig højde for alt hvad der kunne være i et hus fra 1969. Specielt anbefalede han at man kom ned i krypgrunden (som der ikke var inspektionslåge til) for at se hvordan det ser ud med kondens, fugt i beton, rørføringen, sylene etc. Derfor kunne jeg tænke mig at høre fra andre som har købt, besiktiget og flyttet ind i nogle af husene nede ved vandet med en sådan torparegrund. Hvad er jeres opfattelse af sundheden i disse kryprum og de trædele som rører direkte på betonfundamentet? Har i hørt fra andre i området omkring huskonstruktionen og nogle generelle dårligdomme. På forhånd tak Mvh - Jakob Hvis jeg ikke husker helt forkert bor vi i nogenlunde de samme huse. Både os og mine forældre bor helt nede ved vandet, og mærker ikke noget til det. Vi ved at vores værdier i syllerne var lidt over hvad de burde være, men igen det kan man forvente pga beliggenheden. Vi har ingen problemer, men som vores bestikningsmand sagde så kan det jo komme når som helst. Vi lavede en deal med hende vi købte af, og fik et nedslag i prisen, og fik pengene kontant. Så havde vi fået et tilskud til en evt. senere rep. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Jakob F 10 Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 Tak for gode svar... Sanne: De kalder det en torpargrund, og jeg kan se hvad du mener frit fritliggende bjælklag. Så det er jo nok en krypgrund som du nævner. Her er det så altså beton helt i bunden - ventileret kryprum på ca 40cm og så et bjälklag i beton. Den er ventileret med udeluft via to huller langs med begge ydervægge på øst og vest siden af huset. Ifb. træ på beton, så er det syllerne jeg tænker på her og de står jo oven på bjælklaget, som er i beton. Om de står direkte på betonen ved vi ikke. Sundhed, der tænkte jeg mere på huset velvære. Er der store fugtproblemer i disse kryprum som kan lede til skimmel, svamp, råd og følgende skader og reperationer, samt lugtgener oppe i huset. Miriam: Jo det er rigtigt, vi kommer til at blive næsten næsten naboer, og jeg kan ikke forestille mig andet end at husene er konstrueret næsten ens. Lidt for høje værdier i syllerne? Er det tegn på fugt i træet og tror du det på sigt kan betyde råd eller svage punkter i konstruktionen? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Mohlin 11 Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 Nån byggningskunnig somkan förklara vad fördelen skulle vara med en sådan grund? Bara nyfiken. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Miriam 10 Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 Miriam: Jo det er rigtigt, vi kommer til at blive næsten næsten naboer, og jeg kan ikke forestille mig andet end at husene er konstrueret næsten ens. Lidt for høje værdier i syllerne? Er det tegn på fugt i træet og tror du det på sigt kan betyde råd eller svage punkter i konstruktionen? Det kan kommer til at lugte var det vi fik afvide, og så kan man skifte dem. Hende vi købte det af havde haft samme værdier da hun købte det for 10 år siden, så vi havde ikke det store problem med det. Det vil altid være fugt i jorden i det område. Mange af dem der bor på vejen har haft husene fra nye af, og har ikke noget problem. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Nils 10 Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 Nån byggningskunnig somkan förklara vad fördelen skulle vara med en sådan grund? Bara nyfiken. Det var jo sådan, man gjorde i gamle dage, hvor man ikke havde teknik til at lave dampspærrer, men i stedet for blot reddede træet ved at løfte det op fra jorden. Så er man bare blevet ved med det, for det fungerede godt, og er den billigste løsning, og nemt i forhold til de præfabrikerede huse, som jo er en svensk specialitet. Det er også smart, at man nemt kan flytte om på installationerne. Gamle huse var jo dårligt isolerede og havde et stort åbent sten-ildsted midt i med bageovn, som gik ned under gulvet og varmede rummet under gulvet en smule op. Senere i det mindste en eller to skorstene med lunt fundament under gulvet. I dag er husene bedre isolerede, så der ryger ikke så meget varme derned og så kommer kondensen, der giver skimmel og det, der er værre - altså, det vil sige, hvis man ikke løser problemerne, hvad man jo må formode, man har gjort efter de lærerige år i 50'erne og frem. Nils, 2Xhusejer (ca. 1850 :p og 1962 ) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Markowitch 12 Anmeld indhold Besvaret September 20, 2006 Link til mere information Skal man igang med at renovere så har SBI en masse bøger og hæfter. Høj kvalitet, men mod betaling. http://www.sbi.dk/ Husk at dampsspærren skal sættes på den varme side Jeg hørte engang om en sag hvor en landmand havde udlejet sin lade til et trykkeri, som krævede en konstant temperatur og luftfugtighed. Når den varme fugtige luft steg op igennem kassetteloftet var der kun en uisolerede tagkonstruktion. Efter noget tid rådnede taget, fordi alt fugten satte sig i træet og braste ned om ørene på trykkeriet Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
SanneJ 10 Anmeld indhold Besvaret September 21, 2006 Sanne: De kalder det en torpargrund, og jeg kan se hvad du mener frit fritliggende bjælklag. Så det er jo nok en krypgrund som du nævner. Her er det så altså beton helt i bunden - ventileret kryprum på ca 40cm og så et bjälklag i beton. Den er ventileret med udeluft via to huller langs med begge ydervægge på øst og vest siden af huset. Ifb. træ på beton, så er det syllerne jeg tænker på her og de står jo oven på bjælklaget, som er i beton. Om de står direkte på betonen ved vi ikke. Sundhed, der tænkte jeg mere på huset velvære. Er der store fugtproblemer i disse kryprum som kan lede til skimmel, svamp, råd og følgende skader og reperationer, samt lugtgener oppe i huset. Miriam: Jo det er rigtigt, vi kommer til at blive næsten næsten naboer, og jeg kan ikke forestille mig andet end at husene er konstrueret næsten ens. Lidt for høje værdier i syllerne? Er det tegn på fugt i træet og tror du det på sigt kan betyde råd eller svage punkter i konstruktionen? Problemet med udeluftsventilerede krybrum kan väre, at temperaturen i kryprummet om sommeren kan blive noget lavere end udeluftstemperaturen, da temperaturen i kryprummet köles ned af den kolde jord, hvorved den relative fugtighed (RF) stiger i krybrummet. Sammenholdt med evt. byggefugt, avdunstning fra mark og grundmurer osv. kan RF blive endnu höjere, hvilket dermed öger risikoen for väkst af svamp. Men da du har beton på bunden, er det jo en helt anden historie... (og så er der vel egentlig ikke tale om krypgrund, da der ikke er frit mellem mark og bjälklag). Jeg snakkede med nogle af mine kolleger om dette (forskere i bygningsteknik, specialister i beton), og de nävnte, at der af og til blev häldt noget beton eller lermateriale ud i bunden, for at kunne gå dernede, som kunne se ud som et rigtig betongulv. Nå, men beton er i sig selv ikke fölsom for fugt, så i et sådan tilfälde er det måske mere i bjälklaget du kan få fugtproblem, hvis isoleringen ikke er lagt korrekt. Det vigtigste er også bare, at trädele under ingen omständigheder kommer i kontakt med betonen, men det skulle väre märkeligt (eller... intet er vel märkeligt, når man tänker på hvor ringe bygninger ofte er konstrueret) hvis der ikke var nogen form for fugtspärre mellem träsyllen og betonen. Der vil altid väre fugt i jorden uanset hvor, men i et område tät på vand, kunne jeg ikke forestille mig andet end at der selvfölgelig var tänkt på de nödvendige foranstaltninger (dranerende lag og kapillärbrydende lag, fugtspärre osv.). Jeg kan godt forstå besiktingsmanden anbefalede at man kom derned og tjekkede konstruktionen, da det er möj svärt at noget präcist om de ricisi, der er i en specifik konstruktion, når man ikke har selv har set den, men måske du ikke skal väre synderligt nervös, når andre i området siger, de ikke har haft problemer med pågäldende konstruktion. Eller få lavet samme aftale som Miriam, hvis fugtkvoten i syllene evt. er lidt for höje? Man kan ikke sige präcist hvor höjt et fugtindehold skal väre i träet for at der vokser svamp, der er kun fastsat retningslinier, og da fugkvoten ändres afhängigt af RF mm., kan det väre svärt at afgöre om man overhovedet vil få et problem, selvom man får at vide at fugtkvoten er lidt for höj. Jeg ved faktisk ikke hvordan det er i Sverige mht. svamp/råd forsikring, men i DK (i hvertfald for nogle år siden) däkkede forsikringerne kun imod svamp (def. hurtigt forekommende angreb) og ikke imod råd (def. langsomt forekommende angreb). Def. på ”svamp” er de tränedbrydende svampe (rötsvampar) og ”råd” er skimmelsvampe (mögel/missfärgande svampar) mm. (Glem betegnelsen ”mug”, ofte bruger folk dette for skimmelsvampe, men de egentlige mugsvampe er en tredje gruppe af svampe (nogle kan dog også findes på byggematerialer)). Skimmelsvampe nedbryder ikke träet, men kan udskille visse stoffer, som kan väre sundhedsskadelige. Samtidig vil jeg sige, at det ikke er altid at det lugter, når der er et svampeproblem (og at det kan tänktes at man selv bliver immun overfor lugten), så den fingerregel er måske ikke så optimal... Men held og lykke med husköbet! :) Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, ellers bare spörg. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Jakob F 10 Anmeld indhold Besvaret September 21, 2006 Wauw..! Tusind tak SanneJ.. ... for dine udførlige besvarelser. Jeg tror nu heller ikke jeg vil være al al for nervøs, eftersom ingen andre har haft nævneværdige problemer, og at der trods alt stadig findes rigtig mange huse som er konstrueret på samme måde uden at være faldet sammen. Vi fik i dag skrevet ind i kontrakten på huset at sælger via en fagmand laver en undersøgelse af område med mislugt og udbedrer de fejl de måtte konstatere. Når vi endelig er kommet til rette i huset kan det være at jeg får lyst til at opgradere krypkælder med inspektionlåge, mekanisk ventilation eller noget i den stil. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Nils 10 Anmeld indhold Besvaret September 21, 2006 Tusind tak SanneJ.. ... for dine udførlige besvarelser. Jeg tror nu heller ikke jeg vil være al al for nervøs, eftersom ingen andre har haft nævneværdige problemer, og at der trods alt stadig findes rigtig mange huse som er konstrueret på samme måde uden at være faldet sammen. ...der er nu mange huse med den konstruktion og fra den tid, som måske ikke ligefrem er faldet sammen, men i hvert fald rammes af problemer i den dyre ende af skalaen, så det er noget, man som køber skal være opmærksom på. PS: Det er ikke ventilation, der skal til, men affugtning. :) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites