"ligesom os andre har de det vel bedre"
Du må meget undskylde Futz - men jeg kan simpelthen blive så HARM, når jeg læser en så fuldstændig tankeløs bemærkning fra en, der tydeligvis ikke ved hvad det betyder at blive landsforvist fordi man tillader sig at blive forelsket uden for EUs grænser...
Det er muligt, at nogle der FRIVILLIGT flytter til Sverige gør det grundet billig bolig, osv. Men det gælder langt fra alle os, der er ramt af udlændingereglerne.
Hvis du havde en anelse om bare en brøkdel af de personlige omkostninger det har for os, der er tvunget til udlandet pga. kærlighed, så tror jeg du ville overveje dine ord en anden gang.
Og for at forebygge evt. smarte kommentarer, så kan jeg fortælle, at jeg nu bor på 4 år i Sverige, stadig er gift med samme mand, der i øvrigt lærte sproget flydende og fik fast arbejde inden for sit fag på under 1½ år, og selv har et ganske glimrende og velbetalt arbejde.
Vh. Tjurdu