patbateman

Fordele: den rente du betaler til staten når du vælger at udsætte skattebetalingen er med stor sandsynlighed lavere end det du betaler på dine øvrige lån, evt. er den lavere end den indlånsrente du får i banken. Det skal imidlertid lægges til at det er en relativt stor risiko forbundet med at udsætte betalingen - skatteregimet kan blive ændret ved næste valg, og i verste fald skal du betale mere end de 22% af gevinsten i skat, samtidig som du betaler rente på uppskovet undervejs. Hvis du senere sælger med tab, kan du modregne det tab i dit uppskov. Dvs. at hvis du har et uppskov på 100.000 og ved næste ejendomsalg taber 100.000, så ender du op med at ikke betale nogen reavinstskat. Du betaler dog 0,5% rente på de 100.000 i perioden frem til næste ejendomssalg.

Foräldrapänning er den statlige ydelse man modtager når man afholder barselsorlov eller fædreorlov. Det vil være særdeles yderlig-gående højre at definere foräldrapänning som socialbidrag...

Ja de er skøre de svensker. Men ved I hvad? Jeg har faktisk hørt rygter om nogle hel-skøre dansker der skal ha bygget en hel by af Lego!

Alt andet lige, vil jeg da klart foretrække at betale skat til Sverige fremfor DK. Lavere marginalskat og ingen AM-bidrag. I tillæg er den statlige pensionsrettighed man oparbejder genem betaling af skat væsentlig højere i SV end i DK. Men det er selvsagt en udfordring mht de sociale afgifter til SV..

Vi bestilte fra Malmborgs i Limhamn til vor datters dåb i oktober 07. Måske et underlig valg, men baggrunden var at vi ikke vurderede det hensigtsmæssigt at køre med varm-mad. Vi var 30 pers og bestilte for sikkerheds skyld mad til 32. En stor fejl visede det sig, da der var meeeer end rigelig med mad. Jeg vil gætte at den mad-mængden var tilstrækkelig til 40 voksne personer. Vi bestilte Herrplanka + laxpate. Det medfulgte brød og pastasalat. Link til meny: http://www.malmborgs.se/filearchive/1/1000/MalmborgsCatering.pdf

Det er måske lidt afhængig af hvad du mener med "tjener sine penge". Jeg vil tro mange herinde har tjent flere penge på sine boliger end de har på sit arbejde de seneste par år (netto). Det er desværre meget mere komplekst end så, efter min vurdering. Taler vi om et forbrugslån, kan jeg give dig ret. Taler vi om billån relateret til en bil registreret i SV, er det efter min vurdering et grænsetilfælde. Ehh, dårligt ordspil, men i denne situatione kan man finde gode argumenter for at låne i både DKK og SEK. Taler vi om boliglån, bør man efter min vurdering optage lån i samme valuta som boligen for at sikre udviklingen i værdi mellem lån og bolig. Har man en tight økonomi bør man i tillæg man sikre sin indtægt mod SEK. Hvorfor er der så et skille mellem bolig og bil i min vurdering? Forskellen mellem bil og bolig går delvis på investeringens størrelse og delvis på hvor forudsigelig værdiudviklingen er.

Fascinerende diskution med nøgleord som såbevand, fåreskind og svampe. Efter hvad jeg kender til af dansker, lyder det til at være elementerne i en sædvanlig drenge-fæst på Jylland? Ja, bortset fra at I nu taler om bilbehandling....

Claus - jeg er enig i at en SEK/DKK kurs på 100 i 2009 ikke er det mest sandsynlige...

Jeg er noget uenig med bananas her, der findes absolut europæiske valutaer der principielt følger USD. Både NOK og GBP kan f.eks. siges at gøre det, dog skal man tænke på at det ikke behøver at være synligt i en graf over en tilfældig periode. Det er riktig at SEK styres uafhængig af EUR, men at sige at den i praksis følger DKK er i bedste fald farligt. SEK styres ud fra et svensk inflationsmål. Punktum. At dette så i de seneste år har vist sig at give en nogenlunde stabil udvikling ift EUR og DKK er tilfædligt. I tillæg skal det siges at den svenske Riksbanken vurderes som upålitelig, hvilket faktisk gør at markedet historisk har kikket på EUR når de har vurderet værdien af SEK og ikke så meget på Riksbankens udmeldte forventning til renten fremover. Min vurdering er at det er inget som siger at SEK-kursen i 2009 ikke kan være 100 mod DKK. Og for pendlere er det noget man skal tænke gennem hvordan det påvirker den private økonomi.

Seneste meglerstatistik: http://www.maklarstatistik.se/12/1280_3.htm Statistikken viser at bostadsrätter i centrale strög i Malmö har faldt 9,3% på to måneder. Men som helhet har bostadsrätter i Skåne steget 13% de seneste 12 måneder, hvilket blandt andet viser at nogle decentrale strøg har steget pent meget.

Halv-dårlig gæt fra min side, kan jeg se. Riksbanken satte op renten en kvart % til 4,25% fra 20. februar. De signaliserer samtidigt at de forventer at holde renten på det niveau de nærmste par år. Til information er Riskbanken kendt for at være blandt de dårligste nationalbanker i den vestlige verden til at estimere fremtidige renter. Men det er vel sådan at i et land med blinde er den enøjede konge... Jeg holder fast i min vurdering at den svenske styringsrente er 4,75% ved udgangen af året. Næste ændring bliver maj, og så igen tæt efter sommeren.

Bare for at understrege - hvor længe du har stået på listen er kun interessant når: 1) der er begrænset pladser (hvilket det er svært mange steder) OG 2) dit barn kæmper om en ledig plads med et andet barn der er lige gammel. Dvs. at ledige pladser gives først til ældre børn og først når flere børn er lige gamle så har ansiennitet på ventelisten en betydning.

Har ikke lige ekstreme eksempler som dig, men genkender dog at det er mange man skal tale med inden det rigtigt sker noget. Jeg tror imidlertid vi skal tænke på at UMAS er et Universitetssygehus, hvilket indebærer at der sker oplæring af blandt andet lægestudender. Dvs. at vi nog skal forvente at nogle flere end normalt vil høre hvad der er sked og se hvordan ting ser ud.

Nej, din mægler kender ikke din gevinst/tab ved salget. Det er dit ansvar at oplyse om gevinsten/tabet. Gør du det ikke, er der en reell risiko for at de svenske skattemyndigheder vil opdage dette selv. I så fald kan du blive ilagt en straffeskat.

Den svenske reporenten (styringsrenten) er p.t. 4%. Jeg tror den er 4,75% mod slutten af 2008. Her er min vurdering af de kommende svenske rentemøder: Det nærmeste (7feb): uændret. At sætte renten ned med en inflation på 3,5% er uaktuelt. Riksbanken kikker IKKE på boligpriser når de fastsætter renten. Den svenske rente er relativt lav, hvilket faktisk åbner for at den kan forhøjes allerede denne gang pga den høje inflation. 30% sandsynlighed for rente op, 60% for rente uændret og 10% for ned. næste møde (13mar): op Jeg forventer fortsat høj inflation, dvs at selv om boligpriserne fortsætter at falde så stiger konsumptionen. Inflationen fremover kommer i stor grad fra øgede energipriser (olie, el) samt luksusgoder. 50% sandsynlighed for rente op, 30% for rente uændret og 20% for rente ned.

Nogle mener atomkraftværker er fantasiløst. Andre vil dog si at kulkraftværker er fantasiløst, og væsentlig mere miljøfiendtlig end atomkraft.. Danmark har valgt at satse på kulkraft, gaskraft og vindkraft. DK's kulkraftværker står for næsten 40% af DKs CO2-udledning. Havde ikke svenskerne været så høflige, ville jeg forventet at se kæmpestore demonstrationer mod denne håndfaste og meget bestemte ødelæggelse fra dansk side. I stedet har svenskerne i decennier observeret dansk brokkeri mod Barsebäck. Et atomkraftværk der har sørget for at forsyne Sjælland med billig og miljøvenlig energi siden 1975. Uden en eneste synlig skade på miljø i både DK og SV. Jeg synes godt man kan diskutere hvorvidt atomkraft er vejen fremover, men så skal man gøre det realistisk og ærligt. En lukning af alle atomkraftværker i SV ville fjærne ca 20% af den svenske el-produktion, hvilket udgør ca 7-8% af den nordiske produktion. Der findes i dag ingen erstatning for denne produktionskapacitet! CO2 vurderes i dag at være den store miljøfiende, og atomkraft er af EU på grænsen til at defineres som vedvarende energi på linie med vindkraft. De danske kulkraftværker er derfor nærmere at blive lukket end de svenske atomkraftværker.

Indian Haweli på S. Förstadsg. 88

stort set samme erfaring her - den fungerer bare halvparten af gangerne jeg har besøgt den.

Du har en egenmæktig arroganse i dine indlæg, Nils. Ydmyghed er en dyd, lærte jeg i gamlelandet. Måske er noget vasket væk i min udlendighed i DK, hvad er din undskyldning? Du har helt ret i at banken kan vælge at købe ejendommen ved at byde på tvangsauktionen. For at så kunne sælge ejendommen til en højere pris, skal ejendommen renoveres og annonceres. Du kan selv estimere hvad det vil koste. I slutten af 80'erne/starten af 90'erne (seneste periode med markante fald i ejendomspriserne) valgte mange banker denne approach, og blev sittende med kæmpestore ejendomsporteføljer. Samtidig faldt priserne, og bankerne blev påført store tab. Fokus bank i Norge, nu en del af DDB, havde et tab på 25% på sin ejendomsportefølje (1100 mio. NOK) på det tidspunkt hvor den norske stat gik ind for at sikre at banken undgik konkurs. De fleste banker ændrede derefter sine rutiner gennem bestyrelsesbeslutninger, og du finder idag at stort sæt alle banker har valgt at adskille lånevirksomhed og ejendomshandel i egne aktieselskaber. Du kender tydeligvis til en anden praksis end mig, og det vil glæde mig hvis du kan fortælle mig hvilken bank der fortsat vælger at selv overtage ejendommer solgt på tvangsauktion. Det ville være en udmærket mulighed for min lille konsulentvirksomhed at sælge rådgivning. Dit pjat om hvem der belastes underprisen, er simpelthen uforståeligt for mig. Påstår du at banken ikke vil tabe penge hvis en ejendom der er stillet som sikkerhed for et lån sælges på tvangsauktion til en pris der ligger under belåningen, hvor låntager samtidigt har flyttet udenlands? I så fald tror jeg mit familiemedlem er meget interesseret i at høre dig fortælle hvordan han kan undgå det.

Jeg antager det er min "ammestuehistorie" du henviser til. Mangel på diskretion? Vel, ingen navne blev nævnt og sålænge man er medlem af en familie der taler sammen, også om andet end vejr, så vil jeg tro dette er relativt vanligt. At en bank tabe penge på udlån med sikkerhed i fast ejendom, er rimelig nemt at forstå hvis man kender branchen noget. Både bolig og bil der sælges på tvangsauktion, hvilket er det eneste banken kan gøre når lånet misligholdes, vil normalt ikke opnå en højere pris end 75-80% af markedspris. Årsagene er mange, bl.a. gives det ingen garantier ved denne type salg (køber har selv ansvar for at undersøge aktivet) samt at aktivet ofte ikke er særlig godt vedligeholdt. En leilighed med markedspris på 1 mill, sælges derfor for måske 800.000. Derefter betales omkostninger ifm salg, samt at gælden er øget med 50t under tiden (mindst 8 mndr). Hvorvidt han har usædvanlige talenter afhænger vel noget at hvad der indgår i begrebet sedvanlige talenter. Han er en røver i kortspil, men det er måske ikke usædvanlig? Giv dog besked hvis det er noget andet du undrer dig over i min historie - det er ikke godt at forumets altvider udviser så store huller i sin forståelse af elementære finansielle forhold, for det kunne vel så medføre at han herefter ikke burde udtale sig om disse emner?

For at "linke til dokumentaion" som du skriver, så kræves offentlig information. Du forstår nog selv at man i Sverige aldrig kan offentliggøre information der viser at nogle folkegruppe eller nationaliteter giver bankerne højere tab end andre. Det vil være stærkt diskriminerende. Du får simpelthen selv vælge om du tror på mit ord eller ej. Jeg kan fortælle at en i min familie er bankdirektør på et kontor, og af de 4 udlån som gav hans kontor tab i 4. kvartal var dansker involveret i 2. 1 af disse hadde ganske enkelt forsvundet, med tæt på100% finansieret bolig og bil. Manden havde god indtægt og fik derfor låne penge. 2 år efter låneoptagelsen var manden forsvundet, og efterlod sig en bolig der måtte sælges på tvangsauktion til 75% af købsprisen. Banken forventer at tab på 300.000 SEK. Det er selvfølgelig inget godt statistisk grundlag i sig, men en af vore bekendte arbejder så i det svenske Finansinspektionen og hans kommentar var at de observerer et øgende antal udlån hvor bankerne nedskriver lån på grund af låntagers "runaway". Og at det nye i dette var at det nu også var dansker der var "runaways", og ikke kun ikke-europeiske låntagere. Forventer du at jeg skal sende links til hyresrättsforeninger som skriver at de ikke længer ønsker dansker som lejetagere? Det er altid hyggelig at diskutere, men det er ikke altid særlig elegant og realistisk at kræve at alle andres udtalelser skal dokumenteres. Rygter, inside information og erfaringer mangler ofte dokumentation - per definition. Og skal Øresundsdebatten kun baseres på dokumenterbare fakta, kan vi vel lukke ned 99% af de åbne diskutioner? Igen - tro hvad du vil og sig hvad du vil. Men indtil du selv kan dokumentere det modsatte med links, så forbeholder jeg mig retten til at fastholde mine udokumenterede udtalelser.

Tak for det, Lynge. Hvis du har indtryk af jeg karakteriserer alle dansker som dårlige mennesker så enten jeg fejlet i mine indlæg eller du i din forståelse. Tvært imod - jeg tror det er er lige mange gode dansker som det er gode svensker (relativt set), nordmænd eller måske til og med tyrkere.:) Mine indlæg har dog været et forsøg på at dæmpe svensk-danskernes indtryk af sig selv som Skånes redningsmænd. I er simpelthen ikke alle så fantastisk ressourcestærke som i selv har fornemmelse af. Jeres "besøg" i Sverige er ikke udelukkende positivt for svenskerne. I optræder i endel situationer noget forskellig fra svensker, hvilker kan skabe konflikter. osv osv. Jeg er lige dele dansker- og svenskervenn, og omgås både privat og jobmæssig med personer fra begge lande. Til og med nordmænd. Er det forresten så ille at få høre at andre har ander erfaringer end dig? I så fald er det vel monolog du er ude efter og ikke dialog?

Når du, journalisten, så virker nogenlunde seriøs, kan jeg også bidrage med nogle erfaringer fra min side, som ikke er dansker men lever og omgås både svensker og dansker på svensk jord: 1) dansker opleves som hyggelige og højlydte (eller udadvendte som Niels vælger at kalde det). De aller fleste skåninger kan generelt godt lide dansker som underholdning, men de har noget svært at tage dem alvorligt. Dvs. man vælger ikke en dansk nabo at betro sig til om man har problemer med noget, men man kan godt invitere en dansk nabo til fæst. I skal også tænke på at det har været 3 væsentlige faser i den danske immigration til Sverige de senere år: Fase 1: startet for ca 10 år siden og bestod af dansker der virkelig ønsket at integreres i det svenske samfund Fase 2: startet for ca 4 år siden og bestod af dansker der hovedsagelig flyttet af økonomiske årsager (economic cowboys med hurtige bile). Bor temporært i Sverige. Fase 3: startet for ca 2 år siden og består af danske familier som ønsker at etablere sig i Sverige 2) I forretningslivet opleves dansker som ukonventionelle og noget upålitelige. Svensker kan ofte undre sig over hvordan en dansker kan afvige fra en indgået aftale, samtidig som danskeren måske aldrig opfattet det som en en aftale. Jeg har svenske venner som har egne selskaber, og deres løsning er: aldrig indgå aftale med en dansker uden at du får referancer og en skriftlig aftale fra første stund. 3) Stadig flere svenske banker oplever nogle danske privatkunder som risikable. Årsagen er nem og meget dokumenterbar: a) fordi de ikke er svenske statsborgere, ikke har familiemæssig tilknytning til Sverige, ikke har anden formue i Sverige end belånet bil og bolig og ikke har indtægt i Sverige, så er risikoen for "runaways" større. b) dansker er vant til et andet lånesystem for bolig, og udtrykker ofte forvirring over det danske system. Effekten kan være en øget ansvarsfraskrivelse, med argumentet at "det kendte vi ikke til". Den samlede effekt er at flere banker rapporterer om øget tab på udlån til dansker. Ikke på grund af manglende evne til at betale, men manglende vilje. En svensk "betalningsanmärkning" (dvs. typ en svartelisting over dårlige betalere i Sverige) forsvinder nemlig ved flyt til Danmark. På samme måde er oversigt over dårlige betalere i Danmark ikke tilgængelig for svenske banker, hvilket øger risikoen for råtne æbler i den svenske banks låneportefølie. 4) Nogle hyresrättsforeninger godtager ikke længer dansker som lejetagere, på grund af dårlige erfaringer knyttet til både støj og manglende betaling. Dette er ikke nye udtalelser fra mig, og jeg får sandsynligvis igen kritik. Jeg er imidlertid rimelig tryg på mine erfaringer, og kan begrunde de med: * har danske venner der bor i Skåne (fra alle 3 faser) * har svensk familie der bor i Skåne (og altid har boet her) * har venner der driver egne forretninger med danske kontakter (byggefirma, IT-firma og konsulent-firma) * kender meget godt til de fleste svenske banker gennem egne kontakter og gennem familie OG FOR AT IMØDEGÅ DEN KRITIK DER KOMMER: DER FINDES SELVFØLGELIG DANSKER DER BÅDE BETALE SINE REGNINGER, HAR ET NORMALT STØJNIVEAU OG ER ANSVARLIGE PÅ ANDRE MÅDER. DETTE ER EN GENERALISERING, MED ALLE DE FEJL DET INDEBÆRER PÅ INDIVIDNIVEAU.