Total nybegynder

[møgpigen 10]

Hej Alle Har siddet herinde og kigget interesseret på de fleste indlæg. Min kæreste og jeg har truffet beslutningen om at flytte over sundet og er så småt gået igang med de indledende forberedelser... - Dvs. at min kæreste har kontaktet SEB bank mhp at få et købebevis, så vi kan gå seriøst igang med at kigge efter lejlighed. Indtil nu forholder jeg mig relativt passivt, da jeg har en masse spørgsmål, som jeg ikke kan få klarhed over, så nu prøver jeg herinde... Min kæreste og jeg har ikke fællesøkonomi, han har en noget højere indkomst end jeg og fra tidligere tider har jeg brændt mig grundigt på fælles banklån, så det ville egentlig passe mig bedst, hvis vi fortsat kunne have seperat økonomi, selvom jeg naturligvis gerne vil have at begge vores navne står på skødet. Vi regner ingenlunde med at det bliver noget problem for ham at få et godt køberbevis og går og venter på det nu :) Jeg har en kedelig gæld på ca. 150.000,- dkr, som jeg har gennem min bank, som er lille og ikke har noget med nogen brokonto eller noget der ligner. Jeg vil gerne beholde dem som bank, hvis det er muligt? Hvordan ligger mulighederne for det, når man flytter til Sverige, at have forbrugslån i Danmark? Hvad vil bedst kunne svare sig? Jeg har også læst at flere har fået lagt deres dyre forbrugslån oveni boliglånet, så de fik bedre rente, men dette forudsætter vel, at min kæreste og jeg har fælles økonomi? Kan man låne boliglånet i 2 forskellige lån i 2 forskellige navne? I givetfald er det en god idé? Kan jeg flytte mit lån til en svensk bank og stadig låne til lejligheden uden at min kæreste kommer til at hænge på noget? Håber at I kan hjælpe med bare noget af det... - Møgpigen

[larscph 18]

Umiddelbart - hvis man ejer en lejlighed sammen (og det gør man hvis man begge står på kontrakten/lagfart) så har man altså også en eller anden form for fælles økonomi. Men hvis din kæreste har det fint med at hæfte for hele gælden mens du har ret til halvdelen af lejligheden - og han kan få lov til at låne penge under de vilkår - så er der jo som sådan ikke nogen til hinder for det. Umiddelbart ville jeg dog mene at man vil foretrække at ENTEN ejer han lejligheden og har hele gælden i den ELLER også er i fælles hæftende for begge dele. Om han så i praksis betaler hele huslejen er jo en anden sag. Vi nøjes med én svensk konto til at betale girokort mm fra. Vi har Nordea bank som har fillial i både DK og SE og således kan vi have én gratis overførsel om måneden til vores svenske konto, hvilket er ret smart. Men som sådan behøver du blot et VISA Dankort, så er du faktisk fint kørende i Sverige - de tager det mere eller mindre "alle" steder. Du kan godt flytte lån til en svensk bank, men alt andet lige er det svært at se fordelen i det med mindre du skal til at arbejde i Sverige. Du kan sagtens have dansk bank og danske lån. På samme måde har jeg også dansk Q8 kort, dansk mobiltelefon, osv. Det med 2 forskellige lån. Jeg forstår ikke - hvorfor er de du vil have delt LÅNENE op? Hvis i køber lejligheden sammen ejer i jo 50% af den hver isæt og skulle det blive nødvendigt at flytte vil man jo sælge lejligheden alternativt købe den ene part ud. Det bliver da kun mere kompliceret og ikke mere sikkert af at have to lån, som jeg ser det. Og... Kan du så lige komme igang med at være lidt aktiv sammen med ham, boligkøb er vel noget af det man er fælles om?! :-)

[møgpigen 10]

Tusind tak for hjælpen :) Som skrevet er jeg total nybegynder og havde faktisk fået indtrykket af, at det IKKE var muligt at have dansk bank og lån, når man flyttede til Sverige. Du har også ret i, at det fedeste ville være at være fælles om det, og nu vil vi da helt klart foretrække at få et fælles svensk lån (og bolig), og at jeg så stadig har mit eget lån i DK. - Men hvordan med rentefradraget?

[larscph 18]

Det var så lidt. Det kan sagtens lade sig gøre med en dansk bank. Rentefradraget på et svensk lån: Hvis I begge arbejder i Danmark betaler i skat til Danmark og har fradrag for renterne på det svenske lån på den danske selvangivelse efter danske regler. Da det danske skattevæsen ikke får oplysninger om svenske lån automatisk, skal I sørge for at udfylde selvangivelsen korrekt og medsende opgørelsen fra den svenske bank. Tilsvarende har I også fradrag for befordring, a-kasse, osv helt som normalt. Når i er fælles om lånet er det normalt sådan at rentefradraget deles 50-50 mellem jer, jeg tror faktisk det er tvang og du må således ikke give ham hele rentefradraget hvis han kan udnytte det bedre fordi han f.ex. betaler topskat. Hvis en af jer - eller i begge - arbejder i Sverige er det givetvis anderledes og efter svenske beskatningsregler, som jeg ikke kender til. Vores bank var meget god til at rådgive om dette her, de havde konkret en rådgiver der kom ud som kendte til scenariet "bor i Sverige, arbejder i Danmark". Håber I finder noget godt herovre - vi har ikke et sekund fortrudt...

[Jønsson 10]

Hvis man er gift kan man overføre fradraget til sin ægtefælle...

[larscph 18]

Hvis man er gift kan man overføre fradraget til sin ægtefælle...

Helt korrekt...

[Homer 10]

Hvis man er gift kan man overføre fradraget til sin ægtefælle...

..og er du nu så heldig at være gift med én der ikke er skattepligtig i DK kan du få overført hans/hendes grundfradrag også...

[videdal 10]

Hejsa, Jeg vil også gerne give mit besyv mht. boligkøb, lån, renter osv. Som i 'larscph' tilfælde, har vi også Nordea, hvilket viste sig at være en stor fordel. Nu er det ikke fordi det skal være en reklame for Nordea, men i vores tilfælde (begge studerende) var det absolut den ENESTE måde det kunne lade sig gøre på, da man ikke, hvis man ikke begge har fast job, sådan kan komme ind fra gaden til en bank i Sverige og regne med, at de vil låne en penge (det giver selvfølgelig mening). Derfor står I allerede godt ved begge at have job. Det er en stor beslutning at flytte over sundet - det er ikke 'bare lige' - vi taler af erfaring :o) Derfor vil jeg også anbefale, at du tænker dig godt om, hvordan du vælger at være en del af bolig-købet - selvom det er en øv-kommentar, så skal man jo tænke på, hvad der sker, hvis man skulle gå fra hinanden. En bolig er altid en god investering, og uanset hvordan man får 'viklet sig ind i hinanden' (lån, gæld, interne aftaler mv.) så kan man altid få sig 'viklet ud igen' - så du skal ikke være 'bange' for at involvere dig - og så lærer man meget af sådanne bolig-handler og det at flytte til et andet land. Endelig vil jeg sige, at der er STOR forskel på udgifter til oprettelse af lån, stempelafgifter mv. i DK og Sverige - i Sverige er de næsten ikke-eksisterende (ved dog ikke om det afhænger af, at vi er Fordel+ kunder eller om det er sådan generelt), renterne er stort set de samme, men i Sverige kan man jo få 50 års lån - det giver naturligvis ikke den store friværdi, men har man brug for at have en lav husleje de første år kan det være en udmærket ordning. Jo, og en sidste ting: To banker i hvert sit land giver også mulighed for to kassekreditter :o) Ikke at formålet generelt er at opbygge en gæld (tværtimod), men for os har det været en god hjælpende hånd i starten. Pøj-pøj med projektet og velkommen i det Skånske!

[larscph 18]

Lige en enkelt kommentar til det med stempelafgifter. Da vi købte var der tale om en afstykning fra en eksisterende fastighet. Vores (nye) afstykning havde selvsagt ikke været belånt tidligere og derfor skulle vi så betale afgift til inskrivningsmyndigheten for hele pantebrevets pålydende, så vidt jeg husker 2% - det bliver til en pæn sum penge trods alt. Normalt overtager man eksisterende pantebrev(e) til belåning og det er kun hvis man skal låne mere end der hidtil har været belånt at man så skal betale 2% for tinglysning af en pantebrev på det overskydende beløb. Ellers er jeg fuldstændig enig i Jensens betragtninger omkring bolig som investering og ind-vikling og eventuel senere ud-vikling igen. Desuden, hvis man optaget boliglånet hos Nordea skal man endelig sørge for at blive fordel+ kunde (i det mindste få renterne) - ellers bliver man for alvor flået!

[Nils 10]

Det er ganske rigtigt 2 procent, man betaler i stempelskat for at få indtegnet et pantebrev i en ejendom, men det gælder ikke for lejligheder (bostadsrätter), som jo ikke er fast ejendom hertillands. Blot for fuldstændighedens skyld.