Jump to content
Guest daniel

Import af bil

Recommended Posts

Guest andré

Hej, Jeg ville lige vække denne tråd til live igen fordi jeg har fået nogle nylige erfaringer mht. grænseplader + forsikring, som debatteres lidt længere nede i tråden: Det er efter min mening ikke nødvendigvis superdyrt at forsikre en bil på grænseplader; har man en fornuftig historik hos et dansk forsikringsselskab, kan det sagtens lade sig gøre at få en god pris: Jeg har lige anskaffet en spritny Volvo XC90 D5 (diesel) med alt i ekstraudstyr, på grænseplader. Pris for ét års forsikring (ansvars- og kasko) hos Tryg: DKK 8000 (otte tusinde). Bevares, det er ikke gratis, men ganske betaleligt. Det eneste, jeg ikke har fået afklaret endnu, er hvorvidt den stadig holder med at ejerskab et halvt år + mindst 6000 km på klokken = nul svensk moms. Vender tilbage snarest såsnart jeg har fået det be- eller afkræftet. Venligste hilsner

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest mikael

André har du fået nye erfaringer vedr. kørsel på grænseplader og svensk moms. Hedder reglen 6 mdr. og 6.000 km. eller er det enten 6 mdr. eller 6.000 km. og hvordan skal de 6 mdr. regnes ud (dato for indregistrering eller hvordan)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest mikael

Fandt svarene på skatteverket, men vil selvfølgelig gerne høre om der er nogle som har erfaring med kørsel på grænseplader. Nytt eller begagnat Om fordonet är äldre än sex månader och har gått mer än 6 000 km den dag du köper det, räknas det som begagnat transportmedel och moms betalas då i det EG-land, där du köper fordonet. Tiden sex månader räknas från den dag fordonet första gången registrerades för användning i trafik fram till den dag du köper det. Dagen då fordonet första gången registrerades för användning i trafik framgår av det utländska registreringsbeviset. Mätarställningen avläses vid köpet i utlandet.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guest andré

Hej Mikael, Beklager det sene svar, har været borte fra nettet et stykke tid.. Men det er sandt, der er begrænsninger: Moms skal ikke betales hvis bilen - var over 6 mdr. gammel ved anskaffelsestidspunktet (dvs. da den blev anskaffet af nuv. ejer, og ikke da den blev importeret til Sverige - eller havde kørt over 6000 km ved anskaffelsestidspunktet Hvis man således importerer en bil, der ikke opfylder ovenstående kriterier, er der de facto tale om en ny bil, som der skal svares svensk moms af (25%). Proceduren ser ud som følger: 1. Hr. X køber eksempelsvis en bil på danske grænseplader og sørger samtidig for dansk ansvarsforsikring (bilen kan jo ikke køre uforsikret rundt). Den danske forhandler kan ofte skaffe forbindelse til en forsikringsmand, der kan hjælpe. 2. Hr. X tager bilen med sig til Sverige. Bilen har nu lov at køre én uge i Sverige på sit grænseplade-registreringsbevis (det danske er rødt i modsætning til det normale grønne) 3. Hr. X tager fluks til sit svenske forsikringsselskab og anskaffer en "Trafikförsäkring" (svarende til en dansk ansvarsforsikring) til sin grænseplade-bil. 4. Hr. X åbner siden http://www.vv.se/templates/page3____1008.aspx, udskriver PDF-formularen til ansøgning om "Tillfällig registrering - import" (linket findes ude til højre på siden), udfylder den og sender den til den i formularen anførte adresse (man skal have Acrobat Reader for at åbne formularen). BEMÆRK: Formularen skal vedlægges a. Det svenske Trafikförsäkringsbevis b. Bilens faktura i original c. Registreringsbeviset i original. HUSK at tage kopier inden I afsender originalerne! 5. Hr. X modtager ca. en uge senere med posten a. Foreløbige røde nummerplader (som skal monteres på bilen straks)b. "Beslut om tillfällig registrering", som SKAL medbringes under færd og forevises polisen ved forlangende c. Registreringsbevis Der medfølger en regning på SEK 300 for denne procedure. De foreløbige nummerplader kan vistnok højst anvendes i op til tre måneder efter udstedelsen, men det fremgår dels af "Beslut om tillfällig registrering" samt står trykt på de foreløbige nummerplader. 6. Hr X. kan nu opsige sin danske ansvarsforsikring. 7. PARALLELT med 1.-7. tager hr. X sig af momsen. Dette gøres ved at deklarere bilen, samt betale momsen senest 35 dage efter købsdatoen. Bemærk at der står Købsdato, dvs. ikke blot dagen man importerede køretøjet til Sverige. Dette gøres ved at studere siden http://www.skatteverket.se/skatter/punktskatter/fordon.html, samt åbne formularen SKV 5934 (link findes til denne formular på sidstnævnte side). Denne formular udfyldes og indsendes til Skatteverket. Momsen beregnes ved at tage den danske pris, omregne den til svenske kroner og tage 25% heraf - vupti, så har man den svenske moms. Bemærk at det originale registreringsbevis (det danske til grænsepladerne) skal vedlægges formularen. Derfor er det altså vigtigt at beholde farvekopier af originalerne hele tiden. 8. Et par dage efter hr. X har indsendt formularen SKV 5934, modtager han en opkrævning af moms, som han mere eller mindre gladeligt betaler. Nu er Hr. X på det rene med Skatteverket. 9. Vägverket tilsender til hr. X bekræftede kopier af de originaler, hr. X i sin tid sendte til Vägverket (pkt. 4). Disse bekræftede kopier er vigtige, idet de skal anvendes under den endelig registreringsbesigtigelse af bilen hos Bilprovningen. 10. Nu skulle alt være klart til at bestille tid hos Bilprovningen (www.bilprovningen.se). Og det skal man formentlig gøre i god tid, for det kunne blive problematisk hvis hr. X's røde midlertidige nummerplader når at udløbe inden han kan få sin bil besigtiget. Håber ikke jeg har været for dødkedelig at høre på, men jeg forestiller mig at denne relativt detaljerede gennemgang kunne lette andres proces med det her. Mange hilsner til alle

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Tilføj...