Lars.Hougaard
Members-
Antal indlæg
9 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
About Lars.Hougaard
-
Rang
Newbie
- Fødselsdag 11-08-1976
core_pfieldgroups_99
-
Location
Bunkeflostrand
-
Occupation
Consultant (Accenture)
-
displayname
Lars Hougaard
-
Kursus i elektronisk form? Hej alle Nogen der ved, om der findes dansk/svensk kursus i elektronisk form - f.eks. cd til bilen? Hilsen Lars
-
Beregningsmodel sendt til Øresundsbro Konsortiet
et emne tilføjede Lars.Hougaard i Øresundsbroen og færgerne
Nedenfor er e-mail sendt 12. juni 2008 til markedsdirektør Jakob Vestergaard, Øresundsbro Konsortiet. - - - Kære Jakob Vestergaard, Et team i Foreningen Öresundsborger har kigget nærmere på Øresundsbrons afbetalingsprognose. Vi har taget udgangspunkt i Øresundsbro Konsortiets egne forudsætninger (typisk middel scenarier). Foreningen Öresundsborger vil gerne bede Øresundsbro Konsortiet tage stilling til de gennemførte beregninger http://www.oresundsborger.dk/dok/prisberegninger.xls), herunder bekræfte om beregningernes og deres konklusioner er korrekte. Såfremt Øresundsbro Konsortiet er uenig i konklusionerne bedes der venligst blive redegjort for dette. Foreningen Öresundsborger forventer, at denne e-mail inkl. beregningsmodel præsenteres for Øresundsbro Konsortiets bestyrelse. Vores beregningsteam deltager naturligvis gerne i møde hos Øresundsbro Konsortiet, hvor vi kan uddybe analyserne. Vi kan nu konkludere, at Øresundsbron kan indføre en ny og integrationsvenlig prispolitik UDEN det går ud over de politiske rammevilkår: I de oprindelige politiske retningslinjer for Øresundsforbindelsen, dvs. regeringsaftalen fra 1991 med tillægsprotokol mellem den danske og svenske regering, stilles følgende krav: - broen skal skabe integration mellem Københavns-området og Malmø-området. Foreningen Öresundsborger: Øresundsbron er i dag en alt for dyr arbejdspendlerforbindelse, og langt fra den kulturbro, som de politiske skåltaler skabte forventning om, og som borgere med en hverdag på begge sider af Øresund hungrer efter. Det skal være lige så let at tage turen fra København til Roskilde som fra København til Lund. En returpris på 520 danske kroner en en kæmpe hindring for den spontane tur over Øresund. - broen skal betales af brugerne inden for en rimelig tid, Foreningen Öresundsborger: Vi har i vores simulerede model for tilbagebetaling af Øresundsbron klart vist, at med en integrationsvenlig prispolitik kan Øresundsbron endda tilbagebetales på kortere tid (i 2029) end Øresundsbron officielt forventer med nuværende integrationsfjendske prispolitik (i 2032) - taksterne på broen skal være så tilpas høje, at færgerne mellem Helsingør og Helsingborg ikke bliver udkonkurreret, Foreningen Öresundsborger: Priserne for færgepassage mellem Helsingør og Helsingborg er i international sammenligning markant dyrere pr. færgekilometer end andre tilsvarende færgeforbindelser. Samtidig står det klart, at færgetrafikken IKKE er blevet reduceret siden 2001 - snarere tværtimod (se side 7 i Øresundsbron årsrapport 2007: http://osb.oeresundsbron.dk/library/?obj=6147&menu=746). Endelig bør seneste års stigninger i brændstofpriser med op til 40% også indgå i vurderingen af anvendelse af færge contra bro ud fra en TCO-betragtning for den enkelte øresundsrejsende. - Øresundsbroen skal fremme jernbanetrafikken, og Foreningen Öresundsborger: Vi har i modellen forudsat, at omkostningen fra jernbaneoperatører til Øresundsbro Konsortiet pr. togpassager holdes konstant. Derfor har vores forslag ingen negative konsekvenser for fremme af jernbanetrafikken - der skal tages hensyn til miljøet. Foreningen Öresundsborger: Vi ønsker en mere fleksibel prispolitik med fast pris pr. passage på 50 DKK. Dette gør op med det forhadte U-pris princip. Dette sikrer langt bedre mulighed for, at den enkelte pendler kan mixe mellem bil og togpassage over Øresund. I dag er man som bilist "tvunget" til at tage alle passager i bil, hvis man først har påbegyndt passager til den dyre pris på 135 DKK pr. passage. Dette for at reducere den gennemsnitlige bropassagepris. Indenfor de nuværende politiske rammevilkår kan det lade sig gøre at skabe en kulturbro for alle, og ikke kun en dyr arbejdspendlerbro: Over Øresund for en halvtredser! Beregningsteam - alle er medlemmer af Foreningen Öresundsborger: Klaus Just Jeppesen, M.Sc. i Matematik og Finansiering Esben Sørensen, Ingeniør Peter Nielsen, Selvstændig Trine Hansen, M.Sc. i Matematik og Finansiering Lars Hougaard, Cand.scient. pol. På vegne af bestyrelsen i Foreningen Öresundsborger Lars Hougaard Formand -
ÖresundsBorger har identificeret barrierne!
Lars.Hougaard replied to Tomcat's topic in Foreningen Øresundsborger
Opbakning til aktive medlemmers frivillige arbejde Til Nils Du efterlyser en mere "rationel" og "positiv" i foreningens tilgang til løsning af barrierne i Øresundsregionen. Jeg respekterer fuldt ud du ikke deler Foreningen Øresundsborgers officielle og fælles holdninger, og det er sikkert derfor du ikke er medlem. Jeg bliver dog alligevel nødt til at reagere på din mavesurhed. Ja, faktaarkene har ikke været igennem dobbelt stavefejl og gramme krydscheck, ja de har heller været forbi reklamebureau, og vi har heller ikke PR-company på sagen for at fremme budskaberne i faktaarkene. Faktaarkene er derimod et resultat af 5 mands frivillige og gode arbejde over 3 aftener i august, hvor andre havde travlt ved grillen. Og hvorfor så det? DA ønskede med en uges varsel ønskede input til deres interessevaretagelse ift. Beskæftelsesministeriet. Og hvad batter allermest, de er faktisk blevet anvendt, også på trods af din mavesurhed... jeg fristes nærmest lidt frækt til at spørge: hvornår har du gjort en forskel? Foreningens aktive medlemmers indsats fortjener mere end hån og laterliggørelse fra din side! Sorry for tonen, det her var bare lige dråben.... Hilsen Lars Hougaard Formand, Foreningen Øresundsborger -
Valgmøde torsdag d. 8. november på Luftkastellet!
Lars.Hougaard replied to Lars.Hougaard's topic in Foreningen Øresundsborger
Stemmer er talt op Hej alle, Stemmerne er nu talt op med meget overraskende resultat. Nu er den ny indenrigsminister blevet udpeget i den danske regering. Områdt kommer til at høre under Karen Jespersen, som Velfærdsminister. I denne weekend sender vi åbent brev til Karen Jespersen inkl. valgresultatet. Vi vil bede om møde, hvor vi kan drøfte manglende stemmeret og aflevere stemmerne. Se www.oresundsborger.com for update. /Lars -
Valgmøde torsdag d. 8. november på Luftkastellet!
Lars.Hougaard replied to Lars.Hougaard's topic in Foreningen Øresundsborger
Grundloven er ikke showstopper! Nils, spørgsmålet om stemmeret er politisk ikke juridisk. NA har faktisk ret, at valgloven kan ændres til X mange år. Bestyrelsen i foreningen har skrevet kronik, som får optag i dansk (landsdækkende) og svensk medie (Sydsvenskan). I kronikken beskriver vi - med udgangspunkt i juraprofessorers autoritative vurderinger - vejen til stemmeret for danske statsborgere i nært og fjernt "udland". Man skal spørge sig selv, "hvad der ville være i grundlovens ånd". Tak til alle, der lagde vejen forbi torsdag aften. Stemmeboksen bliver afleveret i morgen søndag til politiker med stor indflydelse på den kommende regeringsdannelse i Danmark. Der kører lige nu Ritzau om mødet torsdag aften: http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=35739& -
Valgmøde torsdag d. 8. november på Luftkastellet!
et emne tilføjede Lars.Hougaard i Foreningen Øresundsborger
Kære alle Øresundsborgere, Foreningen Øresundsborger arrangerer valgmøde torsdag d. 8. november 2007 kl. 19.00. Mødet holdes på Luftkastellet v. Limhamn. VI OPFORDRER TIL STOR DELTAGELSE! Der er kun dårlige undskyldning for ikke at møde op. Der vil være medier til stede, så jo flere deltagere jo bedre opbakning! Se også www.oresundsborger.com Pressemeddelelsen: Valgmøde: Øresundsborgere møder danske folketingskandidater 8. november i Malmø Øresundsborgere er danskere og svenskere med en hverdag på begge sider af Øresund, typisk bosat i Skåne og med arbejde i Danmark. Danske folketingspolitikere har direkte ansvar for vores levebetingelser hvad angår skat, a-kasse, pension, trafikinfrastruktur og meget mere. Meget går godt med integrationen af Øresundsregionen, men 30.000 danske og svenske Øresundsborgere oplever dagligt, at der er helt urimelige hindringer for fri bevægelighed over Øresund. Foreningen Øresundsborger har derfor inviteret folketingskandidater fra alle danske partier til valgmøde torsdag d. 8. november 2007 kl. 19.00 på Luftkastellet i Malmø. Mødet er åbent for alle interesserede! Vi vil have svar på, hvad de danske partier vil gøre i næste valgperiode for svenskere og danskere bosat i Skåne og med arbejde i Danmark. Lars Hougaard, formand for Foreningen Øresundsborger udtaler: ”Vi har arrangeret valgmødet for på den måde at gøre opmærksom på de problemer danskere og svenskere oplever i deres hverdag, som borgere med en hverdag på begge sider af Øresund”, og fortsætter ”Vi kalder det helt bevidst valgmøde og ikke vælgermøde, da de danske folketingskandidater ikke vil stå overfor vælgere men borgere ved mødet. Vi er i den groteske situation, at de danske statsborgere i demokratisk forstand er statsløse”. Danske statsborgere bidrager massivt over skatten til det danske samfund uden at have den mest grundlæggende rettighed, nemlig stemmeretten! Som en del af valgmødet har vi derfor trykt proteststemmesedler, så vi alligevel kan gøre opmærksom på vores ønske om at stemme. Proteststemmerne vil blive afleveret til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen inden valgdagen. Proteststemmeafgivelsen begynder allerede kl. 18.00, mens selve valgmødet går i gang kl. 19.00. Udover politikernes generelle holdning til integration af Øresundsregionen har Foreningen Øresundsborger på forhånd stillet politikerne følgende spørgsmål: - Borgerrettigheder: Skal danskere i Skåne med arbejde i Danmark kunne stemme til det danske folketingsvalg? - Skattepolitik: Hvordan skal skatten fordeles mellem Danmark og Sverige for at give den bedste integration? - Arbejdsmarked: Hvordan gøres det lettere at tage job i Danmark for Øresundsborgere bosiddende i Skåne? - Infrastruktur: Hvilken trafikinfrastruktur er nødvendig for at understøtte integrationen? - Borgerservice: Hvorfor kan de danske og svenske Øresundsborgere ikke henvende sig ét sted og få ordentlig vejledning om offentlige forhold? TID: Valgmødet foregår torsdag d. 8. november kl. 19.00. Protest-stemmeaktionen indledes kl. 18.00 STED: Konferencecentret Luftkastellet, Utsiktvägen 10, 216 11 Limhamn, Malmø www.luftkastellet.se. -
Øresundshøringen fredag 2/3-07 sendes på TV
Lars.Hougaard replied to thygesen's topic in Foreningen Øresundsborger
Foreningen ÖresundsBorgers oplæg til mødet med svenske minister Den svenske minister for nordisk samarbejde, Christina Husmark Pehrson gæster høringen hele dagen, og Foreningen ÖresundsBorger har kl. 14 møde face-to-face med ministeren. Ved dette møde vil vi præsentere vores hovedbudskaber - se dokumentet på vores hjemmeside. http://iloblog.oresundsborger.dk/blog?NewComment&post=14 Christina Husmark Pehrson har i dag skrevet en artikel i Sydsvenskan, der lover godt for konkrete svenske initiativer efter høringen i dag. Lad os håbe den danske regering lytter på budskaberne fra høringen: http://sydsvenskan.se/opinion/aktuellafragor/article221537.ece -
Rejsetidsgaranti ordningen tages op i temagruppen Transport Hej Kent, Vi tager denne problemstilling på ved 1. møde i temagruppen Transport i foreningen 20. februar. I temagruppen deltager bl.a. Annemarie Rasch, der er pendlergrupperepræsentant på strækningen Malmø-København. Så vi har en 'officiel' kontakt til DSB vedr. dette emne. Hvis du har holdninger til konkrete løsninger og initiativer er du velkommen i gruppen. Læg en mail på lho AT oresundsborger.dk
-
Derfor indmeldelse i Foreningen Öresundsborger! Godt du er kritisk overfor foreningen og foreningens formål. Foreningen Öresundsborger vil meget andet end at holde årlige generalforsamlinger. Generalforsamlingerne skal selvfølgelig blive afholdt, da det er her den overordnede linje udstikkes, som den valgte bestyrelse skal arbejde efter. Ved den stiftende generalforsamling 8. januar blev der udover godkendelse af vedtægter og valg af bestyrelsesmedlemmer også godkendt en 10-punktsplan som foreningen vil arbejde efter i 2007. Hovedpunkterne har jeg indsat nedenfor (den fulde 10-punktsplan kommer snart på www.oresundsborger.com). Hvis du i overvejende grad er enig i foreningens holdninger i 10-punktsplanen vil jeg opfordre dig til at melde dig ind. Vi betragter kontingentet som symbolsk. Men gjort op i skr/dkr, så betragt de 100 dkr. som dit bidrag til at 15 frivillige fra foreningen på dine vegne uddeler 100 pjecer i 4-farvetryk på Svågertorp en kold februar morgen... Ad den vej vil vi gøre opmærksom på vores holdninger, og ikke mindst få medlemmer i foreningen, da MANGE medlemmer er lig med LEGITIMITET og INDFLYDELSE ift. beslutningstagere på begge sider af Øresund. Fra de beslutningstagere vi indtil nu har været i dialog med, har vi endnu ikke mødt modstand mod ret mange af vores synspunkter, faktisk tværtimod. Nu gælder det blot om at få "spillerne" på den politiske bane til at løbe i samme retning - mod bedre praktiske rammer for integration i Øresundsregionen. Af de 10 punkter er det jo alene om OL kommer til regionen, der ikke alene afgøres af danskere og svenskere.... 10 punktsplanen - konkrete tiltag til integration af Øresundsregionen: 1. Demokratisk valgt forsamling i Øresundsregionen – og klart politisk ejerskab til integrationen af Øresundsregionen 2. Stemmeret til danskere i den svenske side af Øresundsregionen 3. Afskaf kompensationssystemet mellem Sverige og Danmark 4. Etablér Borgerservicecenter Öresund 5. Udnyt Øresundsbrons potentiale som murbrækker for integration 6. Politisk garanti for at Øresundsbron ikke bliver skjult skatteskrue 7. Overhold arbejdsløshedslovgivningen i den administrative praksis 8. Harmonisér reglerne for arbejdsløshedsforsikring 9. Etablér fast HH-forbindelse inden år 2020 10. Afhold OL i Øresundsregionen i 2024 - men start småt PS: Du er naturligvis også velkommen til at uddele dine "egne" 100 pjecer på Svågertorp i februar :) ... eller at melde dig i én af vores 5 temagrupper, der arbejder videre i dybden med konkrete fakta og barrierer. Se: www.oresundsborger.dk/tema.asp Mange hilsener og forhåbentlig på gensyn i foreningen, Lars Hougaard, Formand for Foreningen Öresundsborger