-
Antal indlæg
3.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Galleri
Kalender
Alt der er opslået af Nils
-
Jeg tror, du er en sag for eksperterne på Øresunddirekts informationscenter, Stortorget 3, Malmö. I Sverige kan man få a-kasseersättning også selv om man ikke har anciennitet i en a-kasse, men beløbet er derefter - max 1.200 om ugen tror jeg, og man skal selvfølgelig stå til rådighed for det svenske arbejdsmarked, være aktivt jobsøgende etc.
-
Jeg ved ikke, hvad du mener med "afskrivelse" - det lyder i mine ører som værditab eller penge ud ad vinduet, men det er der jo ikke tale om. Når du har betalt "prisen" har du ud over lejligheden en "aktie" eller andel i bostadsrättsföreningen. En aktie, der stiger i pris, efterhånden som foreningens formue øges i og med at gælden nedbringes, og ejendommens værdi stiger, og som du kan sælge igen, hvis du flytter.
-
Prisen på en bostadsrätt er det, man betaler til bostadsrättsföreningen for at få lov til at bo i lejligheden. Når prisen er betalt, skylder man ikke mere - med mindre man har lånt pengene förstås. Det er bostadsrättsföreningen, der ejer ejendommen, så det er også foreningen, der har optaget de lån, der er i ejendommen, og som beboerne er med til at betale renter og afdrag af via avgiften - der desuden dækker det, man i en dansk ejerforening kalder fællesudgifter.
-
I det nye nummer af Skatteministeriets ( www.skat.dk ) tidsskrift Skat er der en artikel om Øresund, hvor man kan se, hvordan de tænker derinde. Anbefales. www.skat.dk/pub1/skat/aug02/%D8resund.pdf
-
Hej navnløse og anonyme ukendte Som køber - eller "spekulant" som det hedder så smukt - skal man huske, at en svensk mäklar formelt set er både sælgers og købers mand. Han har en lovfæstet pligt til at varetage ens interesser, og hvis han giver falsk information til køber om bud på en ejendom, så er han på meget, meget tynd is. Det hus, jeg bor i nu, stod til 675.000 (ikke noget med ehb), hvilket jeg i og for sig ikke fandt urimeligt, men efter megen kræven informationer og rakken ned på ejendommen bød jeg 350.000 for at fremprovokere et modbud. Det kom der så ikke, det var bare for lidt, og så bød jeg 550.000, og så sagde sælger 600.000, og det var så det. Naboen havde i øvrigt budt 400.000, siger han. Byd det, I vil give for boligen, også selv om det ligger under udbudsprisen.
-
Hemnet er helt fin, men jeg tror bare ikke, man får det det hele med. Jeg ved ikke hvad du vil med en ejendomsmægler, der kun har bostadsrätter, jeg tror heller ikke de findes. Du skal da vælge den mäklar, der har den bolig du vil have. "Min egen" har speciale i kontorlokaler og lagerhaller, men så havde han altså også lige 12 tønder land langt ude på landet...
-
Det tager 25 minutter at køre fra Malmö Syd/Svågertorp til København H med Øresundstoget. På www.hemnet.se kan I hurtigt få et overblik over boligudbuddet - man kan sortere efter pris, så listen starter med Malmös allerbilligste lejlighed. I kan også få hele udbuddet vist på et kort - ret effektivt.
-
Den svenske www.hemnet.se er det suverænt bedste svenske bud, men jeg har mine stærke tvivl om den. Hvis man sammenligner antallet af udbudte boliger med www.boligsiden.dk , der praler af at have 95 af markedet med, så tror jeg kun hemnet har halvdelen. (base1 har vel 0,1 procent, men hvis de lige har den lejlighed, man vil have, er det jo fuldt tilstrækkeligt.) Desuden synes jeg, at det er de samme ejendommme, der bliver ved med at stå og glo på hemnet, når jeg tjekker min egen kommune. Hvis jeg skulle finde en bostadsrätt i Malmö ville jeg tage hele striben fra gulasidorna, lægge mine ønskemål ind etc., og så ville jeg tjekke Sydsvenska Dagbladets bostadsannoncer. Du spørger, om nogen kan anbefale en anden form for hjem end en bostadsrätt. I Sverige er der PLADS. Både plads med gulvbrædder på og plads med græs og træer og blomster på, som til og med kan købes på gode vilkår. Ude på landet, men ikke alt for langt ude - det kan jeg godt anbefale.
-
Nej det kan man ikke helt. Fællesudgifter i en dansk ejerforening går nemlig ikke til at afdrage gæld, for en dansk ejerforening kan ikke optage lån i ejendommen, da lejlighederne jo tilhører beboerne. Når afgiften på en bostadsrätt er 5-6.000 kroner er det fordi ejendommen har en stor gæld at høvle af på.
-
Generelt er det jo billigere at få tag over hovedet i Malmø end i København, men tag med at transport til studier, aften- og weekendjob plus det løse koster både tid, penge og måske også irritation. Med en god bank med svenske forbindelser, kan I sikkert få lov til at låne, hvis I har lidt startkapital. Og så skal I lige finde et par grunde mere ud over den økonomiske til at flytte herover. Der er nok at tage af.
-
Afgiften kan også gå til at betale afdrag og renter af foreningens gæld i ejendommen.
-
Ritzau skriver i dag: Skatteindtægter fra pendlere over Øresund skal fremover deles mellem Sverige og Danmark. Dette er de to lande blevet enige om, oplyser Sveriges finansminister, Bosse Ringholm, i et interview med Sydsvenska Dagbladet. Forhandlingerne om Øresunds-pendlernes skat er blevet en langtrukken sag. Gang på gang har ministre på både dansk og svensk side talt om en snarlig løsning. Den svenske finansminister vil ikke give præcise løfter om, hvornår en aftale bliver klar, men udtrykker stor optimisme. - Nu er Sverige og Danmark enige om, at vi skal dele indtægterne. Men der er stadig en række praktiske spørgsmål tilbage, siger Bosse Ringholm til bladet. Han skal diskutere spørgsmålet med skatteminister Svend Erik Hovmand den 6. september.
-
Skattemyndigheden står også for det svenske folkeregister, så det er ikke så mærkeligt, at ens adresse bliver sendt videre til Försäkringskassan, der varetager alt inden for social sikring. Det som en dansk kommunes socialforvaltning tager sig af. Jeg har også fået et skema, som jeg har svaret på, og fået en ikke opsigtsvækkende meddelelse tilbage, som jeg har forlagt. Jeg vil da foreslå, at man udfylder skemaet. Det kunne jo ske, at ens forhold ændres, eller at politikerne ændrer dem, så man vil få problemer med at være ukendt af Försäkringskassan. Det er nok også den nemmeste måde at undgå flere breve på. Tjek evt. www.skane.fk.se
-
Sydsvenskan skrev i juni: "Svenskar som arbetar i Danmark och bor i egen villa på den svenska sidan gynnas av förändringen av fastighetsbeskattningen. Anledningen är den begränsningsregel som finansminister Bosse Ringholm införde förra året. Vid beräkningen skall ett hushålls beskattningsbara förvärvsinkomst styra hur mycket en villaägare betalar i fastighetsskatt. Betalar man all skatt i Danmark så finns ingen beskattningsbar förvärvsinkomst och då reduceras fastighetsskatten. Finansdepartementet har varit medvetet om att de nya reglerna skulle gynna en viss grupp. Men det finns inga planer på en ändring. "Det skulle bli för många byråkratiska regler om man också ska ta hänsyn till den här gruppen som har sina inkomster i Danmark," säger Susanne Lindberg, politisk sakkunnig på finansdepartementet." Så jeg er da spændt på, hvad jeg skal betale i ejendomsskat, men ellers betaler man jo som husejer (normalt) en procent af taxeringsvärdet.
-
Ved nærmere eftertanke var det jo sådan set kun et halvt svar du fik. Altså: På landjorden begynder fradragstaxameteret jo først at tikke efter 24 kilometer, og noget lignende gør sig gældende når den højere retfærdighed skal ske fyldest for undersåtter, der noget imod sædvane færdes på havet for at passe deres dont: Hvis man bor Färjläget 1, Helsingborg, og arbejder Færgelejet 2, Helsingør, skal man trække 24 gange 1,58 (ca. 38 kr) fra færgeudgiften for hver arbejdsdag - resten er så fradraget. Hvis man kører 20 kilometer pr. dag i Sverige og Danmark, er der fire kilometer op til mærket. Derfor skal man så trække 4 gange 1,58 fra færgeudgiften, så har man fradraget. Hvis man kører over 24 kilometer på land, kan man trække den 25. plus de følgende kilometer fra efter de almindelige regler (inklusive det nye uudregnelige fattigdomsfradrag) samtidig med, at man kan trække hele færgeudgiften fra. Og nåja, de nye regler for fattigbefordringsfradrag formentlig fusket sammen i en klatøjet nattetime på Christiansborg indebærer, at hvis man tjener under 204.300 før AM er trukket fra, kan man lægge 25 procent oven i sit befordringsfradrag, dog højst 6.000. Dette ekstra befordringsfradrag nedsættes med 0,5 procentpoint, og maxbeløbet på 6.000 nedsættes med 2 procentpoint for hver 1.000 kroner man tjener over de 204.300. Jeg ved ikke om det er amfetamin eller fadøl, der taler her. Sund fornuft er det i hvert fald ikke.
-
Man kan trække de dokumenterede udgifter til færgetransporten fra. Samtidig kan man trække fra pr. kilometer efter de sædvanlige regler. (Plus nogle nye "fattigdomsregler", der er kommet til i år). De sømil, man sejler, indgår ikke, når man regner afstanden ud.
-
Hedder det ikke råhus på dansk. Det ligner et hus udefra med vægge og tag, men indmadén mangler. Hvad stomrest indebærer helt præcist, kan kun den aktuelle sælger svare på.
-
Jeg tror ikke på, at svenskerne ikke er prisbevidste, selv om man næsten skulle tro det ud fra varekurvsundersøgelserne. Men kæderne konkurrerer vel i højere grad end i Danmark ved hjælp af fordele til loyale kunder/medlemmer. Desuden forekommer det mig, at man i højere grad end i Danmark satser på hver uge at have reelt billige tilbud i alle varegrupper til tilbudsrytterne.
-
Måske er konkurrencen ikke begyndt endnu i supermarkederne i Eslöv og Höör og hos den lokale ICA i Stockamöllan. Jeg vidste slet ikke, at Netto var gået i land. Det lover godt for fremtiden. Steen har ret i at kød ligger o.k., indenlandske sæson-grøntsager er også nærmest billige. Men hos Bilema i Höör, som er et decideret pris-sted, skal man af med 16.90 for seks pita-brød mod en femmer i Netto på Nørreport, og rugbrød, de syltede agurker, rosinerne, mayonaissen, krydderierne, honning - det er altså et ordentligt hug op, men jeg handler måske bare de forkerte steder. Apropos byggemarkeder: www.byggmax.se - men jeg ved ikke, hvor svensk den er.
-
Trods kun 12 procent moms på fødevarer er prisniveauet højere end i Danmark, måske på grund af, at markedet domineres af nogle få jätter, men mon ikke tiden arbejder. Visse ting er overraskende meget dyrere, for eksempel tandpasta, når du nævner det, men også brød, ost, pålæg, de syltede agurker og mayonaissen fortsæt selv. Det kan godt være dobbelt op eller mere i forhold til Netto. Til gengæld er det mit indtryk, at konkurrencen fungerer væsentligt bedre når det gælder non-food (med 25 procent moms). Der er lidt for mange byggemarkeder, til at de kan hvile på avancerne, elektronik og hårde hvidevarer er også meget prisdrevet. Jeg synes ikke at computere er billigere, men det kan være svært at afgøre, fordi de ofte sælges med binding. Middel til svært gennemskuelige kredittilbud som argument ved større anskaffelser er i øvrigt ret stort i Sverige. Konklusion: 1) Det, man kan have med i en bærepose, er meget billigere i Danmark. 2) Det, man kan have i en trailer, er billigere i Sverige, hvis man kører efter det. 3) Det, man hverken kan have i en bærepose eller i en trailer, er meget, meget billigere i Sverige - men det kan man jo kun drage fordel af, hvis man faktisk har lyst til at bo i Sverige.
-
Hvis du betaler renter af gæld og i øvrigt er skattepligtig i Danmark kan du trække dem fra. Dummebøder og narkogæld til HA kræver dog en særlig formular. Det med andelsboligforeningerne er nok noget mere specielt med, at man ikke som privatperson skattemæssigt kan udnytte foreningens gæld.
-
Jeg er heller ikke så sikker, og nu vil jeg spørge min egen a-kasse og melde tilbage, hvis de fortæller noget af almen interesse. Mens jeg ledte efter sandheden på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk faldt jeg over en afgørelse, hvorefter et ledigt a-kasse-medlem anses ikke at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode på godt ni måneder og dermed uretmæssigt oppebåret dagpenge (tilbagebetalingg, ruin, nedtur, udpantning, druk, vold, skilsmisse etc), fordi vedkommende boede et sted, hvor der ikke blev bragt post ud om lørdagen. Nej, det var ikke Skåne, men et andet ukortlagt udsted.
-
Det var os, der vandt i dag. Globalisering/regionalisering er en win-win-strategi.