Jump to content
Guest martin

Forskudsopgørelse 2005

Recommended Posts

Guest martin

Tja, topic siger egentlig det meste. Er der nogen der har modtaget årsopgørelse for 2005 endnu? Mener bare, at den plejer at komme sidst i oktober, men kan godt være jeg husker galt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest palle

Jeg har også modtaget min, og den ser også korrekt ud. Jeg har modtaget den via eBoks, måske det er derfor den er kommet allerede ?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest lasse

Hej martin Jeg har eller ikke fået den inu. men den kommer nok snart, ellers må vi have fat i ørene på dem :-) Mvh lasse

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Forskudsopgørelserne for 2005 kommer her i løbet af november. Husk at hvis I har ændret adresse i Sverige, får de danske myndigheder altså ikke meddelelse om det, og så ryger forskudsopgørelsen tilbage hvor den kom fra, dvs. til Grænsegængercentret i mange tilfælde. Jeg har hørt, at hvis der er problemer med at få lavet en forskudsopgørelse på den enkelte borger, gør Grænsegængercentret ikke noget ved dem, men venter på at høre fra den enkelte borger. Så hvis I intet har hørt i slutningen af november eller starten af december, så kontakt lige jeres skattemyndighed. Vær i øvrigt opmærksom på, at I skal stå med "Begrænset skattepligtig" i skattekommune, hvis I bor i Sverige pr. 1.1.05 og ikke har bopæl til rådighed i DK. Dette bevirker, at I betaler en gennemsnitsprocent (32) i amts- og kommuneskat, mens satserne for statsskatter (bund-, mellem-, osv.) er de samme for alle. Og lige en sidste ting: hvis I er begrænset skattepligtige til DK i mindre end et helt år, er I ikke berettiget til personfradrag, med mindre I kan komme ind under grænsegængerreglerne. Så hvis I fx stopper med dansk arbejde 1.5.05 og har tjent 100.000 kr., skal disse 100.000 udgøre mindst 75 % af jeres årsindkomst, for at I kan komme ind under grænsegængerreglerne. Grænsegængercentret ved mere om dette, så hvis I tumler med tanken om at skifte til svensk arbejde eller bare stoppe med det danske, så spørg før I mister personfradraget.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest trine

Så har jeg også fået min - men hvad skal jeg stille op med den? Jeg har fået job i SE, sidste år var jeg på dansk su. Er der nogen, der ved, hvordan jeg skal forholde mig? Tak og go søndag

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest jesper

Min mangler fortsat...den er nok "stoppet i systemet" ligesom sidst. Og man får jo ikke noget at vide, før man ringer selv og hører hvad der foregår. Jeg gi´r den ugen ud - og er den ikke dukket op, så er det fat i Skat Sløvesund.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Trine! Du skal tage kontakt med din skattemyndighed, der nok vil spørge lidt ind til hvad du har af indkomst fra DK. Når du så siger, at du ikke har noget at gøre med DK mere, bortset fra en konto måske, skal du ikke længere være skattepligtig til DK, og du kan så smide din forskudsopgørelse ud.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har modtaget et brev fra Told/skat i september (vi flyttede herover i august) hvor der stod at vi i marts vil få en opgørelse vi skal udfylde vedr. indtægt i DK fra 1.1.2004-flyttedato. Vi har ikke modtaget nogen forskudsopgørelse for 2005 endnu men det regner jeg med vi skal alligevel eller? Er der nogen der ved det?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Mette! Det lyder som om at jeres skattepligt til Danmark ophører, når I udrejser til Sverige. Derfor skal I ikke have forskudsopgørelse for 2005. Opgørelsen over indkomster og fradrag i perioden 1.1.04-flyttedato er en selvangivelse, hvor skatemyndigheden skal beregne skatten i den periode, hvor I har været i Danmark.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Vi arbejder stadig i DK men bor i SE og bliver begrænset skattepligtig (selv om vi stadig skal betale fuld skat.....løjerligt navn!). Har de mon sendt noget forkeret til os? Andre der har været i samme situation?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest kim

Mette (og Anton), Mon ikke der er tale om at I fik en besked om at der sammen med den almindelige selvangivelse for 2004 skal foretages en opgørelse af jeres skattemæssige aktiver (f.eks. aktier) ved fraflytningen. Standard er (eller var), at dette sker en måneds tid efter fraflytning fra DK, men man har kunnet få udsættelse - det kunne se ud som om det kære skattevæsen har fundet ud af, at man generelt udskyder opgaven til tidspunktet for almindelig selvangivelse. Jeg er selv flyttet ved udgangen af 2003 og fik en skrivelse fra kommunen som jeg flyttede fra. Man skulle give en række oplysninger som skulle være grundlaget for at beslutte, hvorvidt vi kunne blive begrænset skattepligtige og i øvrigt som nævnt gøre status over skattemæssige værdier (fast ejendom, aktier m.m.) Jeg kan sagtens forestille mig, at denne rutine er blevet moderniseret som følge af etablering af Skat Øresund.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

I skal simpelthen dele jeres selvangivelse for 2004 op i 2 dele - 1 for FØR i flyttede og 1 for EFTER flytningen. I får jo andre forhold, når I flytter som f.eks. større befordringsfradrag, skattefradraget for bro o.l. Det er en god idé, at I simpelthen tager kopier af jeres selvangivelser, inden I udfylder dem og så bruger dem til FØR og EFTER. Husk også, at I kan trække jeres evt. svenske renter fra på jeres danske selvangivelse - men så skal I downloade et skema inde på Told & Skats hjemmeside, jeg husker ikke lige navn/nr., men dette har været indgående debatteret tidligere her i tråden. Håber dette hjælper lidt ellers, spørg bare igen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej igen Mette! Opgørelsen er til at fastslå om man har aktier eller andet, der skal havelågebeskattes. Det er ikke noget farligt - bare man ikke smutter med fx et stort aktieudbytte og "glemmer" at fortælle skattefar om det. Så er der restskatten, renter af restskatten og eventuelt renter af renter af restskatten. Hvis I fortsat arbejder i DK, er der to muligheder: 1) At blive almindeligt begrænset skattepligtig eller 2) At blive grænsegænger (en udvidet form for begrænset skattepligt) Begrænset skattePLIGT betyder, at man er skattepligtig til DK af en begrænset del af ens indkomster og fradrag. Så hvis I begynder at arbejde i Sverige ved siden af det danske arbejde, skal I ikke opgive noget til det danske skattevæsen om den svenske indkomst. Den svenske indkomst er dog rigtig vigtig, hvis man ser på om man opfylder de 75 % indkomst i DK. Hvis I bare bliver almindelig begrænset skattepligtige, skal der ved skatteberegningen for 2004 regnes med to perioder: en før fraflytning og en efter fraflytning. Man regner så skatten for hver af perioderne ud, og så lægger man dem sammen. Et kedeligt arbejde, men med en kugleramme og en kalender er det til at overkomme. Konsekvensen af det er bare, at som begrænset skattepligtig har man ikke ret til fradrag for fx A-kasse og renteudgifter. Desuden er der den store hage ved det, at da der er en periode med fuld skattepligt og en med begrænset skattepligt, får man ikke personfradrag for den begrænsede periode, da den er kortere end et indkomstår. Det er ca. 1.000 kr. om måneden, man så går glip af. Bliver I derimod grænsegængere efter reglerne i Kildeskattelovens § 5 A-D (minimum 75 % af ens indkomst skal være fra DK), får I personfradrag for hele året, og der skal kun foretages én skatteberegning. Og her er der fradrag for renteudgifter og A-kasse.Skatteberegningen foregår så med jeres nuværende skattekommune. I 2005 er der jo så begrænset skattepligt hele året, og skatteprocenten vil så være gennemsnitskommuneprocenten på 32 sammen med statsskatterne (bund-, mellem- osv.). Fradragene afhænger så af om I vil være almindeligt begrænsede eller grænsegængere. Umiddelbart er grænsegængerreglerne at foretrække, for er der A-kasse og renteudgifter et eller andet sted, kan man godt trække dem fra i Sverige, men da man betaler 0 kr. i skat, har fradragene jo ingen værdi. Hvis der skulle være problemer med at få jeres skatteforvaltning til at tro på, at der kun skal én skatteberegning til (har selv været der - et bøvl og vældig frustrerende), så kan I se et vældigt nyttigt link her: http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=152657 På den måde skal I udfylde én selvangivelse, hvilket da letter arbejdet noget. Forestil jer at I skal gå den slagne vej med forfaldsdatoer på renter, der skal selvangives korrekt, forfaldsdatoer på A-kasse og fagforening - så drømmer I sikkert om indbetalinger og forfaldsdatoer de næste par dage. Vedr. de svenske renter kan I tilføje dem på selvangivelsens rubrik med "Øvrige renteudgifter" og vedlægge dokumentation på renterne. Husk at skrive i en kalender e.l. hvor mange arbejdsdage I har - det gør det noget lettere at regne befordringen ud, når man kender antallet af dage, man har arbejdet. Forestil jer at hente arbejdsdage, ferie- og sygedage frem fra de yderste kroge af hjernen et år eller mere efter man har haft dem - på et eller andet tidspunkt vil SkatØresund måske tage den store rive og indkalde alt materiale vedr. befordring for fx 2006. Så er det meget rart at man lige har sat en kryds i kalenderen, når man har pendlet. Når I har glemt alt dette til selvangivelsestid, er der sikkert andre, der har været i samme situation, så spørg herinde igen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest jesper

Puchleitner: Hvof´ dukkede du ikke op herinde noget før!? ;o) Flot forklaring...det må jeg sige. For sådan én som mig, som er en padde der gyser ved tanken om selvangivelser/forskudsopgørelser - så er det rart at se der er hjælp at hente. happy.gif

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, som I kan se på min tilmeldingsdato 08-2004 er jeg kommet lidt sent til, men det har udelukkende været pga. uvidenhed. Jeg læste her i sommer om Steen og hans gode idé, som jeg ikkehavde hørt om før, og så var det jo bare med at komme i gang. Jeg flyttede til Sverige sidste år, og på det tidspunkt havde det været nyttigt for mig med denne debat, men det er nu gået meget problemfrit. Husk forresten at I med koden til TastSelv har adgang til jeres skattemappe på www.toldskat.dk, hvor I i 2005 kan komme til at se de ting, som arbejdsgivere, fagforeninger, A-kasser og banker har indberettet på jer for 2004. Det er vældig nyttigt, når I skal udfylde jeres selvangivelse for begrænset skattepligtige, der kommer som en helt blank selvangivelse. I husker måske fra fordums tid (da I boede i DK), at I enten fik en fortrykt printselvangivelse, som I skulle rette, hvis der var noget der ikke stemte, eller en udvidet selvangivelse med et servicebrev med oplysninger om løn og alt andet. Som begrænset skattepligt får man, hvis man er korrekt registreret, bare en blank selvangivelse, og så er det et større puslespil at udfylde selvangivelsen - især når man har arkiveret sine vigtige papirer i bunken, der med en papirlap er opkaldt "Ting som jeg skal bruge senere". I den bunke ligger der sikkert en masse andet godt, der absolut intet har med skat, og endnu mindre med penge, at gøre. Og Gio: dyr er ikke skattepligtige, så kontakt SkatØresund og hør om du overhovedet skal betale skat, hvis du med en DNA-analyse skrevet på din kvækkepose kan bevise du er en padde ;-) Jeg tror ikke de har besvaret det spørgsmål før...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jørgen, det er altså ikke helt rigtigt, at man som grænsegænger kun skal udfylde een selvangivelse. Der skal både udfyldes en for DK og en for S. Selvom man ingen indtægt har i Sverige, får man alligevel en selvangivelse tilsendt og skal udfylde den, evt. med 0, skrive under og sende den ind. Det er vigtigt, at man ikke bare tænker, nå, men den er jo bare på 0, så den behøver jeg ikke sende ind. De svenske renter skal skrives på en særlig blanket, så vidt jeg husker, men den kan downloades på nettet.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej igen! Jeg blev pludselig i tvivl om, det særlige skema, jeg "snakker" om, var for rentefradrag, eller det måske er for befordring. Jeg kigger i aften, når jeg kommer hjem og skriver her i morgen - ØV, min hjemmePC duer ikke p.t. Der er nogen, der "æder" mine MB.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...