At arbejde i Sverige...

[Guest Mie]

Jeg har indtryk af, at det er ekstremt få danskere, som efter at være flyttet over Øresundsbroen, også arbejder i Sverige. Jeg er faktisk meget interreseret i at høre om erfaringer/oplevelser fra folk, som har fundet job på det svenske arbejdsmarked (ikke så meget fra selvstændige).

[SanneJ 10]

Hej Mie. Jeg flyttede til Sverige, pga. at jeg fik arbejde herovre. Dvs. jeg fik en Ph.D-plads på Universitet i Lund, så jeg skal arbejde her herovre i mindst 4 år. Selvom jeg er lönnet, er det måske ikke et "rigtigt" arbejde, da det ligeså meget er en uddannelse. Der gik ikke en uge med pendlingen, för end jeg besluttede mig at flytte, selvom jeg boede i Kbh og havde mc, så jeg ikke engang körte med toget. Måske trak det også at kunne bo og leve billigere og köbe ny (og större) mc. Men mine erfaringer fra det svenske arbejdsmarked, som jo så kun er en sammenligning af Kbh. Universitet, DTU og Lunds Universitet er, at de umiddelbart har flere penge herovre, men at de, som alle andre steder, har udsigt til nedskäringer på mange områder. Lönningerne er umiddelbart lavere herovre, men i og med skatten og leveomkostningerne også er lavere, tror jeg sådan set, at det alt ialt er det samme. Svensken er flinke og rare som kolleger (også), og meget interesserede i dansk sprog og kultur (kun skåninge?). Min afdeling på Lund Uni. har stor (og god) kontakt til erhvervslivet, og jeg kunne sagtens forestille mig at söge job herovre, når jeg er blevet färdig. Min störste udfordring har väret at läre at skrive på svensk (og gå til eksamen på svensk ), men som med sproget er der kun en vej frem og det er at blive ved med at forsöge. I og med at jeg omgås med svensken dagligen, har jeg nok haft nemmere ved at vende mig til det svenske sprog. Jeg tror sådan set ikke, at mine kolleger forventede at jeg ville läre mig at tale svensk, men jeg synes det hörer sig til, når jeg har mit liv her. De mener også selv, at de forstår dansk, men det gör de ikke! I de förste måneder snakkede jeg derfor heller ikke så meget, jeg forsögte bare at lytte og pröve at forstå. Min förste erfaring mht. sprog var nok også, at ét er, at vi siger, vi forstår svensk normalt sådan ca. 60-70%, men at skulle forstå det 100% og väre med i en samtale, er noget HELT andet. Nu har jeg arbejet herovre i 1½ år, og det går da bedre med sproget nu, så alt ikke bare er "bra" eller "inte bra". Jeg synes ikke der har väret de store problemer umiddelbart, andet end at jeg startede med at få et midlertidigt personnummer, så jeg kunne få lön udbetalt. Jeg fandt dog först ud af langt senere, at det var et midlertidigt personnummer jeg havde fået, og det har väret ret omständigt at få korrigeret til det nye personnummer alle offentlige steder (Og jeg blev i den forbindelse også nödt til at skulle begive mig til svensk kassaservice ) Men alt i alt en positiv oplevelse at arbejde herovre! :th2: ~Sanne

[skallstorp 11]

Jeg har arbejdet i Sverige i 6 år. Det er meget anderledes end Dk. Tonen er en anden.Man har ikke samme tone som i Dk. Dvs at man har ikke samme frie tone. Man er ikke lige så privat,folk snakker ikke så meget om sig selv. Jeg opfatter det til gengäld ikke lige så stift folk imellem,her mener jeg "arbejdere" og ledelse. Jeg er lige begyndt at arbejde i DK igen (ikke frivilligt,men Sturup havde ikke brug for en der ved en amsse om fly reservedele längere) og det er anderledes. Jeg havde glemt at cheferne ikke altid har samme respekt for de ansatte som i S. Men jeg nyder den frie tone der er i Dk. Jeg ville gerne slippe for at pendle hvis jeg kunne få job i S igen,men det er ikke så let for en der bare ikke kan läre sproget efter 9 år herovre. Så indtil chancen kommer vil jeg nyde mine Danske kollegaer.Vinder jeg i lotteriet og kommer tilbage til flybranchen vil jeg dog blive ved med at arbejde i DK,det er lettere. Men et stort savn er at man har fri ved börns sygdom i S og så er der generalt mere respekt for at man lige skal gå fordi der er Lucia i skolen.

[Guest Mie]

Tak for svarene - det var rigtig interresant at læse!