Mouse

I forhold til flytningen gør det alverden om i har fælles forældremyndighed eller ej. Et hurtigt søg på map24.com siger, at der er 75 km mellem Malmö og Ølstykke. Grænsen for, hvornår du skal give samtykke er ved 60 km (danske regler). Imidlertid bor I jo i Sverige nu, så det må være svenske regler, der er gældende. Jeg har fået afgørelse om, at børnene skal hentes efter de normale regler - dvs. samværsforælder henter børnene ved samværets start, og forælderen, hvor børnene bor afhenter ved samværets afslutning. Jeg henviste bl.a. til afgørelsespraksis omkring Storebæltsbroen, da Statsforvaltningen faktisk var tilbøjelig til at mene, at jeg skulle betale alt, og i øvrigt forestå al transport... I forhold til den yngste (du nævner 9 mdr.) kan det blive et langt sejt træk. I Familiestyrelsens vejledning om samvær står der, at overnatning under normale omstændigheder bør starte i netop 9 mdr.s alderen, men praksis er (bl.a. pga Statsforvaltningens ekstremt langsommelige sagsbehandling), at det sjældent sker før barnet er et år, og ofte først ved 1½ års alderen. (Dette uanset, at enhver børnesagkyndig vil sige, at 9-12 mdr er et markant bedre tidspunkt end 14-18 md.). Nu nævnte jeg langsommelig sagsbehandling: Det varede 5½ md. før vi blev indkaldt til første møde i Statsforvaltningen. Det blev yderligere udskudt 2 md. fordi moderen synes hun ville holde ferie den dag... Ydermere har Statsforvaltningen selv aflyst to møder. Ventetid: 1-1½ md. hver gang... Forbered dig endvidere på, at forvaltningsloven ikke er gældende på området. I bliver indkaldt til MÆGLINGSmøder, hvorfra der (måske) bliver udarbejdet et skriftligt REFERAT af Statsforvaltningen. Ikke en afgørelse. Træffer de afgørelser om samvær (hvis I er uenige) kalder de det ikke afgørelser, men resolutioner, og mener derfor, at der ikke skal være begrundelser, klagemulighed mv. Det for mig dybt mystisk, og jeg samler løbende sammen til en samlet klage til Ombudsmanden over sagsbehandlingen, når sagen er helt afsluttet... Kort sagt: God fornøjelse. Selv fortryder jeg, at jeg ikke har anskaffet en advokat tidligere i forløbet, men dels synes jeg jo hele tiden, at det er en optrapning af konflikten, dels er penge ikke lige det man står med efter en skilsmisse.

Vi er i samme situation. Min hustru har været her i lidt over 1½ år, og har lige afsluttet D-testen ved Lernia (Det varede ½ år før hun startede). Hun overvejer kraftigt at starte på Komvux. Dels for at uddanne sig, og få flere kvalifikationer, men også dels fordi det er meget svært at skaffe sig arbejde. Det hele er så blevet skubbet et år ud i fremtiden for vi er så heldige at vendte barn til marts. Det er fedt, men timingen er måske ikke fantastisk ift at komme ind på det svenske arb. marked

Når en arbejdsgiver yder fuld løn under barslen, får de refusion fra staten i form af barselsdagpenge (lige som med sygedagpenge). Beløbet er ca. 15-16.000 pr. måned. Spørgemålet er, om jeg er berettiget til barselsdagpenge fra DK, eller om min arbejdsgiver skal have föräldrepenning fra Sverige som refusion, eller om de i det hele taget kan få nogen refusion. Eller for den sags skyld (hvilket kunne være fedt, men næppe realistisk), at min arbejdsgiver får refusin i form af barselsdagpenge, uden at dette får nogen betydning for de föräldrepenning som min kone bruger (meeen den går nu nok ikke ;) ).

Mor arbejder ikke i DK Min bedre halvdel er nu blevet gravid. Inden jeg går for godt i gang i forhold til min arbejdsgiver osv. vil jeg lige høre: Min kone arbejder ikke i DK, så refusion gives fra Sverige. Jeg har i princippet 2 ugers ledighed i forbindelse med fødslen, og 10 uger senere med fuld betaling. Men får min arbejdsgiver kompensation? Arbejdede min kone i DK ville de jo få barselsdp., men hvordan foregår det nu?

- og så er der naturligvis gas... Som faktisk er ved at blive et mere udbredt alternativ end jeg gik og troede (og som det i hvert fald var da jeg købte bil for lidt over 2 år siden). Gas bliver brugt mere og mere af busser og lastbiler, gasnettet er derfor stille og roligt blevet udbygget i både Sverige og Tyskland.. DK halter bagefter. Et par eksempler kan ses her: http://www.miljofordon.se/fordon/default.aspx?iMenuID=407&bransle=19&marke=0&definition=0&sakerhet=0&fordonstyp=1 Da jeg for 2 år siden som sagt så på ny bil overvejede jeg et svagt øjeblik Opel Zafira på gas. Jeg droppede dog idéen dels pga et svagt udbygget netværk af tankstationer, og dels fordi bilen kun kunne køre max 300 km på en tank... Derefter er det benzin - og så er det jo lige vidt. For tiden ser jeg på en 7-pers. bil og fandt ud af, at VW Touran nu produceres som gasbil til 232.000 (hertil skal vel trækkes 10 kilo i statsstøtte). Aktionsradiussen skulle være 400 km. Hertil kommer 13 liter benzin - men det er vel mest for syns skyld (eller hvis man kun kører i DK). Gas koster pt. 8,60 SEK for en energienhed, der skulle svare til en liter benzin. I praksis skulle det betyde, at det koster ca. 70 kr. at køre 100 km. i en Touran. Det er ca. det samme som i min nuværende 307 HDi, der jo så er lidt mindre. Den årlige afgift er i øvrigt hele 910 SEK... VW Caddi Life fås også med 7-sæder og drevet med gas, den kan kun køre 550-600 km på en tank. Når de to sidste sæder tages i brug er der dog ikke meget plads tilbage til bagage. Når jeg nu kigger på 7-sædes bil er de da absolut en overvejelse værd, især hvis det tages i betragtning, at på alle fronter er gas mere miljøvenligt end alt andet. E-On påstår (de sælger jo gas, så de bør jo prøve at markedsføre det :p ) at motoren slides betydeligt mindre af gas end både benzin, diesel og etanol. Om det så betyder at prisen holder sig bedre tvivler jeg dog lidt på. Mens jeg sidder og skriver leder jeg lidt efter informationer. I forhold til i dag vil jeg spare ca. 3 k på skatten og 3 k på benzinen. Mao 500 kr. om måneden. I praksis går det jo så til en dyrere bil... Og så er Citroën Picasso altså bare en langt federe bil ;)

Ret skal være ret. Jeg brokkede mig over bilen ved både 20 og 40.000 km service. Med den begrundelse, at den ved omkring 5.000 km kørte ca. 18,8 km/l. Ved begge services meldte Peugeot tilbage, at bilen havde det fint... Nuvel. Lige efter 40.000 km servicet begyndt jeg at kunne mærke at den ikke bremsede ordentligt. Ned til Peugeot: Bagbremserne var skæve. Skulle skiftes på begge sider. sure penge. Men hvad sker der så: 19,6 km/l ved første tank efter udskiftningen og 19,9 ved anden tank... Fuldstændigt, hvad jeg håbede på da jeg købte den (normen hedder 20). En anden ting er, at det formentlig har været dødfarligt at køre rundt med bremser, der hele tiden er lidt aktiveret, og så undrer det mig altså lidt, at man ikke liiige skubber til hjulet, når kunden klager over brænstofforbruget, og motoren ser fin ud. Så havde de formentlig fanget den.

cand. scient. pol. 11. september 2001 Specialiseret i (kommunal)offentlig forvaltning Reelt fuldtidsarbejde som scient.pol siden oktober 1998. Hvorfor det også tog 7 år at blive færdig ... Før det folkeskole, HHx, et år på økonomistudiet (gab!)

Det er just det jeg gør. Med mine tidligere biler var det noget jeg gjorde en gang i mellem - sådan lige for et chekke om der var nogle ændringer som indikator på om motoren havde det godt. Jeg gør det næsten hver gang med 307'eren. Jeg må sige 17,5 som det bedste er langt fra mine forventninger. De var nok til omkring 19, og under 18,5 havde jeg slet ikke forestillet mig. I DK havde jeg en Suzuki Ignis. Den stod til at kunne køre lige over 15, og kørte reelt omkring 14-14,5 alt efter forhåldene. Altså en forskel på 5-6%. Pegøjen ligger på over 12% Nå brok, brok, var egentlig bare lidt ude efter om det er pegøjer eller om man kan forvente noget andet af fx Octavia, Focus eller Golf, for nu at blive i samme klasse...

Point taken. Lod vist de indre kogende væsker løbe lidt af med mig :o Mens jeg lige var nede med vasketøjet tænkte jeg på gammel lærdom, som jeg i høj grad oplever nu: Private virksomheder kan på et eller andet niveau sige "nej tak" til opgaver. Nogle gange ringer paniske kommunale chefer ind for at få konsulentbistand, og så må vi takke nej, fordi vi er fuldt booket og lidt til. Det er ikke sjovt at sige nej tak til lidt ekstra omsætning, og slet ikke når man tænker på, at de måske går til konkurrenten, men det sker. I en kommune er lovkravet der. Vi kan ikke sige "Desværre frue, de får ikke Deres insulinsprøjte i dag", eller "vi nåede desværre ikke alle pensionsudbetalinger i denne måned, men du kan få dobbelt op i næste måned", eller brandmandseksemplet: "Brænder det? Desværre, vi er fuldt booket med brande de næste 3 dage. Prøv igen om et par dage". Det er det, der koster hos nogle medarbejdere. Jeg har siddet med sagsbehandlere, der frygter, at de selv har en latent Tønder-sag, fordi de ikke føler de har været nede i alle anbringelsessager som de selv mener de bør. lad ikke det her være en lang klagesang. Det er også utroligt berigende at være tæt på det politiske miljø og levere ydelser, som gør at mennesker, der har det svært får en bedre hverdag - måske endda at de får en hverdag...

WHAT!!! Du har vist aldrig prøvet at arbejdet for en politisk ledet organisation, med alt hvad det medfører af pludselige spørgsmål, pressesager, kontrabeslutnigner osv. osv. Prøv at spørge i departementerne, hvor mange der har oplevet arbejdsuger - uden overarbejdsbetaling - på netop 60-80 timer. Fx sådan lige omkring finanslovsforhandlingerne, eller forhandlingerne om større forlig. I øjeblikket er det fx "kvalitetsreformen" der trækker tænder ud. 80 timer oplevede jeg selv var niveauet for maj/juni, når Folketingets afslutning og de kommunaløkonomiske forhandlinger - som altid - ligger samtidigt... Og i kommunerne: Tja tror du struktur- og opgavereformerne (dvs. kommunalreformen) lavede sig selv??? Der er en grund til, at der i de sidste 2-3 år har været så mange stress-baserede sager blandt kommunale rådhusansatte, som der har været. De sidste 3 uger op til de kommunale budgetforlig, arbejder kommunernes økonomer i øvrigt også 60+ timer, og sidder beredskab hjemme aften/net og weekender, fordi de kommunale politikkere er deltidspolitikere, der ikke kan mødes inden for normal arbejdstid... Og når vi nu har sygdom på et plejecenter, og vikarbureauerne må melde udsolgt - hvem løser så opgaven? Tror du virkelig, at SoSu'erne er så s**** ligeglade med folk, at de lader dem ligge? Sengedage eksisterde for 25-30 år siden, men er ikke lovligt i dag... En lærers arbejdstid er i øvrig 48,5 timer om ugen. De har så ferie. Men den arbejdstid er meget godt, hvad mellemledere, AC'ere, faglige koordinatorer osv. oplever. Overtidsbetaling ???? Hvis du er heldig hedder det afspadsering 1 til 1. Men mange bliver nul-stillet 1. januar. Sidste år 226 for mit vedkommende. Jeg skiftede i øvrigt sidste år fra at være AC-konsulent i en kommune til at arbejde i en privat konsulentvirksomhed. Hold k*æft hvor er det fedt at gå 3.000 op i løn og 5 timer/ugtl ned i arbejdstid. Det med arbejdstiden kommer faktisk bag på mig. I kommunen lå jeg gennemsnitligt på 45-50 timer ugtl. til nu pænt omkring 40-42... Hmm måske lidt off-topic ift sikkerhedsvagter i lufthavnen :-)

Og nu vi er i gang, er begynderlønnen for jurister og økonomer 20.800 kr. pr. md., med en slutløn på 27.200 kr. De fleste kommer dog efter en 5-6 år op på omkring 30.000 med tillæg. Men spredningen for dem er MEGET stor. De forsmåede SoSu'er får 18.900 i kr. om måneden i startløn og 20.700 kr. i slutløn. Hvis du vel at mærke holder sig strengt til dagvagter 7-15. Normen er også her, at de får ca. 1-1.500 i løntillæg efter nogle år (i hvert fald i de større byer). Startelønnen er vel egentlig ok, men lønudviklingen er derefter horibel. En sygeplejerske starter på 21.900 og slutter på 26.200. (også her er der tale om dagvagter, og uden tillæg). Deudover skal det siges, at sygeplejerskerne har betydeligt lettere ved at få ledende stillinger. Psykologerne har de senere år oplevet et stort lønhop. I dag er startlønnen 22.500 kr. md og slutlønnen efter 5 år 27.200 kr. Til gængæld får meget få af dem tillæg... Kaffepauser i det offentlige?????? Jeg støtte på det et par gange, da jeg startede i den kommunale sektor i midten af 90'erne. Nu er der én kaffepause på ca. 15 min. hver torsdag fordi der torsdag er lang arbejdsdag (ca. 8-19). Jeg tror nu, at man godt kan finde det rundt omkring i yderområderne - lidt ligesom momsen også er slået stærkere igennem i storbyerne... Til gengæld har de fleste (ikke alle fx er 3F ude) offentligt ansatte betalt frokost... på arbejdsdage over 6 timer. Det rammer vist bl.a. lærerne og SoSu'erne. Jeg har selv foretaget tidsregistrering af SoSu'ere, og blev dengang overrasket at omkring 1/3 af dem, der arbejder på hverdage, ikke har betalt frokost.

Jeg tror ikke tallene er helt sammenlignelige. Af flere grunde. Fx står der, et der kun er 30.500 skjötare i Sverige. Til sammenligning er der udbetalt løn til 40.500 sygeplejersker i DK i november 2007 (www.fldnet.dk). Der burde nok være omkring en ½ gang flere sygeplejersker i S end i DK. Jeg arbejder med styring på ældreområdet. Her oplevere vi, at de svenske medarbejdere er lidt dobbelte ift arbejdet, og at en del - specielt dem med familie - vælger at flytte arbejdssted tilbage til S. Lønnen snyder en del. I DK betaler man mere i skat - dvs. den løn du ser i DK er som regel efter pension men før alle mulige former for skatter (alt efter navn). I S er det tal du ser efter nogle bidrag. Det betyder (jeg er ikke ekspert!!), at du kun betaler kommune og landstingsskat af beløbet. Vist nok 32% i Malmö. Der er sikkert nogle eksperter herinde, der kan præcisere mig. Uddannelsen. Det er overhovedet ikke længden, der er afgørende for om man skal have noget ekstra uddannelse, men indholdet. Jeg vil ikke starte en religionskrig på dette, men erfaringen inden for SoSu-området er, at svenskerne ikke mangler noget i forhold til danskuddannede. Det kan jo være det samme gør sig gældende for sygeplejersker. Omsorgsdage. Jeg har ikke helt forstået det her med barns sygedag og omsorgsdage i S, men: I DK har du ikke RET til barns første sygedag, men det står i overenskomsterne, at du skal have det, hvis opgaverne kan blive løst uden dig. I S er det en RET, og du får flere dage. Deruover har de nogle omsorgsdage pr. år, hvor man kan tage fri mod at få dagpenge. Det er især omsorgsdagene, der gør, at mange forældre vælger at flytte arbejdssted tilbage til S. Endelig er der pensionen. Jeg mener en sygeplejerske får knap 13% i DK? I S er den omkring 20%. Jeg er dog ikke klar over 20% af hvad - jf. ovenfor får man jo oplyst løn efter en række bidrag, og hvis det er 20% af dette beløb, ja så er pensionsopsparingerne nok omtrendt lige store. Er det af det fulde beløb før diverse bidrag, så er pensionsopaparingen formentlig højere. Mens vi er der, så er reglerne I DAG sådan, at der ikke er et fast grundbeløb for folkepension i Sverige. Det er der i DK. Så får du 500.000 kr. om året fra din private pension, vil du stadig få grundbeløbet (ca. 60.000 kr.) i DK. Men det ændrer sig nok inden du når så langt... Endelig er der selvfølgelig udgifterne og ikke mindst TIDEN til transport. Det var lige hvad jeg har hørt i min øresnegl.

Bankerne udarbejder id-kort året ud. Hvis du vel at mærke kan overbevise dem om, at du er dig !!! Fra 1. januar 2009 overtages opgaven af det svenske politi. Dvs. man skal til politistationen for at få et id-kort. Rent principielt er det vel også dér opgaven hører til: Hos det offentlige - enten Skatteverket - der jo har folkeregisteret - eller hos politiet.

Ved Ørestad var det 21 minutter for sinket... Efter at have holdt mig fra toget i 5 måneder forsøger jeg - mere eller mindre frivilligt - at prøve det af igen... Starter første dag med 21 min. forsinkelse om morgenen og 9 minutter om eftermiddagen...

Nu er det ikke mig selv. Mangler i den grad en livmoder ;-) Det er en kollega, som spørger mig fordi jeg bor i Malmö. Hendes datter er 13...

Nogen, der ved, hvor man går hen, hvis man som dansker, bosiddende i DK, vil have foretaget livmoderhalskræftvaccination? Har hørt, at der skulle var en lille tusse at spare, men hvor går jeg hen?

Lad os starte med indledningen på den side du linker til: "originally, a section of a city in which Jews lived; it has come to mean a section of a city where members of any racial group are segregated. In the early Middle Ages the segregation of Jews in separate streets or localities was voluntary." Du kan så godt have en pointe i, at det måske nok har været negativt ladet noget tidligere - jf henvisningerne til tvang i Spanien og Portugal. Den var ny for mig... Jeg er så lidt ked af, at der blev fokuseret på begrebet i mit indlæg frem for, at Malmö er en multietnisk (eller hvad man nu skal kalde det uden at nogen bliver trådt over foden for fremstillingen og ikke pointen), og derfor træder danskere som gruppe ikke specielt frem. Vi er bare én gruppe blandt mange. I øvrigt (for nu lige alligevel at vende til bage til Ghetto-begrebet) overhovedet ikke man kan tale om danskerghettoer - så mange er vi simpelthen ikke... (Annastad kan dog være en undtagelse). Derudover er vi så tæt på DK, at vi som gruppe ikke har behov for at søge sammen. Jeg ved, at der bor andre danskere i den lejlighedsbebyggelse jeg bor i, men har faktisk aldrig talt med nogen...

Jeg har været væk fra forummet et par uger, så jeg ser først denne debat i dag. Historisk er det fuldstændigt korrekt, at "ghetto" ikke har noget negativt over sig. Historien (læs: 2. verdenskrig) har bare flyttet lidt ved begrebets værdi. Når du spørger til, hvordan svenskerne tager imod, skal du have for øje, at 27% af beboerne i Malmö Kommune er født uden for Sverige... Dvs. de 27% er fraregnet børn af indvandrere. Danskere udgør ca. 3-4% og er den 3. største indvandrergruppe i Malmö. Der bor flere indvandrere i Malmö Kommune end i Københavns Kommune (så vidt jeg husker hhv 74.000 og 70.000).