Jump to content

Markowitch

Members
  • Antal indlæg

    1.661
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    11

Alt der er opslået af Markowitch

  1. Nils Smedegaard Andersen, Mærsk-chef, er citeret for følgende http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/213670/maersk-chef_vaekstpakker_er_farlige.html Politikerne bør droppe al snak om vækstpakker og i stedet fokusere på at få skabt rammerne for et konkurrencedygtigt samfund. Der burde være noget i den sætning både rød og blå blok kunne tale om. Endnu bedre burde man også invitere arbejdsgivere og fagforeninger med til en snak, da de burde vide hvor skoen trykker ude i samfundet, og være i stand til at trække noget perspektiv ind på Christiansborg, der rækker udover den politiske horisont.
  2. Jeg mener at have hørt et "trick" om at man kunne melde til det danske folkeregister at man flytter til Danmark, f.eks. en c/o adresse. Så vil man modtage et valgkort og derefter stemmer man. Det hele afsluttes med at man "flytter" tilbage til Sverige efter valghandlingen. Jeg synes ikke engang at midlertidig flytning af adresse er skummelt eller flosset, for at kunne deltage i valget. Derimod har jeg en del dårlige ting at sige om Danmarks grundlov, men det må blive et andet indlæg.
  3. Betænkning nr. 1432 Valgret under udlandsophold Læs side 335 og fremefter. Det handler specifikt om stemmeret til grænsegængere. http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer_IN/~/media/Filer-Publikationer-IN/Valg/2003/Valgret-udlandsophold/valgret-under-udlandsophold.ashx Bemærk at i Danmark benytter man princippet om Lex Superior, så selv om Danmark har tilsluttet sig FN's Menneskerettighedskonvention, så er den ikke på samme høje niveau som grundloven. Det betyder at konventionen må vige for grundloven. Det er også hvad der mere eller mindre står i første post i tråden.
  4. Jeg har slettet mit indlæg, jeg skrev at jeg ikke var begejstret for betalingsringen. Men jeg må lige dykke ned i den tekst der er skrevet om emnet. Det ser ud til at der bliver afsat nogle midler up-front til dette her projekt. Men hvorom alt er, kan man læse i teksten at de regner med 2013/2014 at have en betalingsring. Det var sørme hurtigt!? De forventer at projektet er selvfinansieriende i 2020. Her er teksten: http://www.sf.dk/uploads/media_items/s-sf-betalingsring-i-hovedstaden.original.pdf
  5. Mette, der er stadig nogle mænd der mener at kvinder i bund og grund er nogle irrationelle følelsesladede skabninger. Man skal derfor ikke lægge for meget i det, hvis de stemmer rødt, da det ikke er et udtryk for en velovervejet handling. Sådan tror jeg at Superiors udmelding skal forstås. Kan den forstås anderledes? Superior skriver i denne tråd også SF som SS(F), som jeg antager antyder en forbindelse mellem SF og Nazi SS, så mon ikke om man derved har fået placeret ham på landkortet både politisk og intellektuelt? Det er klassisk trolling udført af Superior - det må man give ham :)
  6. Jeg får sgu næsten tårer i øjnene når jeg læser sådan en dybfølt argumentation. Men ud af den tårevædede øjenkrog, kræver det ikke meget fantasi at forstille sig at en socialdemokrat vil kunne fremføre præcis samme argument, uden så meget som at blinke! I bund og grund er det derfor en meningsløs udmelding. Heldigvis er der et par stykker i denne tråd, der ikke har opdaget det :) Intelligensniveauet udfordres forsat, når man læser de provokerende indlæg der skriver SF som SS(F). Ved at antyde en forbindelse mellem SF og Nazi SS, eksponerer man virkelig en mere indskrænket side af sig selv. Forhelvede, hvis det så bare var morsomt, for flere end de mest indspiste...
  7. Lidt mere info SF har begået et google kort over betalingsringen, som kan ses her: http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=111401409483017096672.00045ba40831f028bd96d&ll=55.701775 Og så er der også lidt tekst http://www.sf.dk/uploads/media_items/s-sf-betalingsring-i-hovedstaden.original.pdf EDIT: Her er der lidt info om den svenske betalingsring, som ser ud til at være billigere at passere end de forslåede danske priser! http://www.transportstyrelsen.se/sv/Vag/Trangselskatt/Trangselskatt-i-stockholm/
  8. fdhin, jeg forstår ikke hvorfor det er i orden at forbyde short selling. Det næste bliver vel at det bliver forbudt for markedet at falde! Short selling går ud på at man låner nogle aktier i f.eks. en uge. Man sælger dem for X kr. og når ugen er gået køber man dem for Y kr. og afleverer dem tilbage. Hvis X er større end Y, så har man tjent penge. Short selling er forbundet med risiko. De fleste inden for branchen husker sikkert det berømte short sell af VW under finanskrisen. Hold da op hvor blev der tabt penge, da Porche legede med tanken om at købe VW. Av! Det kan være at et kortvarigt forbud mod short selling virker stabiliserende på markedet, men i såfald er der en kraftig bias, da man intet gør for at forhindre markante prisstigninger.
  9. Hvor er pengene henne? Følgende dokumentar går tæt på bankerne i London og forsøger at give et indblik i den engelske bankverden og den bonuskultur der har fremelsket en kortsigtet investeringskultur. Dokumentaren er absolut sober og meget godt skruet sammen. http://topdocumentaryfilms.com/how-the-banks-never-lose/
  10. Du har helt ret. Nu vil jeg ikke bruge mere tid på det! :) Og nu tilbage til topic. Hvor pokker er pengene henne!!
  11. Jo, jeg forstår godt hvad du vil sige med linket. Det korte af det lange er at jeg ved at associere "Wizards of wall street" med Tea Party flokken, derved benytter sidstnævnte til at kaste snavs på førstnævnte. Kigger man på Zubi Diamonds hjemmeside, så linker han selv til disse reklamer. Så det er forfatteren, og ikke mig, der knytter båndene til The tea party movement. Hvis altså hjemmesiden er Diamonds egen? http://www.zubidiamond.com/video.htm
  12. Hehe - jeg er blevet berygtet! Men, jeg håber da, at du sætter pris på min venlige advarsel mod bogen, som har sparet dig for ca. 23 dollars eksklusiv fragt!
  13. Køb ikke Wizards of Wall Street! Ohh no fdhin! Brug ikke penge på den bog! Jeg har lige set reklamerne for bogen, som The Tea Party Movement står bag!! Haha, hvilket selvmål! De følgende reklamer er jo for viderekommende. :D Her er et par citater: They crashed the stock market so Obama could become president. Reject the socialist coup. The economic crisis was delibrately engineered by Obama supporters. They devalued our homes. Og nu til trumf kortet.... "I want my country back!" :D Iøvrigt er bogen udgivet af CreateSpace, der gør det nemt og enkelt for alle os, med en lille forfatter i maven, at udgive bøger helt uden om et forlag!
  14. Til dem der ikke har tiden til at læse linket, Her et kort resume: George Soros og hans kumpaner er alle radikale på venstrefløjen, der planlægger en omvæltning af verdensøkonomien igennem et selskab kaldet "Managed Funds Association" (MFA). Her mødes hedgefondene og vender deres skumle planer, der er underlagt en anti-kapitalistisk, anti-industriel og yderligtgående liberal marxistisk radikal dagsorden!? Den bog som fhdin vil købe hedder "wizards of wall street" med undertitlen "the scam that elected Obama", er skrevet af Zubi Diamond, der citeres for at sige at MFA er "kræftknuden i vort samfund, der skal skæres bort, smadres og udryddes". (!?) Derefter sættes hedgefonde i forbindelse med terrorister - blot på et finansielt plan. Dæmoniseringen er dermed komplet. Bare der ikke findes et fjols, en økonomisk korsridder, der ser det som sin hellige pligt at udføre denne udryddelse, for at redde verdenen (selvfølgelig). Bogens undertitel "the scam that elected Obama", virker også som skræmme-populisme, når man tænker på at valget var en demokratisk process, hvor modkandidaten havde peget på Sarah Palin, som visepræsident (gys!). Mage til smæde- og skræmmekampagne har jeg ikke læst længe! fhdin - hvor er din kritiske sans?! Læser man andre artikler på bloggen Synopsis kan man støde på retorik i samme genre. F.eks. er de aktuelle optøjer i London nemt forklaret ved følgende citat: Nazi krigsmaskinen kunne ikke nedbyrde briterne, men den moderne velfærdsstat har. (!?!). Igen et eksempel på dæmonisering. I situationen med hedgefonde, er det anti-kapitalister der anklages. Optøjerne i London er velfærdssamfundets skyld. Islam dækkes også med samme skingre retorisk, der forsøger at skræmme fjolser fra vid og sans. Da jeg engang skrev at inspirationen til Anders behring breivik's manifest kunne findes mange steder på internettet, så er bloggen Synopsis et godt eksempel.
  15. Hvor skulle jeg dog prøve på det? ;). Jeg giver straks ordet videre til Darcus Howe, der forsøger at give en forklaring. Læg specielt mærke til hvordan den kvindelige BBC journalist forsøger at tilsvine ham med sine noget fordomsfulde bemærkninger. En idiotisk måde at gennemføre et interview på...
  16. Haha, vi er alle short i SEK! :D http://www.google.com/finance?q=sekdkk
  17. Vi kræver vores skatter tilbage, siger en ung dame med hænderne fulde af tyvekoster!? . Vi ser på det næste billede hvordan Londons sultne og forarmede masser er i gang med deres selvretfærdige plyndring. Men, sultne er nok en overdrivelse, for det er ikke Lidl supermarkedet, fuldt med grønsager, frugt, kød og mælk, der bliver røvet. I stedet er PC World, ved siden af, blevet det oplagte offer?! Til sidst en video, der viser en dreng der er kommet til skade og bløder, men bøllerne forbarmer sig og hjælper ham op. Hjertevarmende lige indtil de røver ham! http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=6Gex_ya4-Oo Flere billeder og videoer fra London her: http://catchalooter.tumblr.com/ EDIT: Man kan vel konkludere at Londons over 500.000 overvågningskameraer ikke har haft den ønskede præventive effekt? Men måske vil det bliver til nogen hjælp når opklaringsarbejdet går i gang?
  18. Det lyder helt ekstraordinært at USA har hævet loftet på sin gældsætning, men det er nu en meget normal affære. Se selv tabel 7.3 http://www.whitehouse.gov/omb/budget/Historicals/ Af tabellen kan man bl.a. se at Reagan har hævet loftet 18 gange. Hvis S&P's nedgradering på nogen måde skal sættes i relation til ændringen af låneloftet, så må det være den langsomme og usikre beslutningsprocess, der henvises til. EDIT: Og selv da, er det svært at forstå nedgraderingen... USA's gæld er i dollars, som de kan trykke flere af.
  19. Er også enig med resten. Halløj. Det kan lade sig gøre at skrive noget intelligent uden patetiske overdrivelser!?
  20. Jeg argumenterer for at manden er påvirket af situationen og at det er i det lys vi skal se hans udtagelser. Jeg har selv taget afstand fra hans forslag, dog uden at være fristet til overdrivelser der patetisk sammenligner ham med en despot. Hold nu op. Du har jo set det hele før. Du husker udemærket 9/11 og hvad der bagefter skete. Den naturlige reaktion for en politiker er at demonstrere handling, uanset hvor tåbelig denne måtte være. Du så det med Bush. Du så det med vores egne politikere, når de indførte hidtil uset overvågning af egne borgere. Forhåbentlig bliver de værste forslag stoppet af parlamentarismen, mens vilde overdrivelser blot pisker yderligere til stemningen.
  21. Der er ikke rigtig noget i Sass Larsens situationspåvirkede udtagelser, der retfærdiggør den slutsats du fører til torvs. Du går efter en selvkonstrueret stråmand, ligesom Credde, ved brug af overdrivelse. På grund af din stråmand, giver resten af dit indlæg ikke mening. Men alligevel er jeg overrasket over den kynisme, der må ligge bag en vending som "forskellen er blot", der i dit tilfælde dækker over lemlæstelser, drab og henrettelser. Man kan sagtens være imod Sass Larsens, noget uigennemtænkte forslag, uden at skulle sammenligne ham med en despot som Kim Jong-il! Den slags overdrivelser tjener intet formål, andet end at piske en stemning op. Dette her er ikke "business as usual". Sass Larsen, og mange andre, er jo påvirkede af situationen. Det er måske en god ide at hive overskuddet frem fra skabet og holde sig fra de værste overdrivelser.
  22. Det syge verdenssyn, er ikke opstået ud af den blå luft i "tempelridderens" hoved. Anders Behring Breivik's forskruede manifest blev ikke skabt i et vakum. Frygten for Eurabia og islamificeringen af Europa, har længe været et yndet emne for diverse intellektuelle på den ydre højrefløj. Det er vel den primære grund til at man i dag, og den næste tid, kommer til at diskuttere populisme, debattone og menneskesyn. Efter terroren og drabene er det ikke engang en skolastisk diskussion længere.
×
×
  • Tilføj...