Jump to content
Nif

Vandbrønd.

Recommended Posts

Du skal have fat i en "brunnsborrare", der ved alt om "brunnsborrning". Prisen afhænger af de lokale forhold, især naturligvis hvor langt ned, der skal bores, før der kommer vand, og det ved man først, når det lykkelige øjeblik indtræffer, så man kan ikke få et HELT fast tilbud på selve boringen. Hvis du sætter 50.000 af, så er det vel ikke helt tosset - inkl. dykpumpe, ledninger, trykkontakt, hydrofor og eventuel vandrensning. Jeg selv er så heldig, at der kun er ca. fem meter ned til grundvandsspejlet, der hvor boringen er, så jeg klarer mig med en pumpe, der står i et par brøndringe, der er sat ned i jorden, så den ikke fryser. Sådan en pumpe med hydrofor og det hele fås for et trecifret beløb på byggemarkeder, men hvis der bliver længere end 8-9 meter ned, kan den ikke snøfte vandet til sig. Find en brunnsborrare, der bruger Avanti-systemet - www.avantisystem.se - så følger der tydelig og standardiseret dokumentation med af brønden til glæde for gensalgsværdien.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Dem, der sælger vandfiltre, sælger også "vattenanalyser". Prøv at google på "vattenrening". De sender en lille beholder, som man skal fylde vand i og returnere. Måske kan du finde et billigt ind-i-varmen-tilbud - ellers koster en rigtig prøve vel en tusses penge. Det perfekte tidspunkt for en vandanalyse er faktisk nu efter en lang varmeperiode, hvor der ikke er tappet noget vand i huset, fordi det er en byggeplads. Tag prøven om torsdagen og send den om fredagen. Så får laboratoriet den mandagen efter og undersøger den om tirsdagen, hvor den strutter af nyfødte baktusser - og du kan fortælle sælger, at vandet desværre er "otjänligt", hvilket må give et nedslag på mindst 50.000 kroner, da I så er nødt til at få lavet en ny boring. :cool: Når I har overtaget huset, lukker I op for alle haner en weekend og får brønden fyldt op med frisk grundvand fra jordens indre. Så skulle der ikke være mer. :rolleyes: Ellers må I købe et af de utallige filtre, der alt efter konstruktion tager stort set alt. Selv et uran-filter, kan man få, har jeg set, men nu er det jo ikke i Barsebäck i kigger... Det koster ikke noget - ud over strøm til pumpen - at tage vand fra egen brønd. En klassisk brønd forstået som et fem-otte meter dybt hul i jorden foret med betonringe er i 2006 egentlig en andenrangs vandforsyning til en helårsbolig. Der er alt for stor risiko for, at der løber vand til ovenfra i stedet for nedefra. Sådan en brønd kan man bruge til at vande havegangene med, men til husholdningsvand skal man have en boring - altså et rør, der er boret 30-40 meter ned i jorden og er helt tæt. Så hvis det er en brønd-brønd, så skal det under alle omstændigheder trække kraftigt ned i karakterbogen, uanset hvad prøven siger. :) vh Nils, en bæk, to brønde og en boring

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Dem' date=' der sælger vandfiltre, sælger også "vattenanalyser". Prøv at google på "vattenrening". De sender en lille beholder, som man skal fylde vand i og returnere. Måske kan du finde et billigt ind-i-varmen-tilbud - ellers koster en rigtig prøve vel en tusses penge. [/quote'] Er det os, der skal betale det? Burde det ikke være sælger, der sørger for en vandtest? Det er jo lidt selvmodsigende, synes jeg... At hvis vi 'tømmer' brønden kan vi få rent, godt vand, men at brønden i og for sig er utidssvarende. Det ER nemlig sådan en gammel gut med vægge og seks-otte meter dyb, 1,5 meter i diameter og med et låg på med hul i... Jeg tror faktisk ikke engang at den har betonringe, men sten - så den må være rigtig gammel... :sad: Så jeg læser dit svar som at vi bør få lavet en ny, 'rigtig' boring? Hvordan forklarer man lige det til sælger/mægler, hvis argumentet om at vandet er dårligt, ikke er tilstede?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Måske har sælger fået lavet en prøve på vandet. Det vil være nærliggende, når man har sådan en brønd, men ellers hører det nok ind under, hvad køber må undersøge for at opfylde sin undersøgelsespligt - dermed er det også køber, der som udgangspunkt må betale analysen. Men alt er jo til forhandling. I kan også sige, at så længe sælger ikke har vist, at vandet er o.k., så må udgangspunktet være, at det ikke er o.k. Det jeg prøver at udtrykke er, at det skal påvirke prisen, at der ikke er ordentligt vand, og en brønd af den karakter er ikke ordentligt vand. Det vil en prøve formentlig understøtte. Men også selv om vandet er o.k., så er sådan en brønd ikke en god vandforsyning, for den er som sagt udsat for, at der kommer overfladevand ned f.eks. i forbindelse med tøbrud. Så skal man tænke på, om der er marker tæt på, hvor der bliver sprøjtet og gødslet, og om der er sivebrønde - eventuelt ens egen - men også på mere daglig basis ved man aldrig rigtigt, hvad der lever - og dør - i sådan et hul i jorden. :sick: Men altså: jo mere man pumper op, jo renere bliver vandet, så man kan da godt leve med det - især hvis man ikke har eller planlægger småfolk med følsomme maver - men uanset om vandet i dette øjeblik er drikkeligt, er det en klar kvalitetsbrist ved huset, som må afspejle sig i prisen - for I får nok ikke sælger til at etablere en boring, og hvis I gør, kommer I jo indirekte selv til at betale for det. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...