Torbjörn Flygt: Underdog.

[Zeth&Sus 10]

Nu er der ikke et decideret litterært forum her på siden - ærgeligt, ærgeligt - men jeg vil nu alligevel benytte lejligheden til at gøre eventuelle læselystne (ny)malmø-boere opmærksom på denne fremragende bog fra 2001 om netop Malmø. Jeg bor selv i København, men planlægger sammen med min mand og vores lille datter at flytte til Malmø inden for et par år - i mellemtiden tager vi til Malmø så ofte vi kan og gør også en hel del research, bl.a. ved at læse en bog som denne. Desuden er jeg fra Århus, en by på størrelse med Malmø, og kunne genkende rigtig meget fra denne roman i min egen opvækst. Jeg læste bogen på dansk, og den kan naturligvis lånes på biblioteket! Læs den! Og fortæl mig hvad du synes om den... Anbefalet af bibliotekar Gitte Buur Rasmussen, Århus Kommunes Biblioteker: "Volvorealisme" har jeg set Torbjörn Flygts roman benævnt. Et fedt ord, efter min mening, der dækker over svensk socialrealisme i nutidig indpakning. Og det er netop, hvad vi har at gøre med i storsællerten "Underdog". Vi følger bogens hovedperson, Johan, under hans opvækst i 60'ernes og 70'ernes Malmø. Han vokser op med sin fabriksarbejdende mor og en læsehest af en søster i et stort boligkompleks: en masse ens kasser med lidt grønt imellem, hvor børn så kan få lov at "slå sig løs" (bortset fra, at viceværten hellere vil "slå løs" på dem). Faren, Folke, har været fraværende siden Johans fødsel. Han flytter dog ind igen for en kort bemærkning, forsøger at indsmigre sig hos sine store børn, men ender med at svigte dem allesammen endnu en gang til fordel for sin anden familie. Nu tænker du nok: "Gaaab ... hvor trist kan det blive?" Men det er det faktisk langtfra. Det fine ved romanen er netop, at den spiller på en masse fordomme hos læseren - ufaglært, nedslidt, enlig mor med 2 børn - men dem bliver man nødt til at revurdere. Johans mor er nemlig en utrolig klog og kærlig kvinde med ambitioner på sine børns vegne om, at de skal bryde den sociale arv (Johan får f.eks. et leksikon i julegave i stedet for et ishockeysæt!) Og Johan kommer da også i gymnasiet, hvor han mingler med folk fra villaerne, men han bliver aldrig en af dem. Han vil til stadighed føle sig som en "underdog" i deres selskab. Og følelsen af underlegenhed hænger ved ham helt op i 80'erne, hvor han er blevet en voksen mand med kone og børn og, til sin egen forundring, uddannet jurist. "Underdog" blev i Sverige belønnet med den fornemme forlæggerpris Augustprisen i 2001. Og svenskerne har taget historien om Johan, søster-Monika og mor-Bodil til sig som deres egen historie. Tilsvarende historie kunne sikkert skrives om danske forhold, men svenskerne har nu altid været fabelagtige til at ramme en helt egen melankolsk tone, som ingen andre kan efterligne - tænk bare på "Mit liv som hund" og "Den enfoldige morder". http://www2.skolor.pedc.se/ortagard/bok/underdog%202.htm

[bozzen 10]

Jeg har læst den, den er superfed! Kan godt rekommenderes til alle.

[Nils 10]

Anbefales. Der hvor han selv bor Thorbjörn eller hvad han hedder - Dammfri - der kalder man sine forældre morsan og farsan. Det er middelklassen, der bor der. Lidt længere mod øst - 1000 meter ca. - siger de paja og maja - de er længere nede af samfundsstigen. Hans egen klasserejse går så 1000 meter mod vest til Bellevue og deromkring, hvor overklasserødderne siger pappa og mamma, og hvor han slet ikke føler sig hjemme - deraf titlen på bogen. Ja nu er det område jo overtaget af folk der siger mor og far.:D Læs den før din nabo. Hans senere bog, Verkan, er til gengæld ussel. :)