Mouse

Du skal have fat i en advokat i dag. For hvert minut bliver din x-hustrus retsstilling stærkere. Da din datter i over et år har haft bopæl hos dig, og går i skole her, er der en rimelig chance for at Tingsrätten vil hastebehandle sagen, og kræve hende udleveret indtil en fast aftale er etableret. Men du skal reagere nu. Jeg går ud for, at hun er folkebogført på din adresse? I så fald vil jeg mene, at det er de svenske regler, der er gældende. Har i fælles forældremyndighed? Ellers er risikoen, at din x-hustru flytter hendes adresse til Aalborg! Det skal du for alt i verden ikke acceptere. Jeg kan desværre ikke anbefale nogen advokat, for jeg har aldrig haft brug for en i Sverige. Mit eneste råd er her: http://gulasidorna.eniro.se/query?what=cs〈=&ax=&search_word=advokat%2C+familjer%E4tt&geo_area=Malm%F6 Er økonomi noget af det, der gør at du holder dig tilbage, skal du være opmærksom på mulighederne for fri proces. Din indtægt vil formentlig være det første din advokat vil spørge dig om ...

Overføres negative aktiegevinster? Jeg solgte aktier for første gang sidste år ... som for de fleste andre i 2008 selvfølgelig med et tab Jeg er klar over, at jeg skal beskattes i Sverige, men er i tvivl om, hvordan et par ting fungerer sådan rent praktisk. Jeg er beskattet i DK, så jeg har ingen indkomst i Sverige. Bliver underskud overført fra år til år sådan, at overskud i fx 2009 bliver modregnet? Altså lidt sådan: Givinster: 2008: -20.000, 2009: +10.000, 2010: +20.000 Skat: 2008: 0, 2009: 0 2010: 30% af 10.000 Så vidt jeg husker er det sådan det fungerer i DK. Men det er jo principielt ligemeget her... I så fald: Er det tilstrækkeligt, at jeg skiver det negative beløb på indkomstdeklarationen felt 81 (og udfylder K4), og så vil det negative beløb blive modregnet i de kommende år, eller skal der udfyldes en speciel blanket eller noget? - sådan lidt alá upskov?

Ja, jeg er uenig i en enkelt detalje af det du skriver. Så vidt jeg kan se, hedder blanketten FK7470 http://www.forsakringskassan.se/pdf-blankett/7470.pdf. Nu udfyldte vi via elektronisk login, så jeg bemærkede ikke lige navn på blanketten, og den elektroniske blanket ser også anderledes ud. Jeg er fuldstændig enig i, at den ene forælder max kan have 420 dage, og jeg er også fuldstændig enig i, at de 420 dage kan deles som man vil mellem de to forælder. Forudsætningen er bare, at begge forælder er enige om det. Moderen kan ikke få mere end 240 dage, hvis faderen ikke vil afstå af "sine" 240 dage. I 99% af familierne (eller deromkring :) ) er der tale om en formalitet, som man formentlig ikke tænker over. Men i den sidste %, hvor forælderne er uenige om, hvem der skal have hvor meget tid, har hver forælder altså ret til at kræve 240 dage. Jeg er i øvrigt også enig i, at man MINDST skal have 60 dage. Det kan ikke afstås til den anden forælder. Det er slet ikke i modsætning til det jeg skriver. Ligesom jeg også mener at have læst, at de 60 dage kan overføres, hvis den ene forælder arbejder i Danmark. Så der er vi heller ikke uenige.

Ja, jeg ved godt, at det er ret ufint ikke at følge ordentlig med i en tråd, hvor man har afgivet et indlæg, men kommer dalrende 2 måneder senere. Ret ufin debatkultur sorry :o Jeg vil blot henvise jer til denne: http://www.forsakringskassan.se/privatpers/foralder/barnet_fott/foraldrapenning/ Der står bl.a.: "Vid gemensam vårdnad har ni som är föräldrar rätt till 240 dagar var med föräldrapenning. Av dessa är 60 dagar reserverade för var och en av er. De övriga kan en av er välja att avstå till den andra föräldern." Med andre ord: Jeg skal som far, skrive under på en blanket, hvis moderen skal have mere end de 240 dage (hvis vi vel at mærke, har fælles forældremyndighed, og det har vi). Det var også den erfaring vi gjorde os, da vi ansøgte om föräldrepenning. Jeg tror, at vi ansøgte om 320 dage til min hustru (eller sådan ca.), og der fik vi besked om, at jeg skal udfylde en blanket, hvor jeg giver accept til, at hun bruger af "mine" 240 dage. Hvis man bor sammen, er det næppe det store problem, men jeg kan godt forestille mig nogle spændende problematikker, hvis man ikke gør. Personlig ville jeg fx nok holde noget mere hårdt på, at jeg ville have mine 240 dage...

Hørt! Sagt ud fra egne erfaringer, og de observationer jeg har gjort mig gennem årene (bl.a. gift med en lærer i 6 år), er det en god tommelfingerregel, at der ikke er noget problem i at flytte ungerne væk fra deres netværk en gang i deres skoletid ... nogle vil mene, at det måske ligefrem er sundt for dem allerede i børneårene, at gøre sig erfaringer med at bygge en ny vennekreds op. Dermed også sagt, at mere end to er for meget, så kan det modsatte ske, at de kan blive mere rodløse, og få svært ved at etablere dybere venskaber i deres voksenliv. I den forbindelse er alt over 5 km. at betragte som at blive revet ud af netværket ... (og nu skal der nu nok komme en 4-5 stykker, der kan fortælle om, hvordan de har flyttet 17 gange inden de var 12, og i øvrigt er fuldstændigt velfungerende. For at tage brodden af dette, er det selvfølgelig generelt sagt, og handler selvfølgelig også om, hvordan ens familie hænger sammen osv. osv.)

B93 kunne være et bud?

Der er ingen tvivl om, at EU/EØS borgere, der arbejder i Danmark, men bor i et andet land (fx Sverige) optjener pensionsret i Danmark. Det følger af EF-forordning nr. 1408/71 om koordination af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere m.fl.. De grundlæggende principper for forordningen er bl.a.: * Ligebehandling (forbud mod diskrimination på grundlag af bopæl eller nationalitet * sammenlægning af optjeningstider i de forskellige lande med henblik på åbning af ret til pension, * pro rata temporis, dvs. beregning af pension i overensstemmelse med beskæftigelse eller bopælsperioder tilbagelagt i det pågældende land. I vejledning nr. 53 af 31. august 2007 om folkepension efter lov om social pension, pkt. 43 fremgår det endvidere, at Ved beregning af optjeningstid lægges der vægt på antal beskæftigelsesår eller bopælsår i Danmark. Vejledningen kan findes her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20920 Ret interessant er det, at 3-årsreglen (3 års fast bopæl mellem det 15. og 65. år) fraviges. Endelig fremgår det af vejledningens pkt. 53, at: 53. Som hovedregel er en vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende omfattet af lovgivningen i det land, hvori den pågældende er beskæftiget, selv om pågældende evt. måtte have bopæl i et andet land. Derfor tillægges beskæftigelsesperioder samme betydning som bopælsperioder, når optjeningsperioden gøres op efter pensionsloven. Det gælder desuden, at de personer, der er omfattet af forordningen, alene er omfattet af lovgivningen om social sikring i ét land ad gangen. Så skulle den vist være lukket.

Dén må jeg altså lige korrigere! Sverige er noget længere med ligestilling, så det er som udgangspunkt sådan, at foräldrepenningene fordeles ligeligt mellem de to forældre, og hvis en af parterne (fx moderen) vil holde mere end 240 dage, så skal manden udfylde en blanket, hvor han godkender, at hun holder mere end sin andel. Udbetalingen til moderen stopper simpelthen midt i perioden, hvis ikke blanketten er modtaget hos Försäkrinigskassen. Bliver i skrivende stund lige i tvivl om, at der er noget med de første 60 dage (dem før fødslen), så det kun er 210 til hver, men det flytter ikke noget i princippet for fordelingen. I øvrigt læste jeg et sted (vist i Metro eller noget sådant), at svenske mænd afholder 35% af barslen.

Hvis du har arbejdet i en periode i Sverige, og optjent pensionsret i den periode (hvilket man normalt vil gøre), vil du få pensionen udbetalt. Hvis du bor i DK, vil det i praksis foregå sådan, at du søger pension hos din kommune, og der oplyser, at du har arbejdet og optjent pension i en periode i Sverige. Din kommune vil så gennem sikringsstyrelsen hente den svenske pension hjem. "Desværre" er det ikke sådan, at du både kan få fuld pension i DK (hvis du har boet i DK i 40 år), og supplere med den svenske pension oven i.

jeg hælder efterhånden også mere til Zafiraen, selv om jeg ikke synes løsningen med at hele 2. sæderække skal skubbes helt frem for at lyfte 3. sæderække. Ikke smart, når man har to poder der kører bagudvendt. Var nede hos Opel og se på en tilsvarende model, og det ligner faktisk en helt fin bil. Pænt design og finish. Serviceintervallet er 30.000 km. og man skal regne med, at det koster 3-4.000. Jeg kørte 28.000 sidste år, så det passer godt. Hvis de tager den gamle i indbyt, er den jo tilmed rigtig fin. Carensen er en diesel - også på 140 heste, og når jeg ser på tallene får jeg en mistanke om, at det faktisk er samme producent (GM). Serviceintervallet er til gengæld 15.000 km, som jeg synes er lige lovlig kort for en diesel. Jeg har hørt noget om, at det hænger sammen med den 5 års mekaniske garanti. Servicen er derudover ralativ dyr: Jeg skulle regne med 4.000 ved 15.000 og mindst 6.000 ved 30.000 km. På sigt udligner det jo en del af prisforskellen.

Ud fra de par biler jeg har haft, er jeg grundlæggende helt enig med dig: Man får, hvad man betaler for. Nu er "normalprisen" på Kia Carensen 210 kilo, så hvis man skal tage udgangpunkt i det, er kvaliteten vel mindst på højde med min 307'er (175 kilo fra ny). Det behøver ikke at være en ny, faktisk browser jeg lidt rundt for at finde gode tilbud. Dog synes jeg at en egentlig varevogn er lidt vel voldsomt, for 2/3 af kilometerne er jeg oftest alene... Det ser ud til, at der er flere store nedslag, fx. Opel Zafira 1,9 CDTi med 150 HK til 170.000 (normalt knap 230.000). Den har dog stået på lageret siden 2007, men det er ikke en demobil (har kørt 0 km) VW Caddy Maxi Life til 189.000 (normal 210.000 som Carensen (= samme kvalitet?)) Mazda 5 til 195.000 mod normal 230.000 Eller en Citroën Grand Picasso også til 195 mod 230 normalt. Så tilbud er der egentlig nok af, men er alligevel lidt fristet af det kraftige tilbud på Carensen (selv om Zafiraen også godt kunne trække :th2:)

Jeg har fået at vide, at differensen mellem det svenske barnbidrag (1.050 SEK) og den danske børnefamilieydelse modregnes i foräldrepenningene. Er det rigtigt?

Jeg står foran en familieforøgelse, så med mine og dine børn osv. ser vi fram til weekender med 4 unger :D Da det kun er i weekenderne, er der ikke super-panik på bil-fronten, men jeg kigger da efter biler med 7 sæder. Jeg er faldet over nogle super tilbud (tilsyneladende) på Kia Carens. Normalpris 210.000, nu 140.000 - for en spritnyt 7-personers bil. Ja, der er federe biler i klassen (Picasso, Mazda 5 osv.), men de koster fra 225.000 og op. Nu har Kia imidlertid noget af et ry for at levere et kvalitetsniveau, der ikke heeelt lever op til europæisk standar, men hvor meget af det er reelt for de biler de laver i dag? Jeg mener: der er ikke mange der vil rulle med øjnene af en (ny) Skoda i forhold til kvaliteten. Er der nogen af jer, der har nogen erfaringer med de nyere modeller? Og så noget helt andet: Er det realistisk at komme af med sin egen bil nu til dags? Jeg har ikke talt med forhandleren, men vil han skrælle 1/3 af prisen på en ny bil, får jeg næppe meget for min gamle (Peugeot 307 Kombi 1,6 HDI).

Når der nu er en hel række indlæg om mødregrupper osv. Er der nogen, der har prøvet "Svenska för dansker / Mamma eller Pappaledig" ? Sigter selv efter at gå 3-4 måneder på barsel til vinter, og synes da egentlig det er en oplagt tanke. På den anden side, hvor meget undervisning bliver det til, med lokalet fuldt med 6-12 mdrs. unger ? http://www.folkuniversitetet.se/templates/Arr.aspx?id=152206&LeftMenuPageId=123222

Mere præcist kan det ikke sige :th2:

Point taken :th2:

Indlæg kl. 01.14 og 02.10 ... Hvad laver I her på den tid af dagen??? Nå, bort set fra det, gik jeg for bare en måned siden og tænkte, at Rigsbanken måske var den klogeste. De satte renten ned, og prøvede at fokusere på realøkonomien frem for blot en kronekurs. Efterfølgende har resten af Europas (og verdenens) nationalbanker jo faktisk også fulgt efter den svenske rentepolitik. Jeg er ikke helt så sikker i dag, for som Nils siger, så er et fald på kronekursen af den her størrelse ikke sund for økonomien. Jeg tvivler også på, at det i det kommer selv de store virksomheder til gode. Hvis vi tager en bil, så kommer mange af delene fra andre lande. Med andre ord bliver en Volvo ikke 11% billigere i DK af SEK'ens fald - højest det halve for importøren og 2-3% for kunderne. Det kan flytte lidt på salget, men er reelt ikke afgørende. Jeg går også og overvejer, at flytte noget af mit lån til EURO, og måske hente en givenst. Hvad der holder mig tilbage er min realøkonomi (Een indkomst og barn no. 3 på vej). Havde jeg en god margen i min økonomi, ville jeg nok gøre det, men i stedet vil jeg satse på at overføre lidt ekstra, og så betale ned på lånene (frem for at øge forbruget på kort sigt). Lidt mere konkret, overfører jeg det samme beløb som hidtil i DKK, og betaler de ekstra pr. kilo af på hhv bolig- og billån. Hvis man vil ændre noget lån til Euro, tror jeg man skal være hurtig. Den rebounder formentlig i de kommende dage (lige op til veksledatoen ), og derfra kan den i mine øjne lige så vel gå op som ned... Intet er logisk i den nuværende situation. Fedt at gå over i Euro, hvorefter SEK'en falder til 65...

139/28 Og nu også på oresundsbron.com: http://www.oresundsbron.com/documents/document.php?obj=6803 139 kr. (+4) for de første 16, og 28 (+1) for de næste 34... En "normal" måned med 44 passager går dermed fra at koste 2.916 til at koste 3.008. En stigning på 92 kr. eller 3,2%... For 50 passager bliver stigningen på 98 kr. (3.078 -> 3.176) eller - igen - 3,2%. Kører du kun 40 passager om måneden bliver stigningen (2.808 -> 2.896) 88 kr. eller 3,1% Det ser trods alt ud til, at stigningerne de seneste to år passer meget godt med inflationen (modsat 2006-07). Nu venter vi så bare på at fradraget for passage af broen også stiger - fx med de 0,04% kilometerfradraget just er steget med :-/

Under normale omstændigheder vil det være din arbejdsgiver, der ordner den sag - fx via dataløn eller lignende. Din AM-indkomst vil normalt være de 23.750 kr. Det du indbetaler til pensionsopsparingen bliver der betalt skat af, når du får dem udbetalt.

For ikke at tale om deres raklame for at få brobizzen på bruttotræk: http://www.oresundsbron.com/documents/document.php?obj=6626 Kravet er naturligvis, at man arbejder 20 dage om ugen, 12 måneder om året, men det er vel på den anden side også meget normalt. Kunne være lidt mere interessant at se en samlet årsopgørelse, hvor mindst 5 ugers ferie og indregnet - og endnu bedre: konsekvenser ved fx. 14 dages sygdom, eller 10 ugers barsel...

Der er to variationer, der kan bringes i spil. De er nu ikke så simple... 1) Som jeg forstår det, kan din bedre halvdel få svensk statsborgerskab efter to år, hvis du også har svensk statsborgerskab. Det skal dog bemærkes, at det tidligst kan ske to år efter, at du har fået det svenske statsborgerskab, så det betyder formentlig ikke så meget for jer i praksis. 2) Hvis I kan finde en arbejdsgiver, som godt vil hjælpe lidt til, og som er klar på, at der går 3-4-5 måneder før den nye medarbejder kan starte, er der faktisk mulighed for at søge om arbejdstilladelse direkte målrettet det job. Det betyder så, at han ikke må arbejde for andre arbejdsgivere, og at arbejdstilladelsen skal søges en gang årligt. Jeg kan forstå, at I faktisk har en potentiel arbejdsgiver. Forløbet er, at I søger om arbejdstilladelse på den danske ambassade i det land, hvor I bor (Sverige). I skal have ansættelseskontrakt der er underskrevet. For at sikre begge parter bør der stå i kontrakten, at der er forbehold for, at din mand kan få arbejdstilladelse. Derefter vil Udlændingeservice spørge det lokale beskæftigelessråd om det kan passe, at det ikke er til at skaffe arbejdskraft. I den forbindelse skal arbejdsgiveren dokumentere, at han har søgt efter arbejdskraft, men ikke har fundet nogle egnede personer. Et opslag i det lokale Jobcenter er nok. Hvis beskæftigelsesrådet er enige i, at det er vanskeligt at finde lagerarbejdere i DK, så vil din mand kunne få arbejdstilladelse til at arbejde for den arbejdsgiver, der har ansøgt om arbejdstilladelse. Tilladelsen gives for ét år af gangen, og kan derfor bortfalde, hvis reglerne ændres, eller beskæftigelsesrådet mener, at der nu er ledig arbejdskraft. Som sagt skal I regne med, at det tager 3-4 månder, hvis I er omhyggelige med at rykke tit og ofte. Der er en hel del, der arbejder i DK efter disse regler uagtet, at de hverken er læger, økonomer; tjener over 50.000 om måneden osv. Mouse

21 på literen i en Touran? Det lyder ret godt for så stor en bil, er det baseret på computeren, eller har du målt ved hver tankning?