Guest martin Anmeld indhold Skrevet July 28, 2004 Hejsa alle.. Jeg har fået fat i en mail med følgende arrangement. Dette er den originale mail der klippes ind, derfor vil du tilmelde dig, så skriv til mig på min mail: mthyg@danskebank.dk da jeg så vil sende tlf. nummeret til jer. Det drejer sig om race på Sturup: Hej alle, I har så vidt jeg husker alle givet udtryk for at I havde venner/kolleger der var interesserede i et komme med på Sturup. Som det ser ud nu, har jeg ca 20 ledige pladser og de skal fyldes så hurtigt som muligt. Jeg ser klart helst gadecykler, da det er et hyggearrangement. Meld hurtigt tilbage med hvor mange der er interesserede. Nedenfor er opført den sædvanlige smørre - så ved de hvad de går ind til. Når jeg har fået tilbagemeldinger, vil jeg foretage streng, diktatorisk udvælgelse og betalingsinfo vil blive sendt til de pågældende. Mvh Niels :-) XX XXX XXX ----->>>> PS. Jeg mangler også flagvagter, så hiv fat i din wannabe biker-ven og hør om ikke han/hun vil lege (lønnet) official for en dag. ------ Dato: lørdag d. 14 august kl 9-17 Pris: 430,- Dkr Vejen kender folk vist efterhånden - ellers kig her: http://www.sturupraceway.dk/ -->> "Kort" nederst på siden. Jeg vil foreslå at mødes lige inden betalings anlægget på SE-siden og få koordineret med brobillet. Man må godt dele og 10 klip koster 750kr. Der ligger to tankstationer på vejen. En Statoil knap 10km fra selve banen, så der kan man tanke op. MØDETID kl 8 !! Kom sørg for at være der kl 8 og tape din ged ind så du er klar til kørermøde kl 8.30. Første hold starter forhåbentlig kl 9 hvis vi er klar til det. Krav for deltagelse: 1. Motorcyklen er renvasket Kåbedele er fast monterede Eventuelle tasker, topbokse m.v. er afmonterede Dækkene har tilstrækkeligt mønster til banekørsel (typisk 2-3 mm over hele fladen). Spejle og blinklys er afmonterede eller tildækket med tape (malertape er ikke godt nok!) For- og baglygte er afmonterede eller slukket og tildækket med tape Bremselys er frakoblet eller tildækket med tape Motorcyklen ikke lækker olie (check bundprop og oliefilter) eller ”sveder” Forgaflen ikke lækker olie Fodhvilere er fast monterede Bremse- og gearpedal (og evt. ledforbindelser) er fast monterede Bremsecalipere er fast monterede For- og bagbremse fungerer. Der er fast trykpunkt og rigelig belægning på bremseklodserne Affjedring og ”styretøj” fungerer tilfredsstillende Styr og greb er fast monterede og har den fornødne frigang ved fuldt styreudslag Gasrullen går tilbage, både ved fuldt styreudslag til højre og venstre Lyddæmperne sidder ordentligt fast Kæden er strammet efter producentens anvisning Hjulaksler og -møtrikker samt kædestrammere er spændt Hvis motorcyklen ikke lever op til kravene, kommer du ikke ud at køre. I så fald tilbagebetales deltager-gebyret ikke. I tilfælde af styrt eller afkørsel skal motorcyklen til fornyet syn, inden der igen køres på banen. Krav til beklædning 1. Hjelm, som skal være af den lukkede type (integral/full face) 2. Heldækkende mc-dragt eller sammenhængende/-lynede/overlappende jakke og bukser 3. Slagbeskyttelse ved skuldre, albuer og knæ 4. Rygbeskytter 5. Mc-støvler 6. Handsker Om du vil køre i læder eller Cordura, bestemmer du selv. Af sikkerhedshensyn kommer deltagere, som ikke møder med komplet beklædning, ikke ud at køre. Deltager-gebyret tilbagebetales ikke i så fald. Krav vedr. adfærd Hensynsfuld opførsel er en betingelse for at deltage i dette arrangement. Det gælder på banen, men også ved kørsel i ryttergården, hvor hastigheden ikke må overstige 20 km/t. Masterkørerens anvisninger mht kørsel skal følges. Ved rådden og hensynsløs kørsel bliver du bortvist. Det samme gælder hvis du ikke overholder reglerne for overhaling. Ved bortvisning tilbagebetales deltager-gebyret ikke. Overhaling Det er tilladt at overhale de andre deltagere på banen - både inden- og udenom. Dog skal overhalingen ske efter følgende regler: Den, som kører først ind i et sving, ejer ideallinien. En bagfra kommende kører skal dog altid respektere den foranliggende - og overhale på et sted, hvor overhalingen sker til mindst mulig ulempe for den, som overhales. Den hurtigere kører må altså ikke stjæle den langsommere kørers ideallinie eller bremseafstand. Hvis to kørere er stort set lige hurtige, må den langsommere kører ikke blokere, hvis den hurtigere tydeligvis ønsker at passere. Er det stadig umuligt at komme fordi, så slæk gassen og fald et stykke tilbage - så går der tid med at indhente den forankørende igen. Alternativt kan man TRILLE igennem pitten og køre på banen igen når flagvagten har meldt klar bane. Ansvarsfraskrivelse Jeg er ikke ansvarlig for noget som helst. Dette er et hyggeligt arrangement med mange begyndere, så hensyn er kodeordet. Ved styrt Kør i pit og underret flagmanden i pitten om styrtet. Banen er ikke ret lang, så hjælpen når hurtigt frem. Altså, lad være med at stoppe op på banen. Flag To steder på banen og i pitten er der en flagpost. Deres anvisninger skal også følges! 1. Grønt flag: Klar bane – både ved start og efter gul flagzone Gult flag, stillestående: Fare, overhaling forbudt Gult flag, i bevægelse: Fare, sæt farten ned, overhaling forbudt Rødt/gult stribet flag: Nedsat friktion på banen, f.eks. olie Rødt flag: Passet standses. Kør langsomt tilbage til pit Ternet flag: Passet slut, kør i pit Sort m. nummer: Udelukkelse. Køreren med det aktuelle nummer skal omgående køre i pit Sort m. orange skive og nummer: Teknisk defekt. Køreren med det aktuelle nummer skal straks køre ind til siden. Vises, hvis cyklen er ved at tabe en komponent, lækker olie eller på anden måde har mekanisk defekt Ved gult eller rødt flag, så lad være med at hamre bremsen i, men rul blot gassen af. Personlig huskeliste: Der er vand deroppe, så en vanddunk til at fylde op. Tørre t-shirts (det er krævende og en svedig affære at køre bane) Tørre sokker (og underbukser for de rigtig slemme) Sandaler/sko Shorts, træningsbukser Madpakke sukkerbar (Lion, Mars, snickers...) kamera :-) Regntøj (så det netop IKKE regner) Jeg sørger som sædvanlig for en stabel sodavand. (medbring selv hvis du påregner at drikke 4 liter cola) Skriv endelig og spørg hvis du er i tvivl om noget. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest palle Anmeld indhold Besvaret August 5, 2004 ARGH..... Hvorfor er man på ferie når det sjove endelig kommer på nettet !!! Er det for sent at tilmelde sig ??? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest martin Anmeld indhold Besvaret August 5, 2004 ja desværre.. jeg har lige hørt at alle pladser er optaget denne gang. men man kunne jo bare køre ud og kigge?? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest palle Anmeld indhold Besvaret August 5, 2004 Tja... det er vel lige så ophidsende som 400 m brystsvømning ??? En flok begyndere på en bane ? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest jesper Anmeld indhold Besvaret August 5, 2004 Ja...du havde været alt alt for overracerkvalificeret til det arrangement, Palle!! Det er vist meget godt de andre også har en chance. ;o) Velkommen tilbage, btw. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest palle Anmeld indhold Besvaret August 5, 2004 Næh hov ... Dét sagde jeg ikke .... Jeg tvivler nu også på, at nogle ville kunne hidse sig særligt op, ved at se mig på en mc ;o) Men, det er unægtelig noget sjovere at køre selv, end at kigge på andre der er lige så langsomme som én selv Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites