Jump to content
Nils

Hjælp Dorris og Aage!

Recommended Posts

Nu er jeg snart færdig med at skrive den nye opdaterede skatte-sektion til Pendlerguiden, så for at hype denne nært forestående meganyudgivelse, er her en lille gåde, hvis svar sikkert vil overraske mange - vel at mærke glædeligt. :p Ægteparret Dorris og Aage Gyldenspjæt, der begge arbejder i Danmark, køber en skånsk ejendom fra 1800-tallet for 10 millioner. Den er skattevurderet (taxeret) til 5,6 millioner. De har ingen formue i øvrigt. Der er ingen gæld i ejendommen. Hvad skal Dorris og Aage betale pr.år i ejendomsskat og formueskat til Sverige? Note 1: Svensk ejendomsskat er 1 procent af vurderingen for en sådan ejendom. Note 2: Svensk formueskat er 1,5 procent af den formue, der ligger over tre millioner for et par. 1,5 millioner for en enlig.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Bor ikke i Sverige endnu, men ud fra det jeg har læst/undersøgt indtil videre omkring dansk svenskere vil jeg komme med dette bud:

Nu er jeg snart færdig med at skrive den nye opdaterede skatte-sektion til Pendlerguiden, så for at hype denne nært forestående meganyudgivelse, er her en lille gåde, hvis svar sikkert vil overraske mange - vel at mærke glædeligt. :p Ægteparret Dorris og Aage Gyldenspjæt, der begge arbejder i Danmark, køber en skånsk ejendom fra 1800-tallet for 10 millioner. Den er skattevurderet (taxeret) til 5,6 millioner. De har ingen formue i øvrigt. Der er ingen gæld i ejendommen. Hvad skal Dorris og Aage betale pr.år i ejendomsskat og formueskat til Sverige? Note 1: Svensk ejendomsskat er 1 procent af vurderingen for en sådan ejendom. Dvs. 56.000 kr. for 5,6 mill. Note 2: Svensk formueskat er 1,5 procent af den formue, der ligger over tre millioner for et par. 1,5 millioner for en enlig. Dvs. 84.000 kr. for 5,6 millioner.
Men da de ikke har en indkomst i Sverige, skal de vel ikke beskattes for ovenstående. Dvs. de skal vel betale minimums ejendomsskat på 2.800 SEK årligt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Men da de ikke har en indkomst i Sverige, skal de vel ikke beskattes for ovenstående. Dvs. de skal vel betale minimums ejendomsskat på 2.800 SEK årligt.
Du er inde på noget - formueskatten klikker først ind efter de første tre millioner, så det er kun 2,6, der beskattes. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest Supermule

Jeg trækker lige mit bud tilbage... De skal da betale formueskatten i det land de betaler skat i...Dvs DK.... Det vr mit sidste bud... :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Angående svenske skatteregler, så skal herfra lyde et dybt suk. Eller som man udtrykker det langt mere præcist på det herlige sprog svensk: suck! Jo, man betaler skam formueskat. Hvis man har en. Ejendommens taxeringsvärde og dermed hele formuen er 5,6 millioner, så Dorris og Aage Gyldenspjæt skal betale 1,5 procent formueskat af det, de har over 3 millioner altså 2,6 millioner - teoretisk 39.000. Jeg ser lige bort fra den såkaldte dæmpningsregel, der betyder, at virkningen af en stigining i taxeringsvärdet fordeles over tre år. Først skal Gyldenspjæts lige betale ejendomsskat: 56.000 uden begrænsningsreglen, men med begrænsningsreglen 2.800 for de første tre millioner af ejendomsværdien plus 26.000 for de sidste 2,6 i alt 28.800 - de slipper altså med det halve på grund af fattigdom. Ved hjælp af begrænsningsreglen er ejendomsskatten sænket fra 56.000 til 28.800. Den er dermed sænket med - 48,5 procent - og dermed skal den del af formueskatten, som vedrører boligen (her det hele), ifølge endnu en begrænsningsregel også sænkes med 48,5 procent (18915), så der i stedet for de 39.000 kun skal betales 20.085 kr i formueskat. Alt i alt bliver ejendomsskatten og formueskat for en ejendom til 10 millioner ca. 48.885 SEK pr. år. En svensker skal betale det dobbelte. Men et er teori, et andet praksis. Læg mærke til taxeringsvärdet på denne ejendom, http://www.hemnet.se/search/maklarutbud/object_frame.asp?objektid=3044796&service=hemnettodn&caller=main&area=13&kommun=60,109,110,125,230&url=http://www.bostad.dn.se/bostadsborsen/sok/results/ der er sat til salg for den ganske vist urealistisk høje pris 10 millioner SEK. Ejendomsskat for Gyldenspjæts er her de berømte 2.800. Formueskat 0. Ejendomsskat for typisk svensker: Knap det tidobbelte. Så kan de lære det. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Gåder er jo altid sjovt Hej Nils! Fantastisk idé -også med skatteguiden -super initiativ!!!, men måske skal du også selv have én gåde? Det bliver selvfølgelig en let en:-) Jens (dansk statsborger og ansat i Danmark) og Veronica (Svensk statsborger og ansat i Sverige) er gift og bor i Malmö. De er pludselig blevet lidt i tvivl om hvad der gælder for deres skattemæssige situation og vil gerne have din hjælp. Her kommer deres oplysninger: De bor i bostädsrätt i Sverige (se hvor nemt vi gør det:-) Derudover har de et sommerhus/stuga i Danmark, som godt nok er fritaget for ejendomsvurderingen. Jens arbejder altovervejende i Danmark, men har en hjemmearbejdsplads som han anvender ca 15%. Samtidig laver han af og til lidt ekstrahjælp hos venners virksomheder som udbetaler det til ham som B indkomst. I forbindelse med sin hjemmearbejdsplads har Jens fri bredbånd, telefon og avis betalt af den danske hovedarbejdsgiver. I det hele taget har Jens været et godt parti for Veronica, da han har positiv kapitalindkomst, omend det nu ikke er så voldsomt enddda.... Hvilke skattemæssige overvejelser bor Jens og Veronica gøre sig?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er det jo ikke en skattebrevkasse, men ham Jens skal passe på, at han ikke får for meget hjemmearbejde. Der gælder jo den regel, at der i ingen tremåneders-periode må være mere end 50 procent hjemmearbejde, og desuden skal man så passe på 75 procent reglen. Disse små opgaver, som man laver mod honorar, vil måske blive tolket som "frit erhverv", som er skattepligtigt i bopælslandet. Hvad sommerhuset angår, så er det nok et af de tilfælde, hvor ordet dobbeltbeskatning virkelig kommer til sin ret. Her vil både Danmark og Sverige være med, hvis man fortæller dem alt, men de svenske vurderingsregler er meget milde. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Nils! Du er selvfølgelig skarp! :-) Jens ligger jo på de 15% som tidligere havde været relevante ift. E101, men som nu er afskaffet. Du har også ret i 75% af hensyn til det danske personfradrag. Tilgengæld er der nok et par interessante oplysninger mere, nemlig B-indkomstens betydning i DBO mellem Sverige og Danmark. Jens skal derfor huske at regulere sin danske selvangivelse idet hans danske arbejdsgiver vil beskatte ham af frynsegoder. Dernæst skal Jens jo nok vurdere (alt afhængig af hans indkomstsituation) om han ikke vil beskattes af kapitalindkomst i Sverige:-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg forholdt mig nu ikke til nogen forældet 15-procentsregel, men til kombinationen af hjemmearbejde og disse løse opgaver, der nemt kan havne i bopælslandet skattemæssigt og dermed er 75-procentreglen i fare. Hvis man kører lige på græønsen, kan man jo hurtigt komme over på den anden side. Jeg går ud fra, at Jens ønsker at være grænsegænger, så han kan trække svenske renter fra og holde sin arbejdsgiver glad. Hvor kapitalindkomst beskattes er jo ikke noget, man selv tager stilling til, med mindre man vil ud i særlige selskabskonstruktioner. Hvis Jens har en formue, som giver et afkast, så skal den og det - som udgangspunkt - beskattes i Sverige. Hvis det er en grænsegængers indkomst af fast ejendom, så er det i Danmark, det sner. Uproblematisk med mindre han er rik som ett troll. Så vidt jeg ved står der ikke noget i denne sammenhæng interessant om såkaldt B-indkomst i DBOen, men belær mig. Der er noget specielt med kunstnere og deres honorarer, men det er vel ikke aktuelt. Det er i øvrigt meget sjovt med det sommerhus, at hvis "Veronica" er helülle-svensker, så kan hun ikke eje det, eller halvdelen af det. Hun kan vel ikke engang arve det. Eller også er der nogle særlige milde undtagelser i den slags tilfælde.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Vi er naturligvis ude i "grænse":-)området...... Men det er normalt at DBO skelner mellem A-indkomst og B indkomst. Hertil skal siges at fri telefon, avis og et par andre undtagelser er B-indkomst. Viser vel bare hvor kompliceret skatteområdet kan være, men dermed jo også rigtig spændende.....;-) Honorarer, der er B-indkomst, er ikke omfattet af begrænset skattepligt, med mindre den indtægtsgivende virksomhed udøves fra en lokalitet her i landet, som personen selv disponerer over, se TfS 1998, 556 om en person, der ikke ansås for at have fast sted i Danmark. Se også afsnit B.2 og afsnit C.1.1.3. Se LV D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5 og 14 samt de enkelte DBO'er. Artikel 14 er pr. 29. april 2000 udgået af modeloverenskomsten, se LV D.D.2.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

75%-relevans... Der bliver i fm. Veronica og Jens' skattesag nævnt, at 75% er vigtige i ft. Jens' personfradrag. Den vil jeg godt lige begrave lige så godt som mindet om dengang jeg kørte ned af en stejl trappe på cykel... Hvis man ikke opfylder kravet om at blive grænsegænger i skattemæssig forstand (75% eller mere indkomst fra DK), er man begrænset skattepligtig. Hvis man er begrænset skattepligtig til DK i mindre end hele kalenderåret, er der intet personfradrag. Hvis man derimod er begrænset skattepligtig til DK hele året, er der personfradrag. Har man fx et job, hvor man nogenlunde selv kan bestemme hvornår man vil arbejde, men i øvrigt hele året er ansat (det kan være man fx er tilknyttet et vikarbureau og selv bestemmer hvornår man vil arbejde i DK), er man ansat i DK, men arbejder nødvendigvis ikke her hele året. Man har fx lidt arbejde i marts, juni og fra oktober og året ud. Den danske indkomst udgør ikke 75% af den samlede indkomst, så muligheden for at blive grænsegænger bortfalder, men der er stadigvæk fuldt personfradrag, da man hele året har været ansat i DK. At man så skal fratrække renteudgifter i Sverige med den lave skattemæssige værdi på 30% i ft. den danske på 32% opvejes vel af, at man i begge lande får personfradrag.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...