Jump to content

Kubert

Members
  • Antal indlæg

    7
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  1. jeg kan godt se at en advokat er den nemmeste løsning, men jeg ønsker ikke at ende alt det her som uvenner og alt igennem skal være en advokats ord. jeg vil mene at vi kan løse det sammen, jeg ønsker bare at vide hvad jeg har ret til og hvad jeg ikke har ret til.
  2. Det skal lige siges at den tid jeg overvejer at flytte til danmark, der ønsker jeg ikke at tage min datter med som delebarn, der kan jeg klare at have hende hver anden weekend, ind til jeg vil flytte tilbage og har råd.
  3. Ja spørgsmålene hagler ned over mig og jeg har svært ved at finde svar til alt, så jeg håber nogle af jer kan genkende nogle af mine spg og svare mig.. Som sagt min kæreste er gået fra mig efter 7 år, vi har haft fælles adresse i alle 7 år i sverige. Så har vi som sagt også vores datter på 1½ år. Selvom vores forhold har været papirløst, så har vi jo fælles forældre rettigheder og derfor har vi ret til at have hende en uge af gangen. Det sagde jeg til hende idag, at jeg ønskede at blive i malmø omkring datteren's vuggestue.. Det kom lidt bag på hende og hun blev sur, for jeg ved ikke hvorfor hun tror at jeg ikke skal have lov til at være min datter som jeg elsker over alt på jorden. Derudover skal vi så dele børnebidraget, 512 kr eller sådan noget per. person, det blev hun også sur over, men jeg har jo også rettigheder og skal forsørge? nu er vi i krig om hvordan og hvorledes vi skal betale alle vores lån og dele det hele, mest fordi vi lavede en muntlig aftale da vi skaffede os en ny bil, at den som skrider må stå med lorten hvis det gik så langt.. men det benægter hun sjovt nok at have sagt nu, - det er også lige meget Jo mere jeg nu fortæller at jeg også vil have rettigheder til min datter - des mere finder hun på at ramme mig.. Eks. lånte hun ret mange penge af hendes forældre for ½ år siden fordi hun stod uden arbejde i 4 mdr og det var imod min vilje at låne af dem, det ved de også godt.. Men nu har hun så været og snakke med dem og kom hjem og sagde at hendes forældre vil have pengene igen fra os begge.. > bullshit, hun skal jo selvfølgelig ikke betale, det er kun for at ramme mig.. Mit næste spg er, hvis nu jeg vælger at flytte til danmark for en kort periode - et par måneder til en halvt år, så jeg kan skrabe penge sammen og skabe en god start for mig og min datter når jeg så flytter tilbage til malmö, Vil jeg så af den grund miste vores fælles forældremyndighed over min datter? jeg har 1000 vis af spørgsmål, jeg håber i kan hjælpe med lidt og udover det vil jeg forsøge at tage til komunen i køge imorgen hvor jeg arbejder og høre om der er lidt hjælp at hente.
  4. Jeg kan forresten også lige tilføje at jeg altid har haft en drøm om en it uddannelse, mest Fordi jeg altid har rodet med computere, men også fordi lønnen bare er væsentligt bedre end kok, med tanke på hvor hårdt det til tider er. Jeg er en MEGET pligtopfyldende gut og jeg kan jeg lide at arbejde. Jeg ser lidt som en ny uddannelse som udelukket nu fordi det ville være endnu være økonomisk Men tror i at det kunne betale sig for mig lønmæssigt at få et "slave" arbejde, eventuelt i IKEA eller noget, Kontra mit danske arbejde med transport og alt. Problemet er med transport til Danmark at jeg er afhængig af en bil fordi ellers skal jeg afsted kl 05.15 og så kan jeg jo ikke aflevere datteren..
  5. Tak for alle de fine svar, Selvom der er et par stødende svar, så ved jeg inderst inde godt hvad jeg skal tro og ikke tro :) Desværre er vores situation sådan at min kæreste / ex desværre har gået for længe og følt sig spærret inde. Vi havde en svær fødsel hvor vi var ved at miste min kæreste, Jeg blev skræmt fra vid og sans og har ligesiden haft et problem med at give slip på hende fordi jeg har været for bange for at miste hende, og det er helt igennem min egen skyld. Derimod har min kæreste været bange for at miste vores datter og givet hende al kærligheden og glemt mig. Vi har nu gået alt for længe med problemerne som resultere i at min kæreste ikke kan klare mere. Desværre så vi ikke en løsning på alt det her i tide og min kæreste vil ikke give det en chance til fordi hun ikke er forelsket i mig mere og har følt sig for indespærret for længe.. Så nu er vores sidste håb bare om at få det bedste ud af det. Det er svært for mig fordi jeg udemærket ved at jeg har haft et problem og jeg er villig til at gøre noget ved det, men det er for sent. Hvem der skal have forældre myndighed osv. Er ingen problem, vi er fælles om men, men det er op til mig hvor ofte eg skal se min datter. Problemet er bare om jeg kan starte et liv alene i Sverige? Jeg har altid været en lidt usikker person og har derfor ikke lært sproget flydende. Jeg forstår alt og kan sige de fleste ord, har bare svært ved det sammenhængende. Jeg er lidt i den situation nu at jeg måske er klar til at give Sverige en chance, problemet er bare om jeg skal finde et nyt arbejde i Sverige eller om jeg har råd til at beholde mit danske i Køge. Jeg har en månedsløn på 24,500.- DKK før skat Mit liv starter på en frisk uden lån eller opsparing, men hvad vil jeg få råd til hvis jeg bor i Sverige. Hvordan skal jeg skaffe relationer og venner i Sverige når jeg ingen har og skal klare det alene? Jeg håber i kan give mig lidt inspiration, Jeg håber jeg kan vælge Sverige frem for Danmark så jeg kan se min datter hver anden uge istedet for hver ad'en weekend ved at bo i Danmark. Jeg ved heller ikke rigtigt med job muligheder i Sverige, Jeg er uddannet kok og arbejder i en personale restaurant, (7-15 tider) Som kok i Sverige på en ala carte restaurant vil ikke kunne lade sig gøre pga de sene arbejdstider, det kan man jo ikke som alene far.. Har i nogle kommentarer og evt ideer så må i meget gerne dele dem. (Beklager stavefejl men det er skrevet på iPhone)
  6. hvis jeg har bil vil det koste mig alt for meget at køre, jeg har ikke råd til at smide 10.000 kr på transport om måneden, brobizz 4k, benzin 2-3k og bil, forsikring, service osv.. 2-3k om måneden, derudover skal jeg have en lejlighed og et normalt liv, det kommer bare ikke til at fungere..
  7. Hey, jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal henvende mig i min situation, men jeg vil forsøge her.. Jeg er en dansk gut på 27 som har boet de sidste 7 år af mit liv i sverige, med svensk kæreste. For 1½ år siden fik vi verdens dejligeste datter. Vi har desværre gået rigtigt meget igennem siden vi fik hende, jeg vil mene det er pga depressioner fordi vi havde en uheldig fødsel som gik ret dårligt. Men min kæreste mener at der er for mange andre ting der er gået galt galt, og derfor skal vi nu gå fra hinanden. Jeg er helt ødelagt fordi jeg stadig elsker hende, men hun har taget en beslutning og vi må gå fra hinanden.. Nu kommer den tricky del så: Jeg har altid arbejdet i danmark og har alle mine venner samt familie i danmark, Jeg har altid ønsket at arbejde i danmark fordi jeg føler mig bedst hjemme der.. Men hvad skal jeg stille op med min datter nu? Jeg elsker min datter højere end noget andet, og dette valg min kæreste har foretaget sig nu, betyder at jeg føler hun tager min datter fra mig. Hvis jeg kunne bo i sverige så kunne vi have vores datter 1 uge af gangen, men jeg ser det som udelukket, da min kæreste og hendes familie er min eneste grund til jeg er i sverige.. Nu mener min kæreste at jeg skal blive i sverige pga min datter og alt andet kun ville være for min skyld. Men jeg føler bare ikke at jeg vil komme mig over alt det her og fortsætte med at bo i sverige. Er jeg egoistisk? Men flytter jeg til danmark så kan jeg kun have min datter hver anden weekend, jeg føler bare at jeg slet ikke kan overskue tanken om det. Jeg vil være med til hele min datters liv, men det kommer jeg ikke til. Jeg ved virkeligt ikke hvordan jeg skal løse det her, jeg arbejder i køge men overvejer at finde en lejlighed på Amager eller et sted så jeg er tættere på min datter. Er der nogle af jer der har nogle erfaringer? Og nu er det første gang jeg bliver "dumpet" så det er ekstra svært, samt vi har et barn inblandet..
×
×
  • Tilføj...