Rækkehus...

[kpc1983 10]

Har kig på et lækkert rækkehus i udkanten af Mølmö C http://www.hemnet.se/search/maklarutbud/object_frame.asp?objektid=3191696&service=hemnettogp&caller=main&area=13&kommun=157&url=http://www.bostad.dn.se/bostadsborsen/sok/results/ Men er lidt i tvilv om hvad det noglelunde koster at bo i. Der står i annoncen: Bostadrätt med avgift på 5959 kr/mån. Og så når du klikker på: Boendekostnad, inde på siden, og klikker på Nordea, som vi har af bank i DK, så skriver den: Om du lånar till den här villan hos Nordea, blir boendekostnaden för ditt boende 2 519 kr/mån. Er det så de to tal der skal lægges sammen for at finde ud af hvad det ca. vil koste os måneden 5959 sek. + 2519 sek. = 8478 sek. eller 6746.79 Dkr. Er det helt forkert...?

[BS 4]

Som jeg læser det så ja.

[Guest Trine]

Den forkromede sammenhæng kan du læse i Pendlerguiden, den vil jeg anbefale dig at kigge igennem da der står meget godt nedfældet der... men den korte får du her. Ja, det kan sammenlignes lidt med en andelsbolig i Danmark hvor du betaler en "husleje" til foreningen hver måned samt en pris for selve andelen. Det Nordea regner ud for dig er omkostningen ved at låne de 975.000 sek hos dem om måneden. Bemærk her der forudsættes en udbetaling samt at der beregnes på den laveste rentesats (typisk 3 mdr variabel rente). Disse 2 størrelser er ikke faste og du kan derfor opleve en forskel i prisen for lånet den dag du reelt låner pengene. Men er fungerer fint som et fingerpeg...

[Kvist 10]

Den forkromede sammenhæng kan du læse i Pendlerguiden, den vil jeg anbefale dig at kigge igennem da der står meget godt nedfældet der... men den korte får du her. Ja, det kan sammenlignes lidt med en andelsbolig i Danmark hvor du betaler en "husleje" til foreningen hver måned samt en pris for selve andelen. Det Nordea regner ud for dig er omkostningen ved at låne de 975.000 sek hos dem om måneden. Bemærk her der forudsættes en udbetaling samt at der beregnes på den laveste rentesats (typisk 3 mdr variabel rente). Disse 2 størrelser er ikke faste og du kan derfor opleve en forskel i prisen for lånet den dag du reelt låner pengene. Men er fungerer fint som et fingerpeg...

Det er ikke omkostningen ved at låne 975 tus. sek, men 877.5 tus. sek, idet der forudsættes, at man selv har udbetaling 97.5 tus. sek. - men det var nok også det, du mente :)

[kpc1983 10]

Men alt i alt er jeg blevet meget klogere på det, så det er jo super. Men så kan man på en måde sige at det ville være biligere at købe et hus. Da man så kun skal betale til selve lånet. Dog stadig et røvlækkert rækkehus :th2:

[Nils 10]

Men så kan man på en måde sige at det ville være biligere at købe et hus. Da man så kun skal betale til selve lånet.

Nej det kan man ikke sige. Uanset ejerform består ens boligudgift af renter og afdrag, forskellige former for forbrug plus skat og vedligeholdelse. Principielt er der ikke forskel på prisen for en bostadsrätt og en fastighet.:)

[kpc1983 10]

Nej det kan man ikke sige. Uanset ejerform består ens boligudgift af renter og afdrag' date=' forskellige former for forbrug plus skat og vedligeholdelse. Principielt er der ikke forskel på prisen for en bostadsrätt og en fastighet.:)[/quote'] Ja det kan du have ret i...!

[Guest Mogens]

Ja det kan du have ret i...!

Men der kan være stor forskel i det antal kroner, du har i hånden efter ejerperiodens udløb ! (fortjeneste ved salg)

[Guest Trine]

Men der kan være stor forskel i det antal kroner, du har i hånden efter ejerperiodens udløb ! (fortjeneste ved salg)

Og i disse opgangstider skal vi huske at det altså kan lade sig gøre at tabe penge på boligmarkedet.. (underskud ved salg)

[Nils 10]

Men der kan være stor forskel i det antal kroner, du har i hånden efter ejerperiodens udløb ! (fortjeneste ved salg)

Hvorfor skulle der være forskel på fortjenesten bostadsrätt/hus? Det er da det samme. Den eneste forskel er, at gælden i en bostadsrätt er om ikke skjult, så gemt lidt ad vejen.:) Ja skidtet kan også falde i pris. Sidste gang det skete her i Sverige skulle "alle" sælge fordi de havde mistet jobbet pga tjocka farbrorns kartoffelkur from hell. Ulykken er ikke, at priserne falder, men at man er nødt til at sælge på det værste tidspunkt, så statistisk set har vi danskere en fordel - der kan være svensk krise samtidig med, at det går fint i Danmark - så får vi kun fordelene.:p

[Guest Mogens]

Hvorfor skulle der være forskel på fortjenesten bostadsrätt/hus? Det er da det samme.

Hvorledes ser prognosen ud for fortjenester på disse 2 ejendomstyper - i Sverige? Følger man situationen i DK, stiger lejligheder mere end huse - en lejlighed på Islands Brygge/Sluseholmen er siden primo 2005 steget med mere end 100.000 kr pr. måned...

[Miriam 10]

Hvorledes ser prognosen ud for fortjenester på disse 2 ejendomstyper - i Sverige? Følger man situationen i DK, stiger lejligheder mere end huse - en lejlighed på Islands Brygge/Sluseholmen er siden primo 2005 steget med mere end 100.000 kr pr. måned...

Vi bor selv i rækkehus, og klager ikke over den stigning der har været bare på den korte tid vi har haft det. Så der sker da en hel masse i den gruppe.

[Nils 10]

Hvorledes ser prognosen ud for fortjenester på disse 2 ejendomstyper - i Sverige? Følger man situationen i DK, stiger lejligheder mere end huse - en lejlighed på Islands Brygge/Sluseholmen er siden primo 2005 steget med mere end 100.000 kr pr. måned...

Når lejligheder stiger mere end huse, er det fordi lejligheder - statistisk set der var den igen - har bedre beliggenhed end huse. Lejlighederne ligger i centrum. Det ser man jo også i Sverige - det er ikke det, at det er en lejlighed, der gør, at den ser ud til at ville stige mere, det er det, at den har bedre beliggenhed. Og så er der selvfølgelig nogle områder, der går gennem taget, som Islands Brygge, der rykker op i første division af forskellige årsager. Af det kan man lære, at man tjener mest på boliger af god kvalitet.:)

[Guest Mogens]

Når lejligheder stiger mere end huse, er det fordi lejligheder - statistisk set der var den igen - har bedre beliggenhed end huse. Lejlighederne ligger i centrum. Det ser man jo også i Sverige - det er ikke det, at det er en lejlighed, der gør, at den ser ud til at ville stige mere, det er det, at den har bedre beliggenhed. Og så er der selvfølgelig nogle områder, der går gennem taget, som Islands Brygge, der rykker op i første division af forskellige årsager. Af det kan man lære, at man tjener mest på boliger af god kvalitet.

Eller ser sig for ifm. en given handel. Stor friværdi en i en bostadsrättsforening er jo en ekstra gevinst, der kan høstes, hvis man kan overbevise naboerne om fornuften i udbetalingen/belåningen...

[Nils 10]

Stor friværdi en i en bostadsrättsforening er jo en ekstra gevinst' date=' der kan høstes, hvis man kan overbevise naboerne om fornuften i udbetalingen/belåningen...[/quote'] Du høster ikke, hvor du ikke har sået: Den friværdi, der er i BRF'en, har du jo betalt for da du købte lejligheden.:o Lejligheder stiger stille og roligt med markedet næsten efter en fast notering, men hvis man vil gøre et klipp, skal man nok købe et hus, hvor man kan se nogle muligheder - som alle andre ikke har set.

[Guest Mogens]

Du høster ikke, hvor du ikke har sået: Den friværdi, der er i BRF'en, har du jo betalt for da du købte lejligheden.

Hva' mener du? - som jeg læser din posting, mener du, at prisen sættes efter, hvor stor avgiften er? Når jeg skimmer boligmarkedet, er prisen på en given bostadsrätt sjældent afhængig af, hvor stor avgiften er - de koster, hvad de nu koste kan ift. udbud/efterspørgsel. Er du heldig at købe en bostadsrätt med stor "indre" friværdi (lille belåning), vil det derfor også være din gevinst at få friværdien udbetalt. Et eksempel - du køber den 1/1 en bostadsrätt til 2 mill, hvor belåning i huset via foreningen kun er 50%. På et bestyrelsesmøde og generalforsamling besluttes det at optage lån, hvor provenuet deles ud til ejerne. Efterfølgende sælger du den 1/3 din lejlighed for 2 mill igen, og du har tjent det omtalte provenue... Overfør ovenstående tænkte eksempel til et lidt større perspektiv. Det kan sjældent lade sig gøre i helt nye beboelser (Dockan), idet huset ér belånt til tagskægget. Det lader sig imidlertid gøre i beboelser, der er yngre, og som har mærket værdistigning...

[Nils 10]

Hva' mener du? - som jeg læser din posting, mener du, at prisen sættes efter, hvor stor avgiften er? Når jeg skimmer boligmarkedet, er prisen på en given bostadsrätt sjældent afhængig af, hvor stor avgiften er - de koster, hvad de nu koste kan ift. udbud/efterspørgsel. Er du heldig at købe en bostadsrätt med stor "indre" friværdi (lille belåning), vil det derfor også være din gevinst at få friværdien udbetalt. Et eksempel - du køber den 1/1 en bostadsrätt til 2 mill, hvor belåning i huset via foreningen kun er 50%. På et bestyrelsesmøde og generalforsamling besluttes det at optage lån, hvor provenuet deles ud til ejerne. Efterfølgende sælger du den 1/3 din lejlighed for 2 mill igen, og du har tjent det omtalte provenue... Overfør ovenstående tænkte eksempel til et lidt større perspektiv. Det kan sjældent lade sig gøre i helt nye beboelser (Dockan), idet huset ér belånt til tagskægget. Det lader sig imidlertid gøre i beboelser, der er yngre, og som har mærket værdistigning...

Hvis du går ud fra, at folk køber lejligheder i blinde, så har du naturligvis ret. Men mon ikke de fleste har en fornemmelse af, at der knytter sig en gæld til en lejlighed. Hvordan gælden afspejler sig i avgiften er afhængig af, om foreningen amorterer hårdt eller kører på frihjul, men det ved de fleste vel - svenskerne i hvert fald og de danskere, der har læst Pendlerguiden Bolig.;) Det, du beskriver er (det usandsynlige scenario), at BRF'en tager et stort lån i ejendommen og udbetaler pengene til medlemmerne. Dermed vil avgiften stige, da der skal betales renter, og den gæld, der er knyttet til lejligheden vil stige. Hvis ikke købsprisen falder tilsvarende, så tror jeg, købers førerhund vil knurre ret insisterende.

[kpc1983 10]

Vi bor selv i rækkehus' date=' og klager ikke over den stigning der har været bare på den korte tid vi har haft det. Så der sker da en hel masse i den gruppe.[/quote'] Lydder dejligt at der også er prisstigner på rækkehuse, da det nok er det vi evt. vil købe, hvis vi kommer afsted over sundet. (Som JEG håber vi gør). Kan du sige noget om hvor mange % det ca er steget...?

[Guest Mogens]

Hvis du går ud fra, at folk køber lejligheder i blinde, så har du naturligvis ret. Men mon ikke de fleste har en fornemmelse af, at der knytter sig en gæld til en lejlighed. Hvordan gælden afspejler sig i avgiften er afhængig af, om foreningen amorterer hårdt eller kører på frihjul, men det ved de fleste vel - svenskerne i hvert fald og de danskere, der har læst Pendlerguiden Bolig.

Næppe -> fænomenet er ukendt for danskere...

Det, du beskriver er (det usandsynlige scenario), at BRF'en tager et stort lån i ejendommen og udbetaler pengene til medlemmerne. Dermed vil avgiften stige, da der skal betales renter, og den gæld, der er knyttet til lejligheden vil stige. Hvis ikke købsprisen falder tilsvarende, så tror jeg, købers førerhund vil knurre ret insisterende.

Det er der jo "ingen", der ved - de færreste gennemgår lånene på dén måde. Ligesom, når der for mange handles bil - kan man betale afdragene, er verden lige...

[Miriam 10]

Lydder dejligt at der også er prisstigner på rækkehuse, da det nok er det vi evt. vil købe, hvis vi kommer afsted over sundet. (Som JEG håber vi gør). Kan du sige noget om hvor mange % det ca er steget...?

Har sendt dig en personlig besked

[Guest PeterK]

Lydder dejligt at der også er prisstigner på rækkehuse, da det nok er det vi evt. vil købe, hvis vi kommer afsted over sundet. (Som JEG håber vi gør). Kan du sige noget om hvor mange % det ca er steget...?

Jeg kan sige at på Ön Limhamn er priserne steget ca. 300% siden vi købte i 2001 (Vi solgte den i 2004)...... Apropos prisstigninger i DK er den IKKE kun lejligheder.....Huse i Nordsjælland stiger for sindsygt....150M2 standard parcelhuse er steget 1 - 1,2 mio i 2005

[Nils 10]

Nu jeg alligevel er i gang med at ødelægge den gode stemning: Beretninger om eksplosive stigninger på svenske lejligheder skal lige tages med lillebitte gran salt. Hvis købsprisen er 300.000 og man sælger lejligheden igen senere for 900.000, så ligner det 200 procent, men det tal er ikke reelt, for det er ikke lejlighedens værdi, der er steget så meget med mindre ejendommen er helt gældfri. Hvis samme lejlighed er 600.000 værd og den del af foreningens gæld, der svarer til lejlighedens fordelingstal er 300.000, så er 300.000 en fornuftig købspris. Hvis lejligheden så stiger i værdi til 1.200.000, så kan den med samme BRF-gæld sælges for 900.000. Det er en værdistigning på 100 procent og ikke 200. Bare så man ikke går helt bagover.:)

[Toft 0]

Hvis købsprisen er 300.000 og man sælger lejligheden igen senere for 900.000' date=' så ligner det 300 procent.[/quote'] Jeg tager dit eksempel med et lillebitte gran salt så, da dit regnestykke mere ligner en 200% stigning ;)

[Nils 10]

Jeg tager dit eksempel med et lillebitte gran salt så' date=' da dit regnestykke mere ligner en 200% stigning ;)[/quote'] Æv nu gik jeg ellers lige og troede, at det tredobbelte var det samme som 300 procent, men procentregning er ingen eksakt videnskab. :)