Jakriborg

OK, kunne du måske uddybe det!? Som dansker bosat i Sverige har jeg i hvert fald aldrig haft problemer med Försäkringskassan - de har gladeligt udbetalt både bostadsbidrag og tandlægetilskud til mig gennem tiderne

Hvis du bor i Sverige og har et svensk personnr., er du da automatisk med i Försäkringskassan

Spørgsmålet handler vel ikke om, om det er fysisk muligt at reservere - for det er det selvsagt, det kan du jo blot gøre ved at reservere en billet fra fx Kastrup til Gøteborg på www.sj.se. Spørgsmålet handler vel om, om du som passager skal respektere en reservation over Øresundsbroen - prøv at skriv til DSB - adressen til Ud & Se er udogse@dsb.dk

Jeg har været pendler siden 2002 og har ligesom jer andre også hørt den med, at reservationer først gælder fra Malmö C og videre op i Sverige, men blev klogere, da jeg for omkring et år eller to år siden læste i Ud & Se, at reservationer er mulige for længere strækninger, og så gælder de naturligvis fra København H eller Kastrup, hvis det er der, man står på. Jeg ved ikke, om Ud & Se findes i en elektronisk udgave, så man kan slå det op - men ellers kan I jo skrive til Ud & Se og få dem til at svare igen.

Men det er som sagt muligt at reservere - man skal blot rejse over flere takstzoner og ikke lokalt inden for HUR/Skåne-området Har da i øvrigt engang været ude for, at polisen kom på Malmö C og hentede en obsternasig passager, der var kommet i håndgemæng med en passager og togfører over netop en reserveret plads.

Du skal nok tro på det, DSB skrev i Ud & Se som svar på netop det spørgsmål - og du skal nok også tro på den togfører, som beder dig om at flytte dig fra en reserveret plads Man kan ikke reservere København H/Kastrup-Malmø C, men man kan godt reservere København H/Kastrup-Gøteborg, eller Kastrup-Kalmar fx - altså et ekstra gode for folk, der rejser langt.

Dagens højdepunkt kan du godt glemme - reservationen gælder og er gyldig fra København, og det er dig, som må forføje dig, hvis du har sat dig på en reserveret plads, evt. med en togførers hjælp. Situationen har tidligere været beskrevet i Ud & Se - mange er netop af den fejlagtige opfattelse, at reservationer først gælder fra den svenske side, men det er altså ikke tilfældet!

Fik tilsendt denne vejledning fra min a-kasse: Retskilder: Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, §§ 3-4. Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, artikel 71. Miethe-dommen, EF-domstolens afgørelse af 27. februar 1986 i sag C-1/85. ... Afgørelse De kan anses for at være "anden arbejdstager end grænsearbejder". De kan derfor stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Begrundelse Det er en grundlæggende betingelse for at kunne modtage dagpenge under ledighed, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at man har bopæl og ophold i landet, jf. §§ 3 og 4 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed nr. 516 af 17. juni 2003. Der findes dog undtagelser fra hovedreglen om ophold og bopæl i Danmark, hvis man er grænsearbejder. En grænsearbejder defineres som en person, der arbejder i ét land og bor i et andet, hvortil pågældende som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen. En helt ledig grænsearbejder skal have udbetalt ydelser i bopælslandet. Det er udgangspunktet i artikel 71, stk. 1, litra a) ii), i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. En grænsearbejder, der ikke vender tilbage til sin bopæl mindst én gang om ugen er "anden arbejdstager end grænsearbejder". Sådanne har ved fuld ledighed ret til at vælge, om de vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere beskæftigelsesland eller bopælslandet, jf. artikel 71, stk. 1, litra b), i) og ii), i forordningen. Det følger af EF-domstolens dom af 27. februar 1986, sag 1/85 ("Miethe-sagen"), at en helt arbejdsløs grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet "andre arbejdstagere end grænsearbejdere", hvis personen har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til det tidligere beskæftigelsesland af en sådan art, der gør, at pågældende må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse dér. Direktoratet træffer afgørelse som 1. instans, om den fornødne tilknytning foreligger i en konkret sag. De vendte dagligt tilbage til Deres bopæl i Sverige, da De arbejdede i Danmark. De er således grænsearbejder. Dette betyder, at De som udgangspunkt skal have udbetalt ydelser i Sverige, hvis De er ledig. Direktoratet har ved vurderingen af, om De kan anses for "anden arbejdstager end grænsearbejder", lagt vægt på,- at De har boet i Sverige siden marts 2006, - at De aldrig har arbejdet i Sverige, - at De ikke taler svensk, - at Deres familie og venner alle bor i Danmark, - at De er uddannet jurist og har arbejdet som jurist, og - at De ikke har kendskab til svensk ret. På denne baggrund er det direktoratets opfattelse, at De har opretholdt en særlig stærk tilknytning - såvel faglig som personlig - til Danmark, som gør, at De må anses for væsentlig nemmere at kunne finde arbejde i Danmark end i Sverige. De kan derfor efter omstændighederne fortsat stille Dem til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark

A-kassen for Journalistik, Sprog og Kommunikation fortalte mig, at de har haft mindst 10 tilsvarende sager igennem tidligere, så de var mægtig hjælpsomme og kunne forklare mig lige præcis, hvordan jeg skulle formulere mig, når jeg ansøgte om at blive betragtet som atypisk grænsegænger (størst arbejdsmæssig tilknytning til Danmark, personlig tilknytning til Danmark i form af besøg hos venner og familie der, samt ingen udsigt til at kunne bestride et tilsvarende job i Sverige). At a-kassen var forstående og på min side betød også, at a-kassen umiddelbart godkendte mig som berettiget til dagpenge, selv om jeg bor i Sverige. Denne midlertidige godkendelse skal så igennem direktoratet, men det betyder altså, at der ikke har været nogen forsinkelser i udbetalingerne af nogen art. Direktoratets sagsbehandlingstid er ca. 2 måneder.

Forudsætningerne for at få dagpenge fra Danmark, når du bor i Sverige og har været grænsegænger, er bl.a., at du ikke på noget tidspunkt har arbejdet i Sverige, og at din tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark er stærkest, og at du gennem din karriere har fået særlig viden om danske forhold, så du ikke umiddelbart kan tiltræde en tilsvarende stilling i Sverige. Jeg selv er fx journalist, og da jeg hverken kan skrive eller tale svensk, er mine jobmuligheder i Sverige stærkt begrænset, mens jeg har langt større muligheder i Danmark. Derfor er jeg tidligere blevet bevilget dagpenge fra Danmark. Jeg ved, at også en dansk jurist i Sverige har fået dagpenge fra Danmark, fordi jura jo er meget forskellig mellem to lande. Kort sagt handler det om, at du skal være en i EU-sprog atypisk grænsegænger - henvis til bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, §§ 3-4. Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, artikel 71, og Miethe-dommen, EF-domstolens afgørelse af 27. februar 1986 i sag C-1/85.Miethe-dommen, EF-domstolens afgørelse af 27. februar 1986 i sag C-1/85. http://ast.dk/Page_Pic/pdf/ama_aarsberetning2004_22_11_2006_11_47.pdf. http://pendler.scanianet.dk/okonomi/

Det er vigtigt at tilføje, at det afhænger jo af din stilling og dit tilhørsforhold til arbejdsmarkedet i Danmark, da der findes dispensationsmuligheder, så man kan få lov til at få dagpenge fra Danmark også ved fuldt arbejdsløs i Sverige

Det var i gamle dage, da der sejlede færger til Nyhavn fra Malmö, som tog postsækken med. I dag er der dag-til-dag-levering af breve fra Skåne til Sjælland (øvrige Danmark tager to dage)

Staffanstorp öppnar dörren för Köpenhamnsbarn http://sydsvenskan.se/skane/staffanstorp/article361525/Staffanstorp-oppnar-dorren-for-Kopenhamnsbarn.html

Der skal nok være en del børnehavebørn, som hverken er danske eller nordiske statsborgere, og som derfor skal medbringe pas og dansk opholdstilladelse for at få lov til at rejse ind i Sverige.

Fuld integration af København M! http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/08/19/221855.htm

Det er der vel ikke noget problem i!? Hvis du er dansker, får du dansk SU, medmindre du har boet og arbejdet i Sverige de seneste 2 år, så kan du vælge at søge om svensk studiestøtte fra CSN i stedet (men det er der ingen økonomisk gevinst i)

I København er det hos Folkeregistret - eller sådan var det i hvert fald sidste år

Nej, grænsegængersygesikringsbeviset er ikke det samme som det blå kort. Grænsegængersygesikringskortet får du kun, hvis du arbejder i Danmark og bor uden for Danmark. Det udstedes enten af din fraflytterkommune i Danmark, hvis du ved fraflytning fortsat har samme arbejde i Danmark, som da du boede der, eller af den kommune hvor du arbejder i Danmark, hvis du har fået nyt job i Danmark, efter at du er flyttet over Øresund. Grængegængersygesikringsbeviset giver dig frit lægevalg i Danmark, så du ikke er henvist til kun at gøre brug af sundhedssystemet i Sverige og giver dig dermed langt flere muligheder - det blå kort fungerer jo kun i særlige tilfælde under ferier og lignende. Jeg har i øvrigt fundet en god læge takket været jeres tips!