Paul
-
Antal indlæg
1.201 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
20
Alt der er opslået af Paul
-
Det jeg mener er: "man kan tage folk ud af den sorte firkant, men man kan ikke tage den sorte firkant ud af folk". Selvom de flyttede til store lyse almennyttige lejligheder på Vestegnen, så fortsatte de med at gøre som de plejede. Helt klart stor forskel på Nørrebronx og Frederiksberg. Min fars familie kom fra Frederiksberg, og de var ikke meget for at besøge os ude i betonen.
-
Du tænker på Lindängen og Högaholm... sidstnævnte kaldes ofte også for Almvik, især i boligannoncer, men der er stor forskel. Du må ha' levet en beskyttet tilværelse på Frederiksberg. ? Da man tømte Den Sorte Firkant på Nørrebro i 70'erne flyttede langt de fleste ud på Vestegnen. Det var ganske normalt med spontane asfaltfester, slagsmål og almindelig forstyrrelse.
-
Og hvad det angår, så tror jeg det er længe siden polisen i Sverige har ansat folk uden studentereksamen, der er vokset op i det hårdere miljø. Med andre ord, så forventer nyansatte i polisen sig ikke at skulle ud i situationer, hvor de kan få beskidte fingre.
-
Vi er flyttet ud på landet nu, men i de 10 år vi boede i Malmø havde vi ingen dårlige oplevelser af den slags du skriver om (vi boede i Almvik). Jeg har en forestilling om, at der findes rigtig mange børn og unge i dag, som lever deres paralelle liv ud via internet og deres forældre har absolut ikke den fjerneste anelse. Tag bare dem der kaster sten og betonblokke ned over motorveje fra gangbroer i Danmark og Tyskland (kommer vel også til Sverige på et tidspunkt). Læg mærke til hvordan den slags idioti breder sig. Jeg er opvokset på Københavns Vestegn og kan bare sige, at hærværk kunne man også opleve dengang i 70'erne og 80'erne - og det var mens unge indvandrere bare var kriller i farmands tissetøj. I dag er hærværk vel noget som de unge praler med på bl.a. Facebook. Forskellen er vel den, at de nok ikke gør det på svensk. Selvfølgelig er det træls at få skåret dækkene op, men det er hvad nogle unges fantasi rækker til.
-
Det kommer lidt an på omstændighederne. En privat virksomhed med ansvarlige ejere kan ikke tillade sig den indstilling. Men, i det offentlige er der plads til lidt af hvert. Det findes der mange gode eksempler på.
-
Måske, måske ikke... kan manglende kontrol ikke være tegn på et korrumperet system? Definitionen af korruption er den, at noget ikke virker efter hensigten, at noget (eller nogen) er blevet korrumperet. Hvis det er hensigten at ansatte i det offentlige skal kunne udbetale penge til sig selv (tage af kassen), så har det ikke noget med korruption at gøre. Manglen på den gængse form af korruption - nogen smører hjulene for at blive forfordelt - skyldes måske, at det er lettere at tage af kassen, så hvem har behov for at blive smurt?
-
Kammeradvokaten: Der kan ikke placeres tjenstligt ansvar i Britta Nielsen-sagen Hvor er det dog deprimerende læsning. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Danmark er verdens mindst korrupte land. Skyldes det måske, at det er for let at stikke sugerøret i statskassen? Hvis man bare laller længe nok rundt og lukker øjnene på de rigtige tidspunkter, så kan man ikke drages til ansvar. Enlig svale?
-
Okay, nu skal man betale for at læse artiklen. ?
-
To timer og et kvarter – så længe kører en DSB-lokomotivfører gennemsnitligt i tog på en vagt Man kan åbenbart skrive hvadsomhelst efterhånden og kalde det for fakta. Faktaboksen i artiklen siger: FAKTA Hvad bruger lokomotivførerne deres arbejdstid på? Kørte timer: 43 pct. Her medregnes at køre toget frem fra dets holdeplads, værksted, klargøring eller rengøring og at vende det på endestation. Andre opgaver: 27 pct. Her medregnes pause, afløsning samt instruktionstimer, hvor andre instrueres og oplæres. Pasrejser medregnes også – det er rejser, som lokomotivføreren foretager til en given station for at påbegynde arbejdet derfra. Derudover medregnes også, når en lokomotivfører står til rådighed, hvis noget uventet sker. Det samme gælder, når man er del af en reservestamme, der skal være klar til at komme på banen, hvis et andet tog for eksempel bryder sammen. Ikke til rådighed: 30 pct. Her medregnes ferie, orlov, uddannelse og sygdom. I arbejdstiden medregnes også ferie, orlov, uddannelse og sygdom. Det er jo helt klart noget sludder. Hvis man derimod mener, at det er en omkostning for DSB, dvs. noget de betaler for, så er sagen jo en helt anden. Men jeg er ret overbevist om at absolut ingen holder ferie og orlov i arbejdstiden.
-
Min pointe er den, at hvis du ligger inde med 700 millioner emailadresser og ikke rigtig ved fra hvilken ende du skal begynde, så er det letteste i verden, at få folk til at besøge din hjemmeside, hvor de skal indtaste sin email. Så ved du hvor du skal begynde.
-
Præcis. Derfor min undren over artiklen fra Ritzau. Artiklen er dybest set en reklame for sikkerhedseksperten... da det anbefales, at jeg besøger en hjemmeside. Jeg kan ikke se formålet med at besøge den hjemmeside. Skulle jeg være bekymret over mit password, så er det mest naturlige, at skifte det med det samme. Måske artiklen siger lidt om menneskets psykologi. En fearmonger (frygtspreder?) har lettere ved at sprede et budskab til de ukyndige, end f.eks. dit, larsk's, saglige indlæg. På den anden side, så er det svært at formidle noget til almindelige dødelige om IT.
-
Faldt over denne artikel: Kodeord til over 700 millioner e-mails er blevet lækket En meget kort artikel fra Ritzau, der skriver: "Sikkerhedsekspert Troy Hunt anbefaler, at man skifter sit kodeord, hvis det er med i lækket " og "På haveibeenpwned.com kan man tjekke om ens e-mailadresse figurerer i lækket. Gør den det, anbefaler tech-hjemmesiden version2, at man skifter sit kodeord til sin e-mail". Er det bare mig... eller virker artiklen lidt underlig? Hvorfor pokker skal jeg tjekke et eller andet hackdump? Det lugter lidt af lokkemad det her. Jeg vil da ikke bekræfte, at jeg kan være bekymret over min emailkonto ved at taste email-adressen ind på et eller andet website. Jeg skifter da password lige på stedet uanset. Journalisme er ikke hvad det har været.
-
Hmm, ja... det har du ret i kan jeg se nu ved nærmere granskning. Det er tallene fra forrige valg jeg har lagt sammen. Det ændrer desværre ikke den kendsgerning, at de svenske politikere ikke helt har forstået hvordan man forhandler om regeringsmagten. Tak for hjælp til at rede trådene ud.
-
Jeg er nået dertil, hvor jeg behøver lidt hjælp med at forstå den demokratiske proces i Sverige. Talmannen: Jag ger partierna 48 timmar att lösa de här problemen Lad mig se. Riksdagen består af 349 valgte medlemmer. Et simpelt flertal består af 175 medlemmer af Riksdagen. Den seneste udvikling viser opbakning til Stefan Löfven som statsminister fra fire partier: Socialdemokraterna med 113 mandater, Miljöpartiet med 25 mandater, Centerpartiet med 22 mandater og Liberalerne med 19 mandater. Det giver alt i alt 179 mandater og dermed opnås et simpelt flertal. Kan nogen forklare mig hvilke problemer der skal løses på 48 timer? Er det virkelig muligt at spænde ben for det demokratiske flertal i Sverige når man ikke har fået udleveret tudekiks? Måske det er svært at forstå de mest elementære demokratiske spilleregler i et land, hvor ingen kan huske hvordan det er at forhandle om regeringsmagten.
-
Er det slut med kontantkort til mobilen uden datatrafik?
-
Hvis du benytter Brobizz kan den vel be- eller afkræfte om du rent faktisk kørte over broen den dag, og cirka tidspunktet.
-
Ord står mot ord efter röstmissen – skyller på varandra Postnord skuffer heller ikke denne gang.
-
Præcis min pointe. Hvorfor pokker skal det være muligt at fortryde sin afsatte stemme ved förtidsröstningen? Gi' den gas!
-
det lille bibliotek i V.H.
-
Det var valghemmeligheden der var min pointe. Havde det ikke været for at valgkortet rejser sammen med stemmesedlerne, så havde jeg heller ikke haft problemer, uanset hvilken distributør man benytter. At man i Stockholms län benytter Postnord til at fragte stemmer rundt er vel bare at invitere problemerne indenfor. Og det beviser historien jeg linkede til vel egentlig meget godt. Det kan vel kun være (halv-)offentlige virksomheder der synes det er et problem at der er noget at lave ("...att det varit så många som förtidsröstat...säger...kommunikationschef på Postnord i Sverige"). Og som gammel logistiker synes jeg at følgende er et dårligt argument: "Anledningen uppges vara att det blivit problem vid sorteringen på Årsta postterminal på grund av att Postnord inte bemannat tillräckligt". Hvor mange steder kunne der förtidsröstas ved i Stockholm län? Én samlet forsendelse hver dag fra hvert sted med alle stemmerne i. Så vi taler 1.345 forsendelser med stemmer fra om lørdagen? Problemet var vel nærmere at det var en søndag de sidste stemmer skulle fragtes frem?
-
Skifte til svenske kørekort - hvad gør i mens ansøgningen behandles?
Paul replied to larscph's topic in Bil, MC og Båd
Du kan også få et nationalt ID-kort hos Polisen. Det fungerer ligesom et pas på rejser indenfor Schengen-området. -
"Det var jätteroligt. Vi kom lappar med blommor i kuvert". Sluten omröstning
-
Med andre ord, så kan en förtidsröst forbindes med en identitet indtil stemmekuverterne tages ud af den ekstra kuvert på selve valgdagen. For man behöver ikke et röstkort på valgdagen, og röstkortet bliver inddraget ved förtidsröstning. Om röstkort: "Ska du förtidsrösta måste du ha med dig röstkortet. Röstkortet används för att skicka din röst till det valdistrikt som du tillhör i din kommun. Det är där som rösten räknas. Du prickas av i röstlängden. Innan valkuverten läggs i valurnan skiljs röstkortet från valkuverten så att valhemligheten bevaras". Valmyndigheten indrømmer ifølge ovenstående citat, at valghemligheden först bevaras når röstkortet skilles fra valgkuverten. Og det er Postnord der transporterer fra lokalerne med förtidsröstning til valglokalerne.
-
Kan man ångra en lagd röst? " – Ångerröstning är bara möjligt om du har förtidsröstat. Då kan man gå till sin vanliga vallokal som står på röstkortet och begära att få tillbaka sin förtidsröst. Har förtidsrösten inte kommit till vallokalen än när du röstar där ogiltigförklaras förtidsrösten genom en anteckning i röstlängden. När du har röstat i vallokalen och rösten har hamnat i urnan så är det för sent att ångra sig." Hvordan får man tillbaka sin förtidsröst? Shit, det lyder sgu creepy. Hvordan kan de vide hvilken stemmeseddel der var min?
-
Partisoldater deler stemmesedler ud til vælgerne uden for valglokalerne. Ja, det gør de fordi sådan er det svenske valgsystem bygget op. I Danmark ville vi nok kalde det for agitation.
