Hey.. vis i har problemer:confused: ligesom os med at udfylde selvangivelsen er der her mulighed for at komme til en række møder i København, Malmø og Helsingborg!!
Med forårets komme følger også den årlige udfyldelse af selvangivelsen. Hvis det er første gang, at du som grænsegænger skal aflevere selvangivelse eller hvis du bare vil have genopfrisket proceduren, er der nu hjælp at hente.
Igen i år afholder Øresunddirekt, SkatØresund og Skatteverket en række informationsmøder, hvor du kan blive klædt på til at udfylde selvangivelsen.
På møderne gennemgår SkatØresund og Skatteverket, med udgangspunkt i cases, hvordan selvangivelsen skal udfyldes. Informationsmøderne retter sig mod pendlere, der er bosat i Sverige, men arbejder i Danmark. Sidste års informationsmøder var vældigt populære. Og de var uden tvivl medvirkende årsag, til at mere end 10 000 pendlere udfyldte selvangivelsen via Skats Tast Selv funktion.
Tilmelding til informationsmøderne
Informationsmøderne om udfyldelse af selvangivelsen for grænsegængere bliver afholdt i april, maj og juni måned. Der bliver afholdt to i København, tre i Malmø og et enkelt i Helsingborg. Da der er et begrænset antal pladser, er det nødvendigt at tilmelde sig i god tid.
Klik her for at læse mere om tid og sted samt for tilmelding
http://www.oresunddirekt.dk/Nyheder/Kalender.aspx