Guest andré Anmeld indhold Skrevet January 1, 2004 Er der nogen her, som har erfaring og indtryk fra Trelleborg? Jeg er ved at kigge på en billig bostadsrätt derovre, og har også tænkt mig at kigge nærmere på byen, men er interesseret i andres erfaringer. Tak for hjælpen, med ønsket om et godt Nytår til alle. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest anders Anmeld indhold Besvaret January 5, 2004 Hej André ...jeg har læst dit spørgsmål og det der fulgte efter i en anden tråd, men syntes nu (som også Toft skrev) det ville være mere passende at det fik sin egen tråd. Jeg bor noget øst for Trelleborg (men stadig i kommunen). Trelleborg er da en hygelig lille by...ingen storby, men den har vel hvad der skal til...? Om aftenen og søndagen er der dog temmelig dødt!!! Tog og busforbindelser til Malmø er ikke noget at råbe hurra for....men så er det jo rart at de svenske biler er lidt mere "økonomisk fair" prissat ;o) Hilsen Anders Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 5, 2004 Tusinde tak for din kommentar, Anders! Jeg er enig med dig og Toft, jeg burde have lavet en selvstændig tråd på emnet. Men jeg var helt ny her i dette forum og kvajede mig, beklager! Undskyld også til dig Toft, hvis du læser dette her..det var en misforståelse fra min side. Anders, det er fin information du giver mig. Jeg tog faktisk til Trelleborg igår aftes for at se byen an om natten - det giver jo et indtryk af området også. Ja, det virkede dødt, men jeg kommer netop til at have en bil, og det bliver mit primære transportmiddel, så jeg kan sikkert leve med de dårlige forbindelser til Malmø.. Hvad synes du om centrum? Jeg syntes selv at området omkring Nygatan og gågaden var utroligt hyggeligt. Tog: Underlige oplysninger man får fra de svenske kilder - på diverse kort kan jeg jo se, at Trelleborg har en jernbane og en station. Men på Banverkets hjemmeside er der ikke noget der hedder Trelleborg station. Og når man går ind på Rejseplanen.dk under "International" og taster Trelleborg ind som mål hvis man tager fra København, ja så får man at vide at man skal med bus fra Malmø! Til sidst troede jeg fuldt og fast på at Trelleborg ikke havde nogen jernbaneforbindelse... Så ringede jeg til "Skånetrafiken" i Sverige for at spørge (kunne jo være banen var nedlagt), og de sagde at Trelleborg IKKE havde nogen jernbanestation. Nårh, det kunne jo tyde på at Trelleborg ikke er kendt for sin jernbane...:-)) Mvh. André Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest anders Anmeld indhold Besvaret January 5, 2004 Hej igen ...det er da helt ok, André! Centrum...tjoe...butikkerne lukker tidligt og alt dør hen..... = dødt om aftenen/søndagen. Kun dagligvareforretningerne holder åbent, så det er jo lidt trist (så triller man da bare til Malmö eller Ystad). Men der er da hyggeligt. Byen går meget op i at ha' det pænt med blomster overalt, park m. fritgående dyreliv, rundkørsler der vinder priser som Sveriges flotteste (wauv!! tillykke!!), etc. etc. Vejen til Malmö er let & behagelig.....motorvejen skal eftersigende stå helt udbygget i 2007...desværre ikke før som det ser ud nu :o( Togstationen skal man lede lææææænge efter (men til gengæld skulle de have et godt togmuseum!!! Kan det ikke gøre lidt op for den manglende forbindelse? hehe *LOL*) Hilsen Anders "Sveriges sydligsta udde" Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest toft Anmeld indhold Besvaret January 5, 2004 André: Ro på du.. Du behøver ikke undskylde noget over for mig, jeg bærer ikke nag Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 5, 2004 Tak Toft og Anders! Kender I det - jeg går med sommerfugle i maven. På fredag kl. 10 skal jeg besigtige en lejlighed i Trelleborg by, og så starter bud-runden. Det bliver interessant for mig at se hvor langt de går op, men de får f.... kamp til stregen. Tak for jeres udmeldinger og kommentarer, de er guld værd. Og tak, Toft, for ikke at bære nag, for jeg må virkelig have givet indtryk af at være en frustreret neurotiker, uuuups. Hilsner fra en forhåbentlig snarlig skåning.... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest peter Anmeld indhold Besvaret January 5, 2004 Der er lige en lille ting, der ikke er så godt... om sommeren stinker der af tang, men umiddelbart er det kun fra byskiltet (når man kommer fra Malmø) og til færgelejet. Så man skal nok ikke bo for tæt på vandetwww.need4wheels.net Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 5, 2004 Wauw, tak for advarslen, Peter - godt at vide. Anders, kan jeg spørge dig om du har oplevet gener i den retning mens du har boet i området? Og tror du området omkring gågaden og Nygatan bliver påvirket af den tanglugt om sommeren? Altså, det er ikke fordi jeg er allergisk overfor tang, men det er jo meget rart at vide inden man tager skridtet og flytter til centrum... Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest anders Anmeld indhold Besvaret January 6, 2004 Jamen....ingen undskyldning er nødvendig til mig heller ... der skal sgu noooooget mere til !! :o) Godt, Peter H. .... jeg havde helt glemt tang-lugten..... Jeg har kun oplevet tanglugten ved ICA Maxi (når du kommer ind i Trelleborg fra Malmö-siden)...men hér kan den til gengæld også godt være streng. Når den er værst er det så man skynder sig fra bilen og ind i butiken (inde er det ikke noget man bemærker). Her i efteråret har man af og til kunnet lugte tangen når man passerede i bilen om morgenen...men...det er et spørgsmål om 5-10 sek før det/man er borte igen. Advarslen skal nok mest gælde for husene i vest-delen af byen...ned mod vandet (men hér må det også være et problem). Selv bor jeg i Smygehamn, hvor havnen har en uheldig konstruktion der medfører tanglugt om sommeren (når vinden er på). Dette problem arbejdes der dog på, man vil ombygge havnefronten. "Heldigvis" bor jeg nogle hundrede meter fa havnen så jeg oplever det ikke i haven.. phew !! Lugten ved havnen/Maxi generer dog meget sjældent mig...men jeg er jo "også" opvokset på landet... høhø På fredag ser det pt. ud til at blive en god brise fra syd, så hér vil du nok bedst kunne få en fornemmelse af "problemet"...slå et smut forbi Maxi's parkeringsplads, og herefter ta' til Nygatan ! Held og lykke med budgivningen !! // Anders Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 6, 2004 Hej igen Anders, Tak for hjælpen - jeg vil bogstaveligt talt "snuse lidt rundt" på fredag, og hvis jeg bliver helt skæv af bare tang kan det være jeg bør lede i Eslöv- eller Tomelilla-området istedet for...:-)) Men det lyder umiddelbart som om, problemet skulle være begrænset (måske ikke til at registrere?) i gågade/Nygatan området. Jeg krydser ihvertfald fingre. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 6, 2004 Forresten, glemte at spørge før: Hvor går man hen i Trelleborg, hvis man har lyst til en enkelt kold fadøl eller anden drink med et par venner? Er der et par hyggelige steder, I kan anbefale? Jeg tænker på noget i retning af en irsk pub eller bare en rar bar eller lignende. Eller skal man til andre byer for at få det? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest lene Anmeld indhold Besvaret January 6, 2004 Ja, der "dufter" herligt i Trelleborg. Man kan ihvertfald tydeligt lugte hvor man er. Men det er kun nede langs vandet der lugter. Vi bor i den nordlige del af byen, og når vi drejer til venstre i det første lyskryds (hvor man drejer til højre mod ICA Maxi), så forsvinder lugten hurtigt. Allerede et par hundrede meter fra vandet, er lugten væk. Ellers er Trelleborg en hyggelig by - synes jeg. Har dog kun boet der siden 1.10.03, så det er ikke meget jeg har set til byen og omgivelserne i dagslys. Som nævnt går de meget op i at pynte byen med blomster. Bl.a står der palmer langs vejen der går igennem byen. De er dog pt. skiftet ud med juletræer :-) Mht jernbanen, så er det kun godstog der kører til/fra Trelleborg. Bare så du ikke undrer dig over hvordan i himlens navn de er kommet ned til havnen :-) Held & lykke med budgivningen. Hilsen Lene Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 6, 2004 God information, Lene, tak skal du have. Også for forklaringen på godstogene, nu fatter jeg det endelig - jeg kunne simpelthen ikke forstå at alle mulige kort viste en jernbane, mens alle jeg spurgte samtidig fortalte mig at der ikke er nogen station.. Kender du tilfældigvis området omkring Borggården? Jeg har set en bostadsrätt til salg der, men har endnu ikke set området. Jeg har kigget på Nygatan, som jeg synes ligger godt og er en flot gade, men jeg kender intet til Borggårdens miljø/kvalitet. Og er det korrekt opfattet, at tanglugt overhovedet ikke er et problem i området omkring gågaden og Nygatan? Undskyld jeg spørger om tang hele tiden, det er altså ikke et barndomstraume eller noget...men meget rart at vide. Og hvor går I ud, når I går ud? Er der nogle hyggelige steder, der kan anbefales? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest palle Anmeld indhold Besvaret January 6, 2004 Andre....nu ved jeg ikke specielt noget om tang lugt, men ... så er problemet heller ikke størrere. Jeg har boet oven på en ostebutik, og det er jo normalt noget som ikke dufter så lækkert. MEN, efter en uge kunne jeg slet ikke lugte det. Dengang (for mange år siden) da jeg gik i skole, lavede vi et forsøg i fysik. Vi brugte svovl.... Det ved du vel hvordan lugter, ikk ? (rådne æg)... efter 10 min kunne vi ikke lugte det, men det skal jeg love for alle dem kom ind i klassen kunne. Min bror har et sommerhus ved vestsjællandskyst. Der kan være en lugt af tang, men...efter 10-15 min er næsen simpelthen vænnet til lugten, og du kan ikke lugte noget mere.... Altså... det kan da ikke være det største problem når du skal kigge på lejlighed ??? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 6, 2004 Hej Palle, Nej, du har selvfølgelig ret - det er ikke det vigtigste når man køber lejlighed, men det er dog af interesse, lad mig sige det sådan. Jo mere jeg kan få afdækket og opnå klarhed over hos dette glimrende forum, jo bedre, mere ligger der ikke i det. Men som du også siger, det er ikke det vigtigste. Og jo, jeg kan uuudmærket huske fysiktimerne, men mener dog jeg godt kunne have fulgt lidt bedre med...:-) Har du forresten selv været i Trelleborg, evt. blot på besøg? Mvh. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest palle Anmeld indhold Besvaret January 6, 2004 Andre....Nope, er kun kørt igennem ... Jeg er og bli'r by-menneske, så det er nok bedst jeg holder mig til det. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest lene Anmeld indhold Besvaret January 7, 2004 André, Jeg kender desværre ikke så meget til forskellige områder i Trelleborg endnu. Vi har som sagt kun boet der i 3 måneder, og da det har været primært mørke måneder er det ikke blevet til så meget kiggeri på byen, når vi er kommet hjem fra arbejde. Jeg kender kun lidt til vores eget område "Knäckekär", som er et parcelhus-kvarter i den nordlige del af byen. Men jeg har da været i centrum et par gange, og har aldrig oplevet der lugtede af tang. Det er kun nede ved vandet. Der lugter så til gengæld også fælt nogle gange. Vi snakker ofte om, at det da må være fedt at bo langs kystvejen og have den flotte udsigt over vandet, men hvor sjovt er det mon hvis man ikke kan sidde i haven om sommeren ? Men Palle har nok ret. Man lærer nok at "ignorere" lugten. Folk der har S-tog kørende i baghaven vænner sig jo også til det. Mht steder at gå ud, så bliver jeg dig svar skyldig. Så langt er vi heller ikke nået endnu :-) Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 7, 2004 Hej Lene, Tak skal du have igen for rigtig gode oplysninger. Ja, jeg kan udmærket forestille mig at man ikke orker gå særligt meget ud i vintermånederne, for der kan godt nok være koldt.. Men jeg har nu fået en særdeles positiv opfattelse af Trelleborg, og vil kigge mig godt omkring på fredag når jeg alligevel ser på lejlighed. Glæder mig ustyrligt - specielt til budrunden, det bliver spændende at se hvor langt de går op. Skulle I også give bud, eller var der bare én pris, som blev betalt? Jeg er nysgerrig efter hvor meget den endelige salgspris kan afvige fra den vejledende. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest christian Anmeld indhold Besvaret January 7, 2004 Jeg har boet på hesekillegatan ca. 5 min gåtur nord for gågaden. Når vinden stod rigtig skidt, kunne man godt lugte tangen, dog slet ikke så kraftigt som nede ved ica maxi. Lugten har faktisk kun generet mig ved det aller første besøg. Så selv et bybarn som mig kan vænne sig til lugten. Da jeg købte lejligheden stod den til 200.000 sek Jeg bød 150.000 sek, og endte med at få den til 175.000 sek. Jeg solgte så lejligheden et år derefter, og den blev sat til salg til 295.000. Lejligheden nåede ikke engang på nettet, før der var 3 købere der var inde at se på lejligheden. Dagen efter var havde de 2 købere begge budt 320.000. En med tvivlsom økonomi, og en med økonomien iorden. Så jeg solgte til tjah, gæt selv. Det er muligt jeg kunne have presset salgsprisen længere op, men jeg havde allerede købt hus, så jeg ville ikke risikere at stå med både hus+lejlighed. Jeg ved ikke hvor mange bar'er der findes i Trelleborg, men der er da nogle discodasco'er. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest christian Anmeld indhold Besvaret January 7, 2004 Hovhov, jeg vil gerne lige tilføje at jeg ikke forstår al den frygt for de kulørte fremmede. Jeg kan udemærket forstå hvis folk ikke ønsker at flytte ind i en ghetto, men fra dette til helt at undgå at se de mørkere er sq vanvittigt. Mit indtryk er at de fremmede er meget bedre integreret i det svenske, end hvad vi er vant til i dk. Jeg har ikke nogen dårlige oplevelser med dem. Så tag ned til trelleborg(eller hvor man nu ønsker at flytte hen) og oplev befolkningen, i stedet for at frygte dem på forhånd. Jeg vil også lige tilføje at vi har fået en kanon modtagelse begge de steder vi har boet i Trelleborg. Eneste irritationsmoment er at svenskerne meget gerne vil prøve at tale dansk til os, hvor vi hellere vil prøve at tale svensk til dem. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 7, 2004 Christian, tak for infoen! Det lyder interessant, og det var da en øjenåbner ang. buddene: Dvs. du rent faktisk bød lavere end den annoncerede pris? Det kommer nemlig helt bag på mig - jeg troede af en eller anden grund (uvidenhed, naturligvis) at man skulle byde mindst det samme eller over, altså at den annoncerede pris var et fastlagt minimum! Godt du sagde det der, havde som sagt ingen anelse om det. Er det normalt sådan? At man byder under til at starte med? Ser frem til at høre nærmere - jeg skal jo til Trelleborg allerede på fredag.. Venlig hilsen, André Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest christian Anmeld indhold Besvaret January 7, 2004 Nej det er IKKE normalt, men når man er den eneste der kigger på en lejlighed, så kan man jo roligt være fræk. Det hus jeg bor i nu, fik jeg 100.000 sek ned i pris. Jeg var meget ivrig efter at få begge boliger, så det var ikke nogen rolig søvn jeg fik fra bud til accept. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest lene Anmeld indhold Besvaret January 7, 2004 André, vi var også ude i en bud-runde for at få vores hus. Det var sat til 1.270.000, men da vi kom og så det (i sidste sekund) var der allerede budt 1.290.000. Vi endte med at få det for 1.340.000, efter et par spændende dage. Ham vi konkurrerede med, bød kun 5.000 ad gangen. Vi havde fået at vide, at alt under 10.000 var useriøst, og derfor bød vi over med 10.000 hver gang. Måske lidt fjollet, men vi vill meget gerne have det hus. Mægleren var også træt at den anden køber, da han hele tiden skulle have meget lang betænkningstid før han bød 5.000 mere. Til sidst sagde mægleren stop, og så fik vi huset. Det var i juli, og så var der altså laaaang tid til vi kunne flytte ind 1.10. Hvilken mægler er det der har lejligheden til salg ? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 8, 2004 Hej Lene, Godt at læse om dine erfaringer, for som sagt har jeg aldrig prøvet dette før. Jeg synes, jeres fremgangsmåde lyder yderst fornuftig - jeg er glad for at I fik det hus, I ønskede jer. Mægleren hedder "Svensk Fastighetsförmedling", og de ligger faktisk med en afdeling i Nygatan i Trelleborg. Huset er: http://www.hemnet.se/a.asp?id=2640240&q=1&s=4 Hvad synes du? Jeg sammenligner for tiden ovenstående hus med en lejlighed, der lige er blevet ledig i Ystad. OK, det er noget længere væk, men i rejsetid er det faktisk kun omkring 20 minutter længere end Trelleborg, og lejligheden i Ystad ligger ufatteligt centralt. Det er nemlig begrænset hvor meget jeg får brug for pendling eftersom jeg ofte befinder mig på job i udlandet - i op til et par år ad gangen. Har du været i Ystad? Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites
Guest andré Anmeld indhold Besvaret January 8, 2004 Undskyld, jeg kom til at kalde linket for "hus", jeg mente blot lejlighed - beklager fejlen. Citér Del dette indlæg Link til indlæg Del på andre sites