År 1658

[Guest anonym]

Bättre Skåne hade tillhört Danmark eller?

[Admin 12]

Det er jo svært at vide hvordan udviklingen havde været uden Roslilde-freden, men det virker som om at svenskerne aldrig har sat pris på skåningerne, men bare var ude efter adgangen til øresund og østersøen.Personligt tror jeg at det havde været bedre for både Skåne og Danmark at være samlet, men det er jo deværre for sent nu.

[Guest anonym]

Steen.Det är aldrigt för sent.Världen ändras hela tiden.Det är frågan om vad folket vill. Öresundsbron är starten.Annars kunde dom gamle båtarna fortsatt gå.

[Guest thomas]

Historien har jo sin gang, Svenskerne huggede den gode agerjord i Skåne, da de ellers ikke havde noget selv. Om Skåne skal tilhøre danmark, jammen det gør Skåninge da stadigt i deres hjerter, og snart vil Danskerne begynde at interessere sig for Skånelands kultur igen. En ting er freden i Roskilde og 350 år der gik, hvor Skåningene oplevede etnisk udrensning som på Balkan, og forsøg på total kulturel udvaskning. Rigtigt forageligt er det at Danskere stadigt kalder Skåningene Svenskere selv herinde i debatten, for mange Skåninge betragter Øresundsbroen som broen "hjem til moderlandet". 350 år har sat sit præg, Danskerne betragter Skåninge som Svenskere, til stor forargelse hos disse, og vi har intet lært i skolen vedrørende dette, da det var en sort plet i Dansk historie at vi mistede 2/5 dele af vores land. Men måske tiden ændrer sig nu, Tøjhusmuseet er ved at lave en ny 400m2 permanent udstilling om Skånekrigene, og det er på høje tid vi hylder vores landsmænd der faldt i 400 års krig. I Skåne idag er der 3 befolkningsgrupper: Skåningene Svenskerne Indvandrerne Hvilken kategori tilflyttede danskere tilhører er jeg selv lidt i tvivl om, men jeg antager at vi går ind under Skåningene, da Skåninge den dag idag har familierelationer med Sjællændere, Jyder og Fynboer. Prøv at se sproget derovre, de bruger stadigt Jyske udtryk som Ålehue, kalder uge for uga, et vindue for vinnue, i det hele taget har de aldrigt glemt deres Danske kulturarv. Jeg forages til stadighed over Danskere der måløst glor på en når man siger man flytter til Skåneland, ikke Sverige. Vi kender ikke engang vores egen historie, men spørg Skåningene de glemte den aldrig nogensinde, selv efter 350års undertrykkelse. Vil varmt anbefale at læse atiklerne på min gode vens webside:http://home.swipnet.se/~w-19792/ Så får man 350års tabt historie ind i stuen, og et andet syn på Skåninge, disse dejlige mennesker vi blev afskåret fra, og der blev benægtet at lære deres egen historie. Iøvrigt bliver Skånelands historie den dag idag fornægtet i skolevæsnet derovre, er det ikke tankevækkende? Læs og bliv klog, der er nogen vi har glemt i meget lang tid. Citat fra Peter Broberg, Skåning 1999: Fra skånsk side venter vi ivrigt på en dansk døråbning i den skånske sag. Når nu Øresundsbroen indvies næste sommer og danskere tager over sundet, da ville det være rimeligt at man tager over til Skåne og ikke til 'Sverige'. Og danskere der tager over sundet møder en skånsk befolkning for hvilken Danmark ikke er et nordisk 'broderland', men vores 'moderland'. Det er der meget stor forskel på. Kan man tænke sig en forbedring af den danske hukommelse? Er dette en svær national opgave så vil vi skåninger gerne hjælpe jer! Ring bare til os, så kommer vi gerne over til moderlandet. PETER BROBERG

[Nils 10]

Fri os for den åndsformørkede, glatnakkede og fladpandede snak om "Skåneland". Vi bliver allesammen født som idioter, men det er tilladt at tænke sig om hen ad vejen, og historien standsede altså ikke i 1658, selv om ens egen personlige udvikling muligvis gjorde det. Hvordan kan et formentlig voksent menneske sidde og skrive ud til en bred kreds, "om Skåne skal tilhøre Danmark, jammen det gør Skåninge da stadigt i deres hjerter". Så er der lidt om "etnisk udrensning som på Balkan", hvilket notorisk savner belæg, og "rigtigt forageligt (foragteligt eller forargeligt, vælg selv) er det at Danskere stadigt kalder Skåningene Svenskere selv herinde i debatten, for mange Skåninge betragter Øresundsbroen som broen "hjem til moderlandet"." My ass. Men det bliver værre endnu: "I Skåne idag er der 3 befolkningsgrupper: Skåningene, Svenskerne, Indvandrerne". Fulgt af en noget indviklet forklaring på, hvorfor vi indvandrede danskere, eller va fan vi nu er, skal betragte os som skåninge. Nogle bliver pinligt berørt af al den snak om biler, og hvad vil svenskerne ikke tænke om os. Jeg bliver mere pinligt berørt af denneher slags snak, for jeg vil hellere kastes i bøtte med kreative unge bilentusiaster, end med tumper, der konstruerer deres helt eget forskruede verdensbillede uden forankring i vores daglige virkelighed. Roskildefred og hårdhændet forsvenskning hører fortiden til. Det gør også både de danske og de svenske stormagtsprætentioner, som i århundreder gjorde livet usikkert for generation efter generation af almindelige mennesker, som bare ville dyrke deres jord, passe deres dyr og se deres børn vokse op, men måtte leve med tvangsudskrivninger, brandskatning, voldgæstning, overfald, plyndring, drab og vold - for dem stod fjenden altid i deres eget land, enten det nu var deres såkaldt egne myndigheder eller en såkaldt fremmed hær, der gjorde deres liv umuligt. Om de var svenskere eller danskere er med vores perspektiv ligegyldigt, ligesom det var ligegyldigt for dem selv. De var uskyldige ofre for overgreb fra voldsomme kræfter, som de ikke havde indflydelse på. Jeg burde vel sørge over dem, men landskabet, jeg bor i, med lidt for langt mellem husene, de forfaldne, surt sammenslæbte og overflødige stengærder, kratskoven og den sumpede eng afholder flere stille minutter for dem, end jeg selv kan byde på... Tiderne skifter: Vi er ikke længere styret af langfingrede krigsherrer med Gud og tvangsudskrevne eller tysk-importerede dødskommandoer på deres side. Vi er forlængst forsonede efter den alt for lange krigsperiode. Verden er indrettet påny med demokrati og internationalt samarbejde. Der findes endda noget, der hedder Øresundsregionen. Og så skal man høre sådan noget vås. En danskeridiot, der vil befri de bundne skånske hjerter - lige hvad vi manglede. Kan du ikke i det mindste sige, at du er fra Mols, eller hvor det nu er, så du ikke belaster os andre, når du nu går fra etage til etage i din nye boligblok for at indsamle blomster og kys fra de befriede.

[Guest niels]

Hmmm...det kalder jeg sgu et svar, men ikke desto mindre skulle du tage en hellig lille fredselskende vandretur langs det gamle grænseland, og fortælle at alle de Skåninge der har det skånske falg vejrende på gavlen af deres huse, det er forkert ...at du ved bedre...øresundsregion my ass.... Hvorfor blev Østtyskerne dog ikke sammen med Sovjet, de var næsten integrerede? Estland, Letland og Lithauen, de er da ægte Russere i dine øjne ikke sandt? De taler russisk, men er yderst bevidste om deres historie, og de er ikke bange for at lade verden vide den. Politimesteren i Cristianstad mener at freden 1658 er juridisk gældende den dag idag, og at den ikke blev overholdt er stadigt krimminelt. Det ville du vide hvis du læste Skånske mailgrupper, men du interesserer dig sikkert overhovedet ikke for historie. Nogle Skåninge med højere indfødsret end du påråber dig aggressivt, mener bestemt at tiderne skal skifte. I 1991 søgte Skåneland gennem Stiftelsen Skånsk Framtid optagelse i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organisation), de kulturelle nationers og mindretals verdensorganisation der har hovedkontor i Haag. Skåneland blev på basis af sin specifikke baggrund og Danske kobling optaget som medlem. Men du deklarerer garanteret også UNPO som nogle ekstremister, der ikke aner hvad de gør eller griber i, med typisk Dansk falde på halen mentalitet. Lad os endelig holde vores meninger for os selv, og lad os glemme 350års historie, så vågner vi sikkert lykkelige i morgen uden at skulle tage stilling til grimme ting. Folk som dig vil jo ikke have at man taler om det, alt skal være så nydeligt og pænt. Ikke destomindre er var ikke mig der anede en disse om dette indtil for kort tid siden, hvor jeg stødte på Skåninge der er født og opvokset hvor du nu bor som EU Øresundsborger, og påråber dig masseapati, for ikke at vække forkerte følelser. Nu er det mig der kalder dig en Danskeridiot, der er emigreret uden at ville forholde dig til andet historie, der går længere tilbage end din flyttedato. Selv dronning Margrethe havde i talen ved broindvielsen en drejning til det Svenske kongepar, vedr. "at nogen skylder nogen en historisk undskyldning". Kald bare mig en idiot, og dronningen for den sags skyld, bare fornægt noget er forgået overhovedet, ikke destro mindre er Malmøs borgmester medlem af Dansk Skånsk forening, men han ved sikkert heller ikke bedre end dig. Iøvrigt er Tøjhusmuseet ved at åbne en ny 400m2 stor udstilling om Skånekrigene, det er en ny holdning, hvor berøringsangsten for at gøre svenskerne utilfredse er vasket lidt ud. Men de folk på Tøjhusmuseet er vel også bedrevidende Danskeridioter i dine øjne. Sidst og ikke midst skal du på ingen måde overhovedet sætte dig som smagsdommer eller moderator for dette forum her, det er ikke din opgave. Selv om du tilsyneladende ikke mener at noget andet end din apatiske holdning skal frem. Det eneste jeg provokerer frem her, er at der er en sandhed på den anden side af Øresund end den der officielt og politisk korrekt fremtures i disse elskelige EU tider. Jeg så også helst at scanianet var stedet hvor man snakkede boliger, fradrag, lösgodis, biler og andet familiært/hyggeligt, men tro mig jeg ville ønske at Skåne kun bestod af dette. Jeg har bare gjort den kriminelle holdning at springe ballonen, om hvad der ulmer derovre. Man skal ikke svine andre, før man er klar til at få tilbage, og man skal ikke fornægte historien, den vil altid indhente een på et eller andet tidspunkt. Og det på trods af der er "ting man ikke snakker om" Iøvrigt så mener jeg ikke at jeg er en uvidende person fra Mols som du foreslår, jeg er såmænd bare Sjællænder, og derfor i familie med Skåninge.

[Guest anders]

Som skåning blir jag en smula beklämd över att läsa Nils inlägg. Historien slutade givetvis inte 1658. Och visst, Skåneland har varit svenskt i över 300 år. Men varför förtiga det faktum att Skåneland varit danskt i minst 800 år dessförinnan, och vårt gemensamma arv vad gäller språk, kultur och historia, som kan utgöra värdefulla byggstenar i ett mentalt brobygge? Som den gamle romaren Cicero skrev: "Att vara okunnig om vad som hänt före ens egen födelse är detsamma som att alltid förbli barn. Ty vad är människolivet värt, om det inte genom historisk kunskap knytes samman med föregående generationers liv?" För mig som skåning handlar kravet på undervisning i vår egen danska historia i skolorna inte om att skapa en skånsk-dansk nationalism, utan om att demokratiska människor vill ha fakta om sina förfäder, och inte segerherrarnas skönmålningar och annat dravel. Ett exempel på sådant är påståendet att etniska övergrepp i samband med försvenskningen av Skåneland "notorisk savner belæg", samt kålsuparteoremet. För att få en bild av hur stort motståndet mot den svenska ockupationsmakten var i Skåneland vid denna tid, kan man göra en jämförelse med motståndsrörelsen i Danmark under andra världskriget. Den engagerade 2 % av befolkningen, och i Skåneland var det 6 % som var involverade i motståndskampen mot erövrarna. Och om inga etniska övergrepp skedde, var i så fall t ex Karl XI:s order om att mörda allt mankön i nordskånska Ørkened "oetniska" rensningar? I en modern demokrati kan man helt enkelt inte acceptera att historieundervisningen delvis grundar sig på en nationalistisk och totalitär tradition från 1800-talet. Och om, som det ibland påstås, motsättningar mellan danskt och svenskt utgör ett hinder för Øresundsintegrationen, varför då inte lyfta fram också det skånska och skandinaviska? I besättelsetiden under andra världskriget skrev Kaj Munk en dikt, "Bøn for Norden" som löd: "Finland! Sverrig! Island! jer kalder Danmark paa og Norge. Tiden inde for os er til at bygge Nordens Borge. Staar vi skillt, er vi fortabt. For hinanden er vi skabt. Knyt os sammen, Skaane!" Varför inte utnyttja denna möjlighet?

[Guest ingemar]

Dansker! Jag har läst lite om era inlägg angående Skåneland.Och jag är förvånad över många Danskars likgiltighet över förhållande i Skåneland.Jag vill påstå att Skåneland räddade övriga Danmark för total förintelse och det var Svenskarnas mål med hela kriget.Svenskarna hade planer på att dela Danmark med Tyskarna.Hade det hänt hade många av er varit Svensker och det hade ni tyckt om?Och ni struntar i hur många av era landsmän blev slaktade torterad med spett från ändan och upp genom nacken och sen ställdes dom ut för allmänt beskådande för att statuera exempel.När jag besöker skånska slott så känner jag skriket från det förflutna hur många frihetskämpar som fick plikta med sina liv.Vad hade ni tyckt om när Svenskarna hade likriktat er till Svenskar all er identitet hade blivit krossat,ni hade blivit förlöjligat för er dialekt, dom hade förstört er kultur. Dom hade förfalskat er historia. Men sådant struntar ni i? Många av oss i Skåneland glömmer inte och när Skånelands historia blir allmänt bekant bland Skåneländarna så kommer historien att upprepas och då med fredliga demokratiska metoder.Den Skånska flaggan börja bli mer och mer accepterad i Skåne och det är det första tecknet på en frigörelse från det Svenska tvångs greppet. Ingemar

[Admin 12]

Det her er sgu det jeg kalder debat :-) Hvor er det rart at få nogle skånske indlæg. Ingemar,jeg synes du er lidt for generel, når du taler om "ni danskar", men jeg må erkende at der er megen ligegyldighed fra dansk side.Jeg tror måske ikke at det er så meget ligegyldighed som det er uvidenhed om den faktiske historie.For de fleste danskere er i alle sammen bare "svenskere" og ikke et tabt broderfolk.Men hvordan kan vi ændre på den opfattelse ? Det er jo også svært at komme som dansker og tale om "skånsk retfærdighed" uden at lyde som moderne imperialist.Det er som Palle Lauring skriver:"Sig ordet Skåne til en svensker og aftenen er ødelagt". Hvordan kan vi ændre på det ? Kom gerne med nogle forslag.Det behøver jo ikke at handle om boliglån og import af biler det hele.

[Guest lars]

Danskere skylder Skåninge mere end vi selv tror. Under stormen på København i 1658, som endte i Roskildefreden, sloges Skånske Friskytter i Kongens Garde imod Svenskerne. Endnu en gang har Skåningene reddet Danmark. I 1914 ville Svenskerne dele Danmark med Tyskerne, men i garnisionerne i Skåne blev der nærmest oprør, og så trak de sig fra planen. Endnu en gang har Skåningene reddet Danmark, og endda i 1900 tallet. Hvorfor tale så overhøfligt til Svenskerne, JEG er Dansker og er flyttet over til mine Danske rødder i Skåneland. Under 2 Verdenskrig hjalp skåningene Danskere der flygtede, ikke Svenskerne, de holdt sig i ro og handlede jernmalm med nazisterne i lange baner, og tjente på krigen imens Danmark og Norge led. Sverige er ikke et broderland, men et naboland. Skåneland er broderlandet, de er vores eget kød og blod, og vi deler lang historie og konger. Sådan er det bare. Iøvrigt er det dejligt at se Skåninge her i debatten, hjerteligt velkommen. Lars Petersen

[Guest ingemar]

Det var lite generaliserande att säga "Ni" Men vet man inget om sitt förflutna hur kan man då vara tillfreds med nuet?Hur vi skall ändra på attityden "Svenskar" Det är massmedias fel som inte har tagit upp dom faktiska förhållande hur det ligger till med Danmark-Skåneland. Dom Danska regeringarna har hållit en låg profil angående Skåneland dom vill inte stöta sig med Sverige. Men den tiden är förbi att Svenskarna med militära medel kan göra någonting mot Skåneland-Danmark. Det som måste hända är en enorm upplysningskampanj både i Danmark och i Skåneland. Men vem skall hålla i det? Jag försöker på mitt sätt och mer kommer under vintern då handlar det om nättidningar.streaming video och kanske nätradio. Där går åt mycket tid och pengar, men något måste göras.Varför inte starta upp nätverk?Hade man haft mer pengar kunde man dela ut gratistidningar till alla både i Danmark-Skåneland.Det bästa är tv-sändningar men det kostar ofantliga pengar och här i Sverige(Skåneland) får man alldrig tillstånd för sådana sändningar då återstår bara satellit och nät-tv. Min önskan är att Danmark sänder program om Skåneland en gång i veckan och där kunde man ha debatter om allt som berör Skåneland tex.Kultur,boliger,skatter,boliglån,transporter allt som är av intresse. Sändaren skulle vara så stark att hela Skåneland kan se det.Undrar hur Svenskarna hade reagerat?Jag ser med tillfredställelse att Danskarna flyttar över sundet till deras gamla kärnområde. Ingemar

[Nils 10]

Først bliver man med alvorsfuld og let nedladende røst belært om, hvor uvidende og historieløs man er, og hvor vigtigt det er, at kende sin historie - derefter følger nogle fladpandede vandrehistorier og løse påstande, hvis eneste kvalitet er, at de underbygger en primitiv dolkestødslegende med skåninge i rollen som kernekarle, der blev ofre for onde svenskere. Den med skåningerne, der hjalp danskerne under besættelsen, mens svenskerne solgte jernmalm til nazisterne er den morsomste. Anders imødegår mit udsagn om, at der ikke fandt etnisk udrensning sted i forbindelse med forsvenskningen ved at glide lidt på begrebet og kalde det "overgreb" i stedet for "udrensning" og nævne episoden i Örkened. Den episode var en aktion mod partisaner, som fandt sted i krigstid. Ca. en snes blev dræbt, hvilket var kedeligt, men det havde hverken med forsvenskning eller etnisk udrensning at gøre. Det var et overfald på fjenden. Det er al ære værd at søge sine rødder, men man kan ikke lave om på historien med tilbagevirkende kraft. Danskerne i Skåne måtte lære svensk og blev præpareret med svenske løgnehistorier i steder for danske løgnehistorier. De blev sådan set svenskere af den behandling og blev således en del af den nokså interessante svenske historie. Landbrugsreformer, demokrati, industrialisering - først og fremmest den store historie om folkhemmet - er også skåninges historie, og alt, hvad der er skrevet, sagt og sunget på svensk, er deres arv. Hvis man vil vende ryggen til alt det, har man et problem.

[Guest hans-jørgen]

Til alle debattørerne i denne tråd, især vores kærkomne Skånske debattører: Med Niels sidste udtalelse må vi erkende at den næste Corfitz Ulfeldt er vist dukket op. Til jer skåninge der ser dette, må jeg på mine egne mange af mine landsmænds vegne, undskylde, og sige hans udtalelser står helt for hans egen regning. Flertallet deler absolut ikke hans synspunkter. Hans-Jørgen Padborg

[Guest ingemar]

Påstående att det inte förekom utrensning är en stor lögn I slutet av 1600-talet blev mina förfädrar och släktningar deporterade till Baltikum och tvångsinskrevs till den Svenska krigmakten många av dom kom aldrig hem till Skåne igen, dom blev kanonmat. Och det var många Skåneländare som blev kanonmat i Baltikum. Det var etnisk utrensning i kolosalformat.Utrensningarna i Jugoslavien var ingenting jämfört med Skåneland.Svenskarnas avsikter vad gäller Danmark är vida bekant.Kommer ni ihåg Hesselö konflikten,där Sverige gjorde anspråk på Hesselö och Palme påstod att Hesselö var Svenskt.Svenskarna trodde där fanns stora oljefyndigheter utanför Hesselö.Redan 1811 i Klågerup där Mörners husarregimente slaktade 300 säkert fler, drängar,lantarbetare som protesterade mot inskrivning till krigstjänst,och det var en form av utrensning av Skåneländare. Jag tycker det är märkligt hur en Dansk som debatterar här kan vara så proSvensk, finns där några motiv? Ingemar

[Guest niclas]

Nu vil jeg også blande mig... Og vil her gengive et par citater fra Nationalencyklopedin, opslaget Skåne: "Under den högkonjunktur som senare delen av 1500-talet och början av 1600-talet innebar för Danmarks del fick även bönderna möjlighet att följa med modet i fråga om både heminredning och klädedräkt. Efter den svenske erövringen förvandlades dock Skåne från en central del av Danmark till en av härjningar utarmad utkantsprovins i Sverige." "Skåne drabbades svårt av svenska truppers härjningar i slutskedet av nordiska sjuårskriget (1563-70) och under Kalmarkriget (1611-13). De krigsdrabbade städerna Vä och Åhus miste sina privilegier, som 1614-17 överfördes på det nygrundade Kristianstad. Under kriget 1643-45 åstadkom den svenske fältmarskalken Gustaf Horns trupper 1644-45 stor förödelse" Og flere andre lignende avsnit kan findes i dette glimrende værk, som næppe kan betegnes som skånsk. Men også i andre værker er jeg stødt på lignende, eller endog værre, udsagn om forsvenskningen af Skåne. Jeg kan dog ikke erindre at have lært særligt meget om dette under min svenske skoletid (i Skåne). Jeg kan også erindre at have læst at nationalhelten Gustav Vasa lod henrette og dræbe flere svenskere end selv Christian Tyran (hvilket smigrende tilnavn denne konge har nord for länsgrænsen). Om Skåne skal være dansk? Njah.... Men lad det være skånsk, og lad os alle benytte denne nye oplysningstid, som ikke kun skyller over Skåne men også i f.eks. østeuropa, til at lære så meget som muligt om vores fortid og respektere den og de mennesker, der levede i den. Man bør også huske at se på fortiden med fortidens øjne, og dengang har de svenske overgreb på Skånes befolkning været nok så voldsomme, men måske ikke så usædvanlige. Dog kan man vel stadig sige at en undskyldning kan være på sin plads.... Men se bare på maleriet af Margrethe I som modtager Sveriges krone, som hang på Kronborg slot, og som forsvandt da svenskerne belejrede slottet. Svenskerne havde ingen idé om, hvor det var blevet af, og først for ganske få år siden fandt man pludselig (?) maleriet i de svenske arkiver i Stockholm... Maleriet er nu tilbage på sin plads på Kronborg slot. Så er der tronhimlen fra Kronborg slot, som stadig kan ses i Stockholm.Den burde vel også kunne tilbageleveres. Tænk bare på England, der tilbageleverede "The Stone of Scone" til Scotland.

[ulmus 0]

... og hvad med brønden, som står oppe foran Drottningholm Slott i Stockholm? Den hører til på Frederiksborg Slot i Hillerød, som nu kun har en kopi, fordi svenskerne stjal den rigtige.

[Nils 10]

Argumentationen finder nu nye og spændende former. Bøddeløksen røres ligesom tilfældigt og der gisnes om skjulte motiver. Men Corfitz Ulfeldt? Det er dog alt for megen ære, og jeg må anmode om, at radbrækningen af min krop i respekt for de historiske kendsgerninger - og netikette - sker in effigie. (Uden at jeg er til stede) Jeg satte spørgsmålstegn ved brugen af ordet "etnisk udrensning". Ingemar vil anvende det om tvangsudskrivninger til militærtjeneste, ligesom han nævner Klågerup i begyndelsen af 1800-tallet, hvor et bondeoprør efter nye tvangsudskrivninger blev slået blodigt ned. Jeg synes ikke, man skal anvende en betændt term som etnisk udrensning, blot fordi man er gal i skralden. Det gavner ingen sag. Begrebet indebærer, at magthaverne vil fjerne en bestemt folkegruppe fra et bestemt landområde, men her var bevæggrundene at skaffe ja lad os bare kalde det kanonføde til endnu et håbløst krigseventyr respektive at standse (endnu et) bondeoprør, som var kommet ud af kontrol. Hvorfor i øvrigt stoppe ved 300 ofre, Ingemar? Du er jo alligevel ikke bundet af empiri. Niklas citerer fra encyklopædien om de svenske hærgninger i Skåne, men her er du jo i tiden før svenskerne overtog Skåne. Forsvenskning er vel et begreb, der tilhører tiden efter Roskildefreden, hvor det blev traktatfæstet, at Skåne oversat til moderne dansk skulle have ret til at bevare sin egenart. For min skyld måtte man såmænd gerne udvide forsvenskningsbegrebet til 1520, hvor Christian II's held og penge slap op i Stockholm og vinduet åbnede sig for Gustav Vasa, der med Gud (nu protestant), friske lejeknægte og en dygtigt markedsført svensk nationalisme cum danskerhad på sin side fik forsvensket hele Sverige. En fantastisk kostbar operation især på længere sigt målt i almindelige mennneskers lidelser, men med et for Vasa Holding særdeles tilfredsstillende resultat - for nu at udtrykke det på underdrevet fondsbørsk. Dengang blev kronen (nej ikke SEK, men kongemagten) alt for stærk og blev ved med at være det lige indtil demokratiet indførte vores lokale udgave af USA's checks and balances og alt alt alt for sent ændrede kongehusets status fra war room til sit com. Ugebladene er det helvede, de fortjener. Nu sidder der så nogle år senere en flok og kryster hårdhændet til deres hjerter nogle mennesker fra gamle dage, som de kalder skåninge eller skånelændere, og som i deres forståelse også er dem selv, så de på en måde selv er ofre for de overgreb, som nogen, der kaldes svenskere, påførte disse mennesker. Hvorfor det er så vigtigt SELV at være et offer forstår jeg ikke helt - er det ikke nok at de andre var ofre? Problemet er bare, at flokken egentlig selv er svenskere, og at de mennesker, de har så megen omsorg for og identificerer sig med egentlig ikke var skåninger. Når man taler svensk og bor et sted, der har været svensk territorium i 350 år, så har man lod og del i svensk kultur på godt og ondt. Det er vel fra det udgangspunkt, man må tage diskussionen op, ligeså kritisk, man nu måtte være. Vores forfædre fra de dage havde en slægt og kom fra et sogn. Det var nok deres udgangspunkt. De var ikke i deres egen forståelse skåninger. De ønskede at dyrke deres jord, passe deres dyr og se deres børn vokse op. De ønskede fred med øvrigheden - ikke grænser og konfrontationer. Indimellem blev de forført af kyniske magthavere til at hade folk, der var som dem selv. De var dog ikke kun ofre. Wilhelm Moberg fortæller om, hvordan samfund i grænseområdet indgik såkaldt bondefred, hvor man på pergament med segl under forpligtede sig til ikke at skade hinanden i krigssituationer. Man lovede - med de omkostninger, det nu måtte have - ikke at stille soldater til at gå over grænsen når kronen forlangte det. En stolt historie, synes jeg. Et lille lys i mange hundrede års mørke. Nu er jeg spændt på, hvilke overtalelsesmidler jeg skal udsættes for. Først fik jeg de nedladende betragtninger om min historieløshed, derefter de løst underbyggede vandrehistorier, derefter det sorte kulkryds på mine motiver og derefter det prøvende sving med bøddeløksen. Det næste bliver vel (Arrrghh!!) underbyggede argumenter.

[Guest hans-jørgen]

Niels sådan en som dig vil der altid være tilstede i et debatforum, uanset mål og motiv skal du have ret, eller jamre over enhver modargumentationen. Der var en der længere nede i debatten nævnte Estland, Letland og Litauen. Skulle de forblive under Russisk dominans, eller er der forskel på 20,50,100 eller 350år. Jeg vil kalde situationen den samme, for folket der lever i den. Et ønske om selvstændighed der ikke harmonerer med det flag en magt har hejst over landet. Jeg vil ikke drage de Baltiske lande ind i denne debat, andet end som sammenligningsgrundlag. Var det med deres selvstændighed i nyere tid også med dine øjne forkert? Hvad med Island, burde vi sende Den Dansk Internationale Brigade op og rydde lidt op, brænde et par landsbyer m.m. af for at statuere et eksempel, således de hejste Dannebrog og blev udråbt lykkelige, og ellers forfalske historien og nægte dem deres ophav? Bare fordi der er gået 350 år og Skånelændinge vil være dem selv, bør du ikke nedgøre dem så kraftigt som du tydeligvis gør her. Hvad med Skotland, prøv at tage derover og fortæl at de er nogle uvidende rebeller der har det bedre under den Engelske trone. Hvis Skånelændingene og alle dem der flager med Skånsk flag tror på en selvstændighed, hvad ville du så gøre ved det? Mest af alt forstår jeg ikke din måde at vende den kritik der er rettet imod din holdning, og kaste dig ud i forklaringer på den måde. Du har helt klart provokeret med dit standpunkt, det kan vi alle læse tydeligt, og det eneste du gør herfra er at kaste benzin på bålet . Vil du oprigtigt mene, at alle de Skånske flags ejere, der hænger rundt omkring især på landet i Skåne, er uvidende mennesker der er forkert-for-Svenskede, som trænger til hjælp med historien og deres fortsatte liv? Over hele verden bryder gamle regimer ned, og undertrykte folk finder sammen og udretter ting som ville være blevet slået ned før i tiden hvor man kunne slippe afsted med det. Vi lever i et informations samfund, og hvis du læser aviser ville du vide at der er sket ting i Baltikum, Balkan m.v. fordi folk vil være dem selv, og ikke en stor erobrernations malkeko. Der er tilsyneladende en del du burde lære, du er velformuleret men har ikke begået dig meget iblandt de folk du kommenterer. Jeg syntes du skulle komme herned til Sønderjylland og udrette lidt, vi er lidt i tvivl om hvem vi faktisk tilhører. Specielt det Danske mindretal Syd for grænsen ville nok hylde en udtalelse vedr. at de er ægte Tyskere fra din side, grundet uvidenhed og tidsfaktoren. Hans-Jørgen Padborg

[Guest ingemar]

Nils! Krigstjänst för Skåneländarna var den tidens namn på etnisk utrensning och det var perfekt tillfälle att bli av med trilskande Skåneländare. dom gick i främsta ledet därav kanonmat.Jag förstår inte varför du hela tiden förlöjligar hela debatten om Skåneland. Vi tillhörde Danmark och kände oss som Danskar var det fel av Danskarna att försvara sitt land? Och sen blev utsatt för en fruktansvärd tortyr och blev tvingad att försvenskas med hårda metoder. Många Danskar ligger begravda i ovigd jord och vänder sig i sina gravar när sådana som du Nils, rättfärdigar stölden av Skåneland. Här finns statyer av segrarmakten för att visa oss Skåneländare vem som bestämmer. och påminna oss vad som kommer att hända om vi ej lyder.Nu för tiden är det inte militärt våld utan med lagar,paragrafer,fördumma oss.Försvenskningen fortsätter än idag.Du gillar inte tendenserna i Skåneland? att börja söka efter våra rötter och försöka befria oss från tvångströjan. Ingemar

[Guest niclas]

Tjah, i Norge er var men heller ikke just begejstret over de cirka 100 års svensk styre, som sluttede for knapt 100 år siden. De var faktisk så utilfredse at det i alvorlig grad trak op til krig mellem Norge og Sverige, hvor store troppestyrker var mobiliseret på begge sider af grænsen. Og hvad gjorde de i Norge da de havde fået sin selvstændighed? Valgte en dansk prins som konge. :-)) Sverige giver også i nogen grad indtryk af at endnu i dag være et mere splittet land end de fleste andre nordiske lande. I syd har man de stolte Skåninge, som uanset tilhørsforhold har en tendens (forstærket efter broåbningen) til at orientere sig mod vest frem for mod Stockholm i nord. I Nordland har man flere grupperinger, som også vil være sin egen herre, og som ofte virker mere finske end svenske. I Stockholm kan man godt opleve et lige lovligt centreret styre, lidt hen ad, hvad jyske amter og kommuner ofte har beskyldt København for. Selvstyre og beskyttelse af den skånske kultur og historie, med ærlighed om både danskertiden og svenskertiden er vel ikke at forlange for meget? Selvstyret behøves jo ikke at betyde at man ikke vil være en del af Sverige, men kan ses som en respekt for den Skånske særegenhed. Jeg har oplevet flere i Stockholm som direkte, eller indirekte, har givet udtryk for at de anser Skåne og skåningerne som ikke meget andet end en pengekasse med et stort hul i bunden og en masse problemer, som Stockholmerne må betale for, og tilsvarende hører man ikke det bedste om Stockholmere i Skåne (uden for Stockholm?). Og netop grænsefreden støder man tit på heroppe, hvor Markaryd engang var en vigtig grænseby, som også oplevede en tilbagegang efter danskertidens ophør. Samtidigt har jeg også hørt mere om hærgende grupper af svenske (eller lejede) soldater som drog gennem Markaryd til Skåne, end om danske/skånske grupper som skulle være taget til Markaryd for at hærge. Men tænk i øvrigt på, hvordan det er i Alsace. Området er adskillige gange kastet frem og tilbage mellem fransk og tysk styre... Og Scotland er et glimrende eksempel. Sig ikke til en skotte at han er englænder (eller omvendt). De har en meget stor national stolthed, og har efterhånden også fået et udvidet selvstyre og større respekt for sit nationale særpræg.

[ulmus 0]

Vil kun sige til Nils: Dine holdninger bliver ikke bedre af, at du bruger en masse latinske og engelske udtryk, som kun du selv forstår. Det får dig kun til at virke endnu mere højrøvet.

[Guest anders]

Det var många märkliga påståenden från Nils! Att ödeläggelsen av Ørkened blott var "en aktion mod partisaner" och inte skulle ha något med försvenskandet av Skåneland att göra, är en grov osanning. I Karl XI:s order står det att de svenska soldaterna skulle: "i hela socknen nederhugga allt manskap som kan gevär bära, skonar allenast kvinnokön och barnen, men bränner upp gårdarna sedan boskapen och viktualiepersedlarna äro utburne ... allt övrigt vad där finnes till skövling dock att allt sker med god ordning för att Kgl Mt:s rätte intention genom flykt icke eftersatt varder." En liknande straffexpedition utfördes f ö också mot Finja och Matteröd. Hur många som "blev dræbt" kommer vi förmodligen aldrig riktigt få veta. De enda källor vi har att tillgå i frågan är den svenska ockupationsmaktens troligen både censurerade och skönmålande rapporter. Beträffande etniska rensningar och tvångsutskrivningarna till den svenska hären i Baltikum, torde saken vara ganska uppenbar. Bl a beordrade svenske kungen 1681 att svenska drängar på de skåneländska gårdarna skulle befrias från utskrivningar, så att istället skåneländare kunde utskrivas till krigstjänst på andra sidan Östersjön. En tragikomisk sak finner man också i Lars Tengbergs bok "Skånes historia - under 1000 år", där Tengberg först beskriver en etnisk rensning och därefter påstår att en sådan aldrig ägt rum (s 81-82): "Vidare fick inte ett hemman ha mer än två bönder ineboende, vilket innebar, att de övertaliga brukarna skulle förflyttas tilll ödegårdar. Av dessa fanns det många, och de blev faktiskt ännu fler, allt eftersom de svenska myndigheterna lyckades spåra upp före detta dansksympatisörer. Därmed föddes tanken, att helt enkelt rekrytera människor till ödegårdarna från övriga Sverige. Svenska bönder lockades med flera års skattefrihet, om de flyttade. Även de skånska bönder, som anställde svenska pigor och drängar, fick skattefrihet. Än mer lockande för de svenska pigorna och drängarna från bl. a. Västergötland och Östergötland var, att de fick löften om att bli sina egna, utan omkostnade, bara de flyttade. Politiken visade sig mycket effektiv, och under de följande åren rullade flyttlassen från många håll i det egentliga Sverige. I våra dagar har s. k. "nationalpatriotiska" skåningar gärna velat ta till ord som etnisk rensning för att berätta om den svenska "uniformitetspolitiken". En sådan beskrivning är i högst grad överdriven, och är i det närmaste att beteckna som ett missbruk av ordet etnisk rensning! Visserligen kunde svenskarna gå fram med hårdhet i vissa enskilda fall, men någon systematisk form av folkfördrivning eller massmord - typ 1990-talets Jugoslavien - förekom aldrig." :-) När Nils sedan påstår att skåningar skulle känna att de "selv er ofre" för övergreppen Sverige begick i Skåneland, så skjuter han högt över mål. Den vrede många skåningar ger uttryck för, riktar sig inte främst mot övergreppen i sig, utan snarare mot bristen på erkännande av dem. Intressant är också att se Nils hävda, att vi skåningar är svenskar, oavsett om vi själva identifierar oss som sådana eller ej, eftersom han menar att vi talar svenska och bor i ett område som varit svenskt i 350 år (att det utgivits skånsk-svenska ordböcker, och att Skåneland varit danskt mer än dubbelt så länge som svenskt, spelar tydligen ingen roll). Och samtidigt påstår han - stick i stäv med historiska fakta * - att skåningarna före 1658 varken var danskar eller skåningar just eftersom de själva inte skulle ha identifierat sig som sådana! Hur hänger egentligen detta resonemang ihop? Låt oss en gång för alla slå fast att valet av nationell tillhörighet ligger hos individen själv. Detta är en gammal nordisk tankegång, t ex diktade redan Grundtvig: "Til et folk de alle hører som sig regner selv dertil" M a o, den som identifierar sig som skåning är skåning. Punkt. Och det är som sagt genom att lyfta fram likheterna, där de finns, som vi bidrager positivt till integrationen av Øresundsregionen. De gemensamma band, som en gång band och fortfarande binder samman folket på bägge sidor av Sundet behöver vi inte uppfinna, utan snarare återupptäcka. En liten symbolisk detalj i det mentala brobygget i Øresundsregionen tycker jag t ex är, att danskar i större utsträckning börjar våga använda de gamla danska ortnamnen i Skåneland. Jag menar, kallar svenskarna den danska huvudstaden vid dess rätta namn? Jag tycker t ex man gott på www.scanianet.dk kunde kosta på sig att skriva de danska namnen parallellt med de svenska när man omtalar olika platser i Skåne: t ex Höganäs/Højnæs, Örkelljunga/Ørkellyng, Ystad/Ysted, Hässleholm/Hesselholm, osv! *) Om det inte fanns någon dansk identitet i Skåneland före 1658, varför behövde då Karl XI t ex 1678 förkunna, att skåningarna skulle vänjas av med sina danska seder och skick "så att de mista kärleken till Dannemarck"?

[Per-Allan 10]

Jag tänkte återuppväcka denna tråd angående något den infamöse Nils sade om bondefred. Det passar med ämnet (År 1658) då bondefreden varade just till detta år. Jag håller just nu på att läsa om Kalmarkriget i Axel Larsens Kalmarkrigen från 1889, och han nämner ett märkligt faktum (som kanske kan vara lite känsligt här) om den danska styrka som bröt in i södra Småland och gick vidare mot Växjö, att den skulle ha innehållit en fänika skånska bönder som värvats mot betalning (Larsen nämner summan) av Breide Rantzau. Jag undrar alltså om bondefreden inte gällde för alla bönder, eller om den inte gällde just då, eller vad? Jag har haft den lite romantiska uppfattningen att skånska bönder och småländska bönder tack vare bondefreden aldrig följde sina konungars styrkor längre än till gränsen, så Larsens uppgift var lite av en chock... Och förresten:

[Mohlin 11]

Läs här. http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,762574,00.html Herman Lindqvist är en välkänd historiker i Sverige, alltså ingen journalist.

[ulmus 0]

Mohlin, tak for artiklen, det var spændende læsning - ikke at jeg ikke vidste det i forvejen, men det er jo altid rart med noget "på tryk", som man kan vise frem. Sjovt forresten, at jeg netop i morges sad og fortalte mine kolleger om svenskernes tilknytning til Baltikum. Dog har jeg lige en rettelse: Herman Lindquist er journalist. Han begyndte sin karriere som krigskorrespondent, før han begyndte af skrive bøger, af hvilke de fleste er historiske og forresten fantastisk spændende. Jeg er meget begejstret for hans historie-TV-udsendelser.